Connect with us

Original

2019: Less is more

Mediebrugerne er ved at blive kvalt i indhold. Derfor satser medier på hård prioritering og udvælgelse

Udgivet

den

2019: Less is more

Medietrends abonnenter modtager hvert år i begyndelsen af december en stribe bud på tendenser, der vil tage fart i løbet af det kommende år. Mellem jul og nytår låses forudsigelserne op, så de kan læses her og deles. Hvis du ønsker at læse de otte forudsigelser samlet, kan du tilmelde dig ugemailen nu, så får du en pæn pdf tilsendt med det samme – ellers følg med her de kommede dage.


Medietrend nr. 2

Allerede for to år siden blev ideen om at udgive mindre, men bedre, indhold nævnt i Medietrends forudsigelser for 2017. Siden da har flere og flere medier taget filosofien til sig og der er al mulig grund til at tro, at tendensen vil gribe om sig i 2019.

Hvorfor? Fordi flere bagvedliggende kræfter bliver stærkere og stærkere:

  • Medierne fokuserer mere og mere på brugernes behov og ingen har brug for 100 nyheder i timen. Brugerne har behov for at nogen filtrerer nyhederne for dem.
  • Et godt argument for at poste mange nyheder ud, har tidligere været, at det gav masser af læsere via de sociale medier. Men for det første sender Facebook, som har været mediernes største trafikmotor, færre og færre klik til medierne, og for det andet oplever mange medier, at de læsere, der kommer via Facebook, ikke er lige så værdifulde som dem, der selv finder vej.
  • For det tredje er det ikke let at tjene penge på hurtige nyheder, der minder om konkurrenternes. Det er ikke dem, der sælger abonnementer. Og de annoncepriser, der ellers kunne være argumentet for hurtige nyheder, falder stødt. Det er derfor sund fornuft i stedet at satse på indhold, der adskiller sig fra konkurrenternes.

Eksempler på udviklingen finder vi blandt andet hos The Economist, som på få år har halveret antallet af onlinenyheder. De har også indført en fast strategi om ikke at udvide sidetallet i deres magasin, når de får ideer til nye stofområder. Det har læserne krævet, og det har The Economist taget til sig.

Strategien dyrkes også helhjertet hos medier som Zetland og hollandske De Correspondent. I stort set alle europæiske lande er medier som disse, der bevidst dyrker den hårde, daglige prioritering, skudt op i de senere år.

Lige nu etablerer de Correspondent sig på det amerikanske marked, og i Storbritannien er The Tortiose netop lanceret. Begge medier hylder princippet om at unbreake nyhederne. Ikke komme først, men komme med den bedste opfølgning og forklaring på store nyheder. The Tortoise erklærer, at de udgiver maksimalt fem artikler om dagen.

Disse medier er ikke de største, men deres tænkning har stor gennemslagskraft i branchen, og som et tankevækkende kuriosum er manden bag The Tortoise tidligere nyhedsdirektør i BBC – formentlig verdens største producent af nyheder målt i antal.

Læs også:

Medietrends 1: Redaktørerne skal genopfindes

Original

Mark Zuckerbergs mentor vender ham ryggen

Roger McNamee var en af de første investorer i Facebook og har igennem mange år været mentor for Zuckerberg. Men nu har McNamee fået nok og leverer her et bidende angreb på Facebook.

Udgivet

den

Mark Zuckerbergs mentor vender ham ryggen

62-årige Roger McNamee er ikke hvem som helst. Han var blandt de første til at investere i Facebook, han er blevet fremhævet som en inspirator af Bill Gates, han har skudt mindst en million dollars i Wikimedia, arbejder p.t. sammen med Bono og så har han, ifølge sine egne oplysninger, igennem mange år været mentor for Mark Zuckerberg, Facebooks stifter.

Men mon ikke det forhold er historie nu, hvor Roger McNamee har udgivet bogen Zucked – Waking up to the Facebook catastrophe.

The Times har netop bragt et af kapitlerne, hvor Roger McNamee uddeler giftige tæsk til Zuckerberg og Facebook.

Her er et pluk af saftige citater:

”Jeg holdt af Zuck. Jeg holdt af hans team. Jeg var fan af Facebook og jeg var et af de mennesker, han ville ringe efter, når han stod overfor nye eller udfordrende sager. Det var sjovt for mig at være mentor og Zuck kunne ikke været en bedre elev. Vi talte om sager, der var vigtige for Zuck og hvor jeg havde værdifulde erfaringer. Oftere end sjældent fulgte han mine råd,” skriver Roger Mcnamee og så giver han den ellers gas:

”Zuck har altid troet på, at det at forbinde alverdens mennesker med hinanden er en så vigtig mission, at den retfærdiggør alle nødvendige skridt for at nå målet. Zuck og hans inderkreds er så overbeviste om den ædle mission, at de oftest lytter til kritikken uden at ændre deres adfærd.”

”Deres svar på stort set alle kritikpunkter er at levere mere af det samme, som skabte problemet: mere kunstig intelligens, mere kode, flere kortsigtede løsninger. De gør ikke dette fordi de er dårlige mennesker, men fordi deres succes har forskruet deres realitetssans. De kan slet ikke forestille sig, at deres problemer altid skyldes deres egne designs eller beslutninger.”

”Når de konfronteres med beviser for, at disinformation og fake news fra Facebook har påvirket både Brexit og valget i USA følger de samme opskrift, som de har gjort fra starten: Afvis, forsink, afspor, fordrej. Facebook skal presses hårdt for at komme til plan b, der hedder: Undskyld og lov at gøre det bedre.”

Underløber journalistikken

”Facebooks og andre platformes trussel mod den offentlige sundhed, demokratiet, privatlivet og konkurrencevilkårene er et resultat af deres forretningsmodel og det er derfor den, der er nødt til at blive ændret. Den politiske og sociale magt fra Facebook og andre internet platforme er usund og upassende for et demokrati som vores.”

”Som brugere har vi større magt til at kræve tingene ændret end vi selv tror. Vi kan ændre vores adfærd, skabe politiske bevægelser og vi kan insistere på statslig indblanding, der fremmer human-drevet teknologi som et alternativ til ekstrem teknologi.”  

”Facebook (og Google og Twitter) har underløbet den frie presse fra to retninger. De har eroderet journalistikkens økonomi og overdænget den med disinformation. På Facebook ligner information og disinformation hinanden. Den eneste forskel er, at disinformation skaber større indtægter, så den behandles bedre”.

Facebook koster fattige menneskers livs

”Facebook er en trussel mod de magtesløse overalt på kloden. De har givet gratis internetservice til fattige mennesker i omkring 60 lande. Men prisen har været massiv social disruption. Manglende sprogkundskaber og kulturel forståelse har blændet Facebook i en sådan grad, at de ikke ser, hvordan deres platform udnyttes til at skade forsvarsløse mennesker. Det har for længst skabt dødbringende ofre i Sri Lanka og Myanmar.”

”Google og Facebook er pseudo profitable fordi de ikke betaler for den skade de forvolder”.

”Den amerikanske økonomi har traditionelt været meget mere baseret på iværksættere end nogen anden økonomi. Hvis min hypotese er korrekt, er landet nu i gang med et risikabelt eksperiment, der er afhængig af monopoler, når det kommer til innovation, økonomisk vækst og jobskabelse”

”Økonomipolitisk ser jeg gerne, at markedet får begrænsninger for, hvordan spillere som Facebook, Google og Amazon kan operere. Det ville være en fordel for at økonomien at opløse dem. Et første skridt kunne være at forhindre dem i flere opkøb og i at dele tilskud og data intern i deres organisationer.”

Hele kapitlet kan læses på engelsk her

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu