Fire minutter med Tarek Ziad Hussein

Manila Ghafuri sendte i sidste uge stafetten videre til Tarek Ziad Hussein med disse ord:

Jeg synes, at Tarek Ziad Hussein bør svare på disse spørgsmål. Han er et stort forbillede for mig, fordi han ikke bare taler om solidaritet – han praktiserer den. Han har vist, at det er muligt at skabe reelle forandringer for unge med flygtningebaggrund gennem inkluderende fællesskaber og politisk påvirkning. Det kunne også være interessant at give plads til de fællesskaber, han arbejder tæt sammen med – for forandring sker sjældent alene, men gennem netværk, samarbejde og vedvarende engagement.

Tarek Ziad Hussein er direktør ved DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom og forfatter til ”Det sorte skæg” (Gyldendal, 2018) samt redaktør på ”Palæstinenseren” (Gads Forlag, 2026).

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden? 

I øjeblikket fylder udgivelsen af bogen ”Palæstinenseren”, som jeg har været redaktør og bidragsyder til, meget i min hverdag. Arbejdet og udgivelsen af bogen har været fyldt med mange bekymringer og overvejelser omkring, hvordan både medier og den bredere offentlighed vil modtage bogen i lyset af, at det aldrig er problemfrit at udtale sig om at være palæstinenser.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb? 

I disse tider kan mit svare virke småkontroversielt, men på trods af de mange tæsk, som DR har taget imod den seneste tid, så bliver der stadig produceret fremragende public service. Jeg er storforbruger af DR’s forskellige podcast og fast lytter af bl.a. Kampen om Historien, Bakspejl, Tyran, Genstart, Ministermord og meget andet.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes? 

Det her er en af mine kæpheste. Samtlige danske medier har i årevis kæmpet med vigende læsertal og forskellige betalingsmodeller og mure. Der bliver produceret så meget fremragende journalistik, men for helt almindelige mennesker er det en alt for stor udgift at abonnere på mere end 1-2 medier.

Jeg er overbevist om, at hvis medierne gik sammen om en model, hvor man for en fast pris på 200, 300 eller sågar 400 kr. om måneden kunne få online-adgang til flere dagblade på en gang, så ville man samlet set få en større del af kagen. Den konventionelle tilgang til abonnementsordninger bidrager udelukkende til, at medierne kannibaliserer på hinanden. 

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Selvom de jo er en del af den etablerede mediebranche, så kunne mange medier lære meget af fodboldmediet ”Mediano” som under Peter Brüchmann har formået at finde et stort publikum for nørdede analyser og en fornuftig forretningsmodel.

Samtidig har mediet taget aktiv stilling i debatten om betting og har for flere år siden stoppet med at reklamere for spil og odds. Derudover har de også taget emnet under redaktionel behandling i flere forskellige udsendelser, hvor de har diskuteret konsekvenserne af ludomani. Jeg ville sådan ønske at flere medie turde tage aktiv stilling til nogle af de svære spørgsmål herunder deres egen rolle.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge? 

Jakob Sheikh har haft en super spændende karriere i alt fra Politiken til at være særlig rådgiver for afdøde Søren Pape Poulsen. I dag er han kommunikationsdirektør hos Institut for Menneskerettigheder, hvor han gør det fremragende og netop har været med til at lancere en helt ny visuel identitet for instituttet. Han er knivskarp og hans syn på medietrends er helt sikkert interessant.