Connect with us

SOLUTIONS

Videnskab.dk har succes med genbrug af evergreens

SOLUTIONS: Videnskab.dk er gået på rov i eget arkiv og genbruger nu dagligt langtidsholdbare artikler – det kan mærkes på læsertallet.

Udgivet

den

Når arkivet bugner af langtidsholdbare artikler, er det oplagt at overveje, hvordan man får mere værdi ud af dem. Derfor er Videnskab.dk konsekvent og systematisk begyndt at bringe deres gamle artikler i spil ved enten at genbruge dem på Facebook, videnskab.dk, nyhedsbrevet eller alle tre platforme.

Og anstrengelserne – der ikke er særlige store – bærer overbevisende frugt. En stikprøve viser, at genbruget i gennemsnit bliver læst over halvt så meget, som da artiklerne var dugfriske. I nogle tilfælde meget mere.

Dette er den tredje artikel i Medietrends SOLUTIONS-serie. SOLUTIONS går konstruktivt, kritisk og nysgerrigt i dybden med danske medieinnovationer. Tidligere er der zoomet ind på JydskeVestkystens transformation fra print-first til digital-first og Zetlands forvandling fra læsemedie til lyttemedie.

I denne artikel kigger vi ind i Videnskab.dks systematiske genbrug af arkivet.

Som altid i SOLUTIONS starter vi med et ultrakort resume:

Udfordringen: Videnskab.dk har 26.000 artikler i arkivet, og via Google er der generelt god interesse for mange af de gamle artikler. Den efterspørgsel ønskede Videnskab.dk at imødekomme med en mere bevidst og offensiv strategi.

Strategi: Systematisk at genudgive en artikel om dagen på en eller flere af Videnskab.dks platforme.

Tallene: De berørte artikler får læsertal på lidt over 50 procent, sammenlignet med da de første gang blev publiceret.

Erfaringen: Læserne tager godt imod genbruget af relevante og aktuelle artikler. Men det er vigtigt at være klar og åben om, at det er fra arkivet.

Fremtiden: Videnskab.dk vil i højere grad systematisere og organisere genbruget. Både af hensyn til kvalitet og workflow.

Udfordringen

Videnskab.dk, der netop har fejret 10 års fødselsdag, har længe arbejdet bevidst med at genbruge gamle artikler. Det er dels sket ved at producere opsamlingsartikler, der giver overblik over de bedste artikler inden for bestemte emner og ved et par gange om ugen at genposte artikler, der tidligere har gjort det godt på Facebook.

Læserspørgsmål, som er en af Videnskab.dks mest populære genrer, er også systematisk blevet genudsendt.

Alligevel vurderede folkene bag Videnskab.dk, at de kunne få meget mere ud af arkivet, der p.t. indeholder 26.000 artikler.

”Vi har så meget indhold, der er virkeligt gennemarbejdet og langtidsholdbart. Og vores læsere har selvfølgelig ikke set det hele. Det er jo synd, at der ligger guld og samler støv, og derfor ville vi finde en effektiv måde at få det frem på,” fortæller nyhedsredaktør Jonas Salomonsen fra Videnskab.dk.

Han fortæller, at redaktionen hele tiden har haft en klar indsigt fra deres data om værdien af gamle artikler. Det er enten evergreens, der altid vil være aktuelle såsom ”Hvorfor er himlen blå” eller ”hvad er meningen med livet?” Eller solide artikler, der pludselig bliver relevante på grund af aktuelle begivenheder.

”Derfor ville vi gerne skrue op for genbrugskadancen. Både fordi det forbedrer læsertallene, men også fordi det paradoksalt nok giver os et mere aktuelt præg, da vi hurtigt kan hive en artikel frem om det, der er talk of the town”, siger Jonas Salomonsen.

Videnskab.dks redaktionsrum i Valby. Foto: Jonas Salomonsen

Strategi

I maj besluttede Videnskab.dk derfor, at der hver dag skal genbruges en artikel fra arkivet på forsiden, i nyhedsbrevet og på Facebook.

Artiklerne er enten evergreens med evigtgyldige budskaber, sæsonbestemte klassikere eller artikler, der aktualiseres af det generelle nyhedsbillede.

Dagens genbrugsartikel findes enten på redaktionens morgenmøde, hvor det er et fast punkt at overveje om arkivet har noget, der kan spille ind i nyhedsdagsordenen. Hvis for eksempel der diskuteres pesticider i Folketinget, er det oplagt, at Videnskab.dk går på jagt i gemmerne.

Genbruget kan også findes ved, at det simpelthen spiller ind i dagens større eller mindre omstændigheder. For eksempel var sommeren vendt tilbage for fuldt tryk, da dette interview blev gennemført og dagens arkivhistorie var derfor den ti år gamle ”Videnskaben bag softice”.

Når redaktionen har udvalgt dagens arkivhistorie, læses den igennem med kritiske øjne. Det er vigtigt, at faktuelle oplysninger er opdaterede og at der ikke er kommet ny viden, siden den blev udgivet første gang.

”Artiklen skal afspejle fakta og viden, der stadig er relevant og korrekt. Det er vi nødt til at være meget kritiske om.”

Billeder og opsætning opdateres så spor fra skiftende cms-systemer udviskes og endelig justeres tidsangivelser, så artiklen er tidsneutral, forklarer Jonas Salomonsen og understreger også et andet vigtigt princip:

”Vi lægger stor vægt på at gøre opmærksom på, at det er en gammel artikel. Derfor skriver vi ”fra arkivet” med versaler på forsiden, så ingen er i tvivl. Der er ikke noget mere irriterende end at læse en artikel og så først til sidst opdage, at den er fem år gammel,” siger Jonas Salomonsen.

Er der styr på formatet er der til gengæld ikke noget at skamme sig over ved at genudsende, mener Jonas Salomonsen.

”Hvis vi allerede har skrevet en virkelig god artikel om, hvordan mdma påvirker kroppen, så synes jeg, den er fin at føre frem, hvis indholdet i den stadig er gældende.”

Tallene

  • dk publicerer i gennemsnit seks nye og egenproducerede artikler om dagen plus en fra arkivet.
  • En lille stikprøve på de seneste seks arkivartikler før interviewet viser, at genbruget giver mellem 35 og 99 procent af den trafik som artiklen fik første gang den blev publiceret. I gennemsnit er det 53 procent.
  • Næsten samme forhold gør sig gældende, når man ser på artiklernes performance på Facebook. Der er eksempler på artikler, der får lige så mange interaktioner anden gang de postes, som første. Men et udtræk fra CrowdTangle fra perioden mellem den 1. juni og den 25. august 2018 viser, at arkivartikler i gennemsnit opnår 48 interaktioner. Til sammenligning har opslag fra Videnskab.dk i samme periode i gennemsnit opnået 89 interaktioner per opslag.
Artikel Dato for 1. publ. Dato for gen-flash Gen-flash trafik ift. 1. publ.
Her er forskerens råd til den sunde skolemadpakke 16. august 2013 17. august 2018 37%
Mange danskere er ligeglade med sundhed 27. marts 2013 16. august 2018 35%
Grindr har ændret sexkulturen blandt bøsser 18. august 2017 15. august 2018 50%
Er fluer og hvepse for dumme til at finde et åbent vindue? 15. august 2013 14. august 2018 58%
Hvorfor foretrækker vi at bruge den ene hånd fremfor den anden? 15. december 2016 13. august 2018 99%
Nyd sommerferien! Dine forfædre har kæmpet for den 16. juli 2017 7. juli 2018 40%

Læsertal er målt i de første to døgn for hver udgivelse

Jonas Salomonsen er glad for resultaterne og understreger, at artiklerne typisk har været placeret øverst på forside og nyhedsbrev, da de blev publiceret første gang, hvorimod de får en væsentlig mere ydmyg placering anden gang.

”Set i det lys synes jeg, det er ret flotte tal, og jeg er ikke i tvivl om, at tallene ville se endnu bedre ud, hvis de fik samme eksponering anden gang.”

Erfaringen

Først og fremmest har Videnskab.dk erfaret, at genbruget giver værdifuld ekstra udbytte af de journalistiske investeringer. Men det kommer ikke bag på nyhedsredaktøren. Han er til gengæld lidt overrasket over læsernes reaktion.

”Det kommer lidt bag på mig, at vi ikke har fået en eneste negativ tilbagemelding. Tværtimod har læserne virkelig taget arkivartiklerne til sig,” siger Jonas Salomonsen.

Den eneste klage han har fået, var da redaktionen i et enkelt Facebookopslag glemte at skrive, at det var en gammel artikel. Og det understreger overfor Jonas Salomonsen, at det er afgørende vigtigt at være transparent i varedeklarationen.

”Det er relevant at være ærlig om det. Ellers føler læserne sig snydte, når de opdager det. Det er særlig vigtigt, hvis det er en artikel, vi publicerer i en aktuel kontekst, at alle ved, at den egentlig er skrevet i en anden kontekst.”

Bottomline er, at Videnskab.dk er glade og stolte over deres genbrug og Jonas Salomonsen tøver da heller ikke med at anbefale strategien til andre medier med guld i arkivet.

”Det er klart, at det lå lige til højrebenet for os. Men ideen er også oplagt for mange andre medier.”

Fremtid

Videnskab.dk fortsætter med at genbruge fra arkivet i samme kadance og omfang som i dag.

”Jeg tror, det kommer til at lugte for gammelt, hvis der er flere end to-tre arkivhistorier på forsiden (ud af 20-30 artikler) og de skal jo heller ikke skygge for det nye.”

Lettere presset indrømmer nyhedsredaktøren dog, at hvis han har den mest fantastiske arkivhistorie til en meget aktuel sag med stor interesse, kan han ikke udelukke, at den får en bedre placering på forsiden end det hidtil er sket.

”Men det bliver ikke på toppen. Måske som nummer to”, griner han.

Udvælgelsen af genbrugsartiklerne skal fremover ske mere organiseret og systematisk. Blandt andet vil Jonas Salomonsen lave bruttolister med artikler, der tidligere har klaret sig godt og også sortere efter sæson og mærkedage.

Jonas Salomonsen vil også overveje et system, hvor nyskrevne artikler kan mærkes med det samme, hvis redaktionen vurderer, at de kan få genbrugspotentiale.

Noget at tilføje?

Denne artikel er resultatet af feedback fra jer til en tidligere artikel om genbrug af journalistik.

Ud over Videnskab.dk har Dagbladet Information mailet om, at de systematisk har genbrugt arkivstof siden 2015.

John G. Pedersen fra Meremobil.dk arbejder også konsekvent med genbrug af indhold, men efterlyser viden om, hvordan man undgår at blive straffet i SEO, hvis man laver nye urls til eksisterende artikler.

Så hvis du har forstand på duplicate content og best practice i denne særlige disciplin, så skriv til denne mail.

Hvis du har andre perspektiver eller gode cases om genbrug, skal du heller ikke holde dig tilbage.

Det kan også være, at du kender det næste udviklingsprojekt, som denne serie bør kigge nærmere på. Skriv eller ring og hjælp med at skabe et forum, der kan inspirere branchen og hjælpe alle til at lære af de bedste erfaringer.

Foto: Wikimedia Commons

Tidligere afsnit i SOLUTIONS:

Da JydskeVestkysten blev rigtig digital
Sådan blev Zetland til et lyttemedie

Medieøkonomi

Robotter og personalisering får abonnenterne til at holde fast i svenske lokalmedier

Svenske MittMedia har sat fuld damp på algoritmer og robotter og det får abonnenterne til at læse mere og holde fast i abonnementet

Udgivet

den

MittMedias digitale chef Robin Govik
MittMedias digitale chef Robin Govik vurderer, at de indenfor et år vil automatisere udvælgelsen af alle artikler. I dag vælges de tre øverste af redaktører. Foto: MittMedia

Jo mindre du læser, jo større er sandsynligheden for, at du opsiger abonnementet.

Den logik hersker formentlig de fleste steder, men for svenske MittMedia har erkendelsen kickstartet en redaktionel og teknisk revolution, som nu viser mærkbare resultater.

Antallet af betalende kunder stiger hver eneste uge og frafaldet – den såkaldte churnrate – er faldende. Begge dele fordi MittMedias 20 udgivelser i Midtsverige har fået læserne til at konsumere meget mere end de tidligere gjorde.

Churn måler andelen af ​​abonnenter, der opsiger abonnementet.
Alle abonnenter, både fuldt betalende og prøve-for-1-krone kunder, er inkluderet.
Churnen er pakkeafhængig, hvilket betyder, at hvis en kunde skifter fra en pakke til en anden, regnes det alligevel som churn.

Indledningen på MittMedias forvandling startede for flere år siden, da de begyndte at supplere journalisternes arbejde med robotter, der skrev hyperlokale historier.

Det kunne for eksempel være artikler om aktuelle hushandler eller referater fra lokale fodboldopgør. Artiklerne bliver skrevet af United Robots, som Medietrends flere gange har omtalt.

Typisk for robotartikler er, at de har ganske få læsere, men at de til gengæld er meget relevante for de få læsere.

Statistik over MittMedias journalister. Som det tydeligt fremgår er robotten den flittigste og den, der har suverænt flest betalende læsere. Men målt på artikelniveau performer robotten dårligst.

Omvendt betyder det, at robottens artikler er fuldstændig irrelevante for det store flertal af læsere og at MittMedia derfor er nødt til at pakke deres medier på en måde, så de lokale robotartikler – en for en – kun når frem til netop de 40 læsere, der bliver glade.

MittMedia har derfor indført et såkaldt GeoActivityMap, hvor de kan registrere, hvor aktive læserne er udfra et geografisk perspektiv. Af hensyn til privatlivets fred er de enkelte abonnenters lokation placeret med en halv kilometers unøjagtighed.

Ved hjælp af GeoActivityMap konstaterer MittMedia om der er læsere, der er inaktive og dermed potentielt i fare for at komme nærmere en opsigelse.

Ud af 10.000 opsagte abonnenter kan MittMedia dokumentere en direkte sammenhæng mellem manglende eller lav læsning og opsigelse. Har man kun en eller nul læste artikler om dagen, er sandsynligheden for opsigelse markant højere end, hvis man bare læser to daglige artikler (skærmdump)

Hvis aktivitetskortet viser, at der er pletter på landkortet, hvor der ikke konsumeres journalistik fra MittMedia, er opgaven dels at få produceret noget lokalt indhold og nok så vigtigt sørge for, at de lokale abonnenter i det røde område opdager det.

Indholdet sørger robotterne for, mens en næsten altomfattende personalisering sørger for at artiklerne løftes frem til lige præcis de læsere, der vil sætte pris på dem.

Siden oktober 2018 har MittMedia personaliseret alle artikler minus de tre øverste, som fortsat udvælges af menneskeredaktører. Men alle øvrige artikler (markeret med rødt på illustrationen) udvælges af en personlig algoritme til hvert enkelt læser.

Den personlige algoritme bestemmes blandt andet af læserens tidligere adfærd på MittMedia, læserens geografi og hvornår læseren læser.

Disse parametre er med til at placere hver enkelt læser i en eller flere klynger. Ved årsskiftet var der 516 klynger, men der kommer hele tiden flere til.

For at undgå at læserne fryser fast i selvforstærkende klyngekamre (ekkokamre) gentages regnestykket hvert eneste døgn.

MittMedias digitale chef Robin Govik siger til Medietrends, at han forventer, at personaliseringen i løbet af det kommende år også kan overtage udvælgelsen af de tre øverste artikler.

“Meget af vores arbejde nu er at forbedre personaliseringen. Lige nu er de tre øverste artikler håndteret manuelt. Men jeg tror, at vi inden for et år kan automatisere og personalisere dem,” siger Robin Govik.

Den meget automatisering har ikke kostet journalistjob. Tværtimod har den forbedrede økonomi ført til nye ansættelser.

Læs: Svenske journalistrobotter skaffer nye abonnenter og penge til flere journalister

Hvis du vil mere i dybden med MittMedia kan du læse mere her, her, her og her.

Selvom MittMedias nye bærende måleenhed ikke er sidevisninger eller andre traditionelle metric, er de alligevel glade for at personaliseringen giver flere sidevinsninger. Men ellers måles der primært i daglig bruger aktivitet
Vigtigste KPI er dog antallet af betalende abonnenter

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Roskildeborgmester Joy Mogensen er ny kulturminister. Mediernes og kulturens nye minister er overraskende blevet Roskildes borgmester Joy Mogensen. Sent torsdag var Kulturministeriets pressefolk endnu så uforberedte, at ministeriets hjemmeside blot henviser til Joy Mogensens Linkedin-profil. Joy Mogensen er gravid og forventes at tage barselsorlov, når hun nedkommer til oktober – DR

Chrome-ændringer spænder ben for betalingsvægge. Medier, der som fx New York Times, har en metered betalingsvæg, hvor brugerne har adgang til xx gratis artikler før de møder betalingsvæggen, får problemer efter sommerferien. Medierne lægger nemlig cookies på brugernes browser for at tælle, hvor mange gratis artikler, de har fået og hvis brugerne ”gemmer” sig bag incognito-søgning, har medierne hidtil kunne vælge at blokere dem. Men nye ændringer gør det umuligt for medierne at afklare om brugerne er i incognito-mode – Digiday

Facebookchef forklarer af de ikke lytter på dine samtaler. De fleste brugere af Facebook og Instagram har oplevet at få annoncer vist, der er relaterede til emner, de lige har talt om, men ikke søgt på. Facebook afviser konsekvent, at de sniglytter til vores samtaler, men det tror CBS-værten Gayle King ikke på. Hør hendes interview med Instagrams CEO og hans forklaring – CBS

Dine Facebookopslag afslører dit helbred. Forskere fra University of Pennsylvania hævder at de kan forudse 21 forskellige sygdomme, ved at analysere vores opslag på Facebook. Forskerne har gennemgået opslag fra 999 patienter og er nået frem til at, de især har held med at genkende Facebookbrugere med diabet, angst, depression og psykoser – Journals.plos.org

Hvordan nævnes medierne i den nye regeringsaftale? Partierne bag den 18 sider lange aftale, der skal indramme det politiske arbejde for den kommende S-regering, nævner medierne i sammenhæng med at højne den generelle tillid fra befolkningen. Samt et ønske om at genforhandle medieaftalen. Partierne skriver, at demokratiet skal styrkes ved blandt andet:

Styrke dansk public service. Efter folketingsvalget er der ikke længere flertal bag medieaftalen. Regeringen vil gøre status på implementeringen af aftalen og på den baggrund indbyde til politiske drøftelser med det mål at styrke dansk public service og blandt andet tage initiativ til, at streamingtjenester bidrager mere til danskproduceret indhold – Altinget.dk

Vinderne af Anders Bording-priserne kåret. Danske Mediers hæderspriser til specialmedier er nu uddelt. Fagbladet 3F fik tildelt Journalistprisen, mens Kristeligt Dagblads nichemedie, Kirke.dk, blev hædret med Medieprisen. Endelig blev der uddelt en særpris til tidligere journalistisk direktør i Danske Medier Christian Kierkegaard – Danske Medier.

1500 medier blev snydt af historie om norsk ø. Øen Sommarøy i det nordlige Norge har besluttet at droppe tid og alle ure. Det fremgik af en pressemeddelse, der for nylig blev sendt i omløb og som har fået 1479 medier verden over til at skrive artikler om den usædvanlige beslutning. Men det hele er et stunt sat i verden for at lokke flere turister til Nordnorge – NRK.no

Andre læser lige nu