Connect with us

Medieøkonomi

Robotter og personalisering får abonnenterne til at holde fast i svenske lokalmedier

Svenske MittMedia har sat fuld damp på algoritmer og robotter og det får abonnenterne til at læse mere og holde fast i abonnementet

Udgivet

den

MittMedias digitale chef Robin Govik
MittMedias digitale chef Robin Govik vurderer, at de indenfor et år vil automatisere udvælgelsen af alle artikler. I dag vælges de tre øverste af redaktører. Foto: MittMedia

Jo mindre du læser, jo større er sandsynligheden for, at du opsiger abonnementet.

Den logik hersker formentlig de fleste steder, men for svenske MittMedia har erkendelsen kickstartet en redaktionel og teknisk revolution, som nu viser mærkbare resultater.

Antallet af betalende kunder stiger hver eneste uge og frafaldet – den såkaldte churnrate – er faldende. Begge dele fordi MittMedias 20 udgivelser i Midtsverige har fået læserne til at konsumere meget mere end de tidligere gjorde.

Churn måler andelen af ​​abonnenter, der opsiger abonnementet.
Alle abonnenter, både fuldt betalende og prøve-for-1-krone kunder, er inkluderet.
Churnen er pakkeafhængig, hvilket betyder, at hvis en kunde skifter fra en pakke til en anden, regnes det alligevel som churn.

Indledningen på MittMedias forvandling startede for flere år siden, da de begyndte at supplere journalisternes arbejde med robotter, der skrev hyperlokale historier.

Det kunne for eksempel være artikler om aktuelle hushandler eller referater fra lokale fodboldopgør. Artiklerne bliver skrevet af United Robots, som Medietrends flere gange har omtalt.

Typisk for robotartikler er, at de har ganske få læsere, men at de til gengæld er meget relevante for de få læsere.

Statistik over MittMedias journalister. Som det tydeligt fremgår er robotten den flittigste og den, der har suverænt flest betalende læsere. Men målt på artikelniveau performer robotten dårligst.

Omvendt betyder det, at robottens artikler er fuldstændig irrelevante for det store flertal af læsere og at MittMedia derfor er nødt til at pakke deres medier på en måde, så de lokale robotartikler – en for en – kun når frem til netop de 40 læsere, der bliver glade.

MittMedia har derfor indført et såkaldt GeoActivityMap, hvor de kan registrere, hvor aktive læserne er udfra et geografisk perspektiv. Af hensyn til privatlivets fred er de enkelte abonnenters lokation placeret med en halv kilometers unøjagtighed.

Ved hjælp af GeoActivityMap konstaterer MittMedia om der er læsere, der er inaktive og dermed potentielt i fare for at komme nærmere en opsigelse.

Ud af 10.000 opsagte abonnenter kan MittMedia dokumentere en direkte sammenhæng mellem manglende eller lav læsning og opsigelse. Har man kun en eller nul læste artikler om dagen, er sandsynligheden for opsigelse markant højere end, hvis man bare læser to daglige artikler (skærmdump)

Hvis aktivitetskortet viser, at der er pletter på landkortet, hvor der ikke konsumeres journalistik fra MittMedia, er opgaven dels at få produceret noget lokalt indhold og nok så vigtigt sørge for, at de lokale abonnenter i det røde område opdager det.

Indholdet sørger robotterne for, mens en næsten altomfattende personalisering sørger for at artiklerne løftes frem til lige præcis de læsere, der vil sætte pris på dem.

Siden oktober 2018 har MittMedia personaliseret alle artikler minus de tre øverste, som fortsat udvælges af menneskeredaktører. Men alle øvrige artikler (markeret med rødt på illustrationen) udvælges af en personlig algoritme til hvert enkelt læser.

Den personlige algoritme bestemmes blandt andet af læserens tidligere adfærd på MittMedia, læserens geografi og hvornår læseren læser.

Disse parametre er med til at placere hver enkelt læser i en eller flere klynger. Ved årsskiftet var der 516 klynger, men der kommer hele tiden flere til.

For at undgå at læserne fryser fast i selvforstærkende klyngekamre (ekkokamre) gentages regnestykket hvert eneste døgn.

MittMedias digitale chef Robin Govik siger til Medietrends, at han forventer, at personaliseringen i løbet af det kommende år også kan overtage udvælgelsen af de tre øverste artikler.

“Meget af vores arbejde nu er at forbedre personaliseringen. Lige nu er de tre øverste artikler håndteret manuelt. Men jeg tror, at vi inden for et år kan automatisere og personalisere dem,” siger Robin Govik.

Den meget automatisering har ikke kostet journalistjob. Tværtimod har den forbedrede økonomi ført til nye ansættelser.

Læs: Svenske journalistrobotter skaffer nye abonnenter og penge til flere journalister

Hvis du vil mere i dybden med MittMedia kan du læse mere her, her, her og her.

Selvom MittMedias nye bærende måleenhed ikke er sidevisninger eller andre traditionelle metric, er de alligevel glade for at personaliseringen giver flere sidevinsninger. Men ellers måles der primært i daglig bruger aktivitet
Vigtigste KPI er dog antallet af betalende abonnenter

Medieøkonomi

Corona får mikrodonationer til medier til at stige

Både i Danmark og i udlandet er lysten til at støtte favoritpodcasten eller nyhedsbrevet steget voldsomt under coronakrisen

Udgivet

den

Corona får mikrodonationer til medier til at stige
Foto: Karl Baron/Flickr

Det kan næppe kompensere for faldende annonceindtægter og hårde økonomiske vilkår, men i skyggen af coronakrisen er der kommet øget gang i donationer fra brugerne til medierne.

Det viser tal fra både amerikanske Patreon og danske 10er, der begge hjælper nyhedsbreve, podcast, blogs, medier og kunstnere med at modtage støtte fra brugerne. Konceptet er, at brugerne kan støtte projekterne med et mindre beløb hver gang, der publiceres nye udgivelser.

Hos amerikanske Patreon har coronakrisen sat voldsomt gang i butikken og hele 30.000 nye blogs, podcast, nyhedsbreve og udgivelser af enhver art har søgt til platformen i løbet af marts. Formentlig for at supplere faldende indtægter med støtte fra brugerne.

Tabel fra Patreon

Gudskelov for de mange projekter tilknyttet Patreon er lysten til at støtte dem steget lige så voldsomt. Patreon oplyser, at på tværs af de seks markeder i tabellen er der i gennemsnit kommet 36,2 procent flere støttere i forhold til februar.

Væksten skyldes ikke kun, at flere småmedier og små virksomheder har søgt mod Patreon, men formentlig også, at de promoverer støttemuligheden mere intenst end tidligere.

Mikkel Malmberg, der står bag danske 10er, som hjælper 226 danske projekter med at få donationer fra brugerne, tror også, at den stigning, 10er oplever lige nu, skyldes mere aktive projekter.

“Det er svært at sige præcist, hvad det skyldtes, men jeg forestiller mig, at flere projekter har opfordret lidt mere direkte til, at deres fans/lyttere/læsere burde tilmelde sig i disse tider.”

Hos 10er, kan brugerne vælge mellem at støtte deres favoritpodcast eller yndlings nyhedsbrev med 5, 10, 15, 25 eller 50 kroner per udgivelse.

Ifølge tal fra 10er steg antallet af støttere med et par hundrede måned for måned igennem sidste år og årets første måneder. Men i marts er antallet steget med hele 932, så der nu er 8002 støttere – altså mennesker, der frivilligt betaler hver eneste gang, deres podcast eller nyhedsbrev udsendes.

Det svarer til en vækst på 13 procent på kun en måned.

Borgen Unplugged får støtte fra 1099 personer, hver gang de sender et nyt afsnit

Det er ikke kun medie- og journalistiske projekter, som anvender 10er, men de er i overtal og hvis man klikker rundt på 10ers lister over tilmeldte projekter, kan man også se, at nogle af de mest succesfulde projekter målt i antal støttere, netop er medieprojekter.

De tæller blandt andet nyhedsbrevet Morgenpost, der udgives af Kristoffer Dahy Ernst og Føljeton (553 støttere), cykelpodcasten Veloropa (527 støttere), Schøtministeriet (957 støttere) og den politiske podcast Borgen unplugged med fætrene Qvortrup, der har 1099 støttere.

Nyhedsbrevet Morgenpost har brugt coronakrisen som anledning til at promovere støttemuligheden ved at lancere en såkaldt Care Package, der er et særligt nyhedsbrev med opmuntring midt i coronatiden.

Care Package udsendes kun til støtterne ligesom Morgenpost i ferierne i forvejen kun sendes til dem, der støtter via 10er eller abonnerer på Føljeton.

“Vi fik ideen til Care Package, fordi åbningsraten på den første almindelige Morgenpost efter nedlukningen var helt vildt høj. Det var tydeligt, at der var appetit efter noget veloplagt indhold til karantænen. Lidt frisk luft som modgift til dommedagsstemningen,” fortæller Søren Høgh Ipland, der er administrerende direktør for Føljeton, der sammen med skribenten bag Morgenpost Kristoffer Dahy Ernst udgiver nyhedsbrevet.

Søren Høgh Ipland oplyser, at antallet af støttere til Morgenpost er steget med 20-30 procent siden den særlige care Package blev lanceret i begyndelsen af corona-nedlukningen i Danmark.

10er beholder 10 procent af støttekronerne og sender resten videre til de mange projekter.

10er er den mest almindelige platform til frivillige donationer i Danmark, men flere mindre medier og blogs opfordrer også deres brugere til at støtte frivilligt med andre ordninger eller direkte. Det gælder blandt andet Point of View International og Medietrends, der begge kan støttes med for eksempel 25 kroner per måned.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu