Det kan sagtens blive værre..

Illustration skabt sammen med AI-værktøjet Midjourney

Bare fordi noget syner vildt og voldsomt, er der vel ingen grund til at tro, at det ikke kan blive vildere.

Mens jeg skriver disse linjer, er jeg ved at forberede et oplæg om Googles AI Overview, som jeg skal holde torsdag på Publisher Summit.

AI Overview – snart i daglig tale AIO – er at Google præsenterer en fin ai-sammenskrevet tekst i stedet for de klassiske links, der sender brugerne videre til dem, der har skabt den bagvedliggende viden.

Lige nu har Google kun udrullet funktionen i USA og Storbritannien og ingen, formentlig heller ikke Google, ved, hvor dominerende AIO vil blive i forhold til den velkendte søgekultur, som efter flere årtiers udvikling har fået karakter af et økosystem i relativ fin balance mellem distributøren Google og destinationerne – også kendt som indholdsskaberne.

Skrækscenariet for mange er, at de vil miste kritiske dele af deres trafik fra Google, og det er bestemt et af flere mulige udfaldsrum. 

Andre mulige scenarier er, at der opstår en ny form for SEO-optimering, hvor der kæmpes om at få links placeret i de karusseller, som Googles AI Overview indeholder.

Foreløbige erfaringer fra USA viser, at det faktisk kan øge ens trafik fra Google. Men det er et øjebliksbillede, og selvom det naturligvis ikke er tilfældigheder, der afgør, hvilke links, der vinder en af de ti placeringer på karrusellen, så er der endnu ikke nogen, der har gennemskuet, hvordan man kan øge chancerne for at få en tur på karrusellen.

Men det skal nok komme. AIO-SEO.

Det virkeligt interessante perspektiv, som ingen har studset over, er at hele diskussionen om AIO handler om tekst. Det giver naturligvis god mening, eftersom det er på den bane, at Google er i gang med at udrulle sin AIO. De forventer i øvrigt, at AIO når en milliard brugere i år, så måske det indbefatter Danmark.

Netop fordi AIO er tekstbaseret kan et godt råd til medier, der vil forsvare deres søgetrafik, være, at de skal skabe indhold, som Google ikke kan omskrive, og som Google derfor fortsat er nødt til at sende brugerne videre til.

Det kan for eksempel være video, audio eller interaktivt indhold.

Men hvad er det, vi alle har snakket om de seneste to uger? Googles nye podcastgenerator, som på få minutter skaber en ai-genereret superintens og engageret samtale mellem to værter. 

Hvad sker der, når vi kombinerer de to udviklingsspor? Rammer de hinanden på et tidspunkt?

Kunne man forestille sig, at Google lytter vores podcast og skaber en ny version til dem, der søger? På samme måde, som de læser vores tekster og omskriver dem med AIO.

Det kunne være en kortere podcast, det kunne være to, tre eller flere podcast, der smeltes sammen.

Det kunne være podcast, som leveres på det sprog eller den længde, du ønsker.

Med lanceringen af podcastgeneratoren, som jeg skrev om i sidste uge (her og her), har Google vist, at lyd på ingen måde er et safe space. Og når det er konstateret, så kan vi lige så godt fremskrive med det samme og antage, at den skæbne nok også gælder for video. 

Tilbage til AIO, som det ligger lige nu. Her i Danmark har medierne købt sig tid ved, at Danske Medier og forhandlingsfællesskabet DPCMO skriftligt har understreget overfor Google, at de IKKE har lov til at læse mediernes indhold for at anvende det til AIO.

Det tænker jeg, at Google vil respektere. 

Men Google har et trumfkort, som de kan smide. Nemlig at sætte hårdt mod hårdt og tage den almindelige søgetrafik som gidsel. Hvis ikke medierne vil acceptere Googles søgeprincipper, kan de helt slippe for Google.

Inspiration kunne hentes fra Facebook, som stoppede med at sende trafik til medierne i Canada og Australien, da disse begyndte at stille krav. 

Uanset hvad der kommer til at ske, er det hele endnu en understregning af, at det altid er et dysfunktionelt parløb, når man laver business med big tech. 

Det ideelle er derfor at gøre sig fri og skaffe sin egen trafik ved hjælp af nyhedsbreve og apps, og så blive bedre til at passe på de brugere, man har. For fremtidens strøm af trafik fra Google og Facebook kommer nok aldrig tilbage til niveauet fra tidligere.

Jan

Mange medier arbejder på chatbots

For en måned siden skrev jeg om Washington Post og Financial Times chatbots, der giver svar til brugerne baseret på medierne egne arkiver. 

Men meget tyder på, at de to enlige chatbots snart får følgeskab af en masse flere i medieverden.

Den internationale organisation for nyhedsmedier, INMA, har netop afholdt et webinar om chatbots, og i den forbindelse spurgte de de 188 deltagere, som alle repræsenterede medier, om de havde en chatbot.

26% havde allerede en, 21% var i gang med at bygge en og 42% overvejede at gå i gang. 

Tallene er naturligvis ikke repræsentative, men alligevel ret opsigtsvækkende, da det jo skåret helt ind til benet er en automatisering af journalistisk indhold, som publiceres uden menneskelig kontrol. 

Hvis altså det er chatbots, der som hos Financial Times og Washington Post er rettet mod brugerne.

Chatbots er gode til at punktere konspirationer

Op mod hver anden voksne amerikaner tror på mindst en konspiration, men ny forskning publiceret i Science, viser, at chatbots faktisk har en god evne til at mindske troen på konspirationer.

En undersøgelse med 2.190 deltagere dokumenterede en 20 % reduktion i misinformerede overbevisninger, når deltagerne blev mødt med skræddersyede modargumenter fra chatbotten. Effekten varede i to måneder i gennemsnit.

Tidligere forsøg med modargumenter fra mennesker, har kun haft en effekt på 1-6 procent.

Zetland rykker ind i Finland

Du har sikkert læst det alle mulige andre steder. Men altså fordi det er en bemærkelsesværdig måde, det sker på, skal du også lige have nyheden her.

Finland lancerer snarest et søstermedie i Finland. 

Og det sker helt på samme måde, som det i sin tid foregik i Danmark. Nemlig via en crowd funding kampagne, som bygger fundamentet for et nyt medie.

I Finland var målet 5.000 stiftende medlemmer, som skulle nås indenfor en måned. Det tog treenhalv dag, skriver Zetlands internationale chef Jakob Moll på Facebook.

Mindst 29 sagsanlæg mod AI

Advokaterne gnider sig i hænderne over AI-selskabernes brug af ophavsretsbekyttet data. 

Indtil videre verserer der mindst 29 større sagsanlæg igang, og fælles for dem er en påstand fra sagsøgernes side om, at deres ophavsret er blevet krænket.

AI-selskaberne hævder, at de blot anvender fair use, som er et juridisk begreb inden for amerikansk ophavsret, som tillader begrænset brug af ophavsretligt beskyttet materiale uden at indhente tilladelse fra rettighedshaveren.

Fire minutter med Julia Agha

Inas Hamdan sendte i sidste uge stafetten videre til Julia Agha med disse ord:

Julia Agha fra Alkompis. Alkompis er Sveriges største arabiske mediekanal. Selvom der findes public service på arabisk i Sverige, har Alkompis som privat mediehus formået at overtage den rolle ved at gøre journalistik tilgængelig for arabisktalende svenskere.

I deres arbejde har de måttet udstå enorme mængder had og trusler, fordi de nægtede at bøje sig for desinformation rettet mod Sverige. Da Sverige i 2022 blev udsat for den største desinformationskampagne i landets historie, stod Alkompis i frontlinjen for at undersøge aktørerne. Det skyldes, at kampagnen primært var rettet mod arabisktalende muslimer. Alkompis udførte både mediers og myndigheders arbejde ved at informere arabisktalende svenske borgere om fakta.

Julia Agha er direktør for det svenske arabisksprogede mediehus Alkompis, og bestyrelsesmedlem i Medieakademiet og Järvaveckan (festival for politik, kultur og samfund).

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Med over 600.000 arabisktalende personer er arabisk blevet det næststørste modersmål i Sverige. Det er en målgruppe, hvor mange har en baggrund præget af krig, flugt og autoritære styreformer. Flere af dem har lav tillid til samfundsinstitutioner og medier, og der forekommer en del misinformation på arabisk. Samtidig vokser højreekstremismen i Sverige, som polariserer samtaleklimaet og øger følelsen af udstødelse. Det er ikke helt let at skabe en positiv følelse omkring integrationspørgsmål i dag – så det er noget, jeg bruger meget tankevirksomhed på for tiden!

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb? 

Jeg oplever et fint sammenhold blandt journalister, når det handler om at møde had og trusler. Da Alkompis’ chefredaktør blev udsat for trusler og bagvaskelse under vores undersøgelse af desinformationskampagnen mod Sverige, var støtten fra den svenske journaliststand meget stærk. Det er håbefuldt at finde fællesskab i noget så tragisk.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes? 

Bedre repræsentation. Det er utroligt, hvilke historier mediehuse går glip af, fordi de ikke har sproglige kompetencer på deres redaktioner. Derefter handler det selvfølgelig også om bredden af perspektiver og hvilke personer, der får lov til at blive hørt og set i nyhedsrapporteringen. 

I Sverige har vi en håndfuld eksperter, som alle medier har på hurtigopkald – det ville være så forfriskende med flere og nye stemmer indimellem.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher? 

Vi skal ændre på mediebranchens ry blandt yngre generationer, og derfor skal vi forbedre arbejdsbetingelserne. Hvordan skal vi få unge personer til at vælge en karriere inden for journalistik og medier, hvis det garanterer en fremtid med usikre ansættelser? Her er der nok meget at lære fra andre brancher.

Hvem bør svare på disse spørgsmål næste uge? 

Agnes Stenbom, som leder innovationslaboratoriet IN/LAB hos Schibsted. Hun er også erhvervsPhD-studerende inden for AI og journalistik på KTH (Kungliga Tekniska Högskolan, red) og medstifter af initiativet Nordic AI Journalism. 

Agnes omfavner ikke kun journalistikkens udvikling med AI, men hun er også med til at drive den fremad. Følg hende – eller sak bagud!