Connect with us

Medieøkonomi

Tidsbegrænsede smagsprøver øger salg af svenske aviser

MittMedias 20 aviser har hård betalingsvæg. Men den første time en artikel er publiceret, kan du få lov at læse den. Det øger salget med 20 procent.

Udgivet

den

MittMedias 20 aviser har hård betalingsvæg. Men den første time en artikel er publiceret, kan du få lov at læse den. Det øger salget med 20 procent.
Foto: Toby Bradbury/Flickr

Langt de fleste medier er enige om, at det er nødvendigt at uddele smagsprøver for at lokke potentielle læsere til at betale.

Nogle kører med et mix af gratis indhold og betalt indhold, nogle vælger at uddele et antal gratis artikler om måneden og MittMedia, der udgiver 20 regionale og lokale medier i Sverige, har opfundet deres helt egen model:

I den første time efter en artikel er publiceret er den gratis, men når de 60 minutter er gået, klapper betalingsvæggen i. Den model har vist sig så effektiv, at den har øget salget af abonnementer med hele 20 procent.

Kernen i MittMedias model er, at deres data viser, at sidevisningerne peaker når en artikel er cirka 60 minutter gammel, men at den store strøm af læsere først dukker op i timerne og dagene efter.

Derfor er de 60 minutter, det rigtige sted at lukke betalingsvæggen ned. På den måde sikrer MittMedia, at maksimalt mange får gratis smagsprøver samtidig med at majoriteten af læsere kun får adgang, hvis de betaler.

Ifølge Digiday har de tidsbegrænsede smagsprøver øget salget af abonnementer med 20 procent.

En effektiv sideværdi ved den tidsbegrænsede gratis adgang er, at de virker som triggere til at læse artiklerne. Når man besøger en af deres aviser og ser de grønne provläs, der langsomt, men sikkert tæller ned, får man, hvis man bare har den mindste smule jydsk blod i årene, lyst til at skynde sig at klikke mens tid er.

Tjek selv for eksempel Sundsvalls Tidning

MittMedia er iøvrigt kreative hele vejen igennem salgstragten. Når man klikker på en artikel, der er blevet låst, får man et tilbud om et abonnement til kun en svensk krone for den første måned.

Men de lægger maksimalt pres på ved at tilføje, at tilbuddet kun bliver givet en gang per person. Så det er nu eller aldrig. (tilbuddet kan dog genskabes ved at man sletter sine cookies, men det oplyser MittMedia naturligvis ikke)

MittMedia er interessante på mange andre fronter også. Blandt andet er de first movere i brug af personalisering og robotartikler. Medietrends skrev for nylig en detaljeret beretning om det svenske succesprojekt.

LÆS: Robotter og personalisering får abonnenterne til at holde fast i svenske lokalmedier

Medieøkonomi

Høje læsetider øger risiko for at droppe abonnementet

Medier, der vil holde fast i deres betalende læsere, skal hjælpe dem til at skabe gode læservaner fremfor højt tidsforbrug. Det konkluderer analyse af flere års læserdata fra tre mediehuse.

Udgivet

den

Høje læsetider øger risiko for at droppe abonnementet
Foto: HopeMedia Stock Photography

Hvis abonnenterne bruger lang tid på mediernes websites, opfattes det oftest som en indikator på, at læserne kan lide, hvad de får. Men faktisk er det i mange tilfælde et signal om, at de er på vej til at opsige deres abonnement.

Det er den mest overraskende konklusion i en ny og meget tilbundsgående analyse af flere års læserdata fra tre amerikanske mediehuse. Men flere andre pointer er med til at tegne et helt nyt billede, af hvordan medier, der går fra annonceøkonomi til primært abonnementsindtægter, skal måle sig selv og udvikle deres strategi.

Undersøgelsen

Forskere fra Northwestern University’s Medill School of Journalism, The Spiegel Research Center og Knight Lab har modtaget og knækket flere års anonyme læser- og abonnementsdata fra Chicago Tribune, Indianapolis Star, and San Francisco Chronicle. En massiv bunke data på ialt 13 terrabyte.

Projektets mål er at blive klogere på, hvorfor nogle læsere bliver kernelæsere og at forudse hvorfor, hvornår og hvem der opsiger abonnementet. Projektet er berammet til at køre i to år, og pointerne der optræder i denne artikel, skal opfattes som en midtvejsstatus. De er dog baseret på så store datamængder, at de næppe ændres. Men yderligere analyser kan forhåbentligt give mere detaljerede forståelser af pointerne.

Fire pointer

  1. Det bedste måde at undgå, at læserne opsiger abonnementet er, hvis de udvikler stabile og frekvente læservaner. Forskerne udpeger især nyhedsbreve som vigtige værktøjer til at skabe de ”gode læservaner”.
  2. Læsere, der ofte kommer via sociale medier og som har mange sidevisninger er svære at sælge abonnementer til, og hvis de har abonnementer, er de i høj risiko for at opsige dem. Forskerne peger på, at det kan skyldes, at de konsumerer store mængder indhold, som de typisk også vil kunne finde på andre medier.
  3. Godt brugerdesign, hurtige mobilsites og få forstyrrende annoncer bidrager til at læserne holder fast. Fx viser det sig, at læsere med adblockere oftere opsiger abonnementet end dem uden, og det tolker forskerne som et tegn på, at de har haft dårlige oplevelser med annoncer.
  4. På to af de tre medier stiger risikoen for at læserne opsiger abonnementet, hvis de bruger meget tid på websitet. Forskerne vurderer, at læserne oplever det som tidspilde og at de måske søger hen, hvor de kan blive informeret hurtigere og mere effektivt.

Især den overraskende konklusion om det høje tidsforbrug får forskerne til at tale om behovet for udvikling af helt nye fortælleformater, der har som mål at orientere hurtigt, overskueligt og gerne i småbidder. Denne artikels opbygning, kunne være et eksempel på det.

Centralt i de gode læservaner og den hurtige og overskuelige orientering, står de regelmæssige nyhedsbreve. De må meget gerne være skrevet i en form, så abonnenterne får mest mulig information i selve nyhedsbrevet og ikke behøver at klikke over på websitet.

Den strategi har danske Mandag Morgen netop kastet sig ud i med daglige briefs til de betalende læsere. Her dissekerer redaktionen hver dag en af MMs lange artikler, så abonnenterne får alle væsentlige pointer selvom de måske ikke har tid til at læse selve artiklen.

Nyhedsbrevene fra amerikanske Axios er også eksempler på nyhedsbreve, der fortæller hele historien ved hjælp af meget informerende mellemrubrikker og som ikke blot teaser æserne til at klikke over på et website.

Forskerne peger også på:

  • Kloge (lokal)medier finder ud af, hvad der er virkelig vigtigt for deres læsere. Hvis mediet identificerer det særlige stof, kan de også overveje at kapitalisere yderligere på det ved fx at sælge det særskilt. Læs: Medier sælger sig selv i skiver.
  • Sidevisninger er døde målenheder. Med mindre ens primære indtægter kommer fra annoncevisninger, giver det ikke mening at stirre på sidevisninger. Pageviews er so much last year.

Kort sagt

Det gælder om at styrke relationen til læserne, så de bruger mediet ofte og oplever værdien på den mindst besværlige måde. Overskuelighed serveret det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, er nøglen til succes. Og der har nyhedsbreve særlige kvaliteter. Apps kan lidt det samme, men har en højere startudfordring for de fleste.

Kilder til denne artikel

Denne artikel er skrevet på baggrund af denne podcast og artikel fra Journalism.co.uk og denne artikel fra NiemanLab.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu