Connect with us

SOLUTIONS

Sådan blev Zetland til et lyttemedie

SOLUTIONS: Hørebøfferne har hijacket Zetland og nu lyttes mere end 60% af det samlede forbrug. Kom i dybden med innovationen her

Udgivet

den

Sådan blev Zetland til et lyttemedie

 

Har du hørt Zetland i dag? Eller måske læst?

Hvis du er en af Zetlands medlemmer er det sandsynligt, at du bruger den første formulering. Når Zetlands medlemmer indtager Zetlands journalistik, foregår mere end 60 procent nemlig med ørerne. Og eftersom der ikke var så meget som en decibel lyd, da Zetland blev relanceret for to år siden, er der tale om en transformation, der er tæt på at rime på revolution.

Forvandlingen fra læsemedie til lyttemedie har reelt kun taget et år og den radikale omvæltning kan både udlægges som en innovativ succes og som en udfordring for den redaktionelle tankegang hos Zetland.

Dette er den anden artikel i Medietrends SOLUTIONS-serie. SOLUTIONS går konstruktivt, kritisk og nysgerrigt i dybden med danske medieinnovationer. I første artikel blev JydskeVestkystens transformation fra print-first til digital-first røntgenfotograferet.

I denne artikel får du indblik i Zetlands lytteinnovation.

Som altid i SOLUTIONS starter vi med et ultrakort resume:

Udfordringen: Zetlands medlemmer er glade for podcast og efterlyste lyd på Zetland. Analyser viste, at en del medlemmer, der opsagde deres medlemskab, gjorde det med begrundelsen, at de ikke havde brugt Zetland nok.

Strategien: Lyd blev indført gradvist og redaktionen lærte løbende af erfaringerne. I dag indtales alle artikler og både lyd og tekst udsendes samtidigt.

Tallene: 60 procent af medlemmernes forbrug af Zetland er nu lyd. Lytterne er mere stabile forbrugere end læserne.

Erfaringen: Det kan betale sig at lytte til dem, der skal bruge ens journalistik, man skal gå frem med små skridt og løbende teste og så skal man indrette sig efter medlemmernes travle liv.

Fremtiden: Lyd kommer til at fylde mere i Zetlands bevidsthed og det vil være logisk både at udvikle lydformidlingen og lade den blive en mere styrende platform end i dag, hvor tekst fortsat er Zetlands fundament.

Udfordringen

Medlemmerne har altid ret. Sådan kunne en Zetlandsk version af den velkendte kliche om kunden, der altid har ret, lyde. Men hos Zetland er ”klicheen” et livsvilkår og ikke en parole og hvis ikke medlemmerne havde efterspurgt lyd, var lydbølgen ikke vokset sig så stor og så hurtig, som det er tilfældet.

I denne fortælling er det en vigtig pointe, at Zetlands betalende kunder kaldes medlemmer og ikke abonnenter. Med begrebet medlemmer følger der nemlig en forpligtelse til at være til for medlemmernes skyld. Medlemmer er ikke passive læsere, men derimod aktive partnere, som redaktionen lytter til. Ikke kun for at please dem, men også fordi Zetland konsekvent tror på, at medlemmerne er stærke ressourcer, der kan kvalificere både journalistik og udvikling.

Dertil kommer, at chancen for at innovation og journalistik har klangbund blandt læserne og lytterne er langt større, hvis de er blevet taget ærligt med på råd.

Kimen til Zetlands lytterevolution blev derfor allerede lagt, da Zetland i 2016 blev relanceret som et daglig digitalt magasin. I den transformation blev medlemmerne og andre interesserede, løbende inddraget og spurgt til råds. Og ifølge Hakon Mosbech, der er en af Zetlands fire stiftere og i dag ansvarlig for blandt andet lyd, var lyd et tema, der igen og igen blev italesat af medlemmerne.

”Det er ikke sådan, at udviklingen af Zetland som dagligt medie afspejler outputtet fra en videnskabelig fokusgruppe en-til-en. Men vi lyttede rigtig meget til dem og de kom med vigtige inputs til den måde vi formede det nye Zetland. Der blev snakket rigtig meget om lyd generelt, om podcast, om monterede fortællinger og mange andre varianter. Hele tiden dukkede lyd op, når vi spurgte til deres ønsker,” fortæller Hakon Mosbech.

Zetland blev dog relanceret som rent skriftmedie i første omgang, men redaktionen havde en klar fornemmelse af, at lyd kunne blive Zetland version 2. Der var dog ikke besluttet nogen strategi om, at det skulle ske eller eventuelt hvornår.

Men efter lanceringen fortsatte lyd med at være et konsekvent ønske og sammenholdt med den generelle stigning af podcast og sågar flowradio blev det mere og mere oplagt, at Zetland måtte til mikrofonerne.

Strategi

I dag kalder Hakon Mosbech Zetlands lydprojekt for en ”startup i startuppen”. Det gør han blandt andet fordi lydprojektet er blevet udviklet med relativt små og eksperimenterende skridt – i hvert fald i begyndelsen.

”Kort efter vores relancering lavede vi en lydoptagelse af vores livearrangement på Nørrebro Teater og vi forsøgte også lidt med indlæsning af nogle singler (kort bogformat. red) – men det var alt sammen supersmåt. Men efter et halvt år lavede vi et lille betapilotprojekt, hvor vi læste en artikel op om ugen,” siger Hakon Mosbech.

Teknologiskribent Frederik Kulager indlæser sin artikel i Zetlands interimistiske lydstudie i november 2016. (Foto: Zetland)

Han forklarer, at det var vigtigt at gå langsomt frem og teste om der var resonans blandt medlemmerne før man begyndte at investere i bedre udstyr og måske professionelle e-bogslæsere.

”Vi var ret sikre på, at lyd ville være godt for os, så det har hele tiden været en strategi at finde ud af, hvordan vi skulle bruge lyd. Vi var også ret sikre på, at vi skulle indlæse mere end en artikel om ugen, men vi skulle bruge den langsomme acceleration som en testbane, så vi kunne fejle i mindre størrelsesorden, før vi skruede op for kadencen,” siger Mosbech.

I begyndelsen af 2017 speedede Zetland op med et par indlæste artikler om ugen og i foråret 2017 var de oppe på en om dagen.

Zetland brugte den fase til at blive klogere på, hvordan og hvor meget folk brugte lyden. Lydkvaliteten var – med Hakon Mosbechs ord – ikke på niveau med det, folk ellers er vant til og i mediebranchen blev der også her og der trukket let på skuldrene over Zetland-skribenternes manglende evner til at læse højt.

”Vi har jo ikke ansat folk efter om de kan læse højt, men efter om de er dygtige journalister. Nogle var virkelig gode fra starten, men der er selvfølgelig også nogle, der var rigtig gode til at skrive, men som ikke havde læst så meget højt.”

Medlemmernes feedback var dog først og fremmest konstruktiv. De hjalp blandt andet med at finde frem til de stemmecoaches, der kunne hjælpe alle Zetlands skribenter til at lære at læse højt på en ok måde.

Zetland kunne have valgt at artiklerne skulle indlæses af kompetente og velafprøvede oplæsere, men trods begyndervanskeligheder, besluttede de, at det som hovedregel skulle være skribenterne selv. Zetland kunne også have gået mange andre veje med lyden, men ud fra det muliges princip gav det bedst mening at få mest mulig værdi ud af det samme indhold og dermed både skrive og oplæse det samme stykke arbejde.

Pilotprojektet var så lovende, at Zetland i sommeren 2017 besluttede at gå all in og oplæse alle artikler. Samtidig blev en lytteapp lanceret sammen med Zetlands første større markedsføringskampagne (ikke specielt om lyd – bare Zetland generelt).

Sammen med den nye lytteapp, legede Zetland også med deres logo

Bag Zetlands beslutning om at indtale alle artikler lå også to andre aspekter.

  1. Pilotprojektet viste, at medlemmerne typisk lyttede mere end de læste. De lyttede lidt oftere artiklerne til ende end, hvis de læste og de lyttede flere artikler i træk. Det mønster kunne været et godt modsvar til de medlemmer, som opsagde deres medlemskab. Her viste det sig nemlig, at de ofte ikke havde brugt Zetland særlig meget. Så hvis lytning kunne være med til at få medlemmerne til at bruge Zetland mere, kunne det måske også begrænse frafaldet.
  2. At indtale alle artikler som det eneste medie i Danmark ville gøre Zetland unik og positionere dem i det hårde mediemarked. I den kontekst skævede Zetland også til Mofibo, som egentlig var startet som en e-bogsforretning, men som havde udviklet sig mod lyd.

Lyden blev placeret bag Zetlands betalingsvæg fordi det potentielt kunne blive et af de bærende argumenter for at være medlem.

I sensommeren 2017 og igennem vinteren voksede Zetlands lyd konstant som andel af medlemmernes samlede Zetland-forbrug, og det blev mere og mere indlysende, at lyd skulle udvikles mere. I februar 2018 inviterede Zetland derfor medlemmerne til at komme med inputs til, hvordan de kunne sætte strøm til deres daglige nyhedsbrev, Helikopter, som blev præsenteret ydmygt under titlen, fremtidens radioavis.

I april gik Helikopter så i luften som daglig podcast.

Tallene

  • Siden den første lyd piplede ud af Zetland er det vokset konstant. Når Hakon Mosbech i dag måler på medlemmernes samlede forbrug af indhold, udgør lyden mere end 60 procent.
  • Zetlandmedlemmer sluger mere lyd end tekst. Tallene viser, at 80 procent medlemmer lytter en historie til ende mens det tilsvarende tal er 70 procent, når de læser.
  • Tilsvarende konsumerer lytterne mere stabilt end læserne og lytter meget oftere flere historier i træk end læserne.

”Vi kan se, at der især bliver lyttet om morgenen og om eftermiddagen, så det er helt klart, når folk pendler. Og så er det lidt interessant, at de lytter sådan lidt flowagtigt og hører to-tre artikler kronologisk,” siger Hakon Mosbech.

Lytteudviklingen på Zetland har været dramatisk og overbevisende. (Data og grafik fra Zetland)

Erfaringen

Udover at Zetland er blevet meget klogere på at arbejde med lyd, er der fire overordnede erfaringer i lydprojektet:

Lytte: Succesen bekræfter Hakon Mosbech i, at det er den rigtige strategi at lytte til medlemmerne. Det var dem, der kickstartede projektet og det er dem, der som forbrugere kører det i mål.

Teste: Små skridt og små fejl og justeringer har været den rigtige vej, mener Mosbech.

Omstille: Lydudviklingen tvinger Zetland til at omstille sig på mange niveauer. Derfor er det en fordel at være en relativ ung organisation.

Tid: For alle medier er tid en udfordring. Hvis ikke brugerne/medlemmerne har de små nødvendige lommer af tid, får de ikke udbytte af mediet. Derfor gælder det om at finde vej til brugernes åbne tidslommer. For Zetland var nøglen lyd.

Fremtiden

Lydens fremmarch på Zetland tvinger det unge medie til at overveje alt fra workflows, journalistisk mindset, økonomiske prioriteringer og kvalifikationer og kompetencer hos både nuværende og fremtidige medarbejdere.

”At vi nu er et lydmedie, påvirker selvfølgelig vores selvforståelse og det er også i den erkendelse, at vi udviklede Helikopter til en podcast. Jeg tror, vi kommer til at arbejde meget mere med lyden,” siger Hakon Mosbech.

Indtil videre arbejder skribenterne typisk med, at den skrevne artikel er moderfartøjet i en historie og at den så efterfølgende indtales. Hakon Mosbech er dog enig i, at det kan virke paradoksalt, når lyden i virkeligheden er den primære platform.

”Kernen i vores journalistik er indhold, ikke den platform, vi bruger. Når vi udvikler ideer, ser vi det mere som projekter og mindre som artikler. Der har vi allerede rykket os og vi kommer nok til at bevæge os endnu mere,” forudser Mosbech og fortsætter:

”Vi kommer til at tænke lyd mere aktivt i vores journalistik. For eksempel vil vi gerne arbejde lidt mere med den lyd, vi har været ude og hente og tænke lyd mere ind fra start.”

Men, tilføjer Hakon Mosbech:

”Jeg tror altid skrift vil være en stor del af vores hjerte. Skrift egner sig rigtigt godt til at folde komplekse historier ud. Jeg kan ikke forestille mig at undvære det, men jeg kan godt forestille mig, at vi skruer op for andre kanaler.”

Hakon Mosbech oplever de nye journalistiske udfordringer som en gave til Zetlandprojektet.

”At vi skal arbejde mere med vores journalistik og ikke altid fra hoften tænke, at det ender med en artikel, gør journalistikken bedre og giver os et mere spændende arbejde. Vi har jo nu været i gang i to år og rutinerne er ved at indfinde sig. Så tror jeg, at det er rigtig godt for os, at tingene bliver ved med at udvikle sig. Det er som en startup i startuppen.”

Hvordan præsenterer du Zetland for folk, der ikke kender jer?

”Jeg kunne nok godt komme til at hænge fast i det gamle og sige digital avis. Men måske skulle jeg sige lydmagasin eller digitalt medie. Jeg ved ikke helt, hvad vi skal kalde os, hvis jeg skal være helt ærlig.”

Selvom lyden i høj grad er født som en konsekvens af interaktionen med Zetlands medlemmer, skaber succesen også potentielt en udfordring for kontakten til medlemmerne. Det er nemlig alt andet lige lettere at interagere med medlemmerne på baggrund af en artikel, som medlemmerne let kan kommentere på fremfor en podcast, der lyttes på cyklen.

”Det er ikke et problem, vi kan konstatere, men det er klart, at barrieren er lidt højere for engagementet. Vi snakker om, hvordan vi kan lave medinddragende lyd, men vi har ikke besluttet, hvad vi gør.”

De ringer, vi spiller?

”Ja, hvorfor ikke? Lige nu arbejder vi på at få Helikopter til at fungere så godt som muligt og derefter er der flere ting indenfor lyd på vej, som gerne skulle være medlemsinddragende.”

Hakon Mosbech oplyser, at Zetland hen over sommeren vil prøve forskellige medlemsinddragende (lyd)ting af og derefter gå i dybden med opgaven.

Mads Olrik, vært på Zetlands daglige nyhedspodcast Helikopter (Foto: Hakon Mosbech)

Noget at tilføje?

Medietrends SOLUTIONS er inspireret af Solutions Set, en amerikansk serie med samme tema og mål. Joseph Lichterman fra The Lenfest Institute har generøst godkendt Medietrends brug af navn og format.

Ligesom Solutions Set (og Zetland) gerne vil have feedback, gælder det også her. Så har du holdninger, ideer eller kommentarer til Zetlands igangværende transformation, så skriv.

Måske kender du det næste udviklingsprojekt, som denne serie bør kigge nærmere på. Skriv eller ring og hjælp med at skabe et forum, der kan inspirere branchen og hjælpe alle til at lære af de bedste erfaringer.

Tidligere afsnit i SOLUTIONS:

Da Jydskevestkysten blev rigtig digital

Original

Da JydskeVestkysten blev rigtig digital

SOLUTIONS: Transformationen af JydskeVestkysten er første del i Medietrends nye serie, der går i dybden med innovation i mediebranchen.

Udgivet

den

Da JydskeVestkysten blev rigtig digital

JydskeVestkysten har brugt de seneste år på at forandre stort set alt, der var muligt at forandre.

Før var 80 procent af artiklerne låst, nu er 80 procent gratis. Før var papiravisen det centrale omdrejningspunkt, nu er det det digitale. Før var det udelukkende redaktionen, der vurderede, hvad der var en succes – nu er det også læserne.

Og læserne, som der bliver flere og flere af – også de betalende – fylder endda så meget, at nye sofistikerede brugerdata har fået en meget central placering i redaktionsprocessen og blandt andet systematisk bruges til feedback til hver eneste medarbejder.

Udover at alle 116 redaktionelle medarbejdere løbende kan se læsernes feedback på hver eneste artikel får de også en månedlig snak med deres nærmeste chef om brugerdata på deres personlige arbejde.

Dette er Medietrends første udgave af Medietrends SOLUTIONS. En serie, der nysgerrigt og løsningsorienteret går i dybden med udviklingsprojekter på danske og udenlandske medier. Målet med Medietrends SOLUTIONS er at inspirere og dele de bedste erfaringer. For overskueligheden skyld er alle Medietrends SOLUTIONS bygget ens op og du kan altid vælge den lynhurtige eller den grundige version:

Udfordringen: jv.dk var begyndt at blive overhalet af digitale konkurrenter.

Strategien: Omstilling af forretningsmodel, arbejdsrytme og styring.

Tallene: jv.dk er gået 38 procent frem i sidevisninger og har fået flere betalende læsere.

Erfaringen: JydskeVestkysten er blevet klogere på, hvordan journalistiken bliver modtaget.

Fremtiden: De enkelte redaktioner bliver endnu skarpere på deres prioriteringer og mål.

Og så er det tid til at dykke helt ned i JydskeVestkystens omstillingsprojekt:

Udfordringen

Frem til begyndelsen af 2017 var stort set alle arbejdsprocesser på JydskeVestkysten fokuseret på printavisen. Hver redaktion havde ansvar for at udfylde et bestemt antal sider og hver aften, når avisen var sendt til tryk, blev alt indholdet fra avisen lagt på nettet.

”Det sjove er, at vi kaldte det digital first, fordi artiklerne på den måde udkom digitalt på jv.dk først. Men alt var jo tilrettelagt på printavisens præmisser,” siger Claes Holtzmann, som på det tidspunkt var nyhedsredaktør, men i dag er data- og analyseredaktør på Jysk Fynske Medier, som JydskeVestkysten er en del af.

JydskeVestkysten havde ingen digitale abonnementer og det betød, at indgangsprisen for en læser, der ønskede at få adgang til bare en artikel blandt de 80 procent indhold, der var bag betalingsmur, måtte købe et fuldt printabonnement.

Fordi det digitale produkt var en klon af printavisen, betød det også, at meget af det digitale betalingsindhold var nyheder, der var lette at kopiere for konkurrenterne, men svære at sælge til læserne.

Udover at printavisen stille og roligt tabte terræn – ligesom de fleste andre printaviser – oplevede JV.dk også noget der svingede imellem stagnation og en svag tilbagegang.

Det var derfor en erklæret målsætning, at udviklingen skulle vendes, da chefredaktør Mads Sandemann i foråret 2016 trådte til.

Til journalisten.dk udtalte han, at JydskeVestkysten skulle have en stærkere digitale position og skulle skabe journalistik, som folk ville betale for – også digitalt:

”På print er vi nummer et i området. Men på nettet er vi blevet overhalet af flere konkurrenter, og der skal vi have en topplacering. Det bliver en stor opgave for JydskeVestkysten,” sagde Sandemann i april 2016.

Alle medier i Jysk Fynske Medier har sideløbende med JydskeVestkysten gennemført samme omstilling. Men udgangspunktet har været forskellige fra medie til medie.

Strategien

For at vende udviklingen stod det klart, at der skulle mere end justeringer og lappeløsninger til. JydskeVestkysten var nødt til at gå all in på digital first, ændre salgsprodukterne og strategien, udvikle journalistikken og radikalt forandre arbejdsflowet på redaktionen. Og naturligvis uden at skade printforretningen.

I dag siger Mads Sandemann:

”Det er gået stærkt. Ikke bare på det digitale, men på hele kulturen.”

Et af de væsentlige områder i omstillingen er, at journalistikken nu skabes på digitale præmisser og ikke med fokus på papiravisen. Det betyder, at alle redaktører nu tænker i ”time slots”, hvor de skal levere indhold i stedet for at tænke i, hvor mange avissider, de skal fylde.

Ambitionen er at lave det bedste digitale produkt på digitale præmisser og så først senere tænke, i hvordan det samme indhold passer ind i papiravisen. Da indholdet både skal bruges digitalt og til papir, må JydskeVestkysten dog acceptere et lille digitalt kompromis og lade de digitale artikler producere i relativt fastlagte længdeformater.

Samtidig vendte JydskeVestkysten også op og ned på den hidtidige freemium betalingsvæg, der før omstillingen havde 80 procent bag lås og slå. I stedet blev 80 procent lagt ud gratis og 20 procent bag betalingsvæg.

Groft sagt er de nuværende 80 procent gratis indhold, det som avisen tidligere oplevede, at konkurrenterne ”stjal” og kunderne ikke ville betale for. I stedet er de 20 procent betalingsindhold, med navnet plus-artikler, noget, som redaktionen kræser for, som læserne i højere grad vil betale for og som er sværere at kopiere for konkurrenterne.

”Det behøver ikke være stor og kompliceret journalistik. men det kan for eksempel være journalistik, der fortæller om baggrunden for hvad der sker og ikke bare, hvad der sker,” siger Mads Sandemann og tilføjer, at plusartiklerne dermed ikke alene forbedrer den digitale profil, men også forbedrer indholdet i papiravisen.

For at gøre strategien helt tydelig for enhver kaldes de 80 procent gratis artikler i dag for reachartikler. Udover at klæde regionens mange borgere på, er deres mission også at opnå stor rækkevidde for ideelt set at tiltrække nye betalende, digitale læsere.

For at få hele organisationen til at arbejde bevidst med den nye strategi, har avisen indført et sæt ”score-metrics” til løbende at overvåge om indholdet er på den rette kurs.

JydskeVestkysten har ligesom de fleste andre digitale publicister erkendt, at de klassiske parametre – sidevisninger, besøg og eventuel læsetid – isoleret set er for spinkle til at styre en strategi og avisen har derfor udviklet nogle lidt mere sofistikerede måleenheder.

Plusartikler måles derfor på seks parametre, og de gratis reachartikler måles på syv parametre. De henholdsvis seks og syv parametres resultater summes sammen til en score efter en ligning, som Claes Holtzmann har udviklet.

Netop fordi gratis og betalte artikler har forskellige opgaver er det vigtigt at måle deres succes på forskellige parametre og selvom alle journalister og redaktioner løbende kan se resultaterne for alle artikler, er det – ifølge Claes Holtzmann – også vigtigt at understrege, at der ikke er en forventning om, at alle artikler skal ramme loftet.

”Vi skal ikke sammenligne en viral artikel om en farlig edderkop, der hopper ud af en banan fra Netto og gemmer sig på børneværelset med en historie om en beslutning i det lokale byråd. Men jeg har stadig til gode at se, at en væsentlig lokalhistorie ikke opnår en god, solid score ud fra en gennemsnitlig betragtning,” siger Claes Holtzmann.

Avisen er dog ikke fedtet med data og alle kan hver dag se, hvordan alle artikler klarer sig, når en computergeneret liste udsendes. Flere gange om ugen suppleres resultaterne med lidt analyse fra Claes Holtzmann og en gang om måneden har alle medarbejdere en snak med deres nærmeste chef på baggrund af deres egne seneste personlige metrics.

Dagens score, der udsendes til alle redaktionelle medarbejdere

Netop for at undgå meningsløs jagt på høje metrics er det ifølge både Sandemann og Holtzmann vigtigt med åbenhed og transparens. Alle kan derfor se, hvordan de enkelte parametre, der ligger bag de samlede scores har udviklet sig og det bliver understreget igen og igen i interviewet, at der ikke opereres med idealscore eller dyrkes en månedens højdespringer.

Målet med den intensive dataanalyse er at kortlægge, hvad der virker og undersøge hvordan man skaber mere af det.

Blandt andet viser dataanalyser, at nekrologer, markante navnehistorier, analyser på relevante emner og faktatjek er særligt gode til at konverterer læsere til abonnenter.

”Det er vigtigt at holde fast i, at vi er publicister og hvis det for eksempel er sådan, at byrådsstof ikke giver høje scores, så betyder det ikke, at vi holder op med at skrive om det. Men så ved vi, at vi skal nå de andre ting med andre artikler samtidigt, ” siger Mads Sandemann.

JydskeVestkysten har også relanceret deres hjemmeside og løbende forbedret hastigheden. Sitet (og den nye digitale tænkning) har netop modtaget sølv i Danske Mediers digitale priser. Juryen (som denne skribent er en del af) udtalte i sin begrundelse:

”Jv.dk har gennemgået en enorm forvandling – både på overfladen, men ikke mindst bag facaden og i det journalistiske motorrum, hvor der er blevet justeret markant på tankegang og arbejdsmetoder. Ændringerne har resulteret i et mere dynamisk og fokuseret site, der er nemt at navigere i, selv om det dækker over et enormt geografisk område. Og det skader bestemt heller ikke, at de i øvrigt er blevet taget godt imod af brugerne.”

JydskeVestkystens redaktion i Aabenraa. På tavlen var der tidligere avissider, nu er der digitale timeslots

 

Tallene

Jv.dk har oplevet en solid fremgang efter den digitale omstilling er gennemført.

I 2016 havde jv.dk i gennemsnit 777.485 brugere om måneden. I 2017 er det tal steget med 38 procent til 1.074.589.

Sidevisninger er steget med 19 procent fra 126.138.275 i  i 2016 til 150.104.547 i 2017.

JydskeVestkysten er også steget i antal af nye digitale kunder. Præcis hvor mange, vil de dog ikke oplyse.

Printavisen fortsætter med at falde i samme tempo, som den hele tiden har gjort. Men der er ikke tale om kannibalisering fra print til digital.

Erfaringen

Ud over vigtig fremgang i trafik og betalende kunder har projektet givet JydskeVestkysten flere andre resultater og erkendelser:

  • Større forståelse for læsernes behov, og hvordan de modtager journalistikken. .
  • Større erkendelse af, at redaktionen ikke alene kan definere, hvad der er god journalistik.
  • Større indsigt i hvilke typer journalistik, læserne vil betale for.

Fremtiden

JydskeVestkystens digitale omstilling er et langsigtet projekt, som kommer til at sætte dagsorden langt ud i fremtiden. Derfor beskriver de to chefer fremtiden en smule defensivt med ordene ”vi skal videre i samme spor”.

Det betyder, at de skal blive endnu bedre til at hæve scoren, blive bedre til at feedbacke på de mange data, bedre til at identificere stofområder med potentiale samt især at få bedre udbytte af de mange redaktionelle anstrengelser.

”Der er for meget stof, der kommer for få mennesker til gode og det skal vi lave om på. Derfor er vi i gang med en proces i hele organisationen (Jysk Fynske Medier, red), hvor hver redaktion laver sit manifest og finder ud af, hvad der er vigtigst for dem: Hvilken historie vil de eje? hvad vil de bidrage med til lokalsamfundet? hvordan vil de arbejde og hvad er det for en journalistik, de vil skabe”? siger Mads Sandemann.

Claes Holtzmann er enig og tilføjer:

”Selvfølgelig betyder det meget, at vi rammer rigtigt med forretningsmodeller og betalingsmure. Men i sidste ende får vi kun succes ved at forbedre værdien og relevansen af vores indhold”.

Noget at tilføje?

Medietrends SOLUTIONS er inspireret af Solutions Set, en amerikansk serie med samme tema og mål. Joseph Lichterman fra The Lenfest Institute har generøst godkendt Medietrends brug af navn og format.

Ligesom Solutions Set gerne vil have feedback, gælder det også her. Måske har du erfaringer, der minder om JydskeVestkystens, måske kender du til strategier, der løste det samme problem på en anden måde.

Måske kender du det næste udviklingsprojekt, som denne serie bør kigge nærmere på. Skriv eller ring og hjælp med at skabe et forum, der kan inspirere branchen og hjælpe alle til at lære af de bedste erfaringer.

Foto: Finn Terman Frederiksen/Flickr (Billedet er lettere beskåret)

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu