Connect with us

Medieøkonomi

Tidsbegrænsede smagsprøver øger salg af svenske aviser

MittMedias 20 aviser har hård betalingsvæg. Men den første time en artikel er publiceret, kan du få lov at læse den. Det øger salget med 20 procent.

Udgivet

den

MittMedias 20 aviser har hård betalingsvæg. Men den første time en artikel er publiceret, kan du få lov at læse den. Det øger salget med 20 procent.
Foto: Toby Bradbury/Flickr

Langt de fleste medier er enige om, at det er nødvendigt at uddele smagsprøver for at lokke potentielle læsere til at betale.

Nogle kører med et mix af gratis indhold og betalt indhold, nogle vælger at uddele et antal gratis artikler om måneden og MittMedia, der udgiver 20 regionale og lokale medier i Sverige, har opfundet deres helt egen model:

I den første time efter en artikel er publiceret er den gratis, men når de 60 minutter er gået, klapper betalingsvæggen i. Den model har vist sig så effektiv, at den har øget salget af abonnementer med hele 20 procent.

Kernen i MittMedias model er, at deres data viser, at sidevisningerne peaker når en artikel er cirka 60 minutter gammel, men at den store strøm af læsere først dukker op i timerne og dagene efter.

Derfor er de 60 minutter, det rigtige sted at lukke betalingsvæggen ned. På den måde sikrer MittMedia, at maksimalt mange får gratis smagsprøver samtidig med at majoriteten af læsere kun får adgang, hvis de betaler.

Ifølge Digiday har de tidsbegrænsede smagsprøver øget salget af abonnementer med 20 procent.

En effektiv sideværdi ved den tidsbegrænsede gratis adgang er, at de virker som triggere til at læse artiklerne. Når man besøger en af deres aviser og ser de grønne provläs, der langsomt, men sikkert tæller ned, får man, hvis man bare har den mindste smule jydsk blod i årene, lyst til at skynde sig at klikke mens tid er.

Tjek selv for eksempel Sundsvalls Tidning

MittMedia er iøvrigt kreative hele vejen igennem salgstragten. Når man klikker på en artikel, der er blevet låst, får man et tilbud om et abonnement til kun en svensk krone for den første måned.

Men de lægger maksimalt pres på ved at tilføje, at tilbuddet kun bliver givet en gang per person. Så det er nu eller aldrig. (tilbuddet kan dog genskabes ved at man sletter sine cookies, men det oplyser MittMedia naturligvis ikke)

MittMedia er interessante på mange andre fronter også. Blandt andet er de first movere i brug af personalisering og robotartikler. Medietrends skrev for nylig en detaljeret beretning om det svenske succesprojekt.

LÆS: Robotter og personalisering får abonnenterne til at holde fast i svenske lokalmedier

Medieøkonomi

Danskernes lyst til at betale for digitale nyheder er frosset fast

Mens vores nabolande har verdensrekord i abonnenter er andelen af danskere, der betaler, ikke vokset i fire år. Risiko for digitalt nulsumsspil

Udgivet

den

Foto: GraceOda/Flickr

Kun 15 procent af danskerne betaler for journalistik på nettet. Det står i skærende kontrast til vores naboer i Sverige og Norge, hvor henholdsvis 27 og 34 procent betaler for digitale nyheder.

Det danske efterslæb forværres yderligere af, at der ikke er meget, der tyder på bedre udvikling. Således har andelen af betalende danske, digitale mediebrugere ligget konstant på 15 procent i de fire år, hvor Reuters Institute for the Study of Journalism har målt på dette spørgsmål.

Til sammenligning har Norge og Sverige i den samme periode nydt momentum og oplevet, at de betalende digitale nyhedsbrugere i begge lande er steget med syv procentpoint.

Det fremgår af den årlige Digital News Report, som netop er udgivet med både et internationalt hovedfokus og delrapporter for de enkelte lande.

Konstateringen af, at der ikke sker en stigning i Danmark og i mange andre lande i undersøgelsen, får forfatterne af hovedrapporten til at spekulere i, at den øvre grænse for, hvor mange man kan få til at betale, er ved at være nået.

Den pessimisme bestyrkes af, at flertallet af de (få) der betaler kun betaler for et abonnement. Og selv, når man zoomer ind på dem, der er mest nyhedshungrende, er rigest eller har den højeste uddannelse, så har hovedparten (54-56 procent)i den internationale del af undersøgelsen kun et abonnement.

I den danske del af undersøgelsen, er data ikke brudt ned på uddannelse, økonomi eller interesse for nyheder, men hele 68 procent af dem, der betaler har kun et abonnement og forfatterne nævner, at selv højtuddannede danskere er mindre tilbøjelige til at betale for digitale nyheder end lavt uddannede finnere.

Ser man på svenskere og nordmænd har de også langt flere abonnementer per snude end danskerne

Undersøgelsen viser også, at befolkningens prioritering af nyheder ligger lavt. Når de bliver bedt om at svare på, hvilken type digitalt abonnement de ville vælge, hvis de kun måtte vælge et, peger langt de fleste på streamingtjenester, som Netflix, HBO og Spotify.

Der er ikke oplyst data på den danske del af undersøgelsen, men her de internationale.

I den danske rapport gisnes der om de store forskelle mellem Danmark og de nordiske naboer. Blandt andet peger forfatterne på flere fleksible abonnementstyper i Norge med muligheder for køb af dagspas.

Der er næppe tvivl om, at en større mangfoldighed af abonnementer eller mulighed for enkeltstående køb, kan få flere til at betale for digital journalistik. Men en oplagt forklaring på forskellen mellem Danmark og Norden kunne også være geografiske forskelle og et langt større behov for regionale nyheder i Norge og Sverige.

Bottom line er, at undersøgelsen indikerer, at loftet for, hvor mange danskere, man kan lokke til at betale, allerede er nået og at der blandt dem, der vil betale, ikke er den store vilje til at betale for mere end et abonnement.

Geografiske forskelle er svære at gøre noget ved, men udvikling af mere fleksible abonnementsmodeller, der loyalt tager hensyn til de potentielle kunders prioriteter, kan der arbejdes med.

Ellers ligner det danske abonnementsmarked mere og mere et nulsumsspil, hvor fremgang hos et medie forudsætter tilbagegang hos et andet.

Læs dansk delrapport

Læs international rapport

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Google tjener 31 mia. kr på mediene. Det anslår News Media Alliance i en analyse, som dårligt nåede at blive publiceret, før den blev kritiseret af blandt andet Google og faktisk også flere medier. Mens Google kalder regnestykket noget, der kunne være på bagsiden af en kuvert, betegner fx Slate det som ”flimsy” – News Media Alliance.

Mikrobetalingspioner stopper mikrobetaling. Den hollandske nyhedsaggregator Blendle, der har været kendt for at sælge artikler i løsvægt indstiller styksalget. Fremover vil de i stedet satse 100% på deres Spotify for news-model, hvor kunderne betaler et abonnement på 9,99 euro om måneden og så får fri adgang til en lang række artikler fra udvalgte betalingsmedier – NiemanLab

Google opdatering halverer Daily Mails søgetrafik. Den 3. juni gennemførte Google en ordinær opdatering af deres søgealgoritme, og det har foreløbigt kostet dyrt hos Daily Mail, der oplever en halvering af deres søgetrafik. Medietrends har forhørt sig hos flere danske medier, men ingen har oplevet det samme – Pressgazette

Bliv klogere på Facebooks globale valuta i næste uge. Det har kimen til en altomfattende disruption af den digitale verden og en hel del mere, når Facebook lancerer en global kryptovaluta. Hidtil har det været ventet, at det først sker i 2020, men nu står det klart, at Facebook allerede i næste uge vil løfte sløret for deres planer for den kommende valuta kaldet Libra – Techcrunch

Hvad betyder Libra for medierne? Umuligt at svare på. Men ædruelige mennesker spekulerer på, at det kan sætte gang i indholdssalg på Facebook og måske/måske ikke kan det kickstarte mikrobetaling af journalistik – Medietrends

Andre læser lige nu