Fire minutter med Inas Hamdan

Hilde Sandvik sendte i sidste uge stafetten videre til Inas Hamdan med disse ord:

Inas Hamdan i Malmø – hun er den sejeste journalist, jeg kender lige nu. Hun “tvang” sig ind på Sydsvenskan som 21-årig. To år senere vandt hun Stora Journalistpriset. Ved hjælp af AI afslørede hun, hvordan AlJazeeras arabiske rapportering er en del af en massiv desinformationskampagne mod Sverige, hvor det blev påstået, at svenske myndigheder kidnapper muslimske børn. Hun har også afsløret, hvordan nogle Palæstina-demonstranter råber forskellige slogans på svensk og arabisk. Efter det fik hun demonstranter uden for sit eget vindue.

Inas Hamdan er journalist på Sydsvenskan i Sverige. Vinder af Stora Journalistpriset 2023.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Lige nu arbejder jeg på en reportagebog om desinformationskampagnen mod Sverige, som startede i 2022, og som har ændret verdens syn på Sverige. Den kan delvist sammenlignes med den skade, som Danmark fik efter Muhammedtegningerne i 2005.

Grundlaget for bogen er en undersøgelse, jeg lavede sidste år, hvor jeg kunne vise, hvordan kanaler som Al Jazeera og Anadolu Agency systematisk spreder falsk information om Sverige, især om koranafbrændinger og det svenske socialvæsens arbejde. Begge kanaler er statsejede og når millioner af mennesker verden over.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

For mig er BellingCats arbejde en vedvarende kilde til håb. Journalistgruppen, der specialiserer sig i OSINT (Open Source Intelligence, red), har vist, at en stor del af det journalistiske arbejde i dag skal være grænseoverskridende, bygge på samarbejder og kræve kompetencer, der går ud over de traditionelle. Deres team har skabt en værktøjskasse, som journalister kan bruge, og de viser vejen ved at afsløre globalt betydningsfulde fakta.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Vi skal arbejde mere med grænseoverskridende samarbejder i journalistikken. Jeg arbejder i Malmö, kun 20 minutter fra København, men alligevel får jeg sjældent del i rapporteringen, der sker på den anden side af Øresundsbroen. Kriminelle bander, store virksomheder eller politiske bevægelser er ligeglade med nationale grænser.

En person i en lille by i Sverige kan være en ledende stemme i noget, der direkte påvirker en stor gruppe i Danmark. Det samme gælder for andre lande i Europa og verden. Hvis vi holder os strengt inden for vores egne grænser, gør vi vores læsere en bjørnetjeneste, fordi vi så tvinges til at opfinde den dybe tallerken igen og igen, forskellige steder.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Selvom det ikke helt er en anden branche, mener jeg, at vi kan lære meget af lande, der udfører psyops (psykologisk krigsførelse, red). Vi bør være mere opmærksomme på, hvor f.eks. Rusland, Iran og Kina retter deres påvirkningskampagner, for det er ofte dér, vi journalister burde være for at dække, hvad der sker.

På mange måder har vi fejlet med dette. På sociale medier som TikTok ser jeg ofte, at forskellige narrativer og aktører dominerer inden for visse alders-, religiøse- eller politiske grupper. Vores arbejde som journalister er ikke at ændre måden, vi arbejder på, men faktisk at rapportere om denne indflydelse. Vi har et ansvar for at belyse forskellige former for psyops, fordi det grundlæggende er en form for krigsførelse, der har til formål at underminere befolkningens tillid til demokratiet.

Hvem bør svare på disse spørgsmål næste uge?

Julia Agha fra Alkompis. Alkompis er Sveriges største arabiske mediekanal. Selvom der findes public service på arabisk i Sverige, har Alkompis som privat mediehus formået at overtage den rolle ved at gøre journalistik tilgængelig for arabisktalende svenskere.

I deres arbejde har de måttet udstå enorme mængder had og trusler, fordi de nægtede at bøje sig for desinformation rettet mod Sverige. Da Sverige i 2022 blev udsat for den største desinformationskampagne i landets historie, stod Alkompis i frontlinjen for at undersøge aktørerne. Det skyldes, at kampagnen primært var rettet mod arabisktalende muslimer. Alkompis udførte både mediers og myndigheders arbejde ved at informere arabisktalende svenske borgere om fakta.