Relationer er det nye KPI

Illustration skabt sammen med ChatGPT

Hvis det er sandt, at man bliver det, man måler, har medierne et problem.

Vi er nemlig meget dygtige til at måle klik, men relationer, som er et langt vigtigere parameter på den lange bane, er nærmest umulige at måle.

Paradokset er tilmed, at klik i mange analyseværktøjer bliver registreret som “engagement”, selvom et klik er jo oftest bare er et flygtigt øjebliks opmærksomhed. 

Relationer er derimod ægte engagement. Det er loyalitet, tillid og vaner. Det er mennesker, der vender tilbage, anbefaler os til andre og måske ligefrem savner os, hvis vi forsvinder. 

Alligevel optræder relationer af gode grunde ikke blandt de KPI’er, der flimrer hen over mediernes dashboards dagen lang.

Men jeg fornemmer, at noget er ved at ændre sig. 

Alene i sidste uge stødte jeg på to vidnesbyrd om, at relationer – målbare eller ej – er på vej ind som et nyt strategisk omdrejningspunkt i mediebranchen.

Det ene var et løfte (ud af fem løfter) fra det kommende nyhedsbrev 08, der skal handle om Stockholm. Her skrev redaktionen til de kommende læsere:

Du er ikke vores målgruppe – du er en del af redaktionen. Du er med til at påvirke, hvad vi gør, og hvor vi graver. I en branche, der ser sine læsere som trafik, bygger vi 08 sammen med dig og omkring dig.

Samme mindset går igen hos de tre store og veletablerede mediehuse, The Texas Tribune, Die Zeit, and Daily Maverick, der ifølge NiemanLab, ikke bare arbejder med relationsbegreber som forbindelser, men tager relationen til next level og forsøger at skabe tilhørsforhold.

”Jeg tror, tilhørsforhold (belonging) handler om at finde måder, hvor publikum føler sig hørt og set – og får mulighed for at engagere sig eller lære mere,” siger Matt Adams, direktør for audience growth og engagement hos The Texas Tribune.

I det sydafrikanske Daily Maverick har de skabt et forum kaldet Connect, hvor brugerne ikke bare møder journalisterne, men også de andre brugere. Det beskrives som hvis alt det bedste fra de bedste Facebook-grupper blev samlet i et forum.

”Det er i hvert fald håbet for Connect: Alt du har brug for omkring dit liv, dit arbejde, nationen, nyhederne – alt i et sted,” siger Sarah Hoek, der er community manager på The Daily Maverick. 

Hos tyske Die Zeit har de sat belonging i system og skabt en række af events, hvor læserne er sammen med journalisterne:

”En abonnent, der sidder i et rum med en journalist fra Die Zeit og udfordrer noget, vedkommende har skrevet, konsumerer ikke bare journalistik – de deltager i den. Det ændrer relationen. Det får abonnementet til at føles som et tilhørsforhold og ikke bare som adgang,” siger Wencke Tzanakakis, der er leder af Die Zeits medlemsprogram Freunde der Zeit.

At skabe tætte relationer med brugerne er selvfølgelig ikke nyt. Bare spørg Zetland. 

Men i en AI-æra, som vi endnu kun ser de første konturer af, og hvor vi kan forvente nærmest uendelige mængder skræddersyet indhold til hver enkelt bruger, træder en afgørende styrke frem fra menneskeskabt journalistik. 

Nemlig at det er skabt af mennesker, hvilket betyder, at det kan skabe relationer, fællesskab og følelsen af at høre til.

Og en lille ekstra bonus ved tilhørsforhold. Det er lettere at opsige et abonnement end et fællesskab.

Så uanset om relationer og tilhørsforhold kan måles direkte som kpi, så er de afgørende parametre for det, der med sikkerhed kan måles. Nemlig vækst, fastholdelse og overlevelse.

God læselyst med resten af nyhedsbrevet

Jan

6 ud af ti amerikanere får nyheder fra influenceres

Influenceres og creators står stadigt stærkere i økosystemet omkring nyheder. 

En ny undersøgelse fra The American Press Institute viser, at 57 procent af alle voksne amerikanere fra tid til anden finder deres nyheder via nyhedsinfluenceres.

Blandt 13 til 17-årige er tallet 81%

Man skal naturligvis være varsom med at oversætte amerikanske forhold til danske. Men når det handler om medievaner, plejer USA at være en rimelig sikker strømpil for udviklingen her i Danmark.

Tendensen bør få alle medier til at overveje, om de er godt nok placeret på de platforme, hvor deres målgruppe fisker nyheder fra influencerne, og om der er noget man kan lære fra influencerne.

Eventuelt overveje samarbejde med dem.

Trafik fra ChatGPT går til vennerne

Mere end hver fjerde gang ChatGPT sender en læser til et fransk medie, er det Le Monde, der får klikket. 

Det er egentlig ikke overraskende eftersom de fleste andre medier blokerer ChatGPTs webcrawlere og Le Monde har indgået i et partnerskab. 

Men uagtet årsagen er skævheden så markant, at det vækker bekymring for fremtidens mediepluralisme, mener forskerne fra universitetet i Toulouse, der står bag undersøgelsen.

Socialt medie bygget af medier slår X

I Tjekkiet er flere end 70 medier gået sammen om at bygge en form for socialt medie, som eksisterer som et netværk på tværs af kommentarsporerne fra de mange artikler, som medierne skaber.

Allerede efter kun et års eksistens giver det nye netværk, kaldet Lide, dobbelt så meget trafik tilbage til medier, som X gør.

Facebook er dog med 106 millioner månedlige besøg fortsat markant større end trafikkilde end Lide, der ifølge Inma sendte 33 millioner klik til de tjekkiske medier i marts måned.

Fire minutter med Andreas Marckmann Andreassen

Foto: Jonas Pryner

Søren Pedersen sendte i sidste uge stafetten videre til Andreas Marckmann Andreassen med disse ord:

Jeg vil gerne sende stafetten videre til Andreas Marckmann Andreassen, som er en af de topchefer, der ikke er bange for at lave forandringer. I disse år er han på turné blandt fagblade, hvor han laver den ene succes efter den anden. Jeg gætter på, at han inden længe lander en tung post i de mere traditionelle medier, og jeg glæder mig meget til at se, hvad han kan udrette her, og hvordan han i det hele taget ser på fremtiden.

Andreas Marckmann Andreassen er ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør for Fagbladet Folkeskolen. Tidligere blandt andet Fagbladet Journalisten og mediet Markedsføring. Journalistisk fellow på Syddansk Universitet 2020 med fokus på AI i mediebranchen.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Det fylder alt i mit arbejde for tiden at fremtidssikre et 143 år gammelt fagmedie, som gør en forskel for vores måske vigtigste samfundsinstitution – skolen. De seneste tre år har vi relanceret Fagbladet Folkeskolen på alle platforme, vi har løftet annonceindtjeningen massivt især digitalt, og vi er vokset fra 15 til 27 medarbejdere. Det gør os i stand til at lave fantastisk fagjournalistik hver dag.

Jeg er overbevist om, at kvalitetsjournalistik – lavet af fagjournalister, som kender deres stofområde og har tid til at fordybe sig i det – har en lys fremtid. Det kan ikke erstattes af AI.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Når sjælen skal ildnes, så opsøger jeg de unge, de vilde og dem, der ikke har lært endnu, at det ikke kan lade sig gøre. Jeg er tit heldig at blive inviteret til at undervise på journalistuddannelser og højskoler. Håb er en knap ressource i mediebranchen, som vi virkelig har brug for. Derfor elsker jeg at tanke håb i selskab med den næste generation. Jeg håber ikke, vi når at brænde det hele ned, før de får chancen.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Lige nu ser jeg det ene hæderkronede fagmedie efter det andet, som skærer dybt i den journalistiske kerne for at overleve. Men jeg tror ikke på, at man kan spare sig til innovation. Fagjournalistikken er på mange måder skabt til den æra, vi befinder os i, fordi den hviler på en unik kontakt og forståelse for sin målgruppe. Det fællesskab med brugerne er noget, resten af mediebranchen drømmer om. Hvis fagmedierne tør investere i at blive endnu bedre til det, vi er bedst til, så kan vi måske eksistere også de næste 143 år. Men så skal sparekniven tilbage i skuffen.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

At samarbejde på tværs af fagligheder. Jeg havde et helt kapitel om det i min bog ”Sådan forandrer automatisering medierne” i 2020. Problemet er ikke blevet mindre, men det haster mere.

Det bedste eksempel er samarbejdet mellem journalister og udviklere. Der er masser af undskyldninger for, at det går galt: Forskellige kulturer, forskellen på breaking og beta, alt muligt. Men hvis mediebranchen skal overleve den revolution, som kunstig intelligens bliver, så er vi nødt til at være konkurrencedygtige på brugeroplevelse, dataforståelse og innovation. Det kræver et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem journalister og udviklere, så vi kan konkurrere mod tech-giganterne.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Masaana Egede er chefredaktør på Sermitsiaq. Han har en uriaspost på demokratiets vegne, og samtidig er han en nytænkende publicist, som jeg havde den store fornøjelse at være med til at hædre med UNESCO-prisen i år. Vi kan lære meget af at lytte til Masaana, så derfor sender jeg stafetten til ham.