Illustration skabt sammen med Midjourney
Godmorgen,
Først kommer tyven og stjæler fra dig, og bagefter får du tilsendt en regning for tyvens besøg.
Velkommen til nutiden – og ikke mindst fremtiden.
Nogenlunde sådan ser virkeligheden ud for medier og andre indholdsproducenter, der får uønsket besøg af AI-selskabernes webcrawlere.
Den bizarre situation er først blevet klar for mig, efter at jeg i denne uge læste en interessant artikel i Forbes om hele balladen med AI-platforme, der uden samtykke crawler blandt andre mediernes arkiver.
Selve grundkonflikten kender jeg selvfølgelig og har skrevet om den mange gange. Men at de mange besøg af robotter også ender med at koste kassen for medierne i ekstra omkostninger til båndbredde, må jeg indrømme, at jeg ikke havde tænkt over.
Ikke engang da jeg ved nytår skrev om, at hele internettet er ved at blive ommøbleret fra trafik af mennesker til robottrafik, og at en undersøgelse allerede dengang viste, at 50 procent af trafikken på nettet er robotter. En udvikling, der er i kraftig stigning.
Og ethvert besøg på en hjemmeside koster i forbrug af servere – på samme måde som når du skal betale elregningen for det lys, tyven brugte, da dit hjem blev raseret.
Tilmed er det sådan, at en forespørgsel på for eksempel ChatGPT eller Perplexity let udløser robotklik på 10-20 forskellige artikler, før den AI-sammenskrevne artikel leveres i en form, så de færreste vil have behov for at klikke ind på en af de 20 kilder.
Tilbage står en serverregning og en tabt ophavsret for dem, der havde besværet med at skabe indholdet.
“Det kommer til at koste medierne millioner,” udtaler en kilde i Forbes-artiklen, som ganske vist har en interesse i at blive mellemmand mellem medierne og AI-selskaberne, men som, uagtet dette, har en valid pointe.
Set i det lys er det let at forstå, at flere og flere mediehuse laver partnerskabsaftaler med AI-selskaberne. På den måde får de trods alt noget ud af det nye paradigme.
Men man sidder tilbage med samme følelse, som når Zelensky tvinges til at sige tak og undskyld, mens han afleverer sit lands mineraler og skal lade, som om en kapitulation er en fredsaftale.
God læselyst med resten af nyhedsbrevet.
Jan
En undersøgelse omtalt i TechRadar viser, at godt hver fjerde amerikaner har brugt ChatGPT til søgninger, som de tidligere ville have gjort med traditionelle søgemaskiner.
I UK er tallet meget lavere, og mit gæt er at danskerne ville ligge tættere på amerikanerne end britterne, hvis de var blevet spurgt.
Segmentet Zillenials er dem, der ligger lige mellem Millenials og Gen Z. Altså de cirka 30-årige.
Jeff Bezos diktat om, at debatsiderne på Washington Post fremover ikke må indeholde debatindlæg der går imod “personlige friheder og frie markeder” får abonnenter til at opsige i protest.
Ifølge NPR har 75.000 opsagt deres abonnement.
Samme artikel nævner, at 300.000 opsagde deres abonnement i efteråret, da Jeff Bezos stoppede en mangeårig tradition om at anbefale læserne at stemme på en konkret præsidentkandidat, da det stod klart, at anbefalingen ville gå til Kamala Harris.
Det er ikke så tit, jeg skriver om togmedier, men man kan lære alle steder.
Så brug lige et minut på at læse om det amerikanske medie for modeltog, Trains.com, der har fundet en effektiv måde at øge både brugerengagement og abonnementsindtægter.
Nemlig ved at tilpasse deres indhold i nyhedsbrevene til den enkelte læsers interesser.
I stedet for at vise de samme artikler gentagne gange, først på hjemmeside og derefter i nyhedsbreve, anvender de dynamiske nyhedsbreve, der personaliseres baseret på brugerens adfærd.
Dette har resulteret i en højere klikrate på 14%, hvilket, ifølge A Media Operator, er langt over branchens gennemsnit på 3,41%. Min holdning er dog, at man skal tage den slags benchmarks med et kraftigt gran salt, da to nyhedsbreve ofte er usammenlignelige.
Ved at analysere, hvilke typer tog-relateret indhold en læser interesserer sig for – for eksempel modeltog vs. branchenyheder – sikrer Trains.com, at de præsenterer nyt og relevant indhold hver gang, de udsender et nyhedsbrev.
Det reducerer afmeldinger og øger sandsynligheden for konvertering til betalte abonnenter.
Mange medier – også danske – er begyndt at anvende brugerbehov systematisk fordi forventningen er, at det øger brugernes engagement.
Nu viser en undersøgelse fra det belgiske firma Smartocto, der anvender AI til analyse af brugerbehov, at tesen holder.
Lige en kort note om brugerbehov: Tilbage i 2019 kortlagde BBC de seks grundlæggende behov, deres brugere havde. Med det som udgangspunkt, kan man tilpasse journalistikken, så den i højere grad rammer brugernes behov fremfor afsendernes behov. Det er alene et spørgsmål om, hvordan man formidler nyhederne. Ikke hvilke nyheder man bringer.
Smartocto har analyseret over 16.000 artikler fra svejtsiske Ringier Media og opdelt dem i to grupper. Dem, der har et meget klart fokus på et konkret brugerbehov, og dem, der er mere ufokuserede på brugerbehov.
Resultatet i de fokuserede artiklers favør:
34% flere læsere.
9% dybere page depth.
40% højere returning visitors.
Fire minutter med Manila Ghafuri
Foto: Line Vesterbro
Aka Hansen har sendt stafetten videre til Manila Ghafuri med disse ord:
Manila er en vigtig stemme for afghanske kvinder og har været en uundværlig talsperson for rettighederne og friheden for kvinder i hendes hjemland. Jeg har lært meget af hendes arbejde, og hun vil bringe et vigtigt perspektiv til diskussionen om medier, aktivisme og magt.
Manilla Ghafuri er projektleder, Amnesty International. Talsperson for Rapolitics. Civilsamfundsaktør. Modtager af Menneskerettighedsprisen 2022 og netop udpeget som en af årets kvinder af Dansk Kvindesamfund.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Lige nu fylder det mest at bevare håbet om fællesskab og medmenneskelighed – både i mit eget arbejde og i den verden, vi navigerer i. Jeg oplever, at vi befinder os i en tid præget af kriser, polarisering og uretfærdighed, hvor det er let at miste troen på, at vi kan ændre noget. Men det er netop dér, håbet og fællesskabet bliver vigtigst. For mig handler mit arbejde ikke kun om at sætte fokus på uretfærdigheder, men også om at skabe forbindelser, løfte stemmer og finde løsninger. Når vi står sammen, kan vi skabe bevægelser, der gør en reel forskel – og det er det, der driver mig hver dag.
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
Mennesker, der formår at opbygge håb og modstandskraft, giver mig mest håb. Det er dem, der insisterer på at nuancere samtalen, selv når det er svært, og dem, der bruger deres stemme til at samle i stedet for at splitte. Det kan være netværk som Ansvarlig Presse, der arbejder for et mere etisk og inkluderende medielandskab, eller Nasim, som skaber rum for nye stemmer og perspektiver. Det kan også være personer som Tess Gadegaard, Ronas F. Korkmaz eller Kimia Bahari, der på hver deres måde formår at holde fast i det vigtige: At holde øjnene på bolden.
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
Mediebranchen bør først og fremmest tage et opgør med sine blinde vinkler – og det starter med at opdatere kildelisterne. Det er ikke kun ansvarligt, det er nødvendigt. Hvis medierne skal afspejle det samfund, vi lever i, må de også sikre, at minoriteternes stemmer høres og repræsenteres på lige fod med alle andre.
Repræsentation er ikke kun et spørgsmål om retfærdighed, det er et demokratisk anliggende. Når bestemte stemmer systematisk udelades, bliver vores samfundsfortælling skæv, og det skaber mistillid. Desuden bør medierne tage et større ansvar for, hvordan de vinkler historier, særligt når det kommer til sårbare grupper. Der er et kæmpe ansvar forbundet med at formidle virkeligheden – og det ansvar skal tages alvorligt.
Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
Mediebranchen kan lære meget af organisationer, der aktivt arbejder med intersektionalitet og inkluderende praksisser. Et eksempel er Another Life, der både i deres interne arbejde og i deres formidling har skabt en model for, hvordan man kan tænke mangfoldighed ind som en integreret del af sin struktur – og ikke som et add-on. De formår ikke blot at arbejde på tværs af sociale og kulturelle skel, men også at videregive deres viden og metoder til andre. Medierne kunne lære af deres tilgang til inddragelse og ansvarlighed, så journalistikken bliver en platform, hvor flere kan komme til orde, i stedet for en eksklusiv klub for de samme få stemmer.
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Jeg synes, at Tarek Ziad Hussein, der er direktør for Dansk Flygtningehjælp Ungdom (DFUNK), bør svare på disse spørgsmål. Han er et stort forbillede for mig, fordi han ikke bare taler om solidaritet – han praktiserer den. Han har vist, at det er muligt at skabe reelle forandringer for unge med flygtningebaggrund gennem inkluderende fællesskaber og politisk påvirkning. Det kunne også være interessant at give plads til de fællesskaber, han arbejder tæt sammen med – for forandring sker sjældent alene, men gennem netværk, samarbejde og vedvarende engagement.
En robot i et større dansk mediehus er gået amok og har afmeldt dette nyhedsbrev for 93 medarbejdere.
Ja, du læste rigtigt.
For at undgå scam og spam er det mere og mere almindeligt, at større organisationer åbner indkomne nyhedsbreve og emails og klikker på diverse links, før de frigives til medarbejderne.
Men robotten i dette mediehus er gået skridtet videre og har også klikket på afmeld for 93 medarbejdere, som var faste kernelæsere af dette nyhedsbrev.
Jeg har naturligvis henvendt mig til mediehuset, som nu er ved at undersøge sagen, og jeg forventer, at den bliver løst.
Men problematikken er meget større end dette konkrete uheld. For alle medier satser hårdt på nyhedsbreve, og hvis den strategi smadres af lidt for emsige robotter, falder den meget hårdt til jorden.
Jeg har skrevet om sagen på Linkedin med flere detaljer og her vil jeg også følge op på sagen, hvis du er nysgerrig.