Connect with us

Medieøkonomi

Robotter og personalisering får abonnenterne til at holde fast i svenske lokalmedier

Svenske MittMedia har sat fuld damp på algoritmer og robotter og det får abonnenterne til at læse mere og holde fast i abonnementet

Udgivet

den

MittMedias digitale chef Robin Govik
MittMedias digitale chef Robin Govik vurderer, at de indenfor et år vil automatisere udvælgelsen af alle artikler. I dag vælges de tre øverste af redaktører. Foto: MittMedia

Jo mindre du læser, jo større er sandsynligheden for, at du opsiger abonnementet.

Den logik hersker formentlig de fleste steder, men for svenske MittMedia har erkendelsen kickstartet en redaktionel og teknisk revolution, som nu viser mærkbare resultater.

Antallet af betalende kunder stiger hver eneste uge og frafaldet – den såkaldte churnrate – er faldende. Begge dele fordi MittMedias 20 udgivelser i Midtsverige har fået læserne til at konsumere meget mere end de tidligere gjorde.

Churn måler andelen af ​​abonnenter, der opsiger abonnementet.
Alle abonnenter, både fuldt betalende og prøve-for-1-krone kunder, er inkluderet.
Churnen er pakkeafhængig, hvilket betyder, at hvis en kunde skifter fra en pakke til en anden, regnes det alligevel som churn.

Indledningen på MittMedias forvandling startede for flere år siden, da de begyndte at supplere journalisternes arbejde med robotter, der skrev hyperlokale historier.

Det kunne for eksempel være artikler om aktuelle hushandler eller referater fra lokale fodboldopgør. Artiklerne bliver skrevet af United Robots, som Medietrends flere gange har omtalt.

Typisk for robotartikler er, at de har ganske få læsere, men at de til gengæld er meget relevante for de få læsere.

Statistik over MittMedias journalister. Som det tydeligt fremgår er robotten den flittigste og den, der har suverænt flest betalende læsere. Men målt på artikelniveau performer robotten dårligst.

Omvendt betyder det, at robottens artikler er fuldstændig irrelevante for det store flertal af læsere og at MittMedia derfor er nødt til at pakke deres medier på en måde, så de lokale robotartikler – en for en – kun når frem til netop de 40 læsere, der bliver glade.

MittMedia har derfor indført et såkaldt GeoActivityMap, hvor de kan registrere, hvor aktive læserne er udfra et geografisk perspektiv. Af hensyn til privatlivets fred er de enkelte abonnenters lokation placeret med en halv kilometers unøjagtighed.

Ved hjælp af GeoActivityMap konstaterer MittMedia om der er læsere, der er inaktive og dermed potentielt i fare for at komme nærmere en opsigelse.

Ud af 10.000 opsagte abonnenter kan MittMedia dokumentere en direkte sammenhæng mellem manglende eller lav læsning og opsigelse. Har man kun en eller nul læste artikler om dagen, er sandsynligheden for opsigelse markant højere end, hvis man bare læser to daglige artikler (skærmdump)

Hvis aktivitetskortet viser, at der er pletter på landkortet, hvor der ikke konsumeres journalistik fra MittMedia, er opgaven dels at få produceret noget lokalt indhold og nok så vigtigt sørge for, at de lokale abonnenter i det røde område opdager det.

Indholdet sørger robotterne for, mens en næsten altomfattende personalisering sørger for at artiklerne løftes frem til lige præcis de læsere, der vil sætte pris på dem.

Siden oktober 2018 har MittMedia personaliseret alle artikler minus de tre øverste, som fortsat udvælges af menneskeredaktører. Men alle øvrige artikler (markeret med rødt på illustrationen) udvælges af en personlig algoritme til hvert enkelt læser.

Den personlige algoritme bestemmes blandt andet af læserens tidligere adfærd på MittMedia, læserens geografi og hvornår læseren læser.

Disse parametre er med til at placere hver enkelt læser i en eller flere klynger. Ved årsskiftet var der 516 klynger, men der kommer hele tiden flere til.

For at undgå at læserne fryser fast i selvforstærkende klyngekamre (ekkokamre) gentages regnestykket hvert eneste døgn.

MittMedias digitale chef Robin Govik siger til Medietrends, at han forventer, at personaliseringen i løbet af det kommende år også kan overtage udvælgelsen af de tre øverste artikler.

“Meget af vores arbejde nu er at forbedre personaliseringen. Lige nu er de tre øverste artikler håndteret manuelt. Men jeg tror, at vi inden for et år kan automatisere og personalisere dem,” siger Robin Govik.

Den meget automatisering har ikke kostet journalistjob. Tværtimod har den forbedrede økonomi ført til nye ansættelser.

Læs: Svenske journalistrobotter skaffer nye abonnenter og penge til flere journalister

Hvis du vil mere i dybden med MittMedia kan du læse mere her, her, her og her.

Selvom MittMedias nye bærende måleenhed ikke er sidevisninger eller andre traditionelle metric, er de alligevel glade for at personaliseringen giver flere sidevinsninger. Men ellers måles der primært i daglig bruger aktivitet
Vigtigste KPI er dog antallet af betalende abonnenter

Medieøkonomi

Medier sælger sig selv i skiver

Både stofområder og personlige profiler kan sælges som selvstændige stand alone produkter.

Udgivet

den

Medier sælger sig selv i skiver

Hvis ikke man kan sælge hele mediepakken, kan man overveje at sælge mediet skive for skive.

Det princip eksperimenterer flere og flere medier med. Her hjemme er er Dagbladet Information længst fremme, men udenfor Danmark er der en del iøjnefaldende cases.

Det mest almindelige er, at medierne sælger abonnementer på isolerede stofområder, men det amerikanske mandemagasin Esquire har besluttet, at magasinets mange fans af deres politiske reporter, Charles Pierce, kan nøjes med at købe adgang til hans artikler.

Beslutningen blev truffet efter, analyser viste, at hans artikler blev læst 60.000 gange om dagen og at et stigende antal læsere blev ramt af betalingsvæggen, der blev udløst efter tre gratis artikler om måneden.

Fremfor at forsøge at sælge et helt abonnement til hele Esquire bliver Charles Pierces fans nu tilbudt et abonnement på kun hans artikler.

Amerikanske McClatchy bemærkede også, at læserne var særligt aktive på et område og besluttede derfor at kapitalisere på det. Det drejer sig om sport, hvor læserne ganske vist kun udgjorde 20 procent af læserskaren. Men til gengæld leverede de 50 procent af alle sidevisninger.

Det særligt store engagement har nu fået McClatchy til at sælge sportseksionen selvstændigt og ifølge Editor and Publisher har det ikke skabt kanibalisering, som mange medier jo nok ellers ville frygte.

Tværtimod er oplevelsen hos McClatchy, at der tale om en udvidelse af kundekredsen, da alternativet til et downgrade af det fulde abonnement, oftest vil være helt at forlade McClatchy.

Dagbladet Information har siden juni tilbudt, at deres særlige klimainteresserede læsere kan nøjes med at købe adgang til et klimanyhedsbrev samt adgang til alle artikler om klima.

Initiativet er led i et større eksperiment med ompakning af Informations indhold og kan blive fulgt op af af andre initiativer, oplyste administrerende direktør Stine Carsten Kendahl, da Information lancerede klima-vertikalen.

Indtil videre har Information også lanceret en daglig nyhedsapp kaldet Miniature, som giver adgang til et mindre udvalg af dagens artikler – samt ikke mindst overblik over de vigtigste begivenheder.

Tyske Handelsblatt sporede en stor interesse (noget overraskende set herfra) blandt læserne for digitalisering af sundhedsvæsenet og har derfor lanceret et stand alone nyhedsbrev om emnet.

Handelsblatt oplyser, at det nye nyhedsbrev blot er det første i en stribe kommende stand alone produkter.

New York Times har også gode erfaringer med at udskille kryds og tværs og madopskrifter.

At der kan være gode perspektiver i at ompakke indholdet og fravige alt-eller-intet strategien kan også tage udgangspunkt i, at en meget stor andel læsere rent faktisk køber abonnement fordi de er særligt interesserede i et særligt stofområde.

American Press Institute har tidligere dokumenteret, at det gælder for hele 23 procent. Med det i baghovedet, er det oplagt, at mange andre deler den store interesse for stofområdet, men vælger ikke at købe det fulde abonnement. Blandt dem, må der være en potentiel målgruppe for et mindre og mere fokuseret abonnement.

Endelig kan man sige, at hvis det store og fulde abonnement rent faktisk hviler på, at nogle abonnenter kun er interesserede i et mindre område, så er det nok en model, der før eller siden vil falde fra hinanden.

Denne artikel er delvist inspireret af et blogindlæg hos Twipe og af tidligere artikler på Medietrends.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu