Er du slave af gode eller dårlige data?

Screendump fra mit nyhedsbrevssystem

Godmorgen, 

Ligesom de fleste andre i mediebranchen, er jeg slave af data og statistikker. 

Men jeg prøver kun at være afhængig – og dermed lade mig styre – af data, der rent faktisk skaber mening for de mål, jeg har.

Hvis vi isolerer min business til dette nyhedsbrev, ønsker jeg naturligvis at nå ud til flest mulige, der bliver glade og tilfredse med mit arbejde.

Sådan er det nok for de fleste udgivere, og det oplagte er derfor at måle succesen på antal tilmeldte, og på hvor mange der åbner nyhedsbrevet – den såkaldte åbningsrate. 

Men sandheden er, at den slags data risikerer at sløre mit syn og skabe en forkert bevidsthed om succes – eller mangel på samme.

Antal tilmeldte er sådan set en fin målestok, og bestemt ikke en faktor, jeg kan ignorere. Men det er også et lidt overfladisk tal, som dybest set kun demonstrerer, hvor effektive mine tilmeldingsbokse er. 

Det skaber jo ingen værdi for nogen, at have tilmeldte, hvis de ikke læser med.

Så er åbningsraten måske bedre, tænker du? 

Ja, på en måde, men ligesom med sidevisninger på hjemmesider, er det også et overfladisk mål, som kun fortæller, at folk har klikket. Ikke om de har fået noget ud at deres tid og anstrengelser. 

Lidt firkantet kan man sige at åbninger/sidevisninger er et succestal for hvor gode emnefelter eller overskrifter er.

Helt så firkantet er det dog ikke, da de fleste trods alt stopper med at klikke og åbne på et tidspunkt, hvis de er blevet skuffet tilpas mange gange tidligere.

Så hvad måler jeg så på?

Jeg er så heldig, at mit nyhedsbrevssystem forærer mig en løbende oversigt over, hvor engagerede du og de andre læsere er. Hvor stor er gruppen af modtagere, der åbner ofte, nogle gange eller aldrig.

Det er et tal, jeg kan bruge til at styre efter. 

Jeg noterer det med jævne mellemrum på min tavle, og jeg arbejder hele tiden på, at den eksklusive gruppe af læsere, der åbner flere end 50% af de nyhedsbreve, de modtager, vokser. 

Det er mennesker, som jeg vil betegne som kernelæsere, og jeg håber, du er en af dem. 

Antallet af kernelæsere siger en hel del om den relation, der skabes mellem afsender og modtager og som måske er en af de vigtigste faktorer i bæredygtige udgivelser.

Alt dette kom jeg til at tænke på, fordi jeg faldt over et interessant opslag på Linkedin fra en direktør i et firma, der har skabt et værktøj til at måle alt det, der ikke er let at måle, men som til gengæld tæller.

Om værktøjet er godt eller dårligt, aner jeg ikke, men direktøren, som hedder Heiko Scherer, skrev en virkelig overbevisende forklaring på, hvorfor den klassiske måde at måle sin succes på, har spillet fallit.

Lidt hurtigt parafraseret:

Selv om mange medier stadig måler succes på rækkevidde og trafik, er det ikke nødvendigvis udtryk for reel betydning eller relation. Ægte værdi opstår, når læsere engagerer sig og føler tilhørsforhold – de vender tilbage, deltager og forbinder sig. Medier bør derfor flytte fokus fra overfladiske metrikker til dybe, bæredygtige relationer. Det handler ikke kun om at nå ud – men om at blive hængende.

Gentager: Det handler ikke kun om at nå ud – men om at blive hængende.

Det sidste er flere og flere selvfølgelig enige i. Men, hvis vi fortsat måler efter overfladiske trafiktal, så når vi ikke vores mål. 

Man bliver jo som bekendt, hvad man måler.

-.-

Jeg har ret meget i hænderne i denne uge, så derfor er nyhedsbrevet ikke langt. Men selvfølgelig bliver du ikke snydt for denne uges udgave af mediestafetten. 

God læselyst.

Jan

Snakkegenerator virker nu på dansk

Det vakte stor opmærksomhed, da Googles NotebookLM for syv måneder siden lancerede deres samtalegenerator. Med et snuptag kunne vi skabe rimelig solide podcast på baggrund af rapporter eller andet indhold, som vi fodrede NotebookLM med.

Men de var kun på amerikansk. Og endda meget amerikansk.

Lige indtil nu, hvor de fra dags dato også taler dansk.

Jeg har testet funktionen med en ret spændende rapport om klimaopfattelser i otte lande fra Reuters Institute for the Study of Journalism. 

Her dykker de to værter – en kvinde og en mand – blandt andet ned i det interessante begreb klimaopfattelsesinerti. 

Det dækker over, at vores engagement i klimaspørgsmål er stagnerende (ifølge rapporten) til trods for, at klimaudfordringerne er gallopperende.

Med hensyn til kvaliteten af samtalen, synes jeg, at de to værter kommer godt igennem snakken efter en lidt tung start de første 30 sekunder. 

Jeg kommer næppe til at udgive den slags podcast, men det bliver en nyttig hjælper i det daglige, når jeg vil konsumere større informationsmængder mens jeg fikser andre ting eller går ture i forårssolen.

GENBRUG: hvis du har lyst til at kommentere, har jeg også slået det op på Linkedin

Fire minutter med Anne Albrechtsen

Nola Grace Gaardmand Barsøe sendte i sidste uge stafetten videre til Anne Albrechtsen med disse ord:

Anne Albrechtsen – indtil for nyligt praktikant på DR og kort også hos os på Aftenshowet. Hun lavede tidligere i år en utrolig fin podcast hos Alt for Damerne, der hedder Mit Yngre Jeg, som tager udgangspunkt i hendes egen kvartlivskrise som ung kvinde og den bruger hun så som udgangspunkt til at lave helt utroligt nære og dybe interviews med en række seje, ældre kvinder, som hun beder om råd fra – og får på den måde også lavet nogle meget rørende og spændende portrætinterviews.

Anne er den slags unge journalister – nysgerrig, nærværende og ihærdig – der giver mig så meget håb for fremtiden generelt – men ikke mindst for branchen. 

Anne Albrechtsen er nyuddannet freelance journalist og aktuel med podcasten, Mit Yngre Jeg.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Jeg er lige startet på 2. sæson af min podcast “Mit Yngre Jeg”, som udgives i samarbejde med ALT for damerne og GirlTalk. Lige nu fylder det at sende forespørgsler til gæster. Det er både spændende at starte et nyt projekt, og jeg er altid nervøs for, om det hele går op i en højere enhed.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Mine veninder fra Journalisthøjskolen giver mig håb – vi blev færdige i sommer, og det er ikke givet, at man får et arbejde, når man er færdiguddannet. Alligevel ser jeg dem hver dag kæmpe for at lave god journalistik. 

Jeg bliver også håbefuld, når folk af højere rang i branchen giver sig tid til at spare. Det har haft kæmpe betydning for mig, at kollegaer, værter, redaktører og chefer har sat tid af og hjulpet mig på vej. 

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Jeg har flere gange oplevet, at historierne på redaktionsmødet ikke matcher det, mine venner interesserer sig for. I kampen om forbrugerens opmærksomhed, tror jeg, det er vigtigt, at vi gør en dyd ud af at forstå den unge målgruppe – og samtidig gør komplekse emner som politik og klima relevante og nærværende for dem. Hvilket selvfølgelig er lettere sagt end gjort…

Hvad kan mediebranchen lære af andre brancher? 

Jeg er ung og stadig forholdsvis grøn i branchen, så det er svært at sige præcist, hvad mediebranchen kan lære af de brancher, jeg ellers har begået mig i. Men jeg forestiller mig, at der er inspiration at hente, når det kommer til bedre ansættelsesvilkår og deraf en mere stabil og tryg arbejdskultur. 

Hvem bør svare på spørgsmålene i næste uge? 

Stafetten gives videre til Lærke Kløvedal. Jeg kender ikke Lærke personligt, men jeg kender hende alligevel. Som så mange andre lytter jeg med, når Lærke siger “jeg starter, hvor du starter”, og hun tager kendte gæster gennem deres sidste måltid. Med andre ord, så er hun stifter af et genialt koncept og laver portrætinterviews på et niveau, som jeg selv en dag håber på at komme til at mestre.