Connect with us

Kommentar

Blog: Unge ignorerer de traditionelle medier i valgkampen

Nærstudie af ti førstegangsvælgere viser, at de helt vender ryggen til traditionelle medier og de voksnes dagsordner i valgkampen. I stedet henter de inputs fra sociale medier

Udgivet

den

Unge ignorerer de traditionelle medier i valgkampen
Foto: PXHere

Generation Digital foretager under valgkampen et nærstudie af ti førstegangsvælgere. Studiet ledes af erhvervsforsker og ekstern lektor ved CBS Søren Schultz Hansen og head of politics and labour market i analyseinstituttet Wilke, Camilla Guldberg. Her skriver Søren Schultz Hansen om studiets første konklusioner:


Hvordan oplever unge førstegangsvælgere egentlig valgkampen? Sådan i dagligdagen og hvis de selv skal fortælle om det?

Det forsøger et mobiletnografisk studie under valgkampen at få svar på. Studiet viser hverdagen hos 10 meget forskellige unge førstegangsvælgere fra hele landet. Via en app indsamles løbende videoer, screenshot, billeder og lyd, som de unge optager med deres allestedsnærværende mobiltelefon. Lidt på samme måde som når de bruger Snapchat eller lægger et billede på andre sociale medier.

Her lidt over halvvejs i valgkampen viser der sig et billede af nogle unge, som kun synes marginalt påvirkede af den valgkamp og de centrale emner, som fylder de traditionelle medier, og som mange af vi andre – ældre – vælgere følger med i, og som vi synes, er med til at definere valgkampen.

Emner som nedslidning og udlændinge, for slet ikke at tale om dannelsen af en SV-regeringen, som har været nogle af de allermest eksponerede emner i de traditionelle medier i de første uger af valgkampen, er stort set ikke-eksisterende i de unge deltageres tilbagemeldinger om, hvilke budskaber, der har fanget dem og hvad de oplever der påvirker dem i valgkampen.

”alle politikere snakker om, at de er ih og åh så klimabevidste, men alligevel hænger de valgplakater op, og jeg tror ikke det er af genbrugspapir. Latterligt!”

Eller rettere, når disse emner bliver nævnt, er det snarere for at understrege hvor lidt relevant valgkampen er, og hvor ”vildt det er, at det kan skabe så meget debat,” som en bemærker om udlændingedebatten.

Klimaet udgør ikke overraskende en undtagelse: Her er et emne, som har været i centrum i de ’voksnes’ valgkamp og som også opfattes som ekstremt relevant af de unge. I en sådan grad, at næsten alt kan relateres hertil, og bliver målt efter en klimadagsorden: ”alle politikere snakker om, at de er ih og åh så klimabevidste, men alligevel hænger de valgplakater op, og jeg tror ikke det er af genbrugspapir. Latterligt!”, peger flere på, mens en anden, som ikke interesserer sig særligt meget for politik og angiver, at hun nok vil stemme på Enhedslisten ”så en annonce på Instagram og blev fanget, fordi den handler om miljø”. Annoncen var i øvrigt for Konservative og med et billede af Søren Pape.    

En tredje ung deltager i undersøgelsen bor på en ø i det fynske ø-hav, sammen med sine forældre, som er konventionelle landmænd, og det vil han også selv være. Han fortæller, at han formodentlig vil stemme på Dansk Folkeparti, og så taler han ivrigt og engageret om klimaet og miljøet som det allervigtigste emne.

Gamle fordomme om vælgersegmenter og partier holder ikke – slet ikke blandt de unge. Og klimaet sætter standarden for alt andet.

De meget forskellige unge deltagere fra hele landet angiver enten venner, kæreste, familie og skolen og lærere eller digitale og sociale medier som primære kilder til påvirkning af, hvad de mener og hvad de stemmer.

Henvisninger til ”traditionelle” medier er perifere eller grænsende til det komiske: ”Jeg har set Informations gratis tilbud på deres avis, det har jeg faktisk tilmeldt mig, jeg har godt nok kun været inde og læse én gang.”, som en ung vælger ivrigt fortalte, da han virkelig skulle understrege, hvor vigtigt det var for ham at følge med. Til gengæld følger han selvfølgelig de forskellige partier på FB, fortalte han også.

Samme billede tegner sig, når det gælder fx TV-debatter: “Jeg ser måske et lille klip fra en debat, men jeg ville nok ikke tænde for at se en hel debat.”

Til gengæld siger de selvfølgelig om deres kilder til input i valgkampen, at det “…bliver mest Facebook, måske Youtube.” I det hele taget går Youtube igen som primær kilde: “Socialdemokratiet har fanget mig meget, for de har lavet en masse youtubevideoer, så når jeg ligger om aftenen dukker der pludseligt en eller anden op” Men også Instagram er et sted, hvor de unge deltagere bliver fanget af annoncer fra politikere.

At det er Youtube og Instagram som primære daglige kanaler samt Facebook som en gennemgående hub, der giver adgang til alt muligt materiale på alle mulige kanaler, hvorimod de traditionelle medier og de emner, som fylder dem, ikke har den store bevågenhed, er måske ikke så overraskende.

Tværtimod bekræfter det andre undersøgelser.

Men de mobiletnografiske studier perspektiver alligevel denne viden og dokumenterer den fuldstændige selvfølgelighed med hvilken de unge ignorerer de “traditionelle” medier. Det indfanges bedst i citatet fra den meget ansvarlige og interesserede unge vælger, som virkelig vil strække sig langt for at følge med … så langt, så han faktisk har sagt ja tak til et (gratis) abonnement på noget så mærkeligt som avisen Information. Men som alligevel i praksis ikke strækker sig til rent faktisk at læse avisen.

Eller citatet om muligvis at se et kort klip af en TV-debat (sandsynligvis via feedet på Facebook), men aldrig en hel debat.

Et af de helt store problemer med kommunikationen i valgkampen i forhold til de unge er den manglende identifikation: Hvorfor handler valgkampen om politikerne, ikke om borgerne, og slet ikke om de unge, spørger flere af deltagerne.

Og når man bevæger sig ned på gaden og det første, der møder én er et mandshøj billede af venstrepolitikeren Jan E. Jørgensen på siden af en københavnsk bus eller en stor, rød outdoor reklame med et billede af Mette Frederiksen på Herning station, for slet ikke at tale om de velkendte valgplakater, som er overalt, synes de helt unge førstegangsvælgere at have fat i noget, når de kritiserer valgkampen for at være afsenderorienteret, selvcentreret og handle om politikerne og ikke om vælgerne.

Det er der selvfølgelig gode grunde til. For hvis en kandidat ikke er kendt, bliver han eller hun sandsynligvis ikke valgt.

Men det betyder ikke desto mindre, at hvis valgkampen og de enkelte partiers og kandidaters strategi for kommunikationen blev udsat for en kritisk vurdering i forhold til krav om at tænke på modtageren og sætte borgeren (eller kunden) i centrum, som principper i moderne, professionel markedsføring tilsiger, ville en rigtigt stor del af valgkommunikationen dumpe med et brag.

Kommunikation i forbindelse med den mest direkte demokratiske involvering af folket og borgerne: et folketingsvalg, er altså paradoksalt nok præget af en stor grad af afsenderorientering og mangel på at sætte modtageren i centrum. Og det boner særligt stærkt ud i forhold til de unge.

Igen er det vel egentlig ikke så overraskende, at unge 18-20-årige førstegangsvælgere har ekstra vanskeligt med at identificere sig med et kæmpe billede af 54-årige Jan eller 41-årige Mette.

Og netop derfor er det naturligvis heller ikke overraskende, hvad og hvor kommunikationen virker: “Mette Frederiksen har allieret sig med unge youtubere, hvor hun siger sin mening og den unge siger sin mening” fortæller flere af deltagerne og henviser blandt andet til en video på Youtube: ”Grænsehandel med Julia”, hvor Julia Sofia kaster glans over Socialdemokratiets måske kommende statsminister.

Og alene Rasmus Paludans status som youtuber har givet ham et forspring og en høj kendskabsgrad blandt de unge (og ifølge meningsmålinger også en højere stemmeandel blandt de unge). Og så selvfølgelig fordi han derudover – også her i valgkampen – stadig producerer indhold, handlinger og udtalelser, som bliver delt flittigt på alle sociale medier. Identifikation kan både opnås via personer og kanaler.

Kommentar

Blog: Indsamlingslov spænder ben for moderne, innovativ medieøkonomi

Flere små medier trues med politianmeldelse fordi Indsamlingsnævnet ikke har godkendt deres forretningsmodel. Medietrends vipper også på kanten af loven

Udgivet

den

Foto: Pexels

The Guardian har på få år vendt en dødstruende økonomi til et fortjent overskud. Men havde det globale medie ligget i Danmark, ville dansk lov spænde ben og måske ligefrem umuliggøre succesen.

The Guardians turn around baserer sig nemlig på frivillige læserbidrag og ifølge dansk lov betyder det, at indtægterne betragtes som indsamlingsdonationer på lige fod med danskernes øvrige støttebidrag til Kattens Værn, Kræftens Bekæmpelse og mange andre velgørende organisationer.

Fælles for den type økonomi er, at den skal godkendes af Indsamlingsnævnet, hvor organisationen også efterfølgende skal aflægge regnskab revideret af statsautoriseret revisor.

At holde et skarpt øje med indsamlinger er fint nok, men når medier, der af forskellige årsager vælger en forretningsmodel med frivillige abonnementer skal rubriceres som velgørenhedsorganisationer med dertilhørende bureaukrati og administrative byrder, så er det ikke godt for mediepluralismen og ikke mindst den trængte mediebranches eksperimenter med nye, innovative forretningsmodeller.

Ikke desto mindre læner flere danske medier sig nu op af en politianmeldelse fordi de ikke har anmeldt og fået godkendt deres indtægtsstrømme fra læserne. Det fremgår af onsdagens Politiken, hvor Indsamlingsnævnet har fået øje på økonomien i de tre såkaldte junkmedier – Den Korte Avis, Newspeek og 24Nyt.

Fælles for dem er, at de i stedet for en almindelig abonnementsmodel har valgt en frivillig, hvor læserne enten kan støtte fast eller med et enkeltstående bidrag. Modellen er formentlig valgt fordi de tre medier ønsker at have størst mulig rækkevidde og derfor ikke vil begrænse den af en betalingsmur, som jo er den logiske konsekvens af et traditionelt abonnement.

Medietrends har også fornyeligt introduceret frivillige abonnementer og sigtet er også her at give tilfredse læsere mulighed for at støtte udgivelsen uden at lukke andre ude.

Hvorfor? Fordi Medietrends mål er at sprede ideer, tanker og inspiration til flest mulige i medielandskabet. Medietrends udgives af kærlighed til faget og i en trængt mediebranche er behov for et forum, der konsekvent tænder det lange lys på journalistikkens og medielivets fremtid (og nutid).

Man kunne sagtens vælge at lave en lille klub for de meget engagerede, men det giver meget større værdi, at studerende og mediefolk, der bare lige vil læse en enkelt artikel her og der eller lokkes ind af mediebranchens største jobplatform, også har mulighed for at dykke ned i indholdet.

Derfor er modellen frivillig og det bør Indsamlingsnævnet ikke blande sig i.

Der er også andre danske medier, der nyder indtægter fra frivillige bidrag. Men de skal ikke nævnes her med risiko for politianmeldelse.

Ret beset kan det være, at Medietrends er på den rigtige side af loven, for selvom de frivillige bidrag i bund og grund kun giver det samme udbytte, som hvis ikke man betalte, så giver de faktisk et forspring til den årlige medietendensrapport og flere andre fordele er også på vej.

Om det er en ”modydelse” der er stor nok til, at Indsamlingsnævnet anser abonnementsaftalen som et ordinært abonnement, og dermed ikke deres bord, må tiden vise.

Men pointen med denne artikel er, at det skal Indsamlingsnævnet slet ikke blande sig i. Hvis staten ønsker at støtte medieudvikling og innovative forsøg med forretningsmodeller, skal man ikke lægge benspænd på vejen.

Med hensyn til Medietrends frivillige abonnement, så er selv prisen frivillig. Men den typiske abonnent betaler 25 kroner om måneden. Heraf ryger der 5 kroner tilbage til statskassen i form af moms. Hvis der også ud af det beløb skal afsættes penge til et særskilt regnskab revideret af en statsautoriseret revisor, så giver det naturligvis ingen mening.

Mediebranchen kommer ikke til at overleve på frivillige læserbidrag, da det forudsætter et vanvittigt stort læservolumen som The Guardians, men mediebranchen overlever heller ikke på forhindringer og administrativ modvind.

Jeg tror, at denne problemstilling er utilsigtet og håber derfor, at politikerne i det kommende folketing vil overveje en god løsning – den må i øvrigt også gerne indeholde en mere retfærdig model for digital moms, så det ikke kun er de brede medier, der slipper for at betale moms.

PS: The Guardian modtager også frivillige læserbidrag fra danske læsere. Hvordan skal det håndteres?

PPS: Hvis Indsamlingsnævnet skal blande sig i medieforhold, skal medierne repræsenteres i nævnet. Lige nu er det naturligt nok kun repræsentanter fra organisationsverdenen, der sidder i nævnet.

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Google tjener 31 mia. kr på mediene. Det anslår News Media Alliance i en analyse, som dårligt nåede at blive publiceret, før den blev kritiseret af blandt andet Google og faktisk også flere medier. Mens Google kalder regnestykket noget, der kunne være på bagsiden af en kuvert, betegner fx Slate det som ”flimsy” – News Media Alliance.

Mikrobetalingspioner stopper mikrobetaling. Den hollandske nyhedsaggregator Blendle, der har været kendt for at sælge artikler i løsvægt indstiller styksalget. Fremover vil de i stedet satse 100% på deres Spotify for news-model, hvor kunderne betaler et abonnement på 9,99 euro om måneden og så får fri adgang til en lang række artikler fra udvalgte betalingsmedier – NiemanLab

Google opdatering halverer Daily Mails søgetrafik. Den 3. juni gennemførte Google en ordinær opdatering af deres søgealgoritme, og det har foreløbigt kostet dyrt hos Daily Mail, der oplever en halvering af deres søgetrafik. Medietrends har forhørt sig hos flere danske medier, men ingen har oplevet det samme – Pressgazette

Bliv klogere på Facebooks globale valuta i næste uge. Det har kimen til en altomfattende disruption af den digitale verden og en hel del mere, når Facebook lancerer en global kryptovaluta. Hidtil har det været ventet, at det først sker i 2020, men nu står det klart, at Facebook allerede i næste uge vil løfte sløret for deres planer for den kommende valuta kaldet Libra – Techcrunch

Hvad betyder Libra for medierne? Umuligt at svare på. Men ædruelige mennesker spekulerer på, at det kan sætte gang i indholdssalg på Facebook og måske/måske ikke kan det kickstarte mikrobetaling af journalistik – Medietrends

Andre læser lige nu