Connect with us

Original

Twitters stifter til Medietrends: Brugerne vil have abonnementer med adgang til flere medier

Ev Williams, der skabte Twitter og Medium, er begejstret for abonnementer. Men de skal give adgang til mere end et medie.

Udgivet

den

Twitters stifter til Medietrends: Brugerne vil have et abonnement med adgang til flere medier

”Medierne bliver tvunget til at gå sammen og tilbyde pakker, der giver adgang til mere end et medie. Det er uundgåeligt, for det er det, kunderne ønsker.”

Han ligner egentlig mest af alt en flink fyr i køen i Netto eller måske dine børns klasselærer. Under andre omstændigheder kunne det måske også være blevet hans skæbne. I stedet blev han vores skæbne – på godt og ondt.

Som barn hjalp han med at drive kvæg på farmen i Nebraska, som ung var han blandt de første podcastpionerer. Senere opfandt han ordet blog og blogger og lancerede platformen Blogger.com. Som lidt ældre stiftede han Twitter, som han stadig ejer 30 procent af og for seks år siden stiftede han Medium.com, som efter hans egen opfattelse er hans personlige bidrag til en bedre og mere oplyst verden.

Medium er også hans adgang til at tage del i debatten om medier, medieudvikling og medieøkonomi. Han er bredt anerkendt for at have skarpe og begavede analyser, men det er langt fra alle, der er enige med ham i alt.

Navnet er Ev Williams. Han er 46 år, far til to børn, god for mindst 1,8 milliarder dollars og er fløjet fra San Francisco til Lissabon for at være den sidste gæst på Websummits store scene, før Portugals præsident lukker den tre dage lange tech konference, der med 70.000 deltagere, må være alle konferencers svar på Roskilde Festival.

Lige nu står han, jeg og hans personlige assistent alene i en smal gang bag den store scene og i udkanten af the Media Village. En kineser har fået en selfie med ham og jeg overvejer, om det også er det mest realistiske udbytte for mig. Men jeg vil hellere have hans ord og tanker. Han er en person, som jeg har stor respekt for og hvis han siger ja til et ”short question” siger han nok også ja til lidt mere.

Beklager Twitters hjælp til Trump

En time tidligere har han siddet i den bløde sofa på scenen foran 20.000 techfolk fra hele kloden og ladet sig interviewe om tingenes tilstand – ikke bare i medieverdenen men i det spektrum, der hedder medier, sociale medier, kommunikation og ikke mindst politik og samfund.

Han opfandt Twitter, og han løber ikke fra sit medansvar for at have sat strøm til de kampagner, der blandt andet har gjort Donald Trump til præsident. Han beklager, at Twitter er som skabt til at forstærke og udbrede ultraradikale synspunkter, men han håber, at han kan bruge sin bestyrelsespost i Twitter på at gøre noget ved det problem.

Medium.com kunne opfattes som Ev Williams aflad for den atomiserede og unuancerede debat, der ofte udspilles på Twitter. I hvert fald er Medium den diametrale modsætning til Twitters 180 tegn (nu 360). Langt de fleste af de 20.000 artikler, der dagligt publiceres, er lødige og gennemarbejde og det er ekstrem sjældent, at der optræder fladpandede kommentarer fra de 90 millioner unikke brugere om måneden.

Williams mener, det skyldes, at Mediums algoritme kombineres med mennesker, der anbefaler artikler og selv lægger navn til anbefalingerne. Dertil kommer, at Medium har personer ansat til at kuratere, hvilke artikler, der skal fremhæves.

Det betyder, at Medium undgår det, som Williams kalder feedback-loopet på de sociale medier. Nemlig, at indholdet designes til at tiltrække flest mulige likes og delinger. Når det sker, belønner algoritmen det dårlige indhold ved at give det større rækkevidde, så endnu flere mennesker, kan like og dele.

Den kvalitative dødsspiral er Williams motivation for at arbejde med platforme, medieøkonomi og journalistik, og han virker oprigtig, når han til forskel fra hovedparten af de globale SoMe-konger, rent faktisk udtrykker stor publicistisk interesse for udviklingen.

Journalistikken går stor fremtid i møde

Siden han lancerede Medium.com er platformen gået fra at alt var gratis til at nogle medier, der udkom på platformen, tog betaling og til at alle, der udgiver, kan vælge om betalingsvæggen skal være slået til – artikel for artikel.

For at få adgang til alt, skal man som læser være medlem, hvilket koster 5 dollars om måneden. Præcis, hvor mange medlemmer Medium har er hemmeligt, men målet er 10 millioner medlemmer inden 2022. Og Medium er på vej mod det, siger han.

Netop Mediums abonnementsmodel og mange andre rigtige mediers succes med abonnementsmodellen får ham til at se lyst på journalistikkens fremtid.

”Vi er endeligt kommet ud af en tid, hvor det blev forventet, at journalistikken skulle være gratis i ubegrænsede mængder. Sådan er forholdene ikke i en eneste anden branche og derfor er udviklingen mod abonnementer og betalingsvægge en god ting.”

”Jeg ved godt, at det ikke er lige let for alle medier at introducere betalingsvægge, men som helhed er det godt, at der opstår forståelse for at journalistik koster penge. Jeg tror virkelig, at journalistikken går en stor fremtid i møde.”

Sådan afsluttede han sit korte pressemøde, og nu står jeg uforberedt sammen med ham i den smalle og gang. Da den sidste selfiekineser har proppet sin Huawei i lommen, står jeg alene tilbage med Twitters og Mediums stifter, mit ”short question” og hans PA, der vogter over tiden.

De seneste uger har jeg skrevet en del om mikrobetaling og modereret en debat om emnet, så jeg er vildt nysgerrig efter, hvad en mand som Ev Williams mener om det.

Jeg kan sagtens forstå din begejstring for abonnementer, og set med udgiverøjne er det vel også en ideel model. Men hvad tænker du om mikrobetaling?

”Jeg er åben over for mikrobetaling og tror det kan være godt. Mikrobetaling kan være et fint supplement til abonnementet og jeg kan let se en fremtid, hvor det er et tilbud for dem, der ikke har et abonnement. Hvis nogen får det til at fungere, er jeg på. Men jeg tror nok, at abonnementer fungerer bedre,” griner han og fortsætter:

”Jeg forstår Clay Shirkys (amerikansk professor i journalistik, red) gamle argumentation om, at mikrobetaling ikke vil virke, fordi du skal beslutte dig for at købe, hver gang du vil læse en artikel. Men teknologien arbejder for mikrobetaling og det bliver lettere og lettere at komme over købsbeslutningen.”

”For eksempel kan du have en form for optankning, som du trækker på, hver gang du læser en artikel. Så bliver det meget mere effektivt. For udgiveren vil det opleves som mikrobetaling, men for brugeren vil det mere opleves som et abonnement,” forklarer Ev Williams.

Abonnementer med adgang til mange medier

Efter sin sceneoptræden og sit pressemøde er han for længst talt varm og her er en vinkel, som han ikke allerede har ekkoet på. Så han uddyber selvom hans PA mere ligner en, der mener, at et kort spørgsmål skal udløse et kort svar.

”Jeg tror, den model er gangbar, fordi den minder så meget om den velkendte abonnementsmodel.”

”Abonnementer er ikke det eneste, der kan fungere. Det er en fed model for os, og det giver scale og økonomi til at kunne investere i rigtig store ting. Med mikrobetaling kan jeg være bekymret for, at det kommer til at virke som annoncemodellen, hvor det er mest fristende at producere det, der giver mest opmærksomhed her og nu. Alternativet er abonnementsmodellen, hvor du bygger et forhold op til brugerne over længere tid, som bygger på tillid og troværdighed.”

”Hvad tænker du?”spørger Williams mig

Jeg tror, at brugerne kræver en løsning som giver dem mulighed for at få adgang til mange medier. Det er almindelig digital adfærd at hente sine nyheder fra mange kilder, men ingen kan eller vil betale abonnement hos alle medier.

”Lige præcis og derfor skal abonnementer købes i bunter (bundles, red)”.

Hvad mener du? Et bundt per medie?

”Nej, jeg tror ikke, folk i det lange løb vil købe abonnementer, der begrænser sig til et medie. Det er jeg enig i. Abonnementerne skal være bundter på tværs af flere medier. Det er ligesom vi køber vores musik og vores tv-pakker. Men det er ikke mikrobetaling i mine øjne. Men det er det folk vil have og det er derfor, at Medium har langt flere abonnenter end noget medie.”

Så du mener, at medierne bør gå sammen og skabe abonnementspakker, der giver adgang til flere medier?

”Ja, det bliver de nødt til. Det er uundgåeligt, at de bliver nødt til det. Det vil ikke fungere, at alle medier har hver deres abonnement. Jeg er enig i, at det ikke er, hvad kunderne ønsker og derfor bliver medierne tvunget til at gå ud ad den vej,” siger Ev Williams.

Foto: Christopher Michel/Flickr.com

Læs også: Derfor lavede JP/Politikens Hus og Berlingske ikke fælles abonnement

Original

Danske Mediers Digitale Priser 2019

Disse ti digitale projekter fra danske medier er årets bedste

Udgivet

den

Disse ti digitale projekter fra danske medier er årets bedste
Foto: Screendump fra guldvinderen, Hvorfor voldtog Tom sin kæreste, Politiken.

Danske Mediers Digitale priser er netop uddelt. Ialt blev der uddelt 10 priser som fordeler sig mellem fire medier.

Årets niché- eller fagmedie

HÆDER

Ingeniørens PRO-medier: pro.ing.dk

Juryens begrundelse: Moderne medieudvikling handler i høj grad om at kunne udvikle og skabe hurtigt og billigt. Derfor fortjener Pro-medierne fra Teknologiens Mediehus hædrende omtale. Med en effektiv skabelon for nichesites, gør Teknologiens Mediehus det let at skalere nicheforretningen og søsætte nye nicher nærmest lige så hurtigt, som ideerne og indholdet kan skabes.

Personer: Anders Leth Reinbothe, digital designer


Årets digitale idé

HÆDER

DR Nyheder – Nyheder på Youtube

Juryens begrundelse: Tungt på informationer, men alligevel hurtigt, brugbart og flot. Sådan synes opskriften på indholdet på DR Nyheders Youtube-kanal, der dækker alt fra sparketeknik i fodbold til midtvejsvalg i USA. Det tekniske og håndværksmæssige niveau på indholdet er generelt højt. Indslagene er – ulig hvad man ellers ofte møder på denne platform – informationstunge, men serveret i øjenhøjde, og forbruget viser med al tydelighed, at man har fået endog rigtig godt fat i den yngre målgruppe.

Personer:

Tilrettelægger: Victor Schrøder Friis , Jakob Skov Jakobsen, Sophie Himmelstrup, Stig Thøgersen, MathiasAmsinck, Rene Just Poulsen, Anikka Wetterling, Casper Helweg. Designer: Emil Thorbjörnsson, Søren Kristensen. Journalistisk redaktør: Dan Gliese Rasmussen. Visuel redaktør: Frederik Storm. Digital redaktionschef: Hans Christian Kroman


Årets digitale idé

HÆDER

Politiken, Brexit guide

Juryens begrundelse: Med de enkleste virkemidler båret fornemt af Philip Ytournels ikoniske streg formår Politiken at lave en Brexit guide, der både informerer og underholder uden at falde for fristelsen til at tage hele den digitale værktøjskasse i brug. Som læser bestemmer man selv, hvor meget energi man vil bruge på det. Ideen er simpel, gennemskuelig og godt udført.

Personer:

Tekst: Nilas Heinskou & Per Thiemann. Tegninger: Philip Ytournel. Design: Nima Hajarzadeh & Caroline Niegaard. Kode: Jesper Nellemann Jakobsen. Projektleder: Frauke Giebner.


Årets digitale idé

HÆDER

Danmarks Radio, Vitus Bering – danskeren der forandrede verdenskortet

Juryens begrundelse: En gyngende og skumsprøjtende fortælling, som bringer liv i den mere end 250 år gamle beretning om danskeren, der drog ud for at undersøge det sagnomspundne Gama-land og om Amerika og Rusland er landfast. Fortællingen drives elegant med bevidst brug af Graphic Novel og animerede sekvenser.

Personer:

Idé: Cecilie Nielsen, Lasse Bøgeskov Andersson og Søren Dalager Ditlevsen.Tegner: Martin Sand Vallespir. Leadcompositor: Jesper Henriksen. Kort: Katrine Graf Tekst.Tilrettelæggelsen: Marie Allerslev Eriksen og Søren Dalager Ditlevsen.Redigering: Annegerd Lerche Kristiansen og Kim Schou


Årets digitale idé

SØLV

Kristeligt Dagblad, E-aviser på avisløse dage

Juryens begrundelse: Med tematiske e-aviser på avisløse dage, udnytter Kristeligt Dagblad et digitalt greb og giver et meget fornuftigt bud på at nå læserne uden for åbningstid. Kristeligt Dagblad har udnyttet deres evne til at lave temaer til at løse en kalenderudfordring. Det fungerer, fordi indholdet er komponeret på sine egne præmisser til platformen – ikke som en digital vikar. Resultatet bør kunne inspirere andre, derfor sølv.

Personer:

Udviklingschef: Morten Thomsen Højsgaard. Udviklingsredaktør: Joanna Vallentin. Chefdesigner: Ole Munk Mediegrafiker: Anne-Sofie Christensen. Redaktionsassistent: Johanne Luplau Schnefeld


Årets digitale idé

SØLV

Kristeligt Dagblad, Hvad skal der ske, når du dør?

Juryens begrundelse: Digital news you can use. Her er tale om en god ide, der er forløst med en simpel opbygning uden fancy features, men til gengæld med nok informationer til, at du som bruger tvinges til at reflektere og træffe valg, som i sidste ende udmønter sig i et ganske brugbart slutprodukt. Digital formidling i al sin enkelthed. Flot.

Personer:

Journalist: Kitte Fabricius.Tilrettelæggelse: Rasmus Fahrendorff. Video: Mikkel Møller Jørgensen. Digital redaktør: Stinne Andreasen


Årets digitale idé

SØLV

DR, Gæt en sportsgren

Juryens begrundelse: Enkelt, informerende, fascinerende – og sjovt! Denne feature fra DR Sporten tager dig med rundt i idrættens verden og giver dig indblik i de yderst forskellige krav, der stilles til de enkelte top udøveres fysik. Med en kombination af data, video og gamification lærer man om nye sportsgrene og udøvere, uden man opdager det. Tænk, hvis jeg kunne have udfordret mine venner!

Personer:

Tekst og research: Niels Anton Heilskov, Peter Kobbersmed og Frederik Palle. Grafik: Vibeke Kjær Lund. Video: Kim Refslund. Programmering: Tommy Faldt Pedersen, Jesper Winther og Casper Glumsøe Bach. Redaktør: Ulrik Andersen


Årets digitale historie

HÆDER

Danmarks Radio, 25 års drab i Danmark, Hvilket sted er der blevet dræbt flest?

Hvem har dræbt hvem? Juryens begrundelse: Mord og drab er fundamentalt set fascinerende temaer, der altid vil friste læserne. Men i DRs kortlægning af 25 år drab i Danmark, kommer gyset helt ind i vores forhave og vi bliver mindet om, hvor tæt de forfærdelige begivenheder nogle gange er på os. Serien om det morbide emne leverer et sagligt bidrag til den true crime-bølge, der har rullet i de senere år.

Personer:

Simone C. Møller, designer. Jens Lykke Brandt, udvikler. Nis Kielgast, journalist. Diana Bengtsen, journalist. Bo Elkjær, journalist. Thomas Rix, udvikler. Alexander Hecklen, journalist. Emil Thorbjörnsson, designer. Katrine Birkedal Frich, journalistisk redaktør. Kim Schou, redaktør digitale fortællinger. Frederik Storm, visuel redaktør


Årets digitale historie

SØLV

Kristeligt Dagblad, Gør oprør – en slagsang til blomsterbørns børn

Juryens begrundelse: Kristeligt Dagblad har modigt valgt 70’ernes oprørssang som format til deres tema om… ja oprør. Det fungerer at trække tråde helt tilbage til den gamle hippiekultur, der gjorde oprør med sang og ansigtsmaling. Man forstår temaet med det samme og de små videoklip får en fornem kontekst. Kristeligt Dagblad unplugged er et modigt og meget anderledes artikelformat, der fortjener sølv.

Personer:

Journalist, komponist og forsanger: Morten Mikkelsen. Digital redaktør og korsanger: Stinne Andreasen. Fotograf: Mikkel Møller Jørgensen. Tilrettelægger: Rasmus Fahrendorff. Journalister: Amalie Pil Sørensen, Julie Greve Bentsen & Evander Pedersen. Band og komposition: Mikkel Poulsen og Benjamin Krasnik.


Årets digitale historie

GULD

Politiken, Hvorfor voldtog Tom sin kæreste

Juryens begrundelse: Det er god journalistik, når alle perspektiver bliver lagt frem. I Politikens fortælling om

Tom og Thordis nudger simple, men effektive, digitale muligheder læserne til at gå på opdagelse og få indblik i både offerets og gerningsmandens oplevelse af en voldtægt. Det er en stærk fortælling, som får ekstra luft under vingerne af det digitale.

Personer:

Tekst: Milla Mølgaard. Foto: Thordis Elva & Tom Stranger. Layouter: Liv Ajse. Digitalt design: Rasmus Damberg, Mette Højlund & Cecilie Mariendal. Projektleder: Frauke Giebner Redaktør: Mads Zacho


Juryen består af Jan Birkemose, Kamilla Harritsø og Simon Stilling.

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Google tjener 31 mia. kr på mediene. Det anslår News Media Alliance i en analyse, som dårligt nåede at blive publiceret, før den blev kritiseret af blandt andet Google og faktisk også flere medier. Mens Google kalder regnestykket noget, der kunne være på bagsiden af en kuvert, betegner fx Slate det som ”flimsy” – News Media Alliance.

Mikrobetalingspioner stopper mikrobetaling. Den hollandske nyhedsaggregator Blendle, der har været kendt for at sælge artikler i løsvægt indstiller styksalget. Fremover vil de i stedet satse 100% på deres Spotify for news-model, hvor kunderne betaler et abonnement på 9,99 euro om måneden og så får fri adgang til en lang række artikler fra udvalgte betalingsmedier – NiemanLab

Google opdatering halverer Daily Mails søgetrafik. Den 3. juni gennemførte Google en ordinær opdatering af deres søgealgoritme, og det har foreløbigt kostet dyrt hos Daily Mail, der oplever en halvering af deres søgetrafik. Medietrends har forhørt sig hos flere danske medier, men ingen har oplevet det samme – Pressgazette

Bliv klogere på Facebooks globale valuta i næste uge. Det har kimen til en altomfattende disruption af den digitale verden og en hel del mere, når Facebook lancerer en global kryptovaluta. Hidtil har det været ventet, at det først sker i 2020, men nu står det klart, at Facebook allerede i næste uge vil løfte sløret for deres planer for den kommende valuta kaldet Libra – Techcrunch

Hvad betyder Libra for medierne? Umuligt at svare på. Men ædruelige mennesker spekulerer på, at det kan sætte gang i indholdssalg på Facebook og måske/måske ikke kan det kickstarte mikrobetaling af journalistik – Medietrends

Andre læser lige nu