Connect with us

Original

2019: Nichekrig?

I 2018 er der lanceret et nyt dansk nichemedie hver anden uge. Snart bliver pladsen for trang og så stiger risikoen for nichekrig

Udgivet

den

2019: Nichekrig

Medietrends abonnenter modtager hvert år i begyndelsen af december en stribe bud på tendenser, der vil tage fart i løbet af det kommende år. Mellem jul og nytår låses forudsigelserne op, så de kan læses her og deles. Hvis du ønsker at læse de otte forudsigelser samlet, kan du tilmelde dig ugemailen nu, så får du en pæn pdf tilsendt med det samme – ellers følg med her de kommede dage.


Medietrend nr. 7

(Efter dette bud udkom på pdf i starten af december, oplyste Patrick Arendal Fahlström fra Infomedia, at han har optalt 21 nye danske betalingsmedier i 2018. Siden da er der kommet yderligere et)

Der er næppe tal på, hvor mange nye danske nichemedier, der er skudt op i 2018, men mediehuse som Altinget, JP/Politikens Hus, Teknologiens Mediehus (Ingeniøren), Kristeligt Dagblad, North Media samt en sydende underskov af startupmedier har tilsyneladende en ubegrænset appetit på at starte nye initiativer.

Forklaringen er enkel. Det har aldrig været billigere og lettere at starte noget op og jo smallere man kan lave sit produkt, jo større chance er der for at ramme plet i en målgruppe, der er villig til at betale. Langt de fleste nicheinitiativer er rettet mod brancher og er abonnementsbaserede.

Med de mange nye nichemedier er det sværere og sværere at finde ledige nicheområder til nye medieprojekter. Trængslen på området for erhvervs- og finansjournalistik er allerede ved at være hektisk.

Hidtil har nichehusene behændigt holdt en vis sikkerhedsafstand til hinanden og generelt har der været nicher nok til alle. Men i takt med at der bliver færre ledige nicher og lysten til at ekspandere er uforandret, stiger risikoen for sammenstød og mulige nichekrige.

Det er der formentlig ingen, der for alvor ønsker. Men sandsynligheden for nichestridigheder er større i 2019 end den var i 2018 og 2017. 2019 bliver derfor et spændende år for nichejournalistikken – også med blik for, at det næppe er alle nicheprojekter, der overlever.

Læs også:

Medietrend 1: Redaktørerne skal genopfindes

Medietrend 2: Less is more

Medietrend 3: Robotjournalistik modnes

Medietrend 4: Lydbølgen vokser

Medietrend 5: ”Hvad udad tabes, skal indad vindes”

Medietrend 6: Nye alternative betalingsstrømme

Medieøkonomi

Nytænkende forretningsmodel sender britisk medie flyvende fra start

Tortoise ønsker at blive læst af alle – også dem uden råd til medlemsskab. Derfor betaler donorer for over 11.000 medlemmer

Udgivet

den

Nytænkende forretningsmodel sender britisk medie flyvende fra start

Betalende læsere udgør den økonomiske rygrad hos flere og flere medier. Men hos britiske Tortoise er medlemsmodellen blevet gearet, så de også tjener vigtige penge på over 11.000 medlemmer, der ellers ikke har til at betale.

Det lyder måske mystisk, men forklaringen er, at Tortoise, der gik i luften i april sidste år, har skabt en model, hvor donorer, kaldet patrons, kan betale for de læsere, der ikke har råd til smide 50 £ om året for et medlemsskab.

På den måde er det lykkes for Tortoise at få en bredere sammensat læsergruppe og at få økonomi ud af over 11.000 læsere, som de ellers kun kunne hilse på igennem betalingsvæggen.

Tortoise har netop offentliggjort deres opsigtsvækkende medlemstal på et åbent medlemsmøde. Ialt tjener de penge på 28.338 medlemmer (høstet siden april), men “kun” 11.535 betaler selv.

Ud over de betalende medlemmer og medlemmerne, der er betalt af patrons, har Tortoise også godt 5.000 læsere, der er medlemmer via abonnementer på deres arbejdsplads.

Udover, at de 11.341 medlemmer, der er finansieret af patrons, luner godt i det nystartede medies økonomi, så er den reelle baggrund også, at Tortoise ønsker at have en læserskare, der er repræsentativ for det britiske samfund.

Derfor scanner Tortoise hele tiden sammensætningen af medlemmerne for at spotte underrepræsenterede grupper, som så tilbydes gratis medlemskaber. De gratis medlemsskaber fordeles ved hjælp af samarbejde med diverse sociale NGO’er.

Pengene kommer fra de såkaldte patrons, som er virksomheder og fonde, der har forpligtet sig til at betale for mellem 100 og 1000 medlemmer om året. Og prisen er fuld pris på 50 £ per medlem.

Både Tortoise og patrons begrunder den specielle forretningsmodel med, at demokratiet lider, når betalingsvægge forhindrer store grupper i at deltage i den offentlige samtale. Og Tortoise er netop baseret på en tanke om demokratisk journalistik, der i videst muligt omfang inddrager alle stemmer.

Medlemmerne er dog slet ikke Tortoises vigtigste indtægtskilde. Det er derimod partnerskaber. Det er aftaler der er indgået med 18 store virksomheder og fonde, som allerede før Tortoise gik i luften havde skudt så mange penge i projektet, at Tortoise er sikret økonomi i de første tre år.

Tilsyneladende (Tortoises oplysning) bidrager partnerne alene ud fra filantropiske motiver.

Indtægterne fra Intelligence stammer fra analysevirksomhed, som er et af Tortoises ben.

Partnerskaberne fylder p.t. forholdsmæssigt meget i det samlede regnskab fordi det er første driftsår og medlemskaberne stadig har begrænset volumen. I 2020 skal der speedes op og det kommer også til at betyde, at den hidtidige lille andel omkostninger til markedsføring, kommer til at stige i år.

Medietrends beskrev Tortoise som slow news, da de præsenterede deres planer i september 2018. Analysen hos folkene bag Tortoise er, at nyheder er blevet til støj og alt for mange medier jagter breaking, men misser selve historien. Derfor ønsker Tortoise at tage en dyb indånding og slow down.

På det tidspunkt var målet at udgive maksimalt fem historier om dagen. Så mange artikler, er Tortoise så vidt vides aldrig nået op på. Men redaktionen har netop besluttet at gå total slow og reducere antallet af produktioner til kun en om ugen.

Dermed er Tortoise nærmest på vej mod det udgangspunkt, som danske Zetland havde dengang de udgav de såkaldte singler.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu