Connect with us

Original

2019: Nye alternative betalingsstrømme

Abonnementsmodellen har succes i øjeblikket, men der er stigende lyst til at overveje supplerende indtægtsstrømme som fx mikrobetaling

Udgivet

den

Nye alternative betalingsstrømme

Medietrends abonnenter modtager hvert år i begyndelsen af december en stribe bud på tendenser, der vil tage fart i løbet af det kommende år. Mellem jul og nytår låses forudsigelserne op, så de kan læses her og deles. Hvis du ønsker at læse de otte forudsigelser samlet, kan du tilmelde dig ugemailen nu, så får du en pæn pdf tilsendt med det samme – ellers følg med her de kommede dage.


Medietrend nr. 6

I disse år fejrer abonnementsmodellen store sejre i mediebranchen. Efter adskillige års anstrengelser med at overbevise brugerne om at tegne digitale abonnementer, kan mange medier endelig berette om fremgang og optimisme.

Men bag glæden ved abonnementsmodellen er der også en gryende erkendelse af, at modellen ikke er perfekt, og at det optimale ville være at supplere den med andre modeller. Det synspunkt er fremherskende flere og flere steder og 2019 vil derfor blive året, hvor medieøkonomien får endnu en tur i analysemaskinen og nu formentligt mere fordomsfrit end tidligere.

Medier i ind- og udland er allerede i gang med at eksperimentere med abonnementer, der tilbydes helt ned til enkelte dage eller uger og flere mediehuse analyserer også på mulighederne for at sælge indhold stykvist – også kendt som mikrosalg. Det gælder blandt andet Information og Aller.

Mikrosalg er er forkætret begreb, som regelmæssigt får debatten mellem mediefolk til at eksplodere. Men udtalelser fra toneangivende topchefer og i øvrigt inkarnerede tilhængere af abonnementsmodellen som Stig Ørskov fra JP Politikens Hus og Twitters stifter Ev Williams, der også er CEO for Medium, er med til at blåstemple ideen som mere end ønsketænkning og fantasteri.

Begge har overfor Medietrends sagt, at man ikke skal afvise mikrobetaling, hvis ellers man kan finde den gode måde at gøre det på. Williams foreslår desuden, at medierne går sammen og tilbyder abonnementer på tværs af flere medier, så brugerne får et bredere produkt.

Et medvirkende argument for at overveje supplerende salgskanaler til abonnementsmodellen er, at mange potentielle kunder ikke har råd til at betale abonnementer til de mange kilder, som de konfronteres med takket være deres digitale medieadfærd.

Hvis medierne vil være tro mod deres nye brugercentrerede fokus (beskrevet under afsnittet ”Hvad udad tabes, skal indad vindes”) er det derfor også oplagt, at de beholder de briller på, når det kommer til medieøkonomien.

Ovenpå overvejelserne om de grundliggende indtægter fra indholdssalg fortsætter medierne i 2019 med at udvide sekundære indtægtskilder fra events, netværk samt naturligvis annoncer og sponsoreret indhold, som fortsat udgør en væsentlig del af mange mediers økonomi.

Læs også:

Medietrend 1: Redaktørerne skal genopfindes

Medietrend 2: Less is more

Medietrend 3: Robotjournalistik modnes

Medietrend 4: Lydbølgen vokser

Medietrend 5: ”Hvad udad tabes, skal indad vindes”

Original

Mark Zuckerbergs mentor vender ham ryggen

Roger McNamee var en af de første investorer i Facebook og har igennem mange år været mentor for Zuckerberg. Men nu har McNamee fået nok og leverer her et bidende angreb på Facebook.

Udgivet

den

Mark Zuckerbergs mentor vender ham ryggen

62-årige Roger McNamee er ikke hvem som helst. Han var blandt de første til at investere i Facebook, han er blevet fremhævet som en inspirator af Bill Gates, han har skudt mindst en million dollars i Wikimedia, arbejder p.t. sammen med Bono og så har han, ifølge sine egne oplysninger, igennem mange år været mentor for Mark Zuckerberg, Facebooks stifter.

Men mon ikke det forhold er historie nu, hvor Roger McNamee har udgivet bogen Zucked – Waking up to the Facebook catastrophe.

The Times har netop bragt et af kapitlerne, hvor Roger McNamee uddeler giftige tæsk til Zuckerberg og Facebook.

Her er et pluk af saftige citater:

”Jeg holdt af Zuck. Jeg holdt af hans team. Jeg var fan af Facebook og jeg var et af de mennesker, han ville ringe efter, når han stod overfor nye eller udfordrende sager. Det var sjovt for mig at være mentor og Zuck kunne ikke været en bedre elev. Vi talte om sager, der var vigtige for Zuck og hvor jeg havde værdifulde erfaringer. Oftere end sjældent fulgte han mine råd,” skriver Roger Mcnamee og så giver han den ellers gas:

”Zuck har altid troet på, at det at forbinde alverdens mennesker med hinanden er en så vigtig mission, at den retfærdiggør alle nødvendige skridt for at nå målet. Zuck og hans inderkreds er så overbeviste om den ædle mission, at de oftest lytter til kritikken uden at ændre deres adfærd.”

”Deres svar på stort set alle kritikpunkter er at levere mere af det samme, som skabte problemet: mere kunstig intelligens, mere kode, flere kortsigtede løsninger. De gør ikke dette fordi de er dårlige mennesker, men fordi deres succes har forskruet deres realitetssans. De kan slet ikke forestille sig, at deres problemer altid skyldes deres egne designs eller beslutninger.”

”Når de konfronteres med beviser for, at disinformation og fake news fra Facebook har påvirket både Brexit og valget i USA følger de samme opskrift, som de har gjort fra starten: Afvis, forsink, afspor, fordrej. Facebook skal presses hårdt for at komme til plan b, der hedder: Undskyld og lov at gøre det bedre.”

Underløber journalistikken

”Facebooks og andre platformes trussel mod den offentlige sundhed, demokratiet, privatlivet og konkurrencevilkårene er et resultat af deres forretningsmodel og det er derfor den, der er nødt til at blive ændret. Den politiske og sociale magt fra Facebook og andre internet platforme er usund og upassende for et demokrati som vores.”

”Som brugere har vi større magt til at kræve tingene ændret end vi selv tror. Vi kan ændre vores adfærd, skabe politiske bevægelser og vi kan insistere på statslig indblanding, der fremmer human-drevet teknologi som et alternativ til ekstrem teknologi.”  

”Facebook (og Google og Twitter) har underløbet den frie presse fra to retninger. De har eroderet journalistikkens økonomi og overdænget den med disinformation. På Facebook ligner information og disinformation hinanden. Den eneste forskel er, at disinformation skaber større indtægter, så den behandles bedre”.

Facebook koster fattige menneskers livs

”Facebook er en trussel mod de magtesløse overalt på kloden. De har givet gratis internetservice til fattige mennesker i omkring 60 lande. Men prisen har været massiv social disruption. Manglende sprogkundskaber og kulturel forståelse har blændet Facebook i en sådan grad, at de ikke ser, hvordan deres platform udnyttes til at skade forsvarsløse mennesker. Det har for længst skabt dødbringende ofre i Sri Lanka og Myanmar.”

”Google og Facebook er pseudo profitable fordi de ikke betaler for den skade de forvolder”.

”Den amerikanske økonomi har traditionelt været meget mere baseret på iværksættere end nogen anden økonomi. Hvis min hypotese er korrekt, er landet nu i gang med et risikabelt eksperiment, der er afhængig af monopoler, når det kommer til innovation, økonomisk vækst og jobskabelse”

”Økonomipolitisk ser jeg gerne, at markedet får begrænsninger for, hvordan spillere som Facebook, Google og Amazon kan operere. Det ville være en fordel for at økonomien at opløse dem. Et første skridt kunne være at forhindre dem i flere opkøb og i at dele tilskud og data intern i deres organisationer.”

Hele kapitlet kan læses på engelsk her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu