Connect with us

Nyt job

Executive Advisor til Indholdsområdet i TV 2

Uanset om vi henter hele verdens nyheder direkte hjem til dig, følger Jonas Vingegaard til tops på Alpe d’Huez eller begynder weekenden med Thomas Blachmann, så er målet det samme – nemlig at katalysere samtaler om alt det, vi deler.

Udgivet

den

Executive Advisor til Indholdsområdet i TV 2

I en virkelighed med et væld af indholdstilbud fra nær og fjern tager vi afsæt i det danske samfund, når vi stiler mod at gøre os klogere på hinanden. Fordi vi tror på, at viden skaber forståelse – og dét er vigtigt for sammenhængskraften.

Helt centralt i TV 2s strategi for de kommende år står det relevante indhold. Og for at sikre, at vi også i fremtiden er nr. 1 i danskernes hverdag, har vi intensiveret samarbejdet på tværs af indholdsområderne Program, Sport og Nyheder. Derfor søger vi nu en executive advisor, som vil være en helt central figur for indholdsdirektøren og indholdsledelsen.

Dit team

Du bliver en del af det maskinrum, hvor TV 2’s samlede indholdsretning bliver til. Sammen med indholdsdirektøren og indholdsledelsen skal du være med til at skabe retning, prioritering og fremdrift på tværs af de områder, der udvikler, former og løfter det indhold, brugerne møder hver dag.

Sammen med Indholdsdirektøren arbejder du derfor på en klar opgave: at skabe retning, prioritering og fremdrift på tværs af det område i TV 2, der udvikler og skaber det indhold, som brugerne møder. Du skaber overblik i, at TV 2’s samlede indholdsportefølje og investeringer er relevante for markedet og understøtter de langsigtede strategiske ambitioner.

Du arbejder tæt sammen med indholdsledelsen, indholdsafdelingerne – som er Program, Fiktion, Nyhederne og Dokumentar – samt andre funktioner og afdelinger, som Technology, Kommerciel, Product, Økonomi, Jura, People & Culture. Du faciliterer centrale fora, herunder Indholdsledelsen og et kommende tværgående Indholdsforum, hvor retning og de vigtigste prioriteringer for indholdsområdet diskuteres og besluttes.

Dit arbejdssted bliver enten Kvægtorvet eller Teglholmen. Og uanset arbejdssted skal du regne med at have arbejdsdage på begge lokationer. Vi er en moderne arbejdsplads og hjemmearbejdsdage er en mulighed.

Rollen

Som executive advisor bliver du en tæt sparringspartner for indholdsdirektøren i arbejdet med at sætte retning for det indhold, danskerne møder på TV 2 hver dag. Du er med til at omsætte strategiske ambitioner til klare prioriteringer, tydelige beslutningsrum og reel fremdrift på tværs af Program, Sport og Nyheder.

Du sikrer sammenhæng mellem public service, brugerrelevans og forretningsmæssig værdiskabelse og bidrager til, at indholdsindsatser prioriteres og eksekveres med tydelig retning på tværs af organisationen.

Du samarbejder tæt med alle dele af TV 2’s organisation, herunder kommerciel, teknologi og produkt, hvor du faciliterer tydelig prioritering, sammenhæng og eksekvering på tværs af indholdsområdet uden at overtage linjeansvar fra organisationen.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Strategisk sparring for indholdsdirektøren og indholdsledelsen samt udarbejde beslutningsoplæg og præsentationer, herunder forberede og følge op på centrale governance-fora, herunder f.eks. direktions- og bestyrelsespræsentationer, kvartalsvise business review og det kommende tværgående indholdsforum
  • Skabe tværgående overblik over de vigtigste indholdsinitiativer og gøre det tydeligt, hvor TV 2 skal sætte ind for at øge relevans, kvalitet og gennemslagskraft på tværs af platforme
  • Understøtte udvikling af modeller og indsigter, der gør indholdsledelsen i stand til at balancere målsætninger og ressourcer, og sikre forankring af både indholds- og tværgående indsatser i organisationen
  • I tæt samarbejde med Analytics, at holde TV 2 skarpt på omverdenen gennem benchmarking og markedsindsigt, så vi udvikler os i takt med brugernes behov, markedet og de stærkeste aktører omkring os

Din profil

Du er en solid strategisk profil med dokumenteret evne til at omsætte strategi til prioriteringer, styring og resultater. Du er særligt god i krydsfeltet mellem strategi, analyse og samarbejde på tværs og motiveres af at skabe retning, fremdrift og konkrete resultater.

Du trives i et miljø med høj faglighed, tydelige holdninger og stor betydning – og du kan samle forskellige perspektiver omkring en fælles retning. Du forstår og anerkender, at indhold med gennemslagskraft både kræver kreativitet, mod, struktur og benhård prioritering.

Du evner at arbejde uden formelt mandat og evner at skabe fremdrift gennem relationer og samarbejde. Du formår at vurdere både det faglige indhold og den værdiskabelse, det bidrager med.

Du navigerer sikkert i ledelsesfora og kan skabe klare prioriteringer samt konkrete beslutninger gennem dialog mellem forskellige faglige perspektiver. Vi forestiller os, at du kommer med en dokumenteret erfaring med at skabe både struktur og innovation i kreative miljøer.

Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • Sætter strategisk retning og skaber værdi. Du er en dygtig analytiker og sparringspartner, der kan skærpe prioriteringer, forme klare beslutningsoplæg og tydeliggøre, hvordan indsatser skaber værdi og understøtter strategien
  • Forstår sammenhængen mellem den strategiske retning for Indhold, organisering og operating model, kompetencer og ledelse. Du kan sparre med Indholdsledelsen om organisatorisk udvikling og behov for kompetencer over tid
  • Omsætter design til implementeret praksis i organisationen. Du har omsat strategiske initiativer fra analyse til forankret implementering, og evner at sikre, at beslutninger bliver til handling forankret i organisationen og skaber effekt. Du navigerer sikkert blandt forskellige fagligheder og interesser og kan skabe alignment, også i kreative miljøer.
  • Etablerer governance og træffer prioriteringer på tværs. Du har solid erfaring med porteføljestyring og tværgående governance og evner at skabe overblik, beslutningskraft og konsekvens i prioriteringer. Du har erfaring med stakeholder management, gerne fra medie-, kreative eller videnstunge miljøer.
  • Har kommunikativ gennemslagskraft. Du formulerer dig skarpt og præcist, og kan omsætte komplekse problemstillinger til klare budskaber, beslutningsoplæg og præsentationer, der giver mening og skaber retning.

TV 2 som arbejdsplads

TV 2 er Danmarks kommercielle public service‑virksomhed. Vores opgave er at begejstre, oplyse og forbinde – at skabe indhold, der samler danskerne på tværs af TV 2 Play, tv2.dk og vores kanaler. Vi er ejet af den danske stat og leverer public service på kommercielle vilkår.

Som moderne virksomhed arbejder vi hver dag for at gøre public service personlig – med målet om at samle alle – en for en i en tid med ændrede medievaner og skarp international konkurrence. Hos os bliver du del af en arbejdsplads med høj faglighed, fleksible rammer og respekt i samarbejdet, og vi arbejder målrettet med trivsel, ligestilling og inklusion. Vi har kontorer på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.

Søg jobbet ved at besvare en case

Din besvarelse kan være i den form, du foretrækker, f.eks. video, tekst, Power Point konverteret til PDF (max. 5 slides) eller et link til Google Docs, hvis du har andre typer filer med. Vedhæft gerne eksempler fra dit tidligere arbejde, som du finder relevant. I forbindelse med din besvarelse sæt gerne et par ord på din motivation, og hvorfor du ser dig selv som den rigtige i rollen. Vedhæft også dit CV med overblik over tidligere erfaringer.

Bruger du AI i din besvarelse, vedhæft gerne dit prompt, så vi kan se, hvilken tankegang, der blev brugt.

Vi indkalder løbende til samtaler og lukker stillingen, når den rigtige kandidat er fundet, derfor hører vi gerne fra dig hurtigst muligt, og senest mandag den 15. juni 2026. Tiltrædelse efter aftale.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Case

Indholdsområdet er nyligt etableret og skal i de kommende måneder opbygge retning, prioritering og styring på tværs, så det samlede indholdstilbud understøtter Strategi 2030 og skaber tydelig værdi for brugere og forretning.

Du får ansvaret for dette arbejde.

Besvar kort følgende tre spørgsmål:

  1. Hvad vil være dine vigtigste prioriteter de første 3–6 måneder og hvordan vil du strukturere arbejdet?
  2. Hvilken data og hvilke analyser er afgørende for at etablere et solidt grundlag for prioritering, værdiskabelse og cost-styring?
  3. Hvad er dine 2–3 vigtigste greb til hurtigt at skabe retning, handlekraft og fremdrift på tværs af Indhold?

Lokation:

København SV

Stillingstype:

Fuldtid

Ansøgningsfrist:

15. juni 2026

Kontakter:

Ulla Pors Nielsen

Indholdsdirektør, TV 2 Direktionen

ulpo@tv2.dk

Læs også