Når arkivet bugner af langtidsholdbare artikler, er det oplagt at overveje, hvordan man får mere værdi ud af dem. Derfor er Videnskab.dk konsekvent og systematisk begyndt at bringe deres gamle artikler i spil ved enten at genbruge dem på Facebook, videnskab.dk, nyhedsbrevet eller alle tre platforme.
Og anstrengelserne – der ikke er særlige store – bærer overbevisende frugt. En stikprøve viser, at genbruget i gennemsnit bliver læst over halvt så meget, som da artiklerne var dugfriske. I nogle tilfælde meget mere.
Dette er den tredje artikel i Medietrends SOLUTIONS-serie. SOLUTIONS går konstruktivt, kritisk og nysgerrigt i dybden med danske medieinnovationer. Tidligere er der zoomet ind på JydskeVestkystens transformation fra print-first til digital-first og Zetlands forvandling fra læsemedie til lyttemedie.
I denne artikel kigger vi ind i Videnskab.dks systematiske genbrug af arkivet.
Som altid i SOLUTIONS starter vi med et ultrakort resume:
Udfordringen: Videnskab.dk har 26.000 artikler i arkivet, og via Google er der generelt god interesse for mange af de gamle artikler. Den efterspørgsel ønskede Videnskab.dk at imødekomme med en mere bevidst og offensiv strategi.
Strategi: Systematisk at genudgive en artikel om dagen på en eller flere af Videnskab.dks platforme.
Tallene: De berørte artikler får læsertal på lidt over 50 procent, sammenlignet med da de første gang blev publiceret.
Erfaringen: Læserne tager godt imod genbruget af relevante og aktuelle artikler. Men det er vigtigt at være klar og åben om, at det er fra arkivet.
Fremtiden: Videnskab.dk vil i højere grad systematisere og organisere genbruget. Både af hensyn til kvalitet og workflow.
Udfordringen
Videnskab.dk, der netop har fejret 10 års fødselsdag, har længe arbejdet bevidst med at genbruge gamle artikler. Det er dels sket ved at producere opsamlingsartikler, der giver overblik over de bedste artikler inden for bestemte emner og ved et par gange om ugen at genposte artikler, der tidligere har gjort det godt på Facebook.
Læserspørgsmål, som er en af Videnskab.dks mest populære genrer, er også systematisk blevet genudsendt.
Alligevel vurderede folkene bag Videnskab.dk, at de kunne få meget mere ud af arkivet, der p.t. indeholder 26.000 artikler.
”Vi har så meget indhold, der er virkeligt gennemarbejdet og langtidsholdbart. Og vores læsere har selvfølgelig ikke set det hele. Det er jo synd, at der ligger guld og samler støv, og derfor ville vi finde en effektiv måde at få det frem på,” fortæller nyhedsredaktør Jonas Salomonsen fra Videnskab.dk.
Han fortæller, at redaktionen hele tiden har haft en klar indsigt fra deres data om værdien af gamle artikler. Det er enten evergreens, der altid vil være aktuelle såsom ”Hvorfor er himlen blå” eller ”hvad er meningen med livet?” Eller solide artikler, der pludselig bliver relevante på grund af aktuelle begivenheder.
”Derfor ville vi gerne skrue op for genbrugskadancen. Både fordi det forbedrer læsertallene, men også fordi det paradoksalt nok giver os et mere aktuelt præg, da vi hurtigt kan hive en artikel frem om det, der er talk of the town”, siger Jonas Salomonsen.
Videnskab.dks redaktionsrum i Valby. Foto: Jonas Salomonsen
Strategi
I maj besluttede Videnskab.dk derfor, at der hver dag skal genbruges en artikel fra arkivet på forsiden, i nyhedsbrevet og på Facebook.
Artiklerne er enten evergreens med evigtgyldige budskaber, sæsonbestemte klassikere eller artikler, der aktualiseres af det generelle nyhedsbillede.
Dagens genbrugsartikel findes enten på redaktionens morgenmøde, hvor det er et fast punkt at overveje om arkivet har noget, der kan spille ind i nyhedsdagsordenen. Hvis for eksempel der diskuteres pesticider i Folketinget, er det oplagt, at Videnskab.dk går på jagt i gemmerne.
Genbruget kan også findes ved, at det simpelthen spiller ind i dagens større eller mindre omstændigheder. For eksempel var sommeren vendt tilbage for fuldt tryk, da dette interview blev gennemført og dagens arkivhistorie var derfor den ti år gamle ”Videnskaben bag softice”.
Når redaktionen har udvalgt dagens arkivhistorie, læses den igennem med kritiske øjne. Det er vigtigt, at faktuelle oplysninger er opdaterede og at der ikke er kommet ny viden, siden den blev udgivet første gang.
”Artiklen skal afspejle fakta og viden, der stadig er relevant og korrekt. Det er vi nødt til at være meget kritiske om.”
Billeder og opsætning opdateres så spor fra skiftende cms-systemer udviskes og endelig justeres tidsangivelser, så artiklen er tidsneutral, forklarer Jonas Salomonsen og understreger også et andet vigtigt princip:
”Vi lægger stor vægt på at gøre opmærksom på, at det er en gammel artikel. Derfor skriver vi ”fra arkivet” med versaler på forsiden, så ingen er i tvivl. Der er ikke noget mere irriterende end at læse en artikel og så først til sidst opdage, at den er fem år gammel,” siger Jonas Salomonsen.
Er der styr på formatet er der til gengæld ikke noget at skamme sig over ved at genudsende, mener Jonas Salomonsen.
”Hvis vi allerede har skrevet en virkelig god artikel om, hvordan mdma påvirker kroppen, så synes jeg, den er fin at føre frem, hvis indholdet i den stadig er gældende.”
Tallene
dk publicerer i gennemsnit seks nye og egenproducerede artikler om dagen plus en fra arkivet.
En lille stikprøve på de seneste seks arkivartikler før interviewet viser, at genbruget giver mellem 35 og 99 procent af den trafik som artiklen fik første gang den blev publiceret. I gennemsnit er det 53 procent.
Næsten samme forhold gør sig gældende, når man ser på artiklernes performance på Facebook. Der er eksempler på artikler, der får lige så mange interaktioner anden gang de postes, som første. Men et udtræk fra CrowdTangle fra perioden mellem den 1. juni og den 25. august 2018 viser, at arkivartikler i gennemsnit opnår 48 interaktioner. Til sammenligning har opslag fra Videnskab.dk i samme periode i gennemsnit opnået 89 interaktioner per opslag.
Læsertal er målt i de første to døgn for hver udgivelse
Jonas Salomonsen er glad for resultaterne og understreger, at artiklerne typisk har været placeret øverst på forside og nyhedsbrev, da de blev publiceret første gang, hvorimod de får en væsentlig mere ydmyg placering anden gang.
”Set i det lys synes jeg, det er ret flotte tal, og jeg er ikke i tvivl om, at tallene ville se endnu bedre ud, hvis de fik samme eksponering anden gang.”
Erfaringen
Først og fremmest har Videnskab.dk erfaret, at genbruget giver værdifuld ekstra udbytte af de journalistiske investeringer. Men det kommer ikke bag på nyhedsredaktøren. Han er til gengæld lidt overrasket over læsernes reaktion.
”Det kommer lidt bag på mig, at vi ikke har fået en eneste negativ tilbagemelding. Tværtimod har læserne virkelig taget arkivartiklerne til sig,” siger Jonas Salomonsen.
Den eneste klage han har fået, var da redaktionen i et enkelt Facebookopslag glemte at skrive, at det var en gammel artikel. Og det understreger overfor Jonas Salomonsen, at det er afgørende vigtigt at være transparent i varedeklarationen.
”Det er relevant at være ærlig om det. Ellers føler læserne sig snydte, når de opdager det. Det er særlig vigtigt, hvis det er en artikel, vi publicerer i en aktuel kontekst, at alle ved, at den egentlig er skrevet i en anden kontekst.”
Bottomline er, at Videnskab.dk er glade og stolte over deres genbrug og Jonas Salomonsen tøver da heller ikke med at anbefale strategien til andre medier med guld i arkivet.
”Det er klart, at det lå lige til højrebenet for os. Men ideen er også oplagt for mange andre medier.”
Fremtid
Videnskab.dk fortsætter med at genbruge fra arkivet i samme kadance og omfang som i dag.
”Jeg tror, det kommer til at lugte for gammelt, hvis der er flere end to-tre arkivhistorier på forsiden (ud af 20-30 artikler) og de skal jo heller ikke skygge for det nye.”
Lettere presset indrømmer nyhedsredaktøren dog, at hvis han har den mest fantastiske arkivhistorie til en meget aktuel sag med stor interesse, kan han ikke udelukke, at den får en bedre placering på forsiden end det hidtil er sket.
”Men det bliver ikke på toppen. Måske som nummer to”, griner han.
Udvælgelsen af genbrugsartiklerne skal fremover ske mere organiseret og systematisk. Blandt andet vil Jonas Salomonsen lave bruttolister med artikler, der tidligere har klaret sig godt og også sortere efter sæson og mærkedage.
Jonas Salomonsen vil også overveje et system, hvor nyskrevne artikler kan mærkes med det samme, hvis redaktionen vurderer, at de kan få genbrugspotentiale.
Noget at tilføje?
Denne artikel er resultatet af feedback fra jer til en tidligere artikel om genbrug af journalistik.
Ud over Videnskab.dk har Dagbladet Information mailet om, at de systematisk har genbrugt arkivstof siden 2015.
John G. Pedersen fra Meremobil.dk arbejder også konsekvent med genbrug af indhold, men efterlyser viden om, hvordan man undgår at blive straffet i SEO, hvis man laver nye urls til eksisterende artikler.
Så hvis du har forstand på duplicate content og best practice i denne særlige disciplin, så skriv til denne mail.
Hvis du har andre perspektiver eller gode cases om genbrug, skal du heller ikke holde dig tilbage.
Det kan også være, at du kender det næste udviklingsprojekt, som denne serie bør kigge nærmere på. Skriv eller ring og hjælp med at skabe et forum, der kan inspirere branchen og hjælpe alle til at lære af de bedste erfaringer.