Vild og vanvittig ny teknolog kan ændre alt

Lyt til den AI-producerede podcast , som er skabt på baggrund af denne indledning. Men læs indledningen først.

Man kan blive helt ør i hovedet af at spekulere over perspektiverne i den vilde AI-udvikling.

Seneste skud fra Google, der nu tilbyder at skabe podcast på få minutter, gør ikke svimmelheden mindre.

Hvis ikke du allerede har set og hørt om Googles podcastgenerator, som blev lanceret i sidste uge, så lad mig lige opsummere.

Der er tale om en fuldstændig vanvittig teknologi. Du tager et dokument og oploader det og få minutter senere har du en podcast (på amerikansk) med en kvindelig og mandlig vært, som sludrer og analyserer på baggrund af din tekst.

Værterne griner, taler højt og lavt, interagerer med hinanden, og lyder i det hele taget som mennesker i en rigtig god samtale.

Fuldstændig som, hvis to drevne podcastværter havde læst din tekst og derefter gik i studiet. 

Jeg testede i sidste uge NotebookLM, som den hedder, ved at fodre den med en tale på 4.000 ord, jeg havde holdt, og værterne fangede alle pointer og serverede dem skarpere og mere forståelige end jeg selv havde skrevet dem.

Det er dog vigtigt at understrege, at man ikke får et 100 procent loyalt referat. Værterne er tro mod pointerne i den tekst, de er fodret med, men de går gerne længere og tilsætter perspektiv for at få kernen i historien til at stå stærkere. Faktisk ligesom ægte podcastere ville have gjort.

Så hvad betyder dette?

Tja, det er jo nok for tidligt at spå noget skråsikkert. Men lige nu tænker jeg i alle disse retninger:

1. Featuren er oplagt at bruge som et værktøj til at konsumere lange og kedelige tekstmængder. Du smider artikler, rapporter, lektier ind og vupti har du en mere spiselig og lettilgængelig version, som du kan lytte, mens du laver andre ting.
2. Nogle vil sikkert bruge funktionen og andre kommende konkurrenter til at udgive podcast. Det vil betyde, at markedet for lyd udvides voldsomt fordi folk, der ikke tidligere havde tid eller talent til at lave podcast pludselig kan lave noget, der er af professionel kvalitet.
3. Sker B er der risiko for at værdien af podcast devalueres. Fordi vi simpelthen får kvalme af, at der er kvalitetslyd overalt. Det kan også ramme de ægte menneskeskabte podcast.
4. Der er noget absurd over, at funktionen vil blive brugt til at versionere menneskeskabt indhold. Vi kommer til, at AI-ficerere indhold, som ellers var skabt af mennesker. Man kan sige det samme om de mange opsummeringer, man også kan lave med AI. Men podcast-versionering har bare potentiale til få endnu mere luft under vingerne.
5. Og så er der det med bias. Det er jo ikke nyt for nogen, at AI har bias, men hvis vi stor stil filtrerer mange af vores informationer, igennem en AI-samtale, gør vi os selv sårbare overfor massiv ensretning.

Lige nu er Googles podcastmaskine fuldautomatisk, og man kan ikke bestemme andet end hvilket indhold, man fodrer den med. 

Men det varer næppe længe før, man selv kan bestemme antal værter, deres køn, deres humør og stemning, deres holdningsmæssige udgangspunkt og selvfølgelig deres sprog. 

Dette vil gøre anvendelsesmulighederne endnu bredere og vil formentlig sætte fart på dem, der vil bruge teknologien til rent faktisk at udgive.

I denne uge har jeg været gæst i Henrik Føhns podcast Techtopia (kommer først på mandag) for at snakke om perspektiverne ved podcastgeneratoren. Min medgæst Tim Frank Andersen fra Institute of AI foreslog, at medier kunne bruge værktøjet til at lave nyhedspodcast over dagens vigtigste artikler.

Det er helt sikkert en ide, som mange brugere ville tage godt imod, og jeg kan sagtens selv forestille mig, at jeg ville benytte tilbuddet.

Men som jeg tidligere har skrevet i dette nyhedsbrev, er der også en risiko ved at menneskeskabte medier begynder at udgive AI-slutprodukter. 

Mennesker er det enkeltelement, der differentierer medier i forhold til resten af internettet. Den unikke position kan risikere at erodere, hvis man begynder at udgive lige så meget AI-indhold, som alle andre.

På Hawai sker det dog allerede. Dagen før, at jeg opdagede Googles nye legetøj, læste jeg om mediet The Garden Island, der er begyndt at broadcaste en daglig nyhedsudsendelse med to avaters som studieværter.

Ligesom i Googles podcast har de to værter en konverserende nyhedsformidling. Bag teknikken står et israelsk firma, Caledo, som oplyser til The Wired, at de håber at sælge deres produkt til hundredevis af nyhedsmedier.

Meanwhile, er det amerikanske medie Channel One også fortsat på vej med en hel TV-nyhedsstation udelukkende med kunstigt skabte avatars. Oprindeligt havde de lovet at launche i første halvår af 2024, så måske varer det ikke længe før det.

God læselyst med resten af dette menneskeskabte nyhedsbrev. 

Snyd ikke dig selv for Fire minutter med Inas Hamdan. Hun er en stjerne 🌟

Jan

PS: Fik du hørt podcasten, som er skabt på baggrund af denne indledning? Klik på videoen øverst

Google vil identificere AI-billeder i søgeresultater

Google planlægger, ifølge The Verge, at lancere en teknologi, der identificerer, om et foto er taget med et kamera, redigeret med software som Photoshop, eller produceret af generative AI-modeller.

I de kommende måneder komme Googles søgeresultater til at inkludere en opdateret “om dette billede”-funktion, der vil informere folk om, hvorvidt et billede er skabt eller redigeret med AI-værktøjer.

Identifikationen baserer sig på C2PA-teknologi, der skaber et spor af metadata i billeder. Det er dog langt fra alle billeder, der anvender C2PA, men Google håber, at deres skridt vil være med til at presse flere til at vandmærke deres billeder.

Zetland pønser på Norge, Sverige og Tyskland

Zetland er efter flere års forberedelser i gang med at knobskyde uden for Danmark. 

Lige nu gælder det Finland, hvor en crowdfunding kampagne ruller afsted for at se, om der er basis for at lancere en finsk version af Zetland.

Lykkes det i Finland er Zetland klar til at rykke videre til land nummer to og tre, siger Jacob Moll, der er Zetlands internationale direktør til The Fix Media.

I artiklen optræder også Antti Pikkanen, der er i spidsen for Uusi Juttu – Zetlands måske kommende finske søstermedie.

Interviewet har desuden flere interessante pointer om det finske mediemarked.

Fire minutter med Inas Hamdan

Hilde Sandvik sendte i sidste uge stafetten videre til Inas Hamdan med disse ord:

Inas Hamdan i Malmø – hun er den sejeste journalist, jeg kender lige nu. Hun “tvang” sig ind på Sydsvenskan som 21-årig. To år senere vandt hun Stora Journalistpriset. Ved hjælp af AI afslørede hun, hvordan AlJazeeras arabiske rapportering er en del af en massiv desinformationskampagne mod Sverige, hvor det blev påstået, at svenske myndigheder kidnapper muslimske børn. Hun har også afsløret, hvordan nogle Palæstina-demonstranter råber forskellige slogans på svensk og arabisk. Efter det fik hun demonstranter uden for sit eget vindue.

Inas Hamdan er journalist på Sydsvenskan i Sverige. Vinder af Stora Journalistpriset 2023.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Lige nu arbejder jeg på en reportagebog om desinformationskampagnen mod Sverige, som startede i 2022, og som har ændret verdens syn på Sverige. Den kan delvist sammenlignes med den skade, som Danmark fik efter Muhammedtegningerne i 2005. 

Grundlaget for bogen er en undersøgelse, jeg lavede sidste år, hvor jeg kunne vise, hvordan kanaler som Al Jazeera og Anadolu Agency systematisk spreder falsk information om Sverige, især om koranafbrændinger og det svenske socialvæsens arbejde. Begge kanaler er statsejede og når millioner af mennesker verden over.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

For mig er BellingCats arbejde en vedvarende kilde til håb. Journalistgruppen, der specialiserer sig i OSINT (Open Source Intelligence, red), har vist, at en stor del af det journalistiske arbejde i dag skal være grænseoverskridende, bygge på samarbejder og kræve kompetencer, der går ud over de traditionelle. Deres team har skabt en værktøjskasse, som journalister kan bruge, og de viser vejen ved at afsløre globalt betydningsfulde fakta.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Vi skal arbejde mere med grænseoverskridende samarbejder i journalistikken. Jeg arbejder i Malmö, kun 20 minutter fra København, men alligevel får jeg sjældent del i rapporteringen, der sker på den anden side af Øresundsbroen. Kriminelle bander, store virksomheder eller politiske bevægelser er ligeglade med nationale grænser. 

En person i en lille by i Sverige kan være en ledende stemme i noget, der direkte påvirker en stor gruppe i Danmark. Det samme gælder for andre lande i Europa og verden. Hvis vi holder os strengt inden for vores egne grænser, gør vi vores læsere en bjørnetjeneste, fordi vi så tvinges til at opfinde den dybe tallerken igen og igen, forskellige steder.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Selvom det ikke helt er en anden branche, mener jeg, at vi kan lære meget af lande, der udfører psyops (psykologisk krigsførelse, red). Vi bør være mere opmærksomme på, hvor f.eks. Rusland, Iran og Kina retter deres påvirkningskampagner, for det er ofte dér, vi journalister burde være for at dække, hvad der sker. 

På mange måder har vi fejlet med dette. På sociale medier som TikTok ser jeg ofte, at forskellige narrativer og aktører dominerer inden for visse alders-, religiøse- eller politiske grupper. Vores arbejde som journalister er ikke at ændre måden, vi arbejder på, men faktisk at rapportere om denne indflydelse. Vi har et ansvar for at belyse forskellige former for psyops, fordi det grundlæggende er en form for krigsførelse, der har til formål at underminere befolkningens tillid til demokratiet.

Hvem bør svare på disse spørgsmål næste uge?

Julia Agha fra Alkompis. Alkompis er Sveriges største arabiske mediekanal. Selvom der findes public service på arabisk i Sverige, har Alkompis som privat mediehus formået at overtage den rolle ved at gøre journalistik tilgængelig for arabisktalende svenskere. 

I deres arbejde har de måttet udstå enorme mængder had og trusler, fordi de nægtede at bøje sig for desinformation rettet mod Sverige. Da Sverige i 2022 blev udsat for den største desinformationskampagne i landets historie, stod Alkompis i frontlinjen for at undersøge aktørerne. Det skyldes, at kampagnen primært var rettet mod arabisktalende muslimer. Alkompis udførte både mediers og myndigheders arbejde ved at informere arabisktalende svenske borgere om fakta.