Hvorfor blev centrum-højre til en bred midte?

llustration skabt sammen med ChatGPT

Vi behøver ikke gøre noget større nummer ud af det, men hvorfor bliver en regering med deltagelse af SF, Socialdemokraterne, Radikale og Moderaterne hele tiden kaldet en centrum-venstre regering, mens en regering med deltagelse af S, R , M, V og K er en bred midterregering?

Venstre og konservative er vel lige så blå, som SF er røde, og ergo bør det hedde en centrum-højre regering.

Ord og spin former vores opfattelse af politik. Når en regering med SF betegnes som centrum-venstre, accepterer vi uden tøven, at SF trækker tyngdepunktet mod venstre. 

Men når Venstre og Konservative indgår i en regering, lader højredrejningen tilsyneladende til at forsvinde ud af sproget, og vi er tæt på at se den mulige (brede midter-)regering som en neutral størrelse. Noget der lyder ansvarligt, voksent og pragmatisk.

Hvorimod højre og venstre lyder konfliktorienteret og ideologisk.

Men det er jo newspeak, hvis medier og kommentatorer overtager et sprogbrug som er substantielt misvisende. Så skal vi ikke bare stoppe det med det?

God læselyst med resten af nyhedsbrevet

Jan

AI-genereret podcast udgår 39% af nye podcast

Du har sikkert hørt om AI-slop, nu kommer podslop, som er AI-genererede podcast. 

Ifølge Podcast Index, der kortlægger mængden af nye podcast, var hele 39% af nyoploadede podcast i sidste uge skabt af AI.

Noget af det er sikkert decideret sjask og lever dermed fint op til betegnelsen Podslop, men jeg tænker også, at der kan være hypernichede produktioner imellem, som nok er AI-genererede, men som har en høj kvalitet og ikke mindst værdi for deres små målgrupper.

Apropos målgrupper..

Så blev jeg begejstret, da jeg så de fem læserløfter som det kommende Stockholm-nyhedsbrev 08 (se nyhedsbrevet sidste uge) stiller i udsigt.

Særligt nummer tre giver så utrolig god mening i en verden, hvor der ikke er mangel på nyheder eller indhold.

1. Vi undersøger, afslører og forklarer hvorfor – ikke bare hvad. Vi fortæller, hvad det betyder for dig, hvem der profiterer på det, og hvad der sker efterfølgende.
2. Vi finansieres af dig – ikke af ejere med dagsordener. Ingen koncernchef bestemmer, hvad vi skriver om. Ingen algoritme afgør, hvad du får lov at læse. Du er vores eneste opdragsgiver.
3. Du er ikke vores målgruppe – du er en del af redaktionen. Du er med til at påvirke, hvad vi gør, og hvor vi graver. I en branche, der ser sine læsere som trafik, bygger vi 08 sammen med dig og omkring dig.
4. Vi respekterer din tid (og din indbakke). En gang om ugen direkte i din mail. Ikke mere – medmindre der sker noget stort. Vi lover aldrig at sende noget bare for at sende noget.
5. Vi guider dig gennem din by. Hvad du ikke må gå glip af i weekenden. Hvad der åbner, lukker og forandrer sig.

Ups, New York Times i AI-bommert

I en artikel om canadisk politik citerede New York Times en oppositionspolitiker for et citat, som rent faktisk var et AI-sammendrag og altså ikke noget, som politikeren havde sagt.

Fire minutter med Søren Pedersen

Foto: Jes Roger Pedersen

Valdemar Osted sendte i sidste uge stafetten videre til Søren Pedersen med disse ord:

Jeg sender stafetten videre til Søren Pedersen / Systemaddict, fordi han er uovertruffen i at se medierne fra et teknologisk perspektiv – og fordi han måske er en af dem, der bedst forstår den nye medievirkelighed, vi står i, nu tilsat utroligt store mængder AI.

Søren Pedersen er selvstændig AI-arkitekt. Tidligere har han været chefudvikler på ekstrabladet.dk og senest digital udviklingschef for TV2 Regionerne.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Jeg er i gang med at forberede en opgradering af et større dansk medie fra et ældre CMS til en 100 % AI-udviklet platform. Det er nok et af de allerførste større projekter i medieverdenen, hvor der ikke bliver skrevet en eneste linje kode i hånden. Digital udvikling er i øjeblikket udsat for en gutenbergsk revolution, hvor absolut alt er under hastig forandring, men det føles stadig lidt som en hemmelighed, som alt for få har kendskab til.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Jeg har været så heldig at tilbringe en del tid med Dagbladet Information her i 2026. At få lov at gå rundt i de snørklede gange i St. Kongensgade var en ungdomsdrøm, som gik i opfyldelse.

Alt, hvad der sker i det hus, oser af kvalitet og dedikation til journalistikken. For mange kan det virke støvet og anakronistisk, men jeg bliver mere og mere sikker på, at de har en fantastisk fremtid for sig, hvis de nu bare kunne stjæle lidt af Zetlands oompff.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Medier bruger helt generelt ALT for mange penge på ting, som skulle have været brugt på journalistik. Legacy-systemer og dårlige arkitektoniske valg sluger det ene redaktionelle årsværk efter det andet. 

Jeg kan godt frygte, at der i toppen af kransekagerne sidder chefer, som ikke har tilstrækkelig viden om, hvor gigantisk en digital forandring vi befinder os i, og jeg er heller ikke sikker på, at IT- og udviklingsafdelinger er gode nok til at fortælle dem det (bevidst eller ej). Min anbefaling er, at de øverste chefer smider berøringsangsten og forlanger optimeringer her og nu.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Det er svært at generalisere, men mine oplevelser på tværs af de fleste større medier i Danmark er, at der ofte er store udfordringer i forhold til kommunikationen på tværs af afdelinger. 

Sat på spidsen er journalister ikke vilde med IT og salg, og IT og salg er bestemt heller ikke vilde med journalister. Følelsen af et fælles mål og den interne respekt er stærk hos opkomlinge som Zetland, og det skal de gamle medier lære af – hurtigt. Så det handler ikke så meget om branche, men mere om kultur og modet til forandring.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg vil gerne sende stafetten videre til Andreas Marckmann, som er en af de topchefer, der ikke er bange for at lave forandringer. I disse år er han på turné blandt fagblade, hvor han laver den ene succes efter den anden. Jeg gætter på, at han inden længe lander en tung post i de mere traditionelle medier, og jeg glæder mig meget til at se, hvad han kan udrette her, og hvordan han i det hele taget ser på fremtiden.