Connect with us

Original

2019: Lydbølgen vokser

Lyd i alle afskygninger og ikke mindst fra stemmestyrede assistenter vil sætte dagsorden i 2019 – her er hvad du kan se frem til

Udgivet

den

2019: lydbølgen vokser

Medietrends abonnenter modtager hvert år i begyndelsen af december en stribe bud på tendenser, der vil tage fart i løbet af det kommende år. Mellem jul og nytår låses forudsigelserne op, så de kan læses her og deles. Hvis du ønsker at læse de otte forudsigelser samlet, kan du tilmelde dig ugemailen nu, så får du en pæn pdf tilsendt med det samme – ellers følg med her de kommede dage.


Medietrend nr. 4

Lyd er en evergreen i Medietrends forudsigelser. Hvert år spås lyden at vokse det følgende år, og sådan er det også i år.

Men til forskel fra tidligere kommer lyden nu til at blive drevet frem at to forskellige bølger. Den som vi allerede kender fra podcast og som fortsat har masser af inerti til at vokse sig endnu større. Samt den lyd, der lever hos de stemmestyrede assistenter, som nu også taler og forstår dansk.

I begyndelsen af september lancerede Google deres stemmestyrede assistent i Danmark. Derfor kan vi nu sige ”spil nyheder” til vores mobil eller den smarte højtaler (smart speaker) i hjemmet. Den smarte højtaler, som Google kalder Google Home, kan integreres med samtlige øvrige behov i familien og derfor kommer nyhedsindholdet til at flyde sammen med alt andet fra at høre musik, tænde og slukke lyset, svare på spørgsmål, tage tid på maden i ovnen, bestille togbilletter og tjekke vejr.

Lige nu spiller Google de seneste nyheder fra DR, Radio24Syv, Information og Altinget, når man beder om det. Man kan desuden bede om flowradio ved blot at sige ”spil P1” eller for eksempel ”spil Nova”. Selvom dette er den allermest primitive udnyttelse af stemmestyrede assistenter, er det en ny platform, som har enormt potentiale. Således beretter den amerikanske radiostation NPR, at de smarte højtalere allerede leverer 20 procent af deres lyttere – vel at mærke uden at det har kostet på de andre platforme, man kan lytte dem på.

I 2019 vil en meget lang række danske medier gøre den lyd, som de allerede producerer, tilgængelig på den nye Google platform. Samtidig udvikler en mindre gruppe store medier i ind- og udland indhold, der er født til de smarte højtalere. Det betyder, at lyden er skræddersyet til at være interaktiv og oftest også kortfattet.

Det er en væsentlig pointe, at hver gang der i historien er udviklet en ny teknologisk platform, der kan bruges til journalistik, så tager det en rum tid at udvikle indholdet, så det passer til den nye platform. Tænk blot på, hvor længe tv lød som ”radio med billede på” eller hvordan digital journalistik fortsat er i krybealderen og påvirket at tankegods fra printavisen.

2019 og de kommende år bliver derfor en vanvittig spændende æra i lydens nye paradigme. Lige nu forfølger firstmoverne hos store internationale mediehuse og danske DR fire spor, når de udvikler journalistik til de stemmestyrede assistenter:

Nyhedsbriefs

Dette er nok den lavest hængende frugt for medierne, men samtidig den mest utaknemmelige. I sin mest enkle form er, at det blot at gøre sin seneste nyhedsudsendelse tilgængelig. I en lidt mere avanceret form, klippes nyhederne i stykker og tilbydes stykvist og kortfattet.

Live streams og podcast

Dette er lige så indlysende som nyhedsbrief, hvis man i forvejen har produktet. Er man en radiostation er det oplagt at gøre hele sin flade tilgængelig og er man et medie med et eller flere podcastprodukter er de også oplagte at placere hos fx Google Home.

På dette område er indtægtskilderne langt større end på nyhedsbriefs. Dels er formaterne længere og der kan derfor både være annoncer og sponsorater. Men det er også muligt at viderestille brugerne til indhold bag betalingsvæg på samme måde, som hvis brugerne ønskede at blive sendt videre til deres egen betalings Spotify.

Podcast og livestream må også forventes at kunne udnyttes til at lokke nye brugere ind i butikken.

Q & A

Google er vores alles opslagsværk og bare fordi det foregår via lyd, skal medierne ikke have en mindre del af kagen, end de får på skrift. Men medierne kommer ikke langt med at henvise til en timelang podcast, der giver svar på et simpelt ja/nej-spørgsmål. Derfor er medierne nødt til – hvis de vil være med her – at producere indhold, der svarer klart og kortfattet på tænkte spørgsmål.

Faktisk skal indholdet AEO-optimeres! Ja, du læste rigtigt. AEO – Answer Engine Optimizing – er det nye sort og vil blive en metadata, som skal tages alvorligt.

Medierne kan så overveje, om de synes det er investeringen værd. Blandt andet bliver det nok relativt svært at tjene penge på korte svar. Men har man som Berlingske allerede skrevet et utal af artikler om hvidvask, hvorfor så ikke også være dem, der leverer svaret, når danskerne spørger om hvidvask til deres Google Assistent.

Interaktive fortællinger

Interaktive fortællinger er den mest idealistiske og visionære udnyttelse af platformen. Kort beskrevet handler det om at bygge fortællinger, som brugerne selv kan navigere rundt i ved hjælp af dialog.

Det er et omfattende arbejde og kræver gode ressourcer. Derfor vil ideen nok især blive udnyttet til fortællinger med lang levetid.

Podcast m.v.

Indtaling af artikler og produktion af monterede podcast har allerede fejret store succeser, og i 2019 vil vi opleve flere og flere medier, der hopper med på bølgen.

Det gælder både daglige podcast som især Politiken, Altinget, Information og Zetland allerede har succes med, og det gælder indtaling af artikler, som især Zetland har høstet bemærkelsesværdige resultater med.

På kun et år er andelen af artikler, der bliver lyttet fremfor læst blandt Zetlands medlemmer (abonnenter), steget fra nul til cirka 60 procent. Den udvikling er blevet bemærket i branchen og mon ikke andre medier med lange artikler snart vil lade sig inspirere?

Britiske The Economist har i øvrigt indtalt alle deres artikler i 10 år og ifølge deres egne tal er lytteforbruget på cirka 10 procent – heriblandt Angela Merkel, der hævdes kun at lytte og aldrig læse The Economist.

Læs også:

Medietrend 1: Redaktørerne skal genopfindes

Medietrend 2: Less is more

Medietrend 3: Robotjournalistik modnes

Original

Mark Zuckerbergs mentor vender ham ryggen

Roger McNamee var en af de første investorer i Facebook og har igennem mange år været mentor for Zuckerberg. Men nu har McNamee fået nok og leverer her et bidende angreb på Facebook.

Udgivet

den

Mark Zuckerbergs mentor vender ham ryggen

62-årige Roger McNamee er ikke hvem som helst. Han var blandt de første til at investere i Facebook, han er blevet fremhævet som en inspirator af Bill Gates, han har skudt mindst en million dollars i Wikimedia, arbejder p.t. sammen med Bono og så har han, ifølge sine egne oplysninger, igennem mange år været mentor for Mark Zuckerberg, Facebooks stifter.

Men mon ikke det forhold er historie nu, hvor Roger McNamee har udgivet bogen Zucked – Waking up to the Facebook catastrophe.

The Times har netop bragt et af kapitlerne, hvor Roger McNamee uddeler giftige tæsk til Zuckerberg og Facebook.

Her er et pluk af saftige citater:

”Jeg holdt af Zuck. Jeg holdt af hans team. Jeg var fan af Facebook og jeg var et af de mennesker, han ville ringe efter, når han stod overfor nye eller udfordrende sager. Det var sjovt for mig at være mentor og Zuck kunne ikke været en bedre elev. Vi talte om sager, der var vigtige for Zuck og hvor jeg havde værdifulde erfaringer. Oftere end sjældent fulgte han mine råd,” skriver Roger Mcnamee og så giver han den ellers gas:

”Zuck har altid troet på, at det at forbinde alverdens mennesker med hinanden er en så vigtig mission, at den retfærdiggør alle nødvendige skridt for at nå målet. Zuck og hans inderkreds er så overbeviste om den ædle mission, at de oftest lytter til kritikken uden at ændre deres adfærd.”

”Deres svar på stort set alle kritikpunkter er at levere mere af det samme, som skabte problemet: mere kunstig intelligens, mere kode, flere kortsigtede løsninger. De gør ikke dette fordi de er dårlige mennesker, men fordi deres succes har forskruet deres realitetssans. De kan slet ikke forestille sig, at deres problemer altid skyldes deres egne designs eller beslutninger.”

”Når de konfronteres med beviser for, at disinformation og fake news fra Facebook har påvirket både Brexit og valget i USA følger de samme opskrift, som de har gjort fra starten: Afvis, forsink, afspor, fordrej. Facebook skal presses hårdt for at komme til plan b, der hedder: Undskyld og lov at gøre det bedre.”

Underløber journalistikken

”Facebooks og andre platformes trussel mod den offentlige sundhed, demokratiet, privatlivet og konkurrencevilkårene er et resultat af deres forretningsmodel og det er derfor den, der er nødt til at blive ændret. Den politiske og sociale magt fra Facebook og andre internet platforme er usund og upassende for et demokrati som vores.”

”Som brugere har vi større magt til at kræve tingene ændret end vi selv tror. Vi kan ændre vores adfærd, skabe politiske bevægelser og vi kan insistere på statslig indblanding, der fremmer human-drevet teknologi som et alternativ til ekstrem teknologi.”  

”Facebook (og Google og Twitter) har underløbet den frie presse fra to retninger. De har eroderet journalistikkens økonomi og overdænget den med disinformation. På Facebook ligner information og disinformation hinanden. Den eneste forskel er, at disinformation skaber større indtægter, så den behandles bedre”.

Facebook koster fattige menneskers livs

”Facebook er en trussel mod de magtesløse overalt på kloden. De har givet gratis internetservice til fattige mennesker i omkring 60 lande. Men prisen har været massiv social disruption. Manglende sprogkundskaber og kulturel forståelse har blændet Facebook i en sådan grad, at de ikke ser, hvordan deres platform udnyttes til at skade forsvarsløse mennesker. Det har for længst skabt dødbringende ofre i Sri Lanka og Myanmar.”

”Google og Facebook er pseudo profitable fordi de ikke betaler for den skade de forvolder”.

”Den amerikanske økonomi har traditionelt været meget mere baseret på iværksættere end nogen anden økonomi. Hvis min hypotese er korrekt, er landet nu i gang med et risikabelt eksperiment, der er afhængig af monopoler, når det kommer til innovation, økonomisk vækst og jobskabelse”

”Økonomipolitisk ser jeg gerne, at markedet får begrænsninger for, hvordan spillere som Facebook, Google og Amazon kan operere. Det ville være en fordel for at økonomien at opløse dem. Et første skridt kunne være at forhindre dem i flere opkøb og i at dele tilskud og data intern i deres organisationer.”

Hele kapitlet kan læses på engelsk her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu