Illustration skabt sammen med AI-værktøjet Midjourney
Festen med hundredetusindevis af læsere, der skovles ind på medierne fra Google og sociale medier er for længst slut. Det er derfor på tide at ændre strategien fra tiltrækning til fastholdelse.
Financial Times citeres længere nede i dette nyhedsbrev for, at en øget fastholdelse på bare en procent udgør den samme værdi, som en øget tiltrækning på 15 procent.
Sagt med andre ord, så er det økonomiske potentiale i at øge abonnenternes levetid 15 gange mere værd end at skaffe nye.
Alligevel hænger mange medier fast i et paradigme, hvor alle kræfterne fortsat bruges på at tiltrække nye læsere. Selv journalistikken er ændret, så den med tilbageholdte oplysninger, kan lokke (nogle) gratister til at købe et abonnement.
Desværre praktiseres der one size fits all, og både gratister og betalende udsættes for samme rubrikker og indledninger.
Men abonnenter bliver ikke hængende i evigheder, hvis de oplever, at deres medie bliver ved med at behandle dem som om de var gratister, der skal lokkes til at købe et abonnement.
Abonnenter lader sig fastholde, hvis de kontinuerligt oplever, at de får værdi for deres penge, og at de ser en markant fordel ved at være på den rigtige side af betalingsvæggen.
Derfor burde det for eksempel være en no brainer at servicere de betalende med journalistik uden tilbageholdte oplysninger, så de let kan få adgang til den service, som de har betalt for.
Alligevel fortsætter adskillige danske medier med at pine deres betalende læsere med de samme gætværksindledninger.
Indledninger med tilbageholdte oplysninger er designet til at trække publikum fra sociale medier ind på mediernes sider og presse dem til at købe fuld adgang. De er ikke på nogen som helst måde designet til at fastholde allerede betalende kunder.
Medierne burde derfor differentiere deres indledninger efter om læserne er betalende eller ej.
Nogle vil indvende, at det kræver resurser at skrive to indledninger, men mon ikke AI let ville kunne hjælpe med det? Og hvis man absolut skal nøjes med, at journalisterne skriver en indledning, hvorfor skal det så være den, der fokuserer på gratisterne fremfor stamkunderne?
Et kompromis – hvis man insisterer på, at indledninger med tilbageholdte oplysninger er mediets redaktionelle DNA – er at udstyre alle artikler med 3-4 bullet points, som opsummerer artiklen.
Dette er under alle omstændigheder god service for travle læsere, men opsummeringerne kan også placeres indenfor betalingsvæggen. På den måde bliver de den ekstra service, som de betalende modtager, og som gør, at de ikke tvinges til at spilde tid på at scanne efter de centrale oplysninger, som indledningerne skjuler.
Herhjemme har Sjællandske Medier netop lanceret opsummeringer bag betalingsvæggen, og i Norge er Aftenpostens kortversjon også kun for abonnenterne.
At skifte det strategiske mindset er tydeligvis en tung opgave for mange medier. Måske er det lettere at forholde sig til nye læsere end til gamle. Sidevisninger og konverteringer er synlige og lettere at styre efter end fastholdelse, som er et langt tungt træk, der på en måde først bliver synligt over tid.
Fastholdelse kræver løbende investering i kvalitetsindhold og en dyb forståelse af læsernes behov og præferencer, mens nye læsere kan give hurtige resultater i form af øget trafik og kortsigtede succeser.
Hvis medierne virkelig ønsker at sikre deres langsigtede overlevelse, bør de begynde at se fastholdelse som en lige så vigtig, hvis ikke vigtigere, del af deres strategi som erhvervelse af nye læsere.
God læselyst med resten af nyhedsbrevet. Og husk endelig at læse Fire minutter med Agnes Stenbom. Hun er klog!
Jan
Ved sidste uges Media Innovation i Helsinki havde arrangørerne en speed-deling af erfaringer med implementering af AI. Syv mediehuse fik hver syv minutter til at fortælle om deres case.
Jeg var ikke selv tilstede, men INMA, har været flinke at skrive et referat:
1
Tamedia træner medarbejdere i AI
Tamedia i Schweiz har oprettet et AI-laboratorium, der på bare et år har integreret AI-værktøjer til 600 journalister. Ved hjælp af en “AI-pyramide” fokuserer de på udveksling, testning og implementering.
Over 640 ansatte meldte sig til AI-kurser ved at scanne en QR-kode.
Efter 12 måneder havde laboratoriet introduceret 20 AI-værktøjer og mindsket skepsis over for AI med 5%, mens antallet af AI-entusiaster steg med 15%.
2
Russmedia fokuserer på AI-uddannelse
Russmedia i Østrig har oprettet et AI Future Team for at lette implementeringen af AI.
I 2024 afholdt de over 70 workshops og udviklede AI-værktøjer tilpasset mediets behov. Et vigtigt mål er at uddanne alle, så de kan bruge AI dagligt, hvilket allerede er tilfældet for de fleste ansatte.
Deres strategi bygger på medarbejderinddragelse og forsigtighed, som når man starter med en “go-kart” før en “superbil.”
3
Kölner Stadt-Anzeiger øger engagementet med AI-anbefalinger
Kölner Stadt-Anzeiger (KStA) i Tyskland har introduceret et AI-baseret anbefalingssystem, der har øget klikrater med 80% og fuldførte læsninger med 13%.
I dag er 80% af deres forside kurateret af AI, og de planlægger at automatisere hele siden.
4
Financial Times bevarer abonnenter med automatiserede tilbud
Financial Times bruger AI til at forudsige opsigelser og tilbyde personlige besparelser, hvilket har øget abonnementsbevarelsen. En 1% forbedring i fastholdelse vurderes at være lige så værdifuld som en 15% stigning i nye abonnenter.
5
JP/Politikens Hus fortæller om Magna
JP/Politikens Hus har udviklet en intern AI-platform, Magna, som tilbyder et sikkert chatmiljø for journalister og inkluderer værktøjer til redigering, overskriftsforslag og arkivsøgning.
Magna hjælper journalister med rutineopgaver og kvalitetskontrol.
6
Ringiers AI-vejrassistent optimerer indhold
Ringier i Schweiz har udviklet en AI-vejrassistent, der kombinerer aktuel, fremtidig og historisk vejrdata med klimainformation og rejsetips.
Vejrappen øgede antallet af daglige brugere med 7% på blot to uger. Planen er at udrulle appen til virksomhedens 18 andre titler.
7
RCS Media skaber AI-læserassistent
Italienske RCS Media har udviklet en AI-læserassistent, der henter svar fra over 30.000 arkiverede artikler for at besvare abonnenters spørgsmål.
Målet er at tilbyde konkret værdi, som brugerne er villige til at betale for.
Nyhedsbreve er en gammel teknologi, som får større og større betydning for medierne.
Men hvad med sms? De er også gamle og ligesom emails, skaber de en direkte kanal til brugerne.
Herhjemme kender jeg ingen medier, der systematisk udnytter sms, men i USA er det et voksende fænomen, fortæller Pressgazette i denne artikel, der handler om værktøjet Subtext.
Subtext minder meget om de chatværktøjer, som blandt andre Medietrends brugte for fem år siden, som anvendte Messenger som kanal. Subtext bruger bare sms og er derfor endnu mere effektive, da sms næsten altid er noget, man reagerer på.
Artiklen nævner åbningsrater på 98%, hvilket må være noget, der får enhver nyhedsbrevsredaktør til at slikke sig om munden. Sms er dog som bekendt langt dyrere at anvende end nyhedsbreve, så de har næppe samme skaleringspotentiale, som nyhedsbreve.
Jeg kender ikke længere nogle danske medier, der ikke blokerer for at deres sites kan crawles af AI-selskaberne, men i USA er det tilsyneladende mere reglen end undtagelsen.
En ny rapport, som ganske vist kun baserer sig på udtalelser fra 96 amerikanske medier, viser, at hele 68% ikke blokerer AI-crawlere.
Samme undersøgelse viser også, at medierne med en lille overvægt anser AI som en fordel for deres business.
Når de kigger på trusler fra AI, er det især risikoen for at miste søgetrafik, som skræmmer redaktørerne.
Fire minutter med Agnes Stenbom
Foto: Emma-Sofia Olsson
Julia Agha sendte i sidste uge stafetten videre til Agnes Stenbom med disse ord:
Agnes Stenbom, som leder innovationslaboratoriet IN/LAB hos Schibsted. Hun er også erhvervsPhD-studerende inden for AI og journalistik på KTH (Kungliga Tekniska Högskolan, red) og medstifter af initiativet Nordic AI Journalism. Agnes omfavner ikke kun journalistikkens udvikling med AI, men hun er også med til at drive den fremad. Følg hende – eller sak bagud!
Agnes Stenbom er head of IN/LAB & Trust Initiatives hos Schibsted, erhvervs PhD-kandidat i AI-journalistik ved KTH Royal Institute of Technology og medstifter af Nordic AI Journalism-netværket.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Jeg leder et dygtigt team, der arbejder med at navigere potentielle fremtider for nyhedsmedierne. Det indebærer mange forskellige opgaver, som at overvåge co-kreative innovationsprogrammer med unge fra underrepræsenterede grupper, afholde debat-events og give strategiske input til ledelsen hos Schibsted.
Alt, hvad jeg laver, handler i bund og grund om at finde ud af, hvordan redaktionelle medier bedre kan imødekomme fremtidige målgruppers behov og ønsker.
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
Jeg er håbefuld på grund af den samarbejdsånd, der findes i Norden! Jeg var med til at stifte Nordic AI Journalism-netværket tilbage i 2020 for at hjælpe folk i vores branche med at dele og lære sammen på tværs af organisatoriske grænser.
Sammen med mine medstiftere, Olle Zachrison og Kasper Lindskow, har jeg været meget glad for at se lysten til samarbejde og diskussion vokse gennem årene. Vores netværk, som nu tæller næsten 500 mennesker, er fyldt med folk, der er engagerede i at sikre, at vores fælles funktion også i fremtiden spiller sin vigtige samfundsmæssige rolle.
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
Vi bør stoppe med at sammenligne os selv med andre traditionelle medier, når vi leder efter best practices inden for innovation. Det er meget nemt at fremstå som en hurtig løber, hvis du sammenligner dig med nogen, der går.
Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
Ved at kigge på stort set ethvert digitalt produkt rettet mod brugerne, kan vi lære at behandle vores produkter som tjenester i stedet for som kulturelle genstande. Hvordan kan journalistik bedre imødekomme folks behov, og hvordan kan vores produkter/formater ændre sig baseret på de indsigter?
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Martin Schori, vicechefredaktør på Aftonbladet og grundlægger af avisens AI Hub. Martin er dygtig til at tænke kritisk om innovation og er en konstant påmindelse til traditionelle udgivere om behovet for seriøst at overveje, hvad unge forbrugere har brug for.