Connect with us

Original

Da JydskeVestkysten blev rigtig digital

SOLUTIONS: Transformationen af JydskeVestkysten er første del i Medietrends nye serie, der går i dybden med innovation i mediebranchen.

Udgivet

den

Da JydskeVestkysten blev rigtig digital

JydskeVestkysten har brugt de seneste år på at forandre stort set alt, der var muligt at forandre.

Før var 80 procent af artiklerne låst, nu er 80 procent gratis. Før var papiravisen det centrale omdrejningspunkt, nu er det det digitale. Før var det udelukkende redaktionen, der vurderede, hvad der var en succes – nu er det også læserne.

Og læserne, som der bliver flere og flere af – også de betalende – fylder endda så meget, at nye sofistikerede brugerdata har fået en meget central placering i redaktionsprocessen og blandt andet systematisk bruges til feedback til hver eneste medarbejder.

Udover at alle 116 redaktionelle medarbejdere løbende kan se læsernes feedback på hver eneste artikel får de også en månedlig snak med deres nærmeste chef om brugerdata på deres personlige arbejde.

Dette er Medietrends første udgave af Medietrends SOLUTIONS. En serie, der nysgerrigt og løsningsorienteret går i dybden med udviklingsprojekter på danske og udenlandske medier. Målet med Medietrends SOLUTIONS er at inspirere og dele de bedste erfaringer. For overskueligheden skyld er alle Medietrends SOLUTIONS bygget ens op og du kan altid vælge den lynhurtige eller den grundige version:

Udfordringen: jv.dk var begyndt at blive overhalet af digitale konkurrenter.

Strategien: Omstilling af forretningsmodel, arbejdsrytme og styring.

Tallene: jv.dk er gået 38 procent frem i sidevisninger og har fået flere betalende læsere.

Erfaringen: JydskeVestkysten er blevet klogere på, hvordan journalistiken bliver modtaget.

Fremtiden: De enkelte redaktioner bliver endnu skarpere på deres prioriteringer og mål.

Og så er det tid til at dykke helt ned i JydskeVestkystens omstillingsprojekt:

Udfordringen

Frem til begyndelsen af 2017 var stort set alle arbejdsprocesser på JydskeVestkysten fokuseret på printavisen. Hver redaktion havde ansvar for at udfylde et bestemt antal sider og hver aften, når avisen var sendt til tryk, blev alt indholdet fra avisen lagt på nettet.

”Det sjove er, at vi kaldte det digital first, fordi artiklerne på den måde udkom digitalt på jv.dk først. Men alt var jo tilrettelagt på printavisens præmisser,” siger Claes Holtzmann, som på det tidspunkt var nyhedsredaktør, men i dag er data- og analyseredaktør på Jysk Fynske Medier, som JydskeVestkysten er en del af.

JydskeVestkysten havde ingen digitale abonnementer og det betød, at indgangsprisen for en læser, der ønskede at få adgang til bare en artikel blandt de 80 procent indhold, der var bag betalingsmur, måtte købe et fuldt printabonnement.

Fordi det digitale produkt var en klon af printavisen, betød det også, at meget af det digitale betalingsindhold var nyheder, der var lette at kopiere for konkurrenterne, men svære at sælge til læserne.

Udover at printavisen stille og roligt tabte terræn – ligesom de fleste andre printaviser – oplevede JV.dk også noget der svingede imellem stagnation og en svag tilbagegang.

Det var derfor en erklæret målsætning, at udviklingen skulle vendes, da chefredaktør Mads Sandemann i foråret 2016 trådte til.

Til journalisten.dk udtalte han, at JydskeVestkysten skulle have en stærkere digitale position og skulle skabe journalistik, som folk ville betale for – også digitalt:

”På print er vi nummer et i området. Men på nettet er vi blevet overhalet af flere konkurrenter, og der skal vi have en topplacering. Det bliver en stor opgave for JydskeVestkysten,” sagde Sandemann i april 2016.

Alle medier i Jysk Fynske Medier har sideløbende med JydskeVestkysten gennemført samme omstilling. Men udgangspunktet har været forskellige fra medie til medie.

Strategien

For at vende udviklingen stod det klart, at der skulle mere end justeringer og lappeløsninger til. JydskeVestkysten var nødt til at gå all in på digital first, ændre salgsprodukterne og strategien, udvikle journalistikken og radikalt forandre arbejdsflowet på redaktionen. Og naturligvis uden at skade printforretningen.

I dag siger Mads Sandemann:

”Det er gået stærkt. Ikke bare på det digitale, men på hele kulturen.”

Et af de væsentlige områder i omstillingen er, at journalistikken nu skabes på digitale præmisser og ikke med fokus på papiravisen. Det betyder, at alle redaktører nu tænker i ”time slots”, hvor de skal levere indhold i stedet for at tænke i, hvor mange avissider, de skal fylde.

Ambitionen er at lave det bedste digitale produkt på digitale præmisser og så først senere tænke, i hvordan det samme indhold passer ind i papiravisen. Da indholdet både skal bruges digitalt og til papir, må JydskeVestkysten dog acceptere et lille digitalt kompromis og lade de digitale artikler producere i relativt fastlagte længdeformater.

Samtidig vendte JydskeVestkysten også op og ned på den hidtidige freemium betalingsvæg, der før omstillingen havde 80 procent bag lås og slå. I stedet blev 80 procent lagt ud gratis og 20 procent bag betalingsvæg.

Groft sagt er de nuværende 80 procent gratis indhold, det som avisen tidligere oplevede, at konkurrenterne ”stjal” og kunderne ikke ville betale for. I stedet er de 20 procent betalingsindhold, med navnet plus-artikler, noget, som redaktionen kræser for, som læserne i højere grad vil betale for og som er sværere at kopiere for konkurrenterne.

”Det behøver ikke være stor og kompliceret journalistik. men det kan for eksempel være journalistik, der fortæller om baggrunden for hvad der sker og ikke bare, hvad der sker,” siger Mads Sandemann og tilføjer, at plusartiklerne dermed ikke alene forbedrer den digitale profil, men også forbedrer indholdet i papiravisen.

For at gøre strategien helt tydelig for enhver kaldes de 80 procent gratis artikler i dag for reachartikler. Udover at klæde regionens mange borgere på, er deres mission også at opnå stor rækkevidde for ideelt set at tiltrække nye betalende, digitale læsere.

For at få hele organisationen til at arbejde bevidst med den nye strategi, har avisen indført et sæt ”score-metrics” til løbende at overvåge om indholdet er på den rette kurs.

JydskeVestkysten har ligesom de fleste andre digitale publicister erkendt, at de klassiske parametre – sidevisninger, besøg og eventuel læsetid – isoleret set er for spinkle til at styre en strategi og avisen har derfor udviklet nogle lidt mere sofistikerede måleenheder.

Plusartikler måles derfor på seks parametre, og de gratis reachartikler måles på syv parametre. De henholdsvis seks og syv parametres resultater summes sammen til en score efter en ligning, som Claes Holtzmann har udviklet.

Netop fordi gratis og betalte artikler har forskellige opgaver er det vigtigt at måle deres succes på forskellige parametre og selvom alle journalister og redaktioner løbende kan se resultaterne for alle artikler, er det – ifølge Claes Holtzmann – også vigtigt at understrege, at der ikke er en forventning om, at alle artikler skal ramme loftet.

”Vi skal ikke sammenligne en viral artikel om en farlig edderkop, der hopper ud af en banan fra Netto og gemmer sig på børneværelset med en historie om en beslutning i det lokale byråd. Men jeg har stadig til gode at se, at en væsentlig lokalhistorie ikke opnår en god, solid score ud fra en gennemsnitlig betragtning,” siger Claes Holtzmann.

Avisen er dog ikke fedtet med data og alle kan hver dag se, hvordan alle artikler klarer sig, når en computergeneret liste udsendes. Flere gange om ugen suppleres resultaterne med lidt analyse fra Claes Holtzmann og en gang om måneden har alle medarbejdere en snak med deres nærmeste chef på baggrund af deres egne seneste personlige metrics.

Dagens score, der udsendes til alle redaktionelle medarbejdere

Netop for at undgå meningsløs jagt på høje metrics er det ifølge både Sandemann og Holtzmann vigtigt med åbenhed og transparens. Alle kan derfor se, hvordan de enkelte parametre, der ligger bag de samlede scores har udviklet sig og det bliver understreget igen og igen i interviewet, at der ikke opereres med idealscore eller dyrkes en månedens højdespringer.

Målet med den intensive dataanalyse er at kortlægge, hvad der virker og undersøge hvordan man skaber mere af det.

Blandt andet viser dataanalyser, at nekrologer, markante navnehistorier, analyser på relevante emner og faktatjek er særligt gode til at konverterer læsere til abonnenter.

”Det er vigtigt at holde fast i, at vi er publicister og hvis det for eksempel er sådan, at byrådsstof ikke giver høje scores, så betyder det ikke, at vi holder op med at skrive om det. Men så ved vi, at vi skal nå de andre ting med andre artikler samtidigt, ” siger Mads Sandemann.

JydskeVestkysten har også relanceret deres hjemmeside og løbende forbedret hastigheden. Sitet (og den nye digitale tænkning) har netop modtaget sølv i Danske Mediers digitale priser. Juryen (som denne skribent er en del af) udtalte i sin begrundelse:

”Jv.dk har gennemgået en enorm forvandling – både på overfladen, men ikke mindst bag facaden og i det journalistiske motorrum, hvor der er blevet justeret markant på tankegang og arbejdsmetoder. Ændringerne har resulteret i et mere dynamisk og fokuseret site, der er nemt at navigere i, selv om det dækker over et enormt geografisk område. Og det skader bestemt heller ikke, at de i øvrigt er blevet taget godt imod af brugerne.”

JydskeVestkystens redaktion i Aabenraa. På tavlen var der tidligere avissider, nu er der digitale timeslots

 

Tallene

Jv.dk har oplevet en solid fremgang efter den digitale omstilling er gennemført.

I 2016 havde jv.dk i gennemsnit 777.485 brugere om måneden. I 2017 er det tal steget med 38 procent til 1.074.589.

Sidevisninger er steget med 19 procent fra 126.138.275 i  i 2016 til 150.104.547 i 2017.

JydskeVestkysten er også steget i antal af nye digitale kunder. Præcis hvor mange, vil de dog ikke oplyse.

Printavisen fortsætter med at falde i samme tempo, som den hele tiden har gjort. Men der er ikke tale om kannibalisering fra print til digital.

Erfaringen

Ud over vigtig fremgang i trafik og betalende kunder har projektet givet JydskeVestkysten flere andre resultater og erkendelser:

  • Større forståelse for læsernes behov, og hvordan de modtager journalistikken. .
  • Større erkendelse af, at redaktionen ikke alene kan definere, hvad der er god journalistik.
  • Større indsigt i hvilke typer journalistik, læserne vil betale for.

Fremtiden

JydskeVestkystens digitale omstilling er et langsigtet projekt, som kommer til at sætte dagsorden langt ud i fremtiden. Derfor beskriver de to chefer fremtiden en smule defensivt med ordene ”vi skal videre i samme spor”.

Det betyder, at de skal blive endnu bedre til at hæve scoren, blive bedre til at feedbacke på de mange data, bedre til at identificere stofområder med potentiale samt især at få bedre udbytte af de mange redaktionelle anstrengelser.

”Der er for meget stof, der kommer for få mennesker til gode og det skal vi lave om på. Derfor er vi i gang med en proces i hele organisationen (Jysk Fynske Medier, red), hvor hver redaktion laver sit manifest og finder ud af, hvad der er vigtigst for dem: Hvilken historie vil de eje? hvad vil de bidrage med til lokalsamfundet? hvordan vil de arbejde og hvad er det for en journalistik, de vil skabe”? siger Mads Sandemann.

Claes Holtzmann er enig og tilføjer:

”Selvfølgelig betyder det meget, at vi rammer rigtigt med forretningsmodeller og betalingsmure. Men i sidste ende får vi kun succes ved at forbedre værdien og relevansen af vores indhold”.

Noget at tilføje?

Medietrends SOLUTIONS er inspireret af Solutions Set, en amerikansk serie med samme tema og mål. Joseph Lichterman fra The Lenfest Institute har generøst godkendt Medietrends brug af navn og format.

Ligesom Solutions Set gerne vil have feedback, gælder det også her. Måske har du erfaringer, der minder om JydskeVestkystens, måske kender du til strategier, der løste det samme problem på en anden måde.

Måske kender du det næste udviklingsprojekt, som denne serie bør kigge nærmere på. Skriv eller ring og hjælp med at skabe et forum, der kan inspirere branchen og hjælpe alle til at lære af de bedste erfaringer.

Foto: Finn Terman Frederiksen/Flickr (Billedet er lettere beskåret)

Original

Google Assistent serverer nu danske nyheder

Bare sig godmorgen eller “lyt til nyheder” så serverer Google Assistenten nyheder fra foreløbig fire forskellige danske medier

Udgivet

den

Google Assistent serverer nu danske nyheder

Det er lidt over en måned siden, at Google Assistenten begyndte at tale dansk og nu er de første danske medier begyndt at servere nyheder på platformen.

Hvis man siger “lyt til nyheder” begynder assistenten automatisk at afspille den seneste radioavis fra DR. Derefter fortsætter den med Radio24Syv, Radio Information og endelig Altingets podcast Parlamentet.

Det er den rækkefølge som ihvertfald min assistent har sammensat. Men man kan selv gå ind og ændre rækkefølgen og tilføje nye nyhedskilder.

P.t. er der dog ikke andre medier på platformen, men mon ikke de snart kommer.  Altinget har dog to andre podcast, som kan tilvælges.

Google har selv henvendt sig til flere af medierne, som så efterfølgende har fået deres lyd igennem en godkendelsesproces. Lidt på samme måde, som apps godkendes i Appstore.

Hvis man ønsker, at ens lyd, som ikke behøver at være nyheder, serveres af Google Assistenten, kan man anvende dette link link hos Google.

Tilbudet om nyheder kommer ikke kun, når man selv beder om det, men bliver også tilbudt i Googles morgenrutine, der først fortæller, hvad klokken er, derefter hvordan vejret er og så et tilbud om nyheder.

Læs også: ”Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi”

Foto: Bikecopenhagen.dk/Flickr

Læs resten af artiklen

Original

Medieeksperiment vil lade brugerne bestemme alt

Fire journalister er klar til at skrive de artikler, som medlemmerne af en ny Facebookgruppe udvælger og bestemmer

Udgivet

den

Medieeksperiment vil lade brugerne bestemme alt - næsten

Dit Input er navnet på en ny Facebookgruppe, der netop er gået i luften for at give magten til brugerne. Alle medlemmer af gruppen kan komme med artikelideer og de historier, der får flest likes og stemmer, bliver skrevet.

Bag projektet står fire journaliststuderende fra RUC og de håber, at den radikale brugerinddragelse kan afdække om mediebrugere bliver mere villige til at betale for journalistik, hvis de selv får mere indflydelse og lov til at bestemme indholdet.

I første omgang bliver alt journalistik dog gratis, men Tanja Straagaard Jensen, der er en de fire initiativtagere, ser gerne, at projektet på længere sigt kan udvikle sig til et selvstændigt medie eller et ad on til et eksisterende medie.

Her og nu hander det dog primært om at få gruppen til at vokse sig så stor og aktiv, at der kan blomstre gode artikelideer frem.

Hvis ideerne får mange likes og opbakning i gruppen, kommer de med på en shortlist, som alle medlemmer af gruppen kan stemme på.

“Udgangspunktet er crowdstyring og det giver meget magt til brugerne. Der vil naturligvis være et filter i forhold til upassende indhold, som fjernes, men alle emner er i princippet velkomne. Der er helt klart et krav til brugerne om seriøse, konkrete forslag, og det bliver uden tvivl en udfordring, men det er en af de ting, som vi må tage undervejs. Vi har ingen idé om, hvad der kommer ind af forslag,” skriver Tanja Straagaard Jensen i et skriftligt interview med Medietrends.

På Facebook lyder opfordringen til medlemmerne af Dit Input således:

“DIT INPUT er et medie, hvor det udelukkende er dig, der bestemmer. Du bidrager med idéerne, og vi leverer historierne. Vil du have indflydelse på, hvilke emner og historier der skal fylde dit mediebillede? Er der for eksempel noget, du undrer dig over? Noget, der mangler at blive belyst i nyhedsdækningen? Eller et emne, du gerne vil vide mere om?”

Artiklerne, der kommer ud af eksperimentet, vil blive publiceret på Facebookgruppens væg. Men de er naturligvis også til salg, hvis nogle medier er interesserede.

Dit Input kan besøges her

Læs resten af artiklen

Original

Delte du denne video? Fremover kan du ryge i fængsel for det

Kreml står bag denne video, som er delt næsten 50.000 gange. Ny dansk lov vil straffe dem, der deler den slags indhold med fængsel i op til 12 år.

Udgivet

den

Indtil du læste denne artikel kunne du roligt og helt straffrit dele en viral video med en ung russisk feminist, der har taget hårde metoder i brug mod manspreading.

Men nu får du af vide, at det formentlig er iscenesat propaganda fra Kreml og derfor vil du i fremtiden kunne blive straffet for med forsæt (for nu ved du det jo) at overtræde straffelovens paragraf 108.

Paragraf 108 handler om at hjælpe fremmede efterretningstjenester med at påvirke den almene meningsdannelse.

I følge et nyt lovforslag, som netop nu er i høring, ønsker regeringen at præcisere, at det er strafbart at dele indhold, der er fabrikeret af fremmede magter for at påvirke danske holdninger. Og samtidig vil lovforslaget sætte straframmen til seks år fængsel eller 12 år, hvis det strafbare foregår i forbindelse med en valgkamp.

Det skrev Medietrends om i sidste uge og beskrev blandt andet et eksempel fra lovforslagets bemærkninger, der ville kunne udløse 12 års fængsel til en dansk Facebook-bruger:

👎   En udenlandsk efterretningstjeneste ønsker at påvirke den danske opfattelse af NATO-samarbejdet i negativ retning og indgår derfor et samarbejde med en såkaldt troll- og botfabrik.

👎   Troll- og botfabrikken hyrer en selvstændig programmør til at udbrede NATO-kritiske synspunkter, der spredes ved hjælp af bots på dansksprogede Facebook-sider og grupper. Programmøren er instrueret i at opgavens ophav i videst muligt omfang skal holdes skjult.

👎   En dansk bruger på Facebook ser opslagene og deler dem fordi han er enig i synspunkterne.

Hvis en dansk anklagemyndighed efterfølgende kan bevise, at troll- og botfabrikken, den selvstændige programmør og den danske Facebook-bruger var bevidste om, at de hjalp en udenlandsk efterretningstjeneste til at påvirke den almene meningsdannelse vil de kunne idømmes op til seks år fængsel for at overtræde straffelovens §108.

Sker påvirkningen i en valgkamp stiger strafferammen til det dobbelte – nemlig op til 12 års fængsel.

Videoen med den unge russiske feminist, der hælder blegemiddel på mænd, der “manspreader” i Sankt Peterborgs undergrundstog er tilsyneladende iscenesat fiktion fra Kreml. Det oplyser EUs task force mod russisk propaganda, East Stratcom Task Force.

I en artikel i EU vs Disinfo oplyses det, at mediet, In the Now, der først bragte videoen til torvs er ejet af Russia Today, som er det statsejede russiske medie. Det er i sig selv ikke ny viden, men samtidig hævdes det, at videoen er iscenesat med skuespillere, der har fået penge for at lade sig sjaske til med den flydende væske, som så nok heller ikke er blegemiddel.

Hvorfor skulle russerne bruge resourcer på at påvirke nogens holdninger til manspreading? Fordi at mange vil reagere negativt på videoens metoder og det vil øge modstanden mod feminisme generelt. Eller sagt på anden måde. Videoen eksponerer ekstreme feministiske metoder og fremprovokerer derfor ekstreme antifeministiske reaktioner.

Næsten 50.000 har foreløbigt delt videoen globalt, men gør du det i fremtiden, når det danske lovforslag er vedtaget, vil det formentlig være en klar overtrædelse af paragraf 108 – ikke mindst nu, hvor du er oplyst om videoens sandsynlige ophav.

I bemærkningerne til loven står der, at den ikke vil ramme journalistisk virksomhed. Men for en sikkerheds skyld må du hellere selv google videoen, hvis du vil se den.

Læs: Det skal koste op til 12 års fængsel at manipulere dansk valg

Læs resten af artiklen

Original

Det skal koste op til 12 års fængsel at manipulere dansk valg

Hvis en dansk Facebook-bruger deler opslag, som er fabrikeret af udenlandske efterretningstjenester for at påvirke et dansk valg, skal det koste op til 12 års fængsel.

Udgivet

den

Det skal koste op til 12 års fængsel at manipulere dansk valg

Hvis en dansk Facebook-bruger deler opslag, som er fabrikeret af udenlandske efterretningstjenester for at påvirke et dansk valg, skal det koste op til 12 års fængsel.

Det fremgår af bemærkningerne til et lovforslag, der i øjeblikket er i høring. Lovforslaget er en del af regeringens 11 punkts plan mod udenlandsk indblanding i det kommende folketingsvalg. Planen blev præsenteret den 7. september.

I lovforslaget beskrives en situation, der i sidste ende kan komme til at koste op til 12 års fængsel for en dansk Facebook-bruger:

👎   En udenlandsk efterretningstjeneste ønsker at påvirke den danske opfattelse af NATO-samarbejdet i negativ retning og indgår derfor et samarbejde med en såkaldt troll- og botfabrik.

👎   Troll- og botfabrikken hyrer en selvstændig programmør til at udbrede NATO-kritiske synspunkter, der spredes ved hjælp af bots på dansksprogede Facebook-sider og grupper. Programmøren er instrueret i at opgavens ophav i videst muligt omfang skal holdes skjult.

👎   En dansk bruger på Facebook ser opslagene og deler dem fordi han er enig i synspunkterne.

Hvis en dansk anklagemyndighed efterfølgende kan bevise, at troll- og botfabrikken, den selvstændige programmør og den danske Facebook-bruger var bevidste om, at de hjalp en udenlandsk efterretningstjeneste til at påvirke den almene meningsdannelse vil de kunne idømmes op til seks år fængsel for at overtræde straffelovens §108.

Sker påvirkningen i en valgkamp stiger strafferammen til det dobbelte – nemlig op til 12 års fængsel.

I lovforslaget defineres valgkamp som de sidste tre uger op til et folketingsvalg eller de sidste tre måneder op til et valg, hvor valgdatoen har været kendt længe. Det kan være kommunalvalg, Europa-Parlamentsvalg, folkeafsteminger eller de sidste tre måneder af den fire år lange valgperiode for Folketinget.

I forbindelse med lanceringen af regeringens initiativer mod udenlandsk indblanding i kommende valg, udtalte justitsminister Søren Pape Poulsen (Konservative):

”Med risikoen for påvirkningskampagner står vi over for en trussel mod vores frie demokrati, som vi bliver nødt til at bekæmpe med håndfaste midler. Derfor lancerer vi nu denne handlingsplan, så myndigheder, folkestyret og pressen står bedre rustet, hvis fremmede lande forsøger at påvirke væsentlige beslutninger, der har stor betydning for Danmark. Danmarks sikkerhed og tryghed står øverst for mig som justitsminister, og i dag tager vi endnu et skridt for at værne om netop de værdier.”

Bemærkningerne til lovforslaget understreger at fortsættet skal være til stede. Den danske Facebook-bruger kan ikke straffes hvis han/hun i god tro blot deler indhold, som vedkommende er enig i. Men ved man, at man hjælper en udenlandsk efterretningstjeneste, falder hammeren.

Baggrunden for regeringens offensiv mod eventuel udenlandske forsøg på at påvirke folketingsvalget med misinformationer og manipulerede debatter er, at det sket ved en række andre europæiske valg. Og ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste er det meget sandsynligt, at det også vil kunne ske i Danmark.

Lovforslaget kan læses her

Læs resten af artiklen

Original

Larsens virale død

A/S Dansk Folkeeje nummer 1 Kim Larsen sov stille ind og så brød rabalderet løs på de sociale medier. Medietrends har analyseret den enorme aktivitet, som søndag strømmede ud af mediernes some-deske.

Udgivet

den

A/S Dansk Folkeeje nummer 1 Kim Larsen sov stille ind og så brød rabalderet løs på de sociale medier. Medietrends har analyseret den enorme aktivitet, som søndag strømmede ud af mediernes some-deske.

Helt i top ligger BT, der nåede at poste 12 opslag inden midnat fra deres hovedkonto på Facebook samt yderligere fire fra deres underholdningsside. Ialt 16 opslag på cirka 12 timer.

Se nederst, hvordan danskerne fordelte triste og glade emojis til de mange opslag


Det medieopslag, som fik flest interaktioner fra brugerne søndag (overvejende grædende emojis) var fra TV2


Ikke overraskende var de triste emojis i overtal på de mange Facebook-opslag om Kim Larsens død

 

Foto: Rod Clemen/Flickr

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu