Connect with us

Medieøkonomi

Robotter og personalisering får abonnenterne til at holde fast i svenske lokalmedier

Svenske MittMedia har sat fuld damp på algoritmer og robotter og det får abonnenterne til at læse mere og holde fast i abonnementet

Udgivet

den

MittMedias digitale chef Robin Govik
MittMedias digitale chef Robin Govik vurderer, at de indenfor et år vil automatisere udvælgelsen af alle artikler. I dag vælges de tre øverste af redaktører. Foto: MittMedia

Jo mindre du læser, jo større er sandsynligheden for, at du opsiger abonnementet.

Den logik hersker formentlig de fleste steder, men for svenske MittMedia har erkendelsen kickstartet en redaktionel og teknisk revolution, som nu viser mærkbare resultater.

Antallet af betalende kunder stiger hver eneste uge og frafaldet – den såkaldte churnrate – er faldende. Begge dele fordi MittMedias 20 udgivelser i Midtsverige har fået læserne til at konsumere meget mere end de tidligere gjorde.

Churn måler andelen af ​​abonnenter, der opsiger abonnementet.
Alle abonnenter, både fuldt betalende og prøve-for-1-krone kunder, er inkluderet.
Churnen er pakkeafhængig, hvilket betyder, at hvis en kunde skifter fra en pakke til en anden, regnes det alligevel som churn.

Indledningen på MittMedias forvandling startede for flere år siden, da de begyndte at supplere journalisternes arbejde med robotter, der skrev hyperlokale historier.

Det kunne for eksempel være artikler om aktuelle hushandler eller referater fra lokale fodboldopgør. Artiklerne bliver skrevet af United Robots, som Medietrends flere gange har omtalt.

Typisk for robotartikler er, at de har ganske få læsere, men at de til gengæld er meget relevante for de få læsere.

Statistik over MittMedias journalister. Som det tydeligt fremgår er robotten den flittigste og den, der har suverænt flest betalende læsere. Men målt på artikelniveau performer robotten dårligst.

Omvendt betyder det, at robottens artikler er fuldstændig irrelevante for det store flertal af læsere og at MittMedia derfor er nødt til at pakke deres medier på en måde, så de lokale robotartikler – en for en – kun når frem til netop de 40 læsere, der bliver glade.

MittMedia har derfor indført et såkaldt GeoActivityMap, hvor de kan registrere, hvor aktive læserne er udfra et geografisk perspektiv. Af hensyn til privatlivets fred er de enkelte abonnenters lokation placeret med en halv kilometers unøjagtighed.

Ved hjælp af GeoActivityMap konstaterer MittMedia om der er læsere, der er inaktive og dermed potentielt i fare for at komme nærmere en opsigelse.

Ud af 10.000 opsagte abonnenter kan MittMedia dokumentere en direkte sammenhæng mellem manglende eller lav læsning og opsigelse. Har man kun en eller nul læste artikler om dagen, er sandsynligheden for opsigelse markant højere end, hvis man bare læser to daglige artikler (skærmdump)

Hvis aktivitetskortet viser, at der er pletter på landkortet, hvor der ikke konsumeres journalistik fra MittMedia, er opgaven dels at få produceret noget lokalt indhold og nok så vigtigt sørge for, at de lokale abonnenter i det røde område opdager det.

Indholdet sørger robotterne for, mens en næsten altomfattende personalisering sørger for at artiklerne løftes frem til lige præcis de læsere, der vil sætte pris på dem.

Siden oktober 2018 har MittMedia personaliseret alle artikler minus de tre øverste, som fortsat udvælges af menneskeredaktører. Men alle øvrige artikler (markeret med rødt på illustrationen) udvælges af en personlig algoritme til hvert enkelt læser.

Den personlige algoritme bestemmes blandt andet af læserens tidligere adfærd på MittMedia, læserens geografi og hvornår læseren læser.

Disse parametre er med til at placere hver enkelt læser i en eller flere klynger. Ved årsskiftet var der 516 klynger, men der kommer hele tiden flere til.

For at undgå at læserne fryser fast i selvforstærkende klyngekamre (ekkokamre) gentages regnestykket hvert eneste døgn.

MittMedias digitale chef Robin Govik siger til Medietrends, at han forventer, at personaliseringen i løbet af det kommende år også kan overtage udvælgelsen af de tre øverste artikler.

“Meget af vores arbejde nu er at forbedre personaliseringen. Lige nu er de tre øverste artikler håndteret manuelt. Men jeg tror, at vi inden for et år kan automatisere og personalisere dem,” siger Robin Govik.

Den meget automatisering har ikke kostet journalistjob. Tværtimod har den forbedrede økonomi ført til nye ansættelser.

Læs: Svenske journalistrobotter skaffer nye abonnenter og penge til flere journalister

Hvis du vil mere i dybden med MittMedia kan du læse mere her, her, her og her.

Selvom MittMedias nye bærende måleenhed ikke er sidevisninger eller andre traditionelle metric, er de alligevel glade for at personaliseringen giver flere sidevinsninger. Men ellers måles der primært i daglig bruger aktivitet
Vigtigste KPI er dog antallet af betalende abonnenter

Medieøkonomi

Information sælges nu i skiver

Dagbladet Information kan nu købes i skiver af dem, der er særligt interesserede i klimajournalistik og som ikke ønsker hele avisen

Udgivet

den

Dagbladet Information sælges nu i skiver til dem, der er særligt interesserede i klimajournalistik og som ikke ønsker hele avisen

Dagbladet Information introducerer nu en nytænkende abonnementsmodel, hvor læsere med særlig interesse i journalistik om klima kan nøjes med at købe abonnement på netop det stofområde.

I modsætning til det fulde abonnement på digital adgang til hele Information.dk, som koster 210 kroner om måneden, slipper klimaabonnenterne med 70 kroner månedligt.

For den pris får de nye abonnenter fuld adgang til alle artikler om klima samt et nyhedsbrev hver fredag.

Ideen om at ompakke avisens indhold og sælge det i nye bundter er født ud af et projekt om nye fleksible abonnementsmodeller, som Information for halvandet år siden fik 3,4 millioner kroner i støtte til at udvikle fra Google Digital News Initiative.

Informations administrerende direktør Stine Carsten Kendal:

“Vi starter med vores klimastof, for Information er jo Danmarks originale klimaavis og har dækket området i mange år. Det er herligt, at så mange andre medier nu er med på, at det er et af de vigtigste stofområder overhovedet. Vi vil gerne give flere adgang til klimastoffet i Information, og derfor afprøver vi nu abonnementet på klimapakken, der til studenterpris kan fås for 35 kroner om måneden og 70 for de voksne,” siger Stine Carsten Kendal.

Da Information modtog støtten fra Google i december 2017 udtalte udviklingsdirektør Rasmus Øhlenschlæger Madsen til Journalisten.dk:

“Vi vil gerne prøve af, om vi kan supplere de eksisterende abonnementsmuligheder med muligheden for at købe eller delabonnere på digitale indholdspakker baseret på interesser. Og det, vi skal bruge pengene fra Google til, er at lave det tekniske setup, platformen, for det,” siger han og uddyber:

“Vi skal finde ud af, hvordan vi kan segmentere og automatisere så meget som muligt af den proces. Det bliver et setup, hvor vi siger: “Det indhold, vi laver i forvejen, vil vi gerne bruge flere gange og præsentere for flere forskellige mennesker.”  

Ifølge Stine Carsten Kendal er klimaabonnementet blot et af flere kommende eksperimenter.

“Vi tror, at vi skal prøve nogle flere ting af i de kommende år for at få journalistik ud til flere grupper, og vi er også klar til at lukke noget igen, hvis det ikke fungerer.”

Du kan læse mere om det på Information.dk

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Roskildeborgmester Joy Mogensen er ny kulturminister. Mediernes og kulturens nye minister er overraskende blevet Roskildes borgmester Joy Mogensen. Sent torsdag var Kulturministeriets pressefolk endnu så uforberedte, at ministeriets hjemmeside blot henviser til Joy Mogensens Linkedin-profil. Joy Mogensen er gravid og forventes at tage barselsorlov, når hun nedkommer til oktober – DR

Chrome-ændringer spænder ben for betalingsvægge. Medier, der som fx New York Times, har en metered betalingsvæg, hvor brugerne har adgang til xx gratis artikler før de møder betalingsvæggen, får problemer efter sommerferien. Medierne lægger nemlig cookies på brugernes browser for at tælle, hvor mange gratis artikler, de har fået og hvis brugerne ”gemmer” sig bag incognito-søgning, har medierne hidtil kunne vælge at blokere dem. Men nye ændringer gør det umuligt for medierne at afklare om brugerne er i incognito-mode – Digiday

Facebookchef forklarer af de ikke lytter på dine samtaler. De fleste brugere af Facebook og Instagram har oplevet at få annoncer vist, der er relaterede til emner, de lige har talt om, men ikke søgt på. Facebook afviser konsekvent, at de sniglytter til vores samtaler, men det tror CBS-værten Gayle King ikke på. Hør hendes interview med Instagrams CEO og hans forklaring – CBS

Dine Facebookopslag afslører dit helbred. Forskere fra University of Pennsylvania hævder at de kan forudse 21 forskellige sygdomme, ved at analysere vores opslag på Facebook. Forskerne har gennemgået opslag fra 999 patienter og er nået frem til at, de især har held med at genkende Facebookbrugere med diabet, angst, depression og psykoser – Journals.plos.org

Hvordan nævnes medierne i den nye regeringsaftale? Partierne bag den 18 sider lange aftale, der skal indramme det politiske arbejde for den kommende S-regering, nævner medierne i sammenhæng med at højne den generelle tillid fra befolkningen. Samt et ønske om at genforhandle medieaftalen. Partierne skriver, at demokratiet skal styrkes ved blandt andet:

Styrke dansk public service. Efter folketingsvalget er der ikke længere flertal bag medieaftalen. Regeringen vil gøre status på implementeringen af aftalen og på den baggrund indbyde til politiske drøftelser med det mål at styrke dansk public service og blandt andet tage initiativ til, at streamingtjenester bidrager mere til danskproduceret indhold – Altinget.dk

Vinderne af Anders Bording-priserne kåret. Danske Mediers hæderspriser til specialmedier er nu uddelt. Fagbladet 3F fik tildelt Journalistprisen, mens Kristeligt Dagblads nichemedie, Kirke.dk, blev hædret med Medieprisen. Endelig blev der uddelt en særpris til tidligere journalistisk direktør i Danske Medier Christian Kierkegaard – Danske Medier.

1500 medier blev snydt af historie om norsk ø. Øen Sommarøy i det nordlige Norge har besluttet at droppe tid og alle ure. Det fremgik af en pressemeddelse, der for nylig blev sendt i omløb og som har fået 1479 medier verden over til at skrive artikler om den usædvanlige beslutning. Men det hele er et stunt sat i verden for at lokke flere turister til Nordnorge – NRK.no

Andre læser lige nu