Fire minutter med Nola Grace Gaardmand Barsøe

Nasra Jama sendte i sidste uge stafetten videre til Nola Grace Gaardmand Barsøe med disse ord:

Nola Grace Gaardmand Barsøe, som jeg mødte kort under min praktiktid i DR Nyheder. Hun er netop udkommet med dokumentarserien “Min mors apartheid” – en stærk, sårbar og ærlig fortælling, hvor hun udforsker sin mors opvækst under apartheid og den betydning, det har haft for hendes eget liv. 

Nola og hendes team formår at gøre noget meget personligt til noget, jeg tror, mange (på forskellige måder) kan spejle sig i. Jeg har ikke kunnet slippe dokumentaren siden. Den blev hængende. Det er måske det fineste, journalistik kan gøre.

Nola Grace Gaardmand Barsøe er journalist og vært på DR – Aftenshowet, Slave af Danmark, Min mors apartheid, mm. – og tidligere dagbladsjournalist på Jyllands-Posten og Information. 

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden? 

De sidste halvandet/to år har været intense arbejdsmæssigt, da jeg ved siden af Aftenshowet først arbejdede som undersøgende vært på Slave af Danmark med rejser til både St Croix og Ghana og inspireret af dét arbejde, gik jeg (sammen med et vidunderligt hold af dygtige kvinder) i gang med en meget personlig dokumentar om min mor, som er vokset op under apartheid, og som også handler om min egen barndom præget af mine forældres misbrug.

Jeg har haft mange overvejelser om at dele noget så personligt – især som journalist og vært på DR. Men jeg har slet ikke fortrudt. Det har været en meget rørende proces. 

 Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb? 

Jeg er biased, da min bedste veninde er chef for programmet – men også helt objektivt som almindelig medieforbruger elsker jeg (som alle andre) Genstart. Jeg hører det næsten hver dag – og det giver mig håb for branchen og danskernes medieforbrug, at et program, der jo handler om alt fra storpolitik og forsvarsbudgetter til blødere emner som Jussi Adlers forfatterskab eller et portræt af Danmarks ældste kvinde, kan klare sig så godt blandt lytterne.

Det gør det, fordi de altid har den gode fortælling i centrum, og dét gir mig håb for branchen. At selv de mest tunge emner kan nå igennem lydmuren, hvis de er rigtig godt fortalt. 

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes? 

Have bedre ansættelsesvilkår – det gør mig sgu lidt harm, at så mange dygtige, hårdtarbejdende mennesker er på prekære ansættelser år efter år. Det gælder sådan set over hele branchen, og jeg tror ikke, vi får bedre journalistik ud af det – vi får bare stresssygemeldinger og utryghed. 

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Nu har jeg aldrig været en del af andre brancher, ligesom både min mand og de fleste af mine venner også er i mediebranchen, sådet er svært for mig at svare kvalificeret på. På den måde er jeg selv en del af fætter-kusine festen, må jeg nok erkende. 

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Anne Albrechtsen – indtil for nyligt praktikant på DR og kort også hos os på Aftenshowet. Hun lavede tidligere i år en utrolig fin podcast hos Alt for Damerne, der hedder Mit Yngre Jeg, som tager udgangspunkt i hendes egen kvartlivskrise som ung kvinde og den bruger hun så som udgangspunkt til at lave helt utroligt nære og dybe interviews med en række seje, ældre kvinder, som hun beder om råd fra – og får på den måde også lavet nogle meget rørende og spændende portrætinterviews.

Anne er den slags unge journalister – nysgerrig, nærværende og ihærdig – der giver mig så meget håb for fremtiden generelt – men ikke mindst for branchen.