Fire minutter med Isabella Alonso de Vera Hindkjær

Jakob Sheikh sendte i sidste uge stafetten videre til Isabella Alonso de Vera Hindkjær med disse ord:

Isabella Hindkjær, som er chef på P3. Jeg kender hende ikke personligt, men synes, at hun som en af de få chefer i mediebranchen har evnet – og turdet – at sætte ord på eksempelvis mediernes forestillede neutralitet og mediernes snævre forståelse af diversitet. Uanset hvad man måtte mene, er det forfriskende, når bærende stemmer indefra tør holde et spejl op for egen branche.

Isabella Alonso de Vera Hindkjær er chef for P3 – TV, radio og podcast.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden? 

Jeg er for nylig tiltrådt som chef for DR UNG TV. Det er et kæmpe privilegie at lære et hold at kende, som består af så mange dedikerede, erfarne og vildt dygtige mennesker, der brænder for at give P3’s målgruppe de bedste TV-oplevelser.

Det der fylder mest på tværs af hele P3 er, hvordan vi i en tid med ændrede brugervaner skal skabe synergier og brugerrejser på tværs af vores platforme og på den måde sikre, at vi kan samle unge danskere om vigtige samtaler.  

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb? 

De unge – P3’s målgruppe! Den sværeste og bedste målgruppe i verden. Det er aldrig nogensinde kedeligt at arbejde med brugere, der er nådesløst kræsne og jagter mening.

Det gælder også de unge, der træder ind i vores branche netop nu og er godt i gang med at revolutionere den. For nylig havde jeg æren af at holde afgangstale for den seneste årgang af dimittender på DMJX – og dét giver i den grad håb!

Jeg køber ikke den der fortælling om, at Gen Z skulle være besværlige eller dovne. Udover at de selvfølgelig er lige så forskellige som mennesker i alle andre generationer, så er de – hvis man endelig skal generalisere – drevet af formål, retfærdighed og meningsfulde arbejdsfællesskaber. Kom nu lige, det har da aldrig været sjovere at være chef 😊

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes? 

Jeg tror, vi i hele branchen kan blive bedre til at modtage feedback og invitere brugerne ind i de redaktionelle overvejelser og valg, vi foretager. Også, når vi begår fejl.  Det er en vild verden og en vild tid at drive medievirksomhed i. Vi kommer til at stå på ukendt territorie, og vi skal træffe nye, svære beslutninger. Det tror jeg, vi med fordel kan være mere transparente omring – også når vi ikke lykkes.   

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Vi er en branche, der står på en stolt faglig tradition og selvforståelse – og det er smukt – men det gør også, at her nogle gange kan føles lidt trangt. Vi ligner hinanden ret meget – både hvad angår faglighed og perspektiv. Og der er også stadig en del beslutninger, der kan blive truffet måske lidt for meget på kloge maver og ”plejer”.

Men jeg oplever også en branche, som på flere stræk er i gang med at åbne sig mod verden. Vi er i gang med at forstå, hvorfor et redaktionelt miljø skal bestå af mange fagligheder og baggrunde, og at vi er nødt til at arbejde med en anden tilgang til fx data, produktudvikling og mangfoldighed.

Det er fedt – ikke kun fordi det gælder fagets overlevelse, men også fordi det skaber nogle sjovere og rigere arbejdsfællesskaber.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge? 

Lucia Odoom, som er en af vor tid skarpeste kulturformidlere og en fra min egen generation, som jeg altid har beundret for hendes evne og mod til at gøre faget til sit eget. Hendes betragtninger og analyser er altid interessante – både fordi hun er så sjældent eminent en formidler, men også fordi hun tør gå uforfærdet kritisk til fx sit eget fag og alle mulige gængse forestillinger om, hvad kulturkritik skal være og kunne.