Ugens gode nyhed kommer fra DMJX, der har undersøgt de unges medievaner og forhold til etablerede medier.
Hvad angår det første er der ikke de store overraskelser.
De unge (18-35 år) er ligesom os andre alt for afhængige af skærme og synes selv de bruger for megen tid på at scrolle.
Men når det kommer til deres forhold til professionelle nyhedsmedier, er den positive konklusion, at de også her er præcis lige så godt skolet, som resten af befolkningen.
Eller de er pissegodt medieopdraget, som Søren Schultz Jørgensen – den ene af de to forskere bag projektet – uden tvivl vil påpege, når han senere i dag fremlægger resultaterne sammen med Signe Kammersgaard Müller, undersøgelsens anden forsker.
Naturligvis med reference til Mattias Tesfaye og hans frit opfundne diagnose – PDO, Pisse Dårligt Opdraget.
Når man stiller de unge over for en stribe vigtige idealer, svarer de nærmest på decimalen det samme som resten af befolkningen.
”Man bør følge med i nyhederne fra professionelle nyhedsmedier” – enig, siger 90 procent af de unge. (93% blandt dem over 35 år)
”Det er vigtigt at opsøge viden fra andre kilder end dem, man får gennem sit feed” – enig, siger 98 procent af de unge. (99% blandt dem over 35 år).
”Man bør tjekke om en nyhed er troværdig, før man poster, liker, deler eller kommentarer” – enig, siger 97 procent af de unge. (98% blandt dem over 35 år).
”Det er vigtigt, at man bruger tid på at lytte til og forstå holdninger, man ellers ikke deler” – enig, siger 96 procent af de unge. (97% blandt dem over 35 år).
Således så godt. De unge – og resten af os – er altså ikke den mindste smule i tvivl om, at seriøse, professionelle nyhedsmedier spiller en vigtig rolle i demokratiet.
Det er et godt udgangspunkt, som man desværre ikke kan tage for givet. Se blot på USA, hvor tilliden til medierne som et af demokratiets ankre er godt i gang med at smuldre væk.
Betyder det så, at de unge er store forbrugere af nyhedsmedier?
Måske ikke på den skala, som mange af dette nyhedsbrevs læsere sikkert lægger for dagen.
Men hele 98 procent af de unge oplyser, at de har set, hørt eller læst nyheder fra nyhedsmedier den seneste uge.
Og 93 procent synes selv, at de er gode til at følge med i nyhederne fra professionelle nyhedsmedier.
Men det foregår ikke sammen med farfar foran tv-skærmen klokken 21, når Kaare Quist toner frem.
Nyheder er noget, der kommer til en. Ikke noget man selv opsøger. Enten dukker de op i ens feed på de sociale medier, eller også hører man om dem via andre kanaler. Fordi nogen snakker i køen i Netto eller fordi ens forældre ringer.
På den måde er de unge mere reaktive end den voksne del af befolkningen, og hvis nyhedsmedierne skal kigge efter en udfordring, så må det være, hvordan de får en plads tidligere i de unges nyhedsfødekæde.
Men bottomline er, at de unge anerkender de professionelle mediers værdi og rolle i samfundet. Det er ærligt talt en god målestok for et demokrati med en vis robusthed.
På mange måder er generativ AI stadig et nyt værktøj og det er slet ikke færdigudviklet, men det har slået rødder i den journalistiske hverdag.
Ifølge The State of Journalism, der er en undersøgelse blandt 1.000 amerikanske journalister, anvender 82 procent nu AI i deres arbejde.
Jeg kunne være fristet til at vende tallet og konkludere, at der er hele 18 procent, der ikke gør det. Jeg kan ikke rigtigt finde ud af, jeg tænker, at det er højt eller lavt.
I Danmark, er der også lige kommet en rapport fra Sindri Consult, der har spurgt danske organisations- og specialmedier om blandt andet trafikkanaler og brug af AI.
Her er svaret, at 7,1 procent slet ikke anvender AI – men det er målt på medieniveau – ikke medarbejder.
Samme rapport fra Sindri Consult fortæller også, at nyhedsbrevene er special- og organisationsmediernes højst prioriterede kanal til at nå brugerne.
Hele tre ud af fire peger på nyhedsbreve, som højeste prioritet til at nå målgruppen.
Jeg kom til at skrive et lidt længere opslag på Linkedin om flere af pointerne om nyhedsbreve fra rapporten. Blandt andet, at brugerbehovene “opdater mig” og “giv mig en fordel” performer nemlig særligt godt i nyhedsbreve.
Det franske medie Le Monde har indgået såkaldte partnerskabsaftaler med tre forskellige AI-selskaber. OpenAI, Perplexity og Meta, og det er så fedt ifølge deres CEO Louis Dreyfus, at han opfordrer alle medier til at gøre det samme.
Aftalerne betyder, at AI-selskaberne dels må træne deres sprogmodeller på Le Mondes journalistik samt anvende det til svar i real tid – altså når for eksempel ChatGPTs brugere stiller spørgsmål. hvis svar kan findes i Le Monde.
Direktøren oplyser, at når deres journalistik krediteres på ChatGPT, så – og hold nu fast – så konverterer det 20 gange så ofte i et betalt abonnement, som hvis omtalen sker på Facebook.
Ikke for at være lyseslukker, men jeg tænker, at det siger mere om elendig konvertering fra Facebook end om høj konvertering fra ChatGPT.
Når man tænker over, hvor mange anstrengelser de fleste medier gør for at performe godt på Facebook, bør det dog give anledning til second thoughts om holdningen til at samarbejde med AI.
I Danmark er der endnu ingen medier, der har lavet aftaler direkte med AI-selskaberne. Men nordiske Schibsted har en aftale med OpenAI.
Le Monde deler 25 procent af indtægterne fra AI-selskaberne med deres journalister.
Tallene ser voldsomme ud, men vi taler om krummer, der er vokset til lidt flere krummer. Og dog, skal vi måske alligevel begynde at se ChatGPT og andre AI-services som distributører og ikke bare som dead ends.
Lidt mindre kryptisk:
Trafikken fra ChatGPT til resten af internettet voksede ifølge Semrush – et data-analyseselskab – med 206 procent i 2025.
Men som nævnt er det fortsat i et meget begrænset volumen.
En anden vigtig pointe er, at mere end 30 procent af trafikken landede hos ti domæner, hvoraf Google er den absolut største aftager med hele 20 procent.
Opdeler man trafikken på sektorer ligger massemedier og udgivere på henholdsvis 2. og 3. pladsen.
Semrush data viser også, at ChatGPt kun aktiverer sin søgefunktion på nettet i 34,5 procent af prompts – hvilket omvendt betyder, at 65,5 procent besvares på baggrund af de træningsdata, som ChatGPT er fodret med. Altså en slags paratviden.
Google tester en ny feature, som omskriver nyhedsoverskrifter i søgeresultaterne uden at medierne eller journalisterne bag indholdet, har givet lov.
Det er mediet Verge som før nytår opdagede, at flere af deres artikler fik nye overskrifter, når de blev søgt frem.
Typisk fik de kortere overskrifter, som nærmest havde karakter af en stribe keywords i stedet for en indholdsfuld og måske kritisk overskrift.
Google oplyser, at de altid har ændret overskrifter for at fremme forståelsen. men at de lige nu laver et supplerende eksperiment. Og der krydser de en rød linje, fordi ændringer er blevet mere omfattende, mener The Verge.
Også direktør i Danske Medier Dicle Duran Nielsen tager på det kraftigste afstand til Googles test.
“Når en overskrift ændres, ændres også betydningen. Det er ikke en teknisk detalje – det er journalistik. Og dermed et ansvar,” skriver hun et opslag på Linkedin.
For halvandet år siden skrev jeg om et andet forsøg, hvor Google uden samtykke lagde links ind i andres artikler. linkene førte tilbage til Google.
Foto: Morten Frøslev/TV 2 Danmark
Fire minutter med Ulla Pors
Rasmus Dissing sendte i sidste uge stafetten videre til Ulla Pors med disse ord:
Jeg kunne godt tænke mig at høre Ulla Pors tanker. Som ny i stillingen som indholdsdirektør på TV 2 kunne det være interessant at få hendes perspektiver på blandt andet nye måder at formidle på og hvordan hun ser på bredere repræsentation.
Her er Ullas svar:
Rasmus er selv et eksempel på en af dem, der virkelig flytter os. Både fagligt i forhold til formater og produktion, men også på at være et forbillede, der kan vise os vigtigheden af at ansætte mere repræsentativt. Vi skal turde tænke anderledes – det er Rasmus et eksempel på, som virkelig har fået en stemme både internt og i hele branchen.
Ulla Pors er fra den 1. maj indholdsdirektør på TV 2. Ansvar i direktionen for programmer og nyheder. Indtil nu nyhedsdirektør samme sted.
Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Det er klart, at mit nye job som indholdsdirektør fylder lige nu.
Vi står i en vild tid, både i verden – men også i medieverdenen. En verden i opbrud samtidig med flyttet mod streaming, digital transformation, brugerne spredt på alverdens platforme og AI for fuld hammer. Det vil kræve både masser af nytænkning, mod og nye måder at arbejde sammen på.
Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
At unge gerne vil public service-indhold, og at vi godt kan nå ind til dem og skabe nye behov, når vi er der, hvor de er. Det er TV 2 Echo et godt eksempel på, hvor vi dagligt laver nyheder til unge på sociale medier som TikTok af journalister, der kommer fra målgruppen selv.
I forbindelse med valget eksperimenterede vi med helt nye formater på Youtube, og vi har været blæst bagover af målgruppens modtagelse.
Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
Vi skal simpelthen blive bedre til at forklare, hvad journalistik er – og hvorfor journalistik er vigtigt, hvad samfundsrollen er og ikke mindst hvordan journalistik og redaktørdrevne medier adskiller sig fra det, man kan se, høre og læse på sociale medier.
Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
Fremtidens indhold handler om det rette indhold, på det rette tidspunkt i det rette format. Vi kan lære af andre brancher, at relationen til brugeren er afgørende.
Vi skal lære mere om personalisering fra andre brancher, men ikke gå på kompromis med de publicistiske værdier. Vi kalder det personlig public service, og mens vi kan lære af andre brancher, så skal det være med en public service-logik. Det bliver interessant.
Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Jeg synes, at Rasmus Kleis Nielsen, professor i kommunikation på Københavns Universitet og tidligere direktør ved Reuters Institute, er enormt inspirerende og har stor indsigt i medieverdenen. Jeg vil gerne spørge ham, hvad der har slået ham mest ved det danske mediebillede, efter han er vendt hjem til Danmark?