5 bivirkninger ved AI, som vi bør snakke om

Illustration skabt sammen med Midjourney

Aldrig har mediebranchen haft brug for dygtigere og klogere ledere end netop nu. Implementeringen af AI er så dilemmafyldt, at det næsten er umuligt at forestille sig, at alle kommer til at træffe de rigtige beslutninger.

Om det sker, vil vi vide om få år.

I mandags holdt jeg en keynote for nordiske medieforskere med titlen ”5 bivirkninger ved AI, som vi bør snakke om”.

Den mest centrale bekymring i min tale handler om, hvordan medierne fastholder deres særlige privilegerede position i det fremtidige informationssamfund. Her må vi forvente, at mængden af kunstigt skabt indhold vokser så meget, at vi mistænker det meste vi ser på en skærm for at være skabt med eller af AI.

Medierne har fagligt stærke mennesker i centrum af deres produktion, og på den måde skiller de sig ud fra resten af det kommende internet. 

Mennesker er det enkeltstående element som differentierer medierne fra det øvrige digitale kaos.

Jeg forestiller mig ikke, at medierne på afgørende vis vil erstatte mennesker med kunstig intelligens. Men spørgsmålet er hvor meget kunstigt indhold, medierne kan bringe på markedet uden at nedbryde den værdifulde opfattelse af, at der står mennesker bag?

Lige nu virker det som om det går ret stærkt med at integrere AI i de journalistiske slutprodukter. Altså ikke, at AI er en konstruktiv del af arbejdsprocessen, men at AU udgør selve produktet.

Jeg nævner i flæng medier, der har lækre AI-stemmekloner til at oplæse alle artikler, medier der som Washington Post og Financial Times lader brugerne chatte med chatbots, der på stedet skriver nye artikler baseret på indhold fra arkivet. Eller The Economist, der nu vil udgive oversætte journalistikken fra engelsk til fire verdenssprog med AI.

Jeg har fuld forståelse for, at firstmovere implementerer disse features. Jeg ville måske selv gøre det, hvis jeg var dem, for de øger brugeroplevelsen og udvider målgruppen.

Men jeg antager, at mange mediebrugere ikke forventer, at der stadig er masser af human manpower bag journalistik, der præsenteres af en robot.

Udfordringen er, at medierne de facto kun differentierer sig så længe, der er en generel opfattelse, at journalistikken er skabt af mennesker. Mennesker, som til forskel fra AI har sund fornuft, følelser, etiske grænser, erfaringer og empati. 

Når medier sammenkædes med kunstigt skabte slutprodukter, leger de med den ild, som har holdt liv i dem i århundreder, men som også har magten til at give farlige skader.

Jeg har lagt min tale ind på Medietrends (20 minutter, så er du advaret), hvis du er til flere dilemmaer.

Her er de fem mulige bivirkninger, som vi bør snakke lidt om:

• Summary fatigue – de gode, brugervenlige summaries truer vores evne til at læse lange nunacerede artikler
• AI devaluerer indhold – hvis mængden af kunstigt skabt indhold bliver dominerende ender indhold som værdiløst.
• Vi løber tør for indhold – personalisering kan ende som et umætteligt personaliseringsbæst 
• Underminerer vi vores særstatus – hvad hvis brugerne holder op med at tro, at der er mennesker bag journalistikken?
• Infocalypse – når vi slet ikke stoler på noget

God læselyst med resten af nyhedsbrevet

Jan

PS: Husk at læse Fire minutter med Gard Steiro fra norske VG

The Economist vil AI-oversætte deres journalister

Det er virkelig en af den kunstige intelligens lavest hængende frugter, som The Economist nu kaster sig over. Nemlig oversættelse til andre sprog.

Konkret drejer det sig om deres populære app Espresso, som nu kommer til at oversætte indholdet fra engelsk til fransk, tysk, spansk og kinesisk.

Ud over det stiller The Economist også Espresso gratis til rådighed for studerende på hele kloden. En målgruppe, som de vurderer er 400.000 personer stor.

For at skabe opmærksomhed om tilbuddet, vil The Economist samtidig begynde at oversætte deres engelsk-talende journalister på short-form video til de fire andre sprog på Instagram og TikTok.

AI-fakes breder sig og er svære at afsløre i det Globale Syd

AI-skabt indhold som ovenstående opslag på Donald Trumps Instagramprofil er relativt let at gennemskue for de fleste, men bedre genererede billeder eller tekster, kan være være svære at afsløre som AI-indhold.

Ifølge eksperter, som udtaler sig til The Wired, har de nuværende detektions-værktøjer en træfsikkerhed på 85 til 90 procent. 

Men i Afrika og Asien er træfsikkerheden meget lavere, eftersom de forskellige AI-modeller ikke er trænet på ret meget indhold fra de lande.

Eksperterne anser det ikke for realistisk, at detektionsteknologien bliver bedre i det Globale Syd, og anbefaler derfor, at der i stedet prioriteres midler til at opbygge tillid gennem medier og civilsamfund

Fire minutter med Gard Steiro

Louise Holst Andersen sendte i sidste uge stafetten videre til Gard Steiro:

Gard Steiro er ansvarshavende redaktør og administrerende direktør på VG, Norges største nyhedswebsted. Baggrund som journalist, nyhedsredaktør og chefredaktør på regionalavisen Bergens Tidende.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

De seneste uger har meget handlet om det norske kongehus. Prinsesse Märtha har giftet sig og solgt rettighederne til brylluppet til britiske Hello!. Det har ført til en interessant debat om kommercialisering her i Norge og gjort det meget sværere for andre medier at dække festen. 

Ellers bruger jeg meget af tiden på at forstå, hvordan kunstig intelligens vil påvirke journalistikken. På den ene side er jeg meget bekymret over udviklingen. Kunstig intelligens kan potentielt svække grundlaget for traditionelle medier og føre til massiv spredning af misinformation. På den anden side bringer teknologien utrolige muligheder for at udvikle redaktionerne. 

I en verden fuld af kunstigt genereret indhold vil faktabaseret, autentisk og grundig journalistik få højere værdi.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Jeg bliver dagligt imponeret over kvalitetsjournalistik i andre medier. Når store afsløringer kombineres med innovative løsninger, giver det mig håb for fremtiden. Det er især opløftende, at små redaktioner med relativt begrænsede ressourcer omfavner ny teknologi. 

Jeg vil gerne give et shoutout til kollegerne på lokalavisen iTromsø. Trods størrelsen ligger de helt i front inden for datadrevet journalistik. Men hvem giver mig allermest håb? Lige nu er Schibsted Media – som ejer VG – taget af børsen og købt af Stiftelsen Tinius. Vi har fået en ny koncernchef, Siv Juvik Tveitnes, og jeg både håber og tror, at hun vil skabe gode rammer for journalistikken fremover.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Vi skal udvikle os endnu hurtigere end i dag. Traditionelle medier står farligt svagt blandt den næste generation af brugere. De oplever hverken vores produkter eller vores journalistik som relevante nok. Det er en grundlæggende udfordring, vi skal møde med nysgerrighed og forandringsvilje. Vi kan ikke sidde stille i båden og forvente, at de pludselig forstår vores genialitet.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Mit indtryk er, at andre brancher både er mere brugerorienterede og transparente end medierne. Det er et paradoks. Vi kræver åbenhed fra alle andre institutioner med magt og indflydelse, men viser selv begrænset vilje til at forklare vores valg og erkende fejl. Jeg tror, det svækker tilliden til medierne.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg vil gerne sende stafetten videre til Hilde Sandvik, programleder i podcasten Norsken, svensken og dansken. Hun har ofte et kontrært blik på journalistikken. Desuden ser hun interessante forskelle på medierne i de nordiske lande.