Hvis du alligevel lyder som en robot..

Illustration skabt sammen med ChatGPT

Godmorgen, 

People follow people, not faceless institutions.

Sådan lyder sloganet for amerikanske Workweek.com, der er en fælles portal for en samling uafhængige nicheeksperter, der er blevet enige om, at de når længere sammen end hver for sig.

Jeg kom til at tænke på det fyndige slogan, fordi det indkapsler, hvad jeg brugte min dag i går på – nemlig hvad medierne kan lære af influencers, og hvordan medierne klogest håndterer AI.
To størrelser, der kunne lyde som hinandens modsætninger – autentiske mennesker versus kolde algoritmer – men måske er der alligevel en rød tråd.

Lad os starte med min formiddag, hvor jeg havde møde i det netværk, jeg driver for udviklingsinteresserede mediechefer. Her havde vi lokket medieforskeren Camilla Mehlsen, der i øjeblikket er fellow ved Center for Journalistik på SDU, til at give et sneak peek ind i sit projekt om nyhedsinfluencers.
Hvad dækker fænomenet over? Hvorfor får flere og flere (især, men ikke kun) unge deres nyheder fra influencers og ikke fra medier? Hvordan kan medier bruge nyhedsinfluencers – og ikke mindst: Hvad kan medierne lære af dem?

Jeg er især optaget af det sidste, for der er i mine øjne ingen tvivl om, at (nyheds)influencere kan noget, som medier og traditionelle journalister har utroligt svært ved, og som der tydeligvis er en efterspørgsel på – nemlig at være menneskelige.

Hvad vil det så sige at være menneskelig? 

Mit bud er, at det handler om at være relaterbar, ærlig, transparent, oprigtig, autentisk, empatisk og ganske enkelt godt selskab.

Nærmest alt det modsatte af, hvad jeg lærte om at være en professionel journalist, da jeg tog min uddannelse i det forrige årtusinde. Her var idealet at være den nøgterne, usynlige journalist, som altid holdt en kølig distance til sin historie, sit publikum og vel nærmest også til sig selv.

Så sterilt og nærmest umenneskeligt, at medierne med få undtagelser med rette kunne betegnes som faceless institutions.

Idealet gav god mening dengang, medierne havde monopol på både nyhedsskabelse og nyhedsdistribution. I den æra var det klogt at fremstå så neutral som overhovedet muligt.

Men efter 20 år med massiv udvikling af sociale medier, lancering af podcasts og opblomstring af video er der blevet skubbet til en udvikling, hvor vi i høj grad forventer, at menneskelighed står centralt i det, vi vælger at bruge vores kostbare tid på.

Vi mennesker kan godt lide mennesker – og uanset om vi tiltrækkes af en, der spiller fransk klovn på TikTok, eller en karismatisk ekspert på LinkedIn, slår menneskene oftere og oftere medierne, når vi skal prioritere.

Personligt har jeg flere medieabonnementer, end jeg kan tælle, men min indgang til viden og nyheder er oftest såkaldte thought leaders – nicheeksperter, der er lykkedes med at etablere sig som the go-to guys inden for netop deres felt.

Ud over at de har overblik og dybde, så er de også mennesker, som jeg hen ad vejen har fået tillid og sympati for – på samme måde som jeg har over for mennesker, jeg rent faktisk omgås. Også kendt som venner.

Derfor er min loyalitet så stor, at jeg ofte åbner deres nyhedsbreve, klikker på deres videoer eller lytter til deres podcasts, uden at jeg på forhånd har læst de overskrifter eller emnefelter, der antyder historien.

I’m sorry to say, men den luksusbehandling får medierne ikke. Her klikker jeg kun, hvis der bliver lokket med lovende rubrikker.

Medierne kan derfor med fordel kigge på nyhedsinfluencerne og lære, hvordan man udløser det menneskelige potentiale.
Sagen er jo, at medierne er fulde af mennesker – og at de mennesker faktisk er deres konkurrencefordel i en nær fremtid, hvor hovedparten af indholdet derude skabes af AI.

Selv i en virkelighed uden AI ville det give mening at skrue op for det menneskelige i serveringen af journalistikken. Men når det kommer til AI-virkeligheden, er det vel nærmest som at servere Belugakaviar i en tube Kalles Kaviar, hvis man ikke dyrker menneskeligheden bag journalistikken.

Uden nødvendigvis at gå Full Monty på TikTok, kan medierne sagtens drysse en del flere menneskekrydderier ud over journalistikken.

Det kan være som The Globe and Mail, som jeg skriver om længere nede i nyhedsbrevet, der har indført live Q&A, hvor abonnenterne kan stille spørgsmål til journalisterne – eller det kan være i andre formater, der i højere grad integrerer menneskelighed end det klassiske artikelformat gør.

Og dermed når jeg frem til min eftermiddag i går, som jeg tilbragte i Pressen i JP/Politikens Hus, hvor Nordic AI Media Summit løb af stablen for tredje gang.

Min personlige konklusion efter konferencens første dag er, at ingen medier kommer til at vinde nogen konkurrencer ved isoleret set at være bedst til AI. Dertil er der allerede for mange, der er rigtigt dygtige.

Fremtidens vindere og overlevere er derimod dem, der evner at udnytte alle talenter – herunder AI – til at forstærke det, de i forvejen er unikke med. Og det er især den menneskelige kapital og originalitet.

Hvis man blot udnytter AI til at blive en endnu mere faceless institution, vil man hurtigt opdage, at der er andre, der er mindst lige så dygtige til den disciplin.

Bruger man derimod den kunstige intelligens til at blive mere facefull, placerer man sig stærkt på egen hjemmebane. 

På CBS snakker de om det blå ocean versus det røde. Rødt for blodrødt på grund af konkurrence. Blåt for roligt og trygt farvand.

God læselyst med resten af nyhedsbrevet

Jan

PS: Læs denne uges mediestafet, som på sin egen måde også viser en journalist, der med stort mod tør være menneske.

Rystende advarsler til journalister der vil rejse ind i USA

Risikoen for at journalister bliver tilbageholdt af amerikanske immigrationsofficerer, der gennemroder ens mobil og computer, er nu så stor, at organisationen CPJ – Committee to Protect Journalist har lavet en lang guide og advarsel til udenlandske journalister, der vil rejse ind i USA.

Advarslen er især rettet til journalister, der kommer fra de 40 lande, som Trump-administrationen er tæt på at udstede generelle indrejseforbud til. Men journalister fra alle andre lande – herunder Danmark – gør klogt i læse med på de konkrete råd.

De drejer sig blandt andet om at fjerne alle fortrolige informationer fra mobil og pc før indrejsen. Gøre ens profil på sociale medier privat, fjerne biometrisk login og i det hele taget forberede sig at blive udspurgt om ens arbejde og mål med at besøge USA.

Har man dækket kontroversielle emner, som Israel eller Trump-regeringen, er man i særlig fare for at løbe ind i problemer ved grænsen.

CPJ understreger at grænsebetjentene har bemyndigelse til at gennemsøge elektroniske enheder uden nogen form for kendelse, og at de har ret til at kræve adgangskoder udleveret.

CPJ skriver, at de ikke er bekendt med, at nogen journalister endnu er blevet chikaneret ved grænsen, men de tilføjer:

“Øget grænsekontrol, inkonsekvent håndhævelse og bred skønsbeføjelse blandt grænseagenter tyder på et uforudsigeligt miljø, som berettiger proaktiv forberedelse, herunder følgende sikkerhedsforanstaltninger.”

Bloomberg Media har ifølge Semafor holdt informationsmøde for alle medarbejdere om, hvordan de skal forholde sig ved indrejse i USA. Heller ikke her, har man oplevet problemer, men udenlandske medarbejdere hos Bloomberg opfordres til at medbringe beviser på deres tilknytning til USA, som for eksempel bankpapirer og lejekontrakter på bolig.

På USAs mange studenteraviser, er det ifølge The Guardian, blevet en ting at fjerne bylines for at undgå at studenterjournalisterne kommer i uføre med myndighederne.

Googles AI Overviews skaber massivt tab af klik

Google hævder godt nok, at deres AI-genererede svar på søgninger vil skabe flere klik end tidligere, men sund fornuft og nu også forskning viser det modsatte resultat.

Faktisk reducerer AI Overviews klikraten (CTR) til det øverste søgeresultat med hele 34,5 procent. 

Det viser en ny analyse foretaget af SEO-eksperter hos Ahref. Analysen bygger på data fra 300.000 informative søgeord.

AI Overviews er endnu ikke udrullet i Danmark, men det er sandsynligt, at det meget snart sker eftersom, de nu er dukket op i flere EU-lande.

For to uger siden citerede jeg en anden undersøgelse, der viste at søgetrafikken til de 500 største nyhedssites i USA er faldet med 15 procent siden maj 2024.

The Globe and Mail har succes med spørgsmål fra læserne

Canadiske The Globe and Mail fra Toronto har lanceret et nyt format, hvor læserne regelmæssigt får mulighed for at stille spørgsmål til journalisterne, der dækker en bestemt sag.

Ifølge The Audiencer (mediet, der handler om brugerengagement) skaber formatet gevinster begge veje. 

Læserne får mulighed for at spørge ind til vinkler og nuancer i historierne, som måske ikke er blevet ordentligt fortalt, og journalisterne får indblik i, hvad der måske kunne være nye vinkler. Eller de får oplysninger, der kan bruges i deres videre journalistik.

To dage før en Q&A, opfordres læserne til at sende spørgsmål ind, men under selve livesessionen kan man også stille spørgsmål. Alle registrerede brugere kan læse med på spørgetråden, men kun abonnenter kan stille spørgsmål.

Hver tiende jordbo bruger ChatGPT hver uge

Væksten hos Openai, der står bag ChatGPT, er eksplosiv. I et liveinterview fornylig, kom CEO Sam Altman muligvis til at tale over sig eller også var det en elegant måde at prale på.

I hvert fald oplyste Sam Altman, at der nu er cirka 800 millioner brugere om ugen, og at det hastigt nærmer sig en milliard ugentlige brugere.

Seneste officielle tal fra Openai er kun tre uger gammelt og det lød på 500 millioner brugere.

“It is growing very rapidly,” lyder det fra Sam Altman.

Der er ingen tvivl om, at ChatGPT vokser voldsomt i øjeblikket, men jeg vil tillade mig en vis skepsis, eftersom der er en direkte sammenhæng mellem (påståede) høje brugertal og de konstante pengeindsprøjtninger, som Openai får og er afhængige af.

Hvad mente paven om kunstig intelligens?

Kort før Pave Frans døde udsendte Vatikanet et essay om kunstig intelligens. 

Dokumentet fremhæver, at AI har store muligheder, men aldrig kan erstatte menneskelig dømmekraft, etik og relationer. Derfor er det afgørende at styre udviklingen med menneskelig ansvarlighed og værdier, så AI tjener menneskeheden og fremmer det fælles bedste. Vatikanet kladet dette for hjertets visdom.

Fire minutter med Nola Grace Gaardmand Barsøe

Foto: DR/Agnete Schlichtkrull

Liv Latricia Habel sendte i sidste uge stafetten videre til Nola Grace Gaardmand Barsøe med disse ord:

Nola Grace Gaardmand Barsøe, som jeg mødte kort under min praktiktid i DR Nyheder. Hun er netop udkommet med dokumentarserien “Min mors apartheid” – en stærk, sårbar og ærlig fortælling, hvor hun udforsker sin mors opvækst under apartheid og den betydning, det har haft for hendes eget liv. 

Nola og hendes team formår at gøre noget meget personligt til noget, jeg tror, mange (på forskellige måder) kan spejle sig i. Jeg har ikke kunnet slippe dokumentaren siden. Den blev hængende. Det er måske det fineste, journalistik kan gøre.

Nola Grace Gaardmand Barsøe er journalist og vært på DR – Aftenshowet, Slave af Danmark, Min mors apartheid, mm. – og tidligere dagbladsjournalist på Jyllands-Posten og Information. 

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

De sidste halvandet/to år har været intense arbejdsmæssigt, da jeg ved siden af Aftenshowet først arbejdede som undersøgende vært på Slave af Danmark med rejser til både St Croix og Ghana og inspireret af dét arbejde, gik jeg (sammen med et vidunderligt hold af dygtige kvinder) i gang med en meget personlig dokumentar om min mor, som er vokset op under apartheid, og som også handler om min egen barndom præget af mine forældres misbrug. 

Jeg har haft mange overvejelser om at dele noget så personligt – især som journalist og vært på DR. Men jeg har slet ikke fortrudt. Det har været en meget rørende proces. 

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Jeg er biased, da min bedste veninde er chef for programmet – men også helt objektivt som almindelig medieforbruger elsker jeg (som alle andre) Genstart. Jeg hører det næsten hver dag – og det giver mig håb for branchen og danskernes medieforbrug, at et program, der jo handler om alt fra storpolitik og forsvarsbudgetter til blødere emner som Jussi Adlers forfatterskab eller et portræt af Danmarks ældste kvinde, kan klare sig så godt blandt lytterne. 

Det gør det, fordi de altid har den gode fortælling i centrum, og dét gir mig håb for branchen. At selv de mest tunge emner kan nå igennem lydmuren, hvis de er rigtig godt fortalt. 

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Have bedre ansættelsesvilkår – det gør mig sgu lidt harm, at så mange dygtige, hårdtarbejdende mennesker er på prekære ansættelser år efter år. Det gælder sådan set over hele branchen, og jeg tror ikke, vi får bedre journalistik ud af det – vi får bare stresssygemeldinger og utryghed. 

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Nu har jeg aldrig været en del af andre brancher, ligesom både min mand og de fleste af mine venner også er i mediebranchen, så det er svært for mig at svare kvalificeret på. På den måde er jeg selv en del af fætter-kusine festen, må jeg nok erkende. 

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Anne Albrechtsen – indtil for nyligt praktikant på DR og kort også hos os på Aftenshowet. Hun lavede tidligere i år en utrolig fin podcast hos Alt for Damerne, der hedder Mit Yngre Jeg, som tager udgangspunkt i hendes egen kvartlivskrise som ung kvinde og den bruger hun så som udgangspunkt til at lave helt utroligt nære og dybe interviews med en række seje, ældre kvinder, som hun beder om råd fra – og får på den måde også lavet nogle meget rørende og spændende portrætinterviews. 

Anne er den slags unge journalister – nysgerrig, nærværende og ihærdig – der giver mig så meget håb for fremtiden generelt – men ikke mindst for branchen.