Illustration skabt sammen med Midjourney
Poynter Institute har opfundet et lækkert nyt format kaldet OnPoynt. Her tager de en ofte hørt påstand om mediernes tilstand, tilsætter lidt nuancer og fakta, forklarer hvorfor sagen er vigtig og slutter af med lidt perspektiv, som de kalder Poynt of view.
Ideen om at atomisere de ellers ofte lange brødtekster i nogle overskuelige elementer er i fremdrift i disse år.
Mesteren over disciplinen er nyhedsbrevet Axios, som siden 2016 har haft succes med at opdele artiklerne med selvforklarende mellemrubrikker som for eksempel “Why it matters”, “The numbers”, “What’s next” eller “Between the lines” samt et par gode håndfulde andre pædagogiske mellemrubrikker.
Axios-stilen har sat standard over alt i nyhedsbrevsverden, hvor andre nyhedsbreve i større eller mindre grad lader sig inspirere.
Mediet Semafor, der blev lanceret i 2022 har også kastet kærligheden over kunsten at opsplitte indholdet i elementer. Da de gik i luften var det med et koncept, hvor artiklerne blev opdelt i hele fem elementer, der nidkært skelnede mellem objektive fakta og mere subjektive fortolkninger.
Ambitionen var sympatisk, men i praksis blev det temmelig rigidt, som jeg skrev dengang.
Siden har Semafor blødt op (næppe på grund af min anmeldelse), men dyrker stadig ideen om at rubricere indholdet. Fordi det gør artiklerne mere overskuelige og fordi det måske kan være med til at øge troværdigheden, når journalisterne både i proces og publicering tvinges til at skelne mellem, hvad der kan diskuteres og hvad der ikke kan.
Tilbage til OnPoynt, som bruger deres eget format til at nedbryde postulater om helbredssituationen i medieverden.
Onpoynt konkluderer om det amerikanske mediemarked:Mediebrugere: De nyhedstrætte mediebrugere er i stigning, men det betyder ikke at, vi styrer mod nul brugere. Der er stor interesse for nyheder med kontekst og for nyheder, der er relevante for den enkelte bruger. Derfor giver det mening at betragte brugerskaren som mange forskellige brugere.Troværdighed: Tillid til medier, især lokale nyheder, er højere end man tror. Manglende tillid til medier hænger ofte sammen med, at brugerne oplever bias fra mediets side. Det kan muligvis håndteres med bedre transparens.Creators: Skaberøkonomien blomstrer med content creators, der bringer nyt liv til journalistikken. Blandt andet interessant, at influencers fik presseakkreditering til Demokraternes konvent. Lokale medier: Lokale medier er ikke dødsmærkede, men under transformation med nye forretningsmodeller og vækst.Produkter: Evnen til at innovere nye, og gerne specialiserede, journalistiske produkter og koncepter, bliver stadig vigtigere.Indtægter: Filantropiske donationer vælter ind i den amerikanske journalistik, men filantropien alene kan ikke løse de økonomiske udfordringer i nyhedsindustrien.AI & Innovations: Kunstig intelligens skaber muligheder, men kræver etik og sikker strategi.
Sagt med andre ord, når OnPoynt frem til, at medierne hverken er boom eller doom.
God læselyst med resten af nyhedsbrevet
Jan
Apropos TikTok og politiske nyheder
I indledningen nævnte jeg, at influencers fik akkreditering til demokraternes konvent, og det kan man jo godt forstå, når man studerer denne grafik.
Hvem laver en tilsvarende kortlægning i Danmark?
Akkrediteringen af op mod 200 influencers har skabt debat, men her bliver der skudt med skarpt tilbage fra en af de tilstedeværende influencers, Nimay Ndolo
Det amerikanske sportsmedie ESPN er begyndt at anvende AI til at skrive nyheder fra to sportsligaer, som ellers ikke ville blive dækket af mediets journalister.
Det drejer sig om Premier Lacrosse League (PLL) og National Women’s Soccer League (NWSL).
Ifølge ESPN er der tale om nyt indhold, som supplerer det eksisterende skrevet af mennesker.
De understreger desuden, at alt AI-skrevet indhold tjekkes af et menneske, før det publiceres.
Byline er: By ESPN Generative AI Services
Bag denne lidt tågede rubrik gemmer sig nogle tankevækkende ord fra den amerikanske medie analytiker Adriana Lacy.
Hun mener, at alt for mange medieledere nok snakker om en del om, at de er bevidste om det skiftende digitale landskab, men når det kommer til stykket, er sidevisninger stadig deres altdominerende nordstjerne.
Adriana Lacy anbefaler et laserskarpt fokus på disse tre områder:
- Brugerstrategi.
- Udvidede journalistroller, så journalister kan spille på alle tangenter. Fra skrift til video og fysiske events.
- Nye omfattende metrics, der beskriver mere end antal sidevisninger.
Adriana Lacy nævner syv metrics, som der skal fokuseres på.
Vild og vanvittig AI-video.
Produceret med Midjourney 6, der har skabt stillbilleder, derefter har Runway Gen-3 sat liv i dem, og musikken kommer fra Udio.
Som Benedict Evans, (som jeg fandt videoen hos) skriver: Husk, at AI aldrig bliver så dårlig, som det er nu.
Klik og tab kæben, men husk at komme tilbage og læs resten af nyhedsbrevet.
Fire minutter med Hilde Sandvik
Chefredaktør Gard Steiro fra VG sendte i sidste uge stafetten videre til Hilde Sandvik med disse ord:
”Jeg vil gerne sende stafetten videre til Hilde Sandvik, programleder i podcasten Norsken, svensken og dansken. Hun har ofte et kontrært blik på journalistikken. Desuden ser hun interessante forskelle på medierne i de nordiske lande.”
Hilde Sandvik er programleder for podcasten “Norsken, svensken og dansken” (på NRK, SR og DR), Næstformand i bestyrelsen i Amedia og bestyrelsesmedlem i Amediastiftelsen.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Jeg tænker meget over, hvordan vi kan styrke den nordiske offentlighed yderligere. Udover at lave ”Norsken, svensken og dansken”, er jeg en af initiativtagerne bag ”Nord55” sammen med Stig Kirk Ørskov fra JP/Politikens Hus, Lise Bach Hansen fra Den Sorte Diamant og Christian Have. Amedia, Bonnier og JP/Politiken er mediepartnere. Hvad vi arbejder på, kommer snart i et nyhedsbrev. Tilmeld dig her. Det har aldrig været vigtigere at kende sin nabo.
Desuden er jeg meget engageret i, hvordan ændret demografi ændrer samfundsmodellen. Dokumentarserien ”Den sorte svane” skrabede overfladen af et gigantisk samfundsproblem, som medierne er alt for tilbageholdende med at tage op. Den voldsanklagede, kokainbrugende Marius, kronprinsesse Mette Marits søn, en bandekriminel teenager fra Sverige og advokat Nicolai Dyhr spiller alle en rolle i at underminere den nordiske model.
Samtidig er der mange i vores samfund, der ikke længere ser sig selv som danske eller norske. Medierne har gjort alt for lidt for at forstå, spejle og interessere sig nok for at blive relevante for nydanskere og indvandrere. Måske skyldes det en blanding af manglende interesse og berøringsangst. Det har også skabt en tillidskrise mellem “os” og “dem”.
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
Det giver mig håb, når nordiske mediehuse konsoliderer – det tvinger os til at samarbejde på tværs. Jeg vil have adgang til den gode kvalitetsjournalistik fra hele Norden på ét sted. Et godt initiativ er tv-debatten denne uge med værter fra public service i hele Norden for at diskutere krigen i Ukraine.
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
Være meget mere lydhøre, når folk siger, at de ikke længere har tillid til medierne. Der findes en indgroet selvtilfredshed i traditionelle medier, som ikke er klædelig, men tværtimod selvskadende. På den ene side holder vi fast i tendentiøs journalistik og clickbaits. På den anden side opbygger vi faktatjekkermiljøer, som udfører det arbejde, journalister burde have gjort selv.
Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
Det er ikke en branche, men lær af ungdommen. Se, hvad der sker med politisk debat på TikTok under det amerikanske valg. Tusindvis af unge engagerer sig i politisk debat på TikTok Match. Vi bør ikke overlade det til kineserne.
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Inas Hamdan i Malmø – hun er den sejeste journalist, jeg kender lige nu. Hun “tvang” sig ind på Sydsvenskan som 21-årig. To år senere vandt hun Stora Journalistpriset. Ved hjælp af AI afslørede hun, hvordan AlJazeeras arabiske rapportering er en del af en massiv desinformationskampagne mod Sverige, hvor det blev påstået, at svenske myndigheder kidnapper muslimske børn. Hun har også afsløret, hvordan nogle Palæstina-demonstranter råber forskellige slogans på svensk og arabisk. Efter det fik hun demonstranter uden for sit eget vindue.