Fire minutter med Julia Agha

Inas Hamdan sendte i sidste uge stafetten videre til Julia Agha med disse ord:

Julia Agha fra Alkompis. Alkompis er Sveriges største arabiske mediekanal. Selvom der findes public service på arabisk i Sverige, har Alkompis som privat mediehus formået at overtage den rolle ved at gøre journalistik tilgængelig for arabisktalende svenskere.

I deres arbejde har de måttet udstå enorme mængder had og trusler, fordi de nægtede at bøje sig for desinformation rettet mod Sverige. Da Sverige i 2022 blev udsat for den største desinformationskampagne i landets historie, stod Alkompis i frontlinjen for at undersøge aktørerne. Det skyldes, at kampagnen primært var rettet mod arabisktalende muslimer. Alkompis udførte både mediers og myndigheders arbejde ved at informere arabisktalende svenske borgere om fakta.

Julia Agha er direktør for det svenske arabisksprogede mediehus Alkompis, og bestyrelsesmedlem i Medieakademiet og Järvaveckan (festival for politik, kultur og samfund).

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Med over 600.000 arabisktalende personer er arabisk blevet det næststørste modersmål i Sverige. Det er en målgruppe, hvor mange har en baggrund præget af krig, flugt og autoritære styreformer. Flere af dem har lav tillid til samfundsinstitutioner og medier, og der forekommer en del misinformation på arabisk. Samtidig vokser højreekstremismen i Sverige, som polariserer samtaleklimaet og øger følelsen af udstødelse. Det er ikke helt let at skabe en positiv følelse omkring integrationspørgsmål i dag – så det er noget, jeg bruger meget tankevirksomhed på for tiden!

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Jeg oplever et fint sammenhold blandt journalister, når det handler om at møde had og trusler. Da Alkompis’ chefredaktør blev udsat for trusler og bagvaskelse under vores undersøgelse af desinformationskampagnen mod Sverige, var støtten fra den svenske journaliststand meget stærk. Det er håbefuldt at finde fællesskab i noget så tragisk.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Bedre repræsentation. Det er utroligt, hvilke historier mediehuse går glip af, fordi de ikke har sproglige kompetencer på deres redaktioner. Derefter handler det selvfølgelig også om bredden af perspektiver og hvilke personer, der får lov til at blive hørt og set i nyhedsrapporteringen.

I Sverige har vi en håndfuld eksperter, som alle medier har på hurtigopkald – det ville være så forfriskende med flere og nye stemmer indimellem.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Vi skal ændre på mediebranchens ry blandt yngre generationer, og derfor skal vi forbedre arbejdsbetingelserne. Hvordan skal vi få unge personer til at vælge en karriere inden for journalistik og medier, hvis det garanterer en fremtid med usikre ansættelser? Her er der nok meget at lære fra andre brancher.

Hvem bør svare på disse spørgsmål næste uge?

Agnes Stenbom, som leder innovationslaboratoriet IN/LAB hos Schibsted. Hun er også erhvervsPhD-studerende inden for AI og journalistik på KTH (Kungliga Tekniska Högskolan, red) og medstifter af initiativet Nordic AI Journalism.

Agnes omfavner ikke kun journalistikkens udvikling med AI, men hun er også med til at drive den fremad. Følg hende – eller sak bagud!