Fire minutter med Hilde Sandvik

Chefredaktør Gard Steiro fra VG sendte i sidste uge stafetten videre til Hilde Sandvik med disse ord:

”Jeg vil gerne sende stafetten videre til Hilde Sandvik, programleder i podcasten Norsken, svensken og dansken. Hun har ofte et kontrært blik på journalistikken. Desuden ser hun interessante forskelle på medierne i de nordiske lande.”

Hilde Sandvik er programleder for podcasten “Norsken, svensken og dansken” (på NRK, SR og DR), Næstformand i bestyrelsen i Amedia og bestyrelsesmedlem i Amediastiftelsen.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Jeg tænker meget over, hvordan vi kan styrke den nordiske offentlighed yderligere. Udover at lave ”Norsken, svensken og dansken”, er jeg en af initiativtagerne bag ”Nord55” sammen med Stig Kirk Ørskov fra JP/Politikens Hus, Lise Bach Hansen fra Den Sorte Diamant og Christian Have. Amedia, Bonnier og JP/Politiken er mediepartnere. Hvad vi arbejder på, kommer snart i et nyhedsbrev. Tilmeld dig her. Det har aldrig været vigtigere at kende sin nabo.

Desuden er jeg meget engageret i, hvordan ændret demografi ændrer samfundsmodellen. Dokumentarserien ”Den sorte svane” skrabede overfladen af et gigantisk samfundsproblem, som medierne er alt for tilbageholdende med at tage op. Den voldsanklagede, kokainbrugende Marius, kronprinsesse Mette Marits søn, en bandekriminel teenager fra Sverige og advokat Nicolai Dyhr spiller alle en rolle i at underminere den nordiske model.

Samtidig er der mange i vores samfund, der ikke længere ser sig selv som danske eller norske. Medierne har gjort alt for lidt for at forstå, spejle og interessere sig nok for at blive relevante for nydanskere og indvandrere. Måske skyldes det en blanding af manglende interesse og berøringsangst. Det har også skabt en tillidskrise mellem “os” og “dem”.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Det giver mig håb, når nordiske mediehuse konsoliderer – det tvinger os til at samarbejde på tværs. Jeg vil have adgang til den gode kvalitetsjournalistik fra hele Norden på ét sted. Et godt initiativ er tv-debatten denne uge med værter fra public service i hele Norden for at diskutere krigen i Ukraine.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Være meget mere lydhøre, når folk siger, at de ikke længere har tillid til medierne. Der findes en indgroet selvtilfredshed i traditionelle medier, som ikke er klædelig, men tværtimod selvskadende. På den ene side holder vi fast i tendentiøs journalistik og clickbaits. På den anden side opbygger vi faktatjekkermiljøer, som udfører det arbejde, journalister burde have gjort selv.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Det er ikke en branche, men lær af ungdommen. Se, hvad der sker med politisk debat på TikTok under det amerikanske valg. Tusindvis af unge engagerer sig i politisk debat på TikTok Match. Vi bør ikke overlade det til kineserne.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Inas Hamdan i Malmø – hun er den sejeste journalist, jeg kender lige nu. Hun “tvang” sig ind på Sydsvenskan som 21-årig. To år senere vandt hun Stora Journalistpriset. Ved hjælp af AI afslørede hun, hvordan AlJazeeras arabiske rapportering er en del af en massiv desinformationskampagne mod Sverige, hvor det blev påstået, at svenske myndigheder kidnapper muslimske børn. Hun har også afsløret, hvordan nogle Palæstina-demonstranter råber forskellige slogans på svensk og arabisk. Efter det fik hun demonstranter uden for sit eget vindue.