Connect with us

Medieøkonomi

Robotter og personalisering får abonnenterne til at holde fast i svenske lokalmedier

Svenske MittMedia har sat fuld damp på algoritmer og robotter og det får abonnenterne til at læse mere og holde fast i abonnementet

Udgivet

den

MittMedias digitale chef Robin Govik
MittMedias digitale chef Robin Govik vurderer, at de indenfor et år vil automatisere udvælgelsen af alle artikler. I dag vælges de tre øverste af redaktører. Foto: MittMedia

Jo mindre du læser, jo større er sandsynligheden for, at du opsiger abonnementet.

Den logik hersker formentlig de fleste steder, men for svenske MittMedia har erkendelsen kickstartet en redaktionel og teknisk revolution, som nu viser mærkbare resultater.

Antallet af betalende kunder stiger hver eneste uge og frafaldet – den såkaldte churnrate – er faldende. Begge dele fordi MittMedias 20 udgivelser i Midtsverige har fået læserne til at konsumere meget mere end de tidligere gjorde.

Churn måler andelen af ​​abonnenter, der opsiger abonnementet.
Alle abonnenter, både fuldt betalende og prøve-for-1-krone kunder, er inkluderet.
Churnen er pakkeafhængig, hvilket betyder, at hvis en kunde skifter fra en pakke til en anden, regnes det alligevel som churn.

Indledningen på MittMedias forvandling startede for flere år siden, da de begyndte at supplere journalisternes arbejde med robotter, der skrev hyperlokale historier.

Det kunne for eksempel være artikler om aktuelle hushandler eller referater fra lokale fodboldopgør. Artiklerne bliver skrevet af United Robots, som Medietrends flere gange har omtalt.

Typisk for robotartikler er, at de har ganske få læsere, men at de til gengæld er meget relevante for de få læsere.

Statistik over MittMedias journalister. Som det tydeligt fremgår er robotten den flittigste og den, der har suverænt flest betalende læsere. Men målt på artikelniveau performer robotten dårligst.

Omvendt betyder det, at robottens artikler er fuldstændig irrelevante for det store flertal af læsere og at MittMedia derfor er nødt til at pakke deres medier på en måde, så de lokale robotartikler – en for en – kun når frem til netop de 40 læsere, der bliver glade.

MittMedia har derfor indført et såkaldt GeoActivityMap, hvor de kan registrere, hvor aktive læserne er udfra et geografisk perspektiv. Af hensyn til privatlivets fred er de enkelte abonnenters lokation placeret med en halv kilometers unøjagtighed.

Ved hjælp af GeoActivityMap konstaterer MittMedia om der er læsere, der er inaktive og dermed potentielt i fare for at komme nærmere en opsigelse.

Ud af 10.000 opsagte abonnenter kan MittMedia dokumentere en direkte sammenhæng mellem manglende eller lav læsning og opsigelse. Har man kun en eller nul læste artikler om dagen, er sandsynligheden for opsigelse markant højere end, hvis man bare læser to daglige artikler (skærmdump)

Hvis aktivitetskortet viser, at der er pletter på landkortet, hvor der ikke konsumeres journalistik fra MittMedia, er opgaven dels at få produceret noget lokalt indhold og nok så vigtigt sørge for, at de lokale abonnenter i det røde område opdager det.

Indholdet sørger robotterne for, mens en næsten altomfattende personalisering sørger for at artiklerne løftes frem til lige præcis de læsere, der vil sætte pris på dem.

Siden oktober 2018 har MittMedia personaliseret alle artikler minus de tre øverste, som fortsat udvælges af menneskeredaktører. Men alle øvrige artikler (markeret med rødt på illustrationen) udvælges af en personlig algoritme til hvert enkelt læser.

Den personlige algoritme bestemmes blandt andet af læserens tidligere adfærd på MittMedia, læserens geografi og hvornår læseren læser.

Disse parametre er med til at placere hver enkelt læser i en eller flere klynger. Ved årsskiftet var der 516 klynger, men der kommer hele tiden flere til.

For at undgå at læserne fryser fast i selvforstærkende klyngekamre (ekkokamre) gentages regnestykket hvert eneste døgn.

MittMedias digitale chef Robin Govik siger til Medietrends, at han forventer, at personaliseringen i løbet af det kommende år også kan overtage udvælgelsen af de tre øverste artikler.

“Meget af vores arbejde nu er at forbedre personaliseringen. Lige nu er de tre øverste artikler håndteret manuelt. Men jeg tror, at vi inden for et år kan automatisere og personalisere dem,” siger Robin Govik.

Den meget automatisering har ikke kostet journalistjob. Tværtimod har den forbedrede økonomi ført til nye ansættelser.

Læs: Svenske journalistrobotter skaffer nye abonnenter og penge til flere journalister

Hvis du vil mere i dybden med MittMedia kan du læse mere her, her, her og her.

Selvom MittMedias nye bærende måleenhed ikke er sidevisninger eller andre traditionelle metric, er de alligevel glade for at personaliseringen giver flere sidevinsninger. Men ellers måles der primært i daglig bruger aktivitet
Vigtigste KPI er dog antallet af betalende abonnenter

Medieøkonomi

Efter tre års forarbejde lanceres adblocker som medierne tjener på

Scroll giver medierne 40 procent større indtjening end fra annoncer og brugerne slipper for annoncer og langsomme sites

Udgivet

den

Efter tre års forarbejde lanceres adblocker som medierne tjener på

For fem dollars om måneden slipper nyhedsbrugerne for reklamer og langsomme nyhedssider. Og medierne bliver betalt cirka 40 procent mere end de mister ved tabte annonceindtægter.

Lyder det for godt til at være sandt? Måske, måske ikke.

Men fra i dag, er tjenesten Scroll, der leverer varen, endelig i luften efter mere end tre års forberedelser. Og ifølge Scroll har over 300 nyhedssites tilsluttet sig ordningen og giver dermed Scrolls kunder journalistik uden reklamer.

Blandt medierne er USA Today, Buzzfeed, Business Insider, The Atlantic, Slate, Salon, Vox, The Verge, Gizmodo og Philadelphia Inquirer.

Demonstrationsvideo af brugeroplevelsen med Scroll

Bag Scroll står Chartbeats tidligere CEO og stifter Tony Haile og netop hans person har gjort, at projektet er blevet fulgt med stor interesse i den lange udviklingfase.

Oprindeligt ønskede Tony Haile at lancere en slags Spotify for news, men i de seneste to år er alle kræfterne blevet lagt i at skabe en service, der forbedrer nyhedsbrugernes oplevelse på tværs af alle de medier, de i forvejen besøger.

Når en Scroll-bruger besøger et af sine foretrukne medier, som er med i Scroll-ordningen, fanger en javascript-kode, at det er en Scroll-bruger og fjerner derfor annoncerne. Det gør samtidig sitet lettere og vil ifølge Scroll i gennemsnit loade dobbelt så hurtigt, som hvis det havde været med annoncer.

Når måneden er gået, tæller Scroll brugernes aktivitet op og fordeler penge til de medier, som brugerne har besøgt. Fordelingen afgøres efter tidsforbrug og loyalitet til de enkelte medier. Præcis, hvad det sidste betyder, står lidt uklart, men mon ikke det handler om, at medier, som en bruger ofte besøger, får en lidt højere betaling.

Ifølge Scroll giver ordningen flere penge til medierne end, hvis de havde vist annoncer.

Scrolls regnestykke ser således ud:

Adblocker

Annoncer

Scroll

0 $

0,011 $

0,016 $

Altså 40 procent flere penge til mediet end hvis de havde vist annoncer.

Det springende punkt er naturligvis om Scroll kan lokke nok nyhedsbrugere til at betale 5 dollars om måneden.

Styrken ved Scroll er, at den virker på alle platforme og at brugerne ikke bliver mødt af vrede anti adblocker reaktioner fra medierne. Dertil kommer hurtigere loading og mindre tracking.

Set fra mediernes side ligner Scroll et spændende bud på en måde at tjene penge på de brugere, som formentlig alligevel ville have besøgt deres sites med en adblocker.

Medietrends har fulgt udviklingsarbejdet med Scroll igennem årene. Læs flere artikler her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu