Connect with us

Original

2019: Nichekrig?

I 2018 er der lanceret et nyt dansk nichemedie hver anden uge. Snart bliver pladsen for trang og så stiger risikoen for nichekrig

Udgivet

den

2019: Nichekrig

Medietrends abonnenter modtager hvert år i begyndelsen af december en stribe bud på tendenser, der vil tage fart i løbet af det kommende år. Mellem jul og nytår låses forudsigelserne op, så de kan læses her og deles. Hvis du ønsker at læse de otte forudsigelser samlet, kan du tilmelde dig ugemailen nu, så får du en pæn pdf tilsendt med det samme – ellers følg med her de kommede dage.


Medietrend nr. 7

(Efter dette bud udkom på pdf i starten af december, oplyste Patrick Arendal Fahlström fra Infomedia, at han har optalt 21 nye danske betalingsmedier i 2018. Siden da er der kommet yderligere et)

Der er næppe tal på, hvor mange nye danske nichemedier, der er skudt op i 2018, men mediehuse som Altinget, JP/Politikens Hus, Teknologiens Mediehus (Ingeniøren), Kristeligt Dagblad, North Media samt en sydende underskov af startupmedier har tilsyneladende en ubegrænset appetit på at starte nye initiativer.

Forklaringen er enkel. Det har aldrig været billigere og lettere at starte noget op og jo smallere man kan lave sit produkt, jo større chance er der for at ramme plet i en målgruppe, der er villig til at betale. Langt de fleste nicheinitiativer er rettet mod brancher og er abonnementsbaserede.

Med de mange nye nichemedier er det sværere og sværere at finde ledige nicheområder til nye medieprojekter. Trængslen på området for erhvervs- og finansjournalistik er allerede ved at være hektisk.

Hidtil har nichehusene behændigt holdt en vis sikkerhedsafstand til hinanden og generelt har der været nicher nok til alle. Men i takt med at der bliver færre ledige nicher og lysten til at ekspandere er uforandret, stiger risikoen for sammenstød og mulige nichekrige.

Det er der formentlig ingen, der for alvor ønsker. Men sandsynligheden for nichestridigheder er større i 2019 end den var i 2018 og 2017. 2019 bliver derfor et spændende år for nichejournalistikken – også med blik for, at det næppe er alle nicheprojekter, der overlever.

Læs også:

Medietrend 1: Redaktørerne skal genopfindes

Medietrend 2: Less is more

Medietrend 3: Robotjournalistik modnes

Medietrend 4: Lydbølgen vokser

Medietrend 5: ”Hvad udad tabes, skal indad vindes”

Medietrend 6: Nye alternative betalingsstrømme

Original

Fyret DJ-direktør om forhold mellem Journalisten og forbund: Betændt og giftig cocktail

På grund af det “betændte” forhold foreslog Elisabeth Geday, at Journalisten blev løsrevet fra Dansk Journalistforbund.

Udgivet

den

Fyret DJ-direktør om forhold mellem Journalisten og forbund: Betændt og giftig cocktail

I to måneder har Dansk Journalistforbunds fyrede direktør, Elisabeth Geday, været tavs om problemerne i journalistforbundet.

Men nu offentliggør hun en 11 sider lang rapport på Kforum med sit syn på udfordringerne i Dansk Journalistforbund, der foreløbig har betydet, at både hun og fagbladet Journalistens chefredaktør, Øjvind Hesselager, er blevet fyret – ligesom daværende formand Lars Werge har trukket sig.

I rapporten zoomer hun blandt andet ind på forholdet mellem forbundet og Journalisten. På den ene side anerkender hun nødvendigheden af, at Journalisten er fri og uafhængig, men på den anden side mere end antyder hun, at Journalisten har tolket sit frihedsbrev med lige lovlig stor mængde nidkærhed.

“Set udefra kan det forekomme, at historier, der i andre frie medier var passeret med en kort note eller et ”pyt”, bliver beskrevet i stor dybde og længde i den giftige cocktail, som DJ og Journalisten har blandet sig med lige dele gensidig afhængighed og frihedsbrev,” skriver hun blandt andet.

Den gensidige afhængighed er ifølge Geday, at Journalisten – til trods for journalistisk uafhængighed – er forpligtet til at dele værdier med journalistforbundet og at redaktøren løbende skal holde møder med forbundsledelsen og kommunikationsafdelingen.

Dertil kommer det årlige bidrag på 8,5 millioner kroner fra forbundet til Journalisten.

Før sommerferien haltede forholdet så meget, at det kulminerede med en fyreseddel til daværende chefredaktør Øjvind Hesselager. I den medfølgende pressemeddelelse skrev daværende formand Lars Werge, at det blandt andet skete på grund af Hesselagers “journalistiske kompromisløse linje”.

Men ifølge Geday var der i det hele taget kold luft mellem Hesselager og forbundsledelsen.

“I begyndelsen af juni 2019 var relationen mellem forbundsledelsen og Journalistens redaktør mildest talt betændt, og dialogen var så godt som fraværende. Folk talte om hinanden – ikke med hinanden. Det dårlige klima smittede af på de ansatte på Journalisten og på de ansatte i forbundet,” skriver Geday.

Hun foreslog derfor, at Journalisten blev løsrevet fra forbundet på samme måde som for eksempel Folkeskolen og Ingeniøren er blevet fra deres forbund.

“Det forekom oplagt, at parterne ville trives bedre hver for sig. Sammen trivedes de i hvert tilfælde ikke.”

I mellemtiden er hun selv blevet fyret og det er uvist om ideerne med at løsrive Journalisten fra Dansk Journalistforbund lever videre som en ide i DJ.

P.t. søger Journalisten en ny chefredaktør.

Læs hele Elisabeth Gedays rapport her.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu