Connect with us

Original

2019: Lydbølgen vokser

Lyd i alle afskygninger og ikke mindst fra stemmestyrede assistenter vil sætte dagsorden i 2019 – her er hvad du kan se frem til

Udgivet

den

2019: lydbølgen vokser

Medietrends abonnenter modtager hvert år i begyndelsen af december en stribe bud på tendenser, der vil tage fart i løbet af det kommende år. Mellem jul og nytår låses forudsigelserne op, så de kan læses her og deles. Hvis du ønsker at læse de otte forudsigelser samlet, kan du tilmelde dig ugemailen nu, så får du en pæn pdf tilsendt med det samme – ellers følg med her de kommede dage.


Medietrend nr. 4

Lyd er en evergreen i Medietrends forudsigelser. Hvert år spås lyden at vokse det følgende år, og sådan er det også i år.

Men til forskel fra tidligere kommer lyden nu til at blive drevet frem at to forskellige bølger. Den som vi allerede kender fra podcast og som fortsat har masser af inerti til at vokse sig endnu større. Samt den lyd, der lever hos de stemmestyrede assistenter, som nu også taler og forstår dansk.

I begyndelsen af september lancerede Google deres stemmestyrede assistent i Danmark. Derfor kan vi nu sige ”spil nyheder” til vores mobil eller den smarte højtaler (smart speaker) i hjemmet. Den smarte højtaler, som Google kalder Google Home, kan integreres med samtlige øvrige behov i familien og derfor kommer nyhedsindholdet til at flyde sammen med alt andet fra at høre musik, tænde og slukke lyset, svare på spørgsmål, tage tid på maden i ovnen, bestille togbilletter og tjekke vejr.

Lige nu spiller Google de seneste nyheder fra DR, Radio24Syv, Information og Altinget, når man beder om det. Man kan desuden bede om flowradio ved blot at sige ”spil P1” eller for eksempel ”spil Nova”. Selvom dette er den allermest primitive udnyttelse af stemmestyrede assistenter, er det en ny platform, som har enormt potentiale. Således beretter den amerikanske radiostation NPR, at de smarte højtalere allerede leverer 20 procent af deres lyttere – vel at mærke uden at det har kostet på de andre platforme, man kan lytte dem på.

I 2019 vil en meget lang række danske medier gøre den lyd, som de allerede producerer, tilgængelig på den nye Google platform. Samtidig udvikler en mindre gruppe store medier i ind- og udland indhold, der er født til de smarte højtalere. Det betyder, at lyden er skræddersyet til at være interaktiv og oftest også kortfattet.

Det er en væsentlig pointe, at hver gang der i historien er udviklet en ny teknologisk platform, der kan bruges til journalistik, så tager det en rum tid at udvikle indholdet, så det passer til den nye platform. Tænk blot på, hvor længe tv lød som ”radio med billede på” eller hvordan digital journalistik fortsat er i krybealderen og påvirket at tankegods fra printavisen.

2019 og de kommende år bliver derfor en vanvittig spændende æra i lydens nye paradigme. Lige nu forfølger firstmoverne hos store internationale mediehuse og danske DR fire spor, når de udvikler journalistik til de stemmestyrede assistenter:

Nyhedsbriefs

Dette er nok den lavest hængende frugt for medierne, men samtidig den mest utaknemmelige. I sin mest enkle form er, at det blot at gøre sin seneste nyhedsudsendelse tilgængelig. I en lidt mere avanceret form, klippes nyhederne i stykker og tilbydes stykvist og kortfattet.

Live streams og podcast

Dette er lige så indlysende som nyhedsbrief, hvis man i forvejen har produktet. Er man en radiostation er det oplagt at gøre hele sin flade tilgængelig og er man et medie med et eller flere podcastprodukter er de også oplagte at placere hos fx Google Home.

På dette område er indtægtskilderne langt større end på nyhedsbriefs. Dels er formaterne længere og der kan derfor både være annoncer og sponsorater. Men det er også muligt at viderestille brugerne til indhold bag betalingsvæg på samme måde, som hvis brugerne ønskede at blive sendt videre til deres egen betalings Spotify.

Podcast og livestream må også forventes at kunne udnyttes til at lokke nye brugere ind i butikken.

Q & A

Google er vores alles opslagsværk og bare fordi det foregår via lyd, skal medierne ikke have en mindre del af kagen, end de får på skrift. Men medierne kommer ikke langt med at henvise til en timelang podcast, der giver svar på et simpelt ja/nej-spørgsmål. Derfor er medierne nødt til – hvis de vil være med her – at producere indhold, der svarer klart og kortfattet på tænkte spørgsmål.

Faktisk skal indholdet AEO-optimeres! Ja, du læste rigtigt. AEO – Answer Engine Optimizing – er det nye sort og vil blive en metadata, som skal tages alvorligt.

Medierne kan så overveje, om de synes det er investeringen værd. Blandt andet bliver det nok relativt svært at tjene penge på korte svar. Men har man som Berlingske allerede skrevet et utal af artikler om hvidvask, hvorfor så ikke også være dem, der leverer svaret, når danskerne spørger om hvidvask til deres Google Assistent.

Interaktive fortællinger

Interaktive fortællinger er den mest idealistiske og visionære udnyttelse af platformen. Kort beskrevet handler det om at bygge fortællinger, som brugerne selv kan navigere rundt i ved hjælp af dialog.

Det er et omfattende arbejde og kræver gode ressourcer. Derfor vil ideen nok især blive udnyttet til fortællinger med lang levetid.

Podcast m.v.

Indtaling af artikler og produktion af monterede podcast har allerede fejret store succeser, og i 2019 vil vi opleve flere og flere medier, der hopper med på bølgen.

Det gælder både daglige podcast som især Politiken, Altinget, Information og Zetland allerede har succes med, og det gælder indtaling af artikler, som især Zetland har høstet bemærkelsesværdige resultater med.

På kun et år er andelen af artikler, der bliver lyttet fremfor læst blandt Zetlands medlemmer (abonnenter), steget fra nul til cirka 60 procent. Den udvikling er blevet bemærket i branchen og mon ikke andre medier med lange artikler snart vil lade sig inspirere?

Britiske The Economist har i øvrigt indtalt alle deres artikler i 10 år og ifølge deres egne tal er lytteforbruget på cirka 10 procent – heriblandt Angela Merkel, der hævdes kun at lytte og aldrig læse The Economist.

Læs også:

Medietrend 1: Redaktørerne skal genopfindes

Medietrend 2: Less is more

Medietrend 3: Robotjournalistik modnes

Original

Fire danske medieprojekter får millioner fra Google

Danske medier og medieprojekter modtager i år et rekord stort beløb fra Googles fond til udvikling af digitale medieprojekter – Google Digital News Initiative.

Udgivet

den

Fire danske medieprojekter får millioner fra Google

Danske medier og medieprojekter modtager i år et rekord stort beløb fra Googles fond til udvikling af digitale medieprojekter – Google Digital News Initiative.

I alt sender Google 7,7 millioner kroner til fordeling mellem fire projekter.

  • Mandag Morgen vil udnytte kunstig intelligens til inddrage læserne i deres journalistik.
  • Jysk Fynske Medier vil personalisere det nyhedsmix, læserne får.
  • Constructive Institute vil udvikle software, der kan afgøre om journalistik er biased
  • Danwatch vil i samarbejde med International Media Support og Indieframe udvikle en platform, der kan hjælpe journalistik fra den 3 verden frem.

Jysk Fynske Medier

Jysk Fynske Medier modtager 2,3 millioner kroner til at udvikle personaliseringsværktøjer, der kan placere mere relevante artikler til netop de læsere, der er interesserede i dem.

Det kan for eksempel være hyperlokale historier, som har meget stor værdi for få læsere, men som ikke skal forstyrre resten af læsergruppen. En del af disse artikler vil i fremtiden blive skrevet af robotter – mest indenfor sport, hushandler og erhverv.

Robotjournalistikken er allerede under udviklingen og Jysk Fynske Medier søger netop nu Danmarks formentlig første robotredaktør.

Umiddelbart lyder Jysk Fynske Mediers projekt en del om den omstilling, som svenske MittMedia har gennemført. Her personaliseres alle artikler på nær de tre øverste, men overfor Medietrends har MittMedia tilkendegivet, at de indenfor et år formentlig vil lade robotterne overtage udvælgelsen af de tre sidste artikler.

MittMedia har i øvrigt stor succes med omstillingen og har fremgang på alle tænkelige parametre. Læs Medietrends tilbundsgående artikel om dem.

Mandag Morgen

Ugebrevet Mandag Morgen modtager en millioner kroner til at udvikle The Engagement Engine. Et projekt der kobler to af tidens store trends i medieverdenen: Brugerinddragelse og intensiv udnyttelse af data.

Ideen er at komme tættere på de mange læsere, der kan og har lyst til at bidrage til MMs journalistik med gode ideer, perspektiver og viden.

”Mandag Morgens læsere er en usædvanligt vidende og engageret gruppe mennesker. Vi opfatter dem som en ressource, og en del af dem kommer allerede i dag fysisk i vores hus til netværk, konferencer, Mandag Morgen Live, workshops eller arrangementer i Mandag Morgens tænketank. Den tætte kontakt vil vi gerne blive meget bedre til at udnytte til at gøre ugebrevet mere relevant og værdifuldt for læserne,” siger Mandag Morgens redaktionschef Tanja Nyrup Madsen.

Kernen i ideen er ikke ny, men ved at bruge kunstig intelligens og maskinlæring til at spotte de relevante læsere, håber Mandag Morgen at kontakten kan blive mere intensiv og gnidningsfri end tidligere set.

Læs mere om projektet hos MM.

Danwatch/IMS/Indieframe

De tre organisationer modtager i alt 4,1 millioner kroner til at udvikle platformen MediaBridge.org, der skal skabe kontakt mellem internationale medier og lokale medier og journalister i verdens oversete områder.

Tanken er, at mediefolk i den tredje verden kan bruge platformen til at pitche ideer, levere dokumentation eller elementer til historier.

Constructive Institute

Instituttet i Aarhus modtager 375.000 kroner til at udvikle The Constructive Mirror, der skal hjælpe med at scanne om historier er biased eller på anden måde indeholder elementer, der er ukonstruktive.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu