Spiser du også frokost med din sure røv af en kollega?

Illustration skabt sammen med Midjourney

Hvis du frivilligt kan vælge mellem at spise frokost med din sure røv af en kollega, der kun spreder dårlig stemning eller din velinformerede, neutrale kollega, hvem vælger du så?

Tja, hvis kollegaerne ikke var mennesker, men derimod sociale medier versus nyhedsmedier, så er sandsynligheden for, at du vælger den sure røv som bekendt temmelig stor. 

Og man kan undre sig over, hvorfor vi – mig selv inklusive – er så tiltrukket af dårlig stemning.

Jeg har lige nærstuderet en undersøgelse fra konsulentfirmaet Overtone, som ved hjælp af AI har analyseret stemningen på tusindvis (desværre ret upræcis oplysning) af nyhedsartikler og tusindvis (desværre ret upræcis oplysning) af opslag på sociale medier, der alle handler om kandidaterne i det amerikanske præsidentvalg.

Helt som det bør være, er den dominerende stemning hos nyhedsmedierne ”informational”. Det tolker jeg som oplysende, faktuelt, neutralt og sagligt.

Kigger man derimod på opslag fra sociale medier (vi ved desværre ikke hvilke) er stemningen decideret ond.

Den altdominerende stemning er vred i 70 til 80 procent af alt indhold. 

Eneste dag, hvor billedet ændrer sig, er den 13. juli, hvor Trump blev forsøgt likvideret. Her stiger andelen af happy, hvilket matematisk får andelen af vrede til at falde. Det betyder dog næppe, at den reelle mængde af vrede var mindre den dag.

At nogen bliver glade over, at en præsidentkandidat bliver skudt, bidrager i øvrigt næppe heller til den gode stemning.

Klogere hoveder end mig, må forklare hvorfor vi drages til at spilde værdifulde timer i vrede og had på sociale medier som især X, der har udviklet sig til en ren kloak i det seneste år.

Men for de redigerede medier gemmer der sig nogle sunde perspektiver i sentimentanalysen. For kan man egentlig forestille sig noget bedre salgsargument end at efterlade brugerne i en bedre stemning end den de får fra sociale medier?

Nu er det selvfølgelig ikke et nyhedskriterie at sprede god stemning, og undersøgelsen viser da også, at vrede mange dage udgør 20-25 procent af stemningen hos nyhedsmedierne. 

Men det bør alt andet lige være et godt selling point for medierne, at de kan informere med lavere risiko for depression og sortsyn end de sociale medier.

Realiteten er dog, at medierne også har store problemer med mismod og vrede.

Mennesker, som bevidst undgår at læse nyheder (20 procent af danskerne!), begrunder det typisk med, at de bliver efterladt i en stemning af dårligt humør. Gruppen af såkaldte nyhedsundvigere er stigende og det giver derfor god mening at tage dem alvorligt. 

Måske er de mediernes svar på kanariefuglen i kulminen. 

Det betyder ikke, at man skal lave happy news, men at man måske skulle overveje om en bredere buket af perspektiver på nyhederne kunne efterlade brugerne med lidt mindre sortsyn.

Et godt sted at starte den analyse kunne være at bruge AI til at røntgenfotografere den stemning ens indhold er sammensat af. 

God læselyst med resten af nyhedsbrevet

Jan

PS: Husk at læse Fire minutter med Louise Holst Andersen

Israel kører informationskrig på Google

Hvis amerikanere har googlet UNRWA har de igennem længere tid stødt på annoncer, som lignede annoncer fra UNRWA’s amerikanske søsterorganisation UNRWA USA.

Men når man klikkede på annoncen havnede man på en israelsk kampagneside, som fremførte Israels anklager om at organisationen holder hånden over Hamas, og at et antal FN-medarbejdere deltog i massakren den 7. oktober.

Det skriver Wired, som også nævner en lang række tidligere eksempler på, at Israel kører kommunikationskrig på Youtube, Google og andre platforme.

Det er svært at sige, at Israels digitale offensiv koster støttepenge til UNRWA, da de under alle omstændigheder oplever en stigende støtte på grund af krigen. Men det er et faktum, at Israels annoncer konkurrerer om pladserne på Google med UNRWA og dermed er med til at presse prisen på en annonceplacering op.

Halvdelen af unge amerikanere har TikTok som nyhedskanal

TikTok er generelt kendt som et underholdende socialt medie, men til forskel fra andre aldersgrupper, bruger de unge amerikanere også TikTok som deres nyhedskanal.

Det viser en undersøgelse fra Pew Research Center.

36% af alle amerikanske TikTok-brugere oplyser, at de bruger TikTok til at holde sig orienteret om politik, men for de unge mellem 18 og 29 år, er andelen 48%.

Når det kommer til at finde nyheder, bruger 41% af alle TikTok til opgaven, mens hele 52% af de unge gør det.

Aftonbladet bruger dansk AI til at analysere sammensætning af kilder

Hvordan ser det samlede billede af kilder egentlig ud, hvis man studerer alt indhold fra et helt år på Aftonbladet?

Altså ikke kun tekst, men også billeder, video, lyd og opslag på sociale medier.

Den opgave blev sendt videre til danske Mediacatch, som satte deres AI til at studere den samlede produktion på flere end 100.000 artikler, 157.000 billeder og et tocifret antal podcast og video.

Aftonbladet har som ambition at række ud til hele Sveriges befolkning, og derfor ønsker de, at deres journalistik skal spejle det brede samfund. 

Analysen viser ikke overraskende, at Aftonbladet er domineret af mandlige kilder, mens kvinder typisk får lov at komme til orde på bløde emner.

Ud over køn viser analysen også alder og etnicitet på kilderne.

Fire minutter med Louise Holst Andersen

Bruno Ingemann sendte i sidste uge stafetten videre til Louise Holst Andersen med disse ord:

Louise Holst Andersen er tidligere journalist på iTromsø og var en af kræfterne bag det prisvindende projekt «Byen vår» om økonomiske og sociale forskelle i Tromsø. Hun fik tildelt prisen «Ungskarven» som gives til en journalist under 30 år, som har udmærket sig med sit journalistiske virke i Nord-Norge.
Hun er dansk og uddannet fra DMJX og fra Ingeniøren/Version2, har netop færdiggjort Columbia University’s «Lede Program» i datajournalistik i New York og har erfaring med at indsamle og analysere store datasæt. Nu studerer hun softwaredesign på IT-Universitetet i København for at udvikle sine tekniske færdigheder endnu mere.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

De seneste tre måneder har jeg syslet med mine egne datajournalistiske hyggeprojekter i New York, hvor jeg har deltaget i The Lede Program på Columbia University. 

Det er sådan et kursus, hvor man lærer at finde, vaske og analysere data og formidle historier visuelt med interaktive kort, grafer og scrollytelling. Det er blandt andet blevet til et lille projekt om, at skisæsonen i Tromsø bliver kortere og kortere.

Ellers er jeg ved at lande i Danmark efter tre år i Norge – jeg havde min sidste arbejdsdag i den ultraseje, nordnorske lokalavis iTromsø i maj. Nu er jeg i fuld gang med studiestarten på IT-Universitetet i København. 

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Det gør min yndlingsavis VG, som – uden jeg helt forstår hvordan – har fat i alle mediebrugere i hele Norge. Alle læser VG. Fra bonden i Trøndelag til hedgefondforvalteren på Oslos vestkant. Den norske ungdom får deres VG-fix på Tiktok. De ældre får stadig deres papiravis.

VG prioriterer at rykke ud til der, hvor det sker, og på en eller anden måde klarer de at være til stede i hele landet (som er meget langt). Nogle gange synes jeg endda at dækningen af danske begivenheder har været bedre i VG end i danske medier…

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Jeg tror, at specielt lokale medier – eller andre mindre medier – skal passe på med at blive artikelfabrikker. Vi er ikke sat i verden for at holde pilen på trafik-dashboardet grøn. Sætningen “vi mangler en enhed, kan du ikke droppe det du har i hænderne og lave noget på den her pressemeddelelse” gavner hverken journalistikken, demokratiet eller arbejdsglæden.

Kvalitet må prioriteres højere end kvantitet. Selv i små, lokale nyhedsmedier. Måske især der. Og der må være tid til at dykke ned i vigtige sager og eksperimentere med nye fortælleformer.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Det er ikke en anden branche… men jeg gad godt se mere interaktiv journalistik i danske medier og endnu flere visuelle, digitale fortællinger. Det er de rigtig gode til i USA, for eksempel hos Huffpost og The Markup. Men også i Norge har jeg set nogen vilde eksempler – blandt andet hos regionsavisen Adressa, som fik et unikt indblik i narkotikamiljøet i Trondheim og fortalte historien med tegneserier, eller NRK, som viste hvordan Tiktok skjuler videoer af krigshandlinger i Ukraine fra russiske brugere. 

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Det bør Gard Steiro, chefredaktør i VG!