Connect with us

Medieøkonomi

”Vi følte ikke, at det var vores opgave at redde andre mediehuse, der var mere optagede af at tale om digital udvikling end at investere i det”

For fem år siden brød planerne om et Spotify for news mellem Berlingske og JP/Pol sammen i 12 time. Her er Stig Ørskovs forklaring

Udgivet

den

”Vi følte ikke, at det var vores opgave at redde andre mediehuse, der var mere optagede af at tale om digital udvikling end at investere i det”

Danmark kunne i dag have haft et slags Spotify for news, hvis mediecheferne tilbage i 2013 havde givet grønt lys. Det berettede tidligere digital direktør i Berlingske, Mads-Jakob Vad Kristensen, om fornyelig i et blogindlæg. Han er i dag medstifter af konsulentvirksomheden Further.dk

Spotify-modellen blev inspireret af et projekt i Slovakiet, hvor konkurrerende medier gik sammen om et fælles betalings-login, der gav slovakiske læsere fri adgang til alt indhold fra medier, der var med i ordningen, kaldet Piano.

Mads-Jakob Vad Kristensen skriver i blogindlægget, at Berlingske nedsatte en arbejdsgruppe med folk fra Berlingske og folk fra et ”stort konkurrerende mediehus” fordi analysen var, at overgangen fra gratis indhold til en eller anden form for betaling var en fælles udfordring og at løsningen derfor også ville være bedst, hvis den kunne findes sammen.

Det har været relativt let for læserne at gætte, at det ”store konkurrerende mediehus” var JP/Politikens Hus og i et interview med Medietrends lægger den nuværende administrerende direktør Stig Ørskov, da heller ikke skjul på, at det er tilfældet.

Ifølge Mads-Jakob Vad Kristensen var planerne om en dansk Piano-model så langt fremme, at arbejdsgruppen mellem de to store mediehuse tog til Slovakiet og bagefter udarbejdede en fælles anbefaling til topledelserne i de to mediehuse.

WTF-moment

Men selvom Mads-Jakob Vad Kristensen havde en klar oplevelse af, at det ”store konkurrerende mediehus”, aka JP/Politikens Hus, var helt med på planen, vendte topledelsen pludselig tommelfingeren ned af i sidste øjeblik.

Mads-Jakob Vad Kristensen skriver:

”Det er og bliver til dato et af de største “WTF?!”-momenter i min karriere. Jeg havde virkelig ikke set den komme. Naturligvis ikke. For der var gået politik i det. Det handlede ikke om en fælles udfordring mere. Det handlede ikke om en mulig løsning. Og det handlede slet ikke om med nysgerrighed at prøve noget af for om ikke andet så at blive klogere hver især. Det handlede ene og alene om corporate forfængelighed af den slags, der gør mennesker som jeg — der er drevet af at få gode ting til at ske og skabe nye digitale forretninger — træt som i t-r-æ-t”.

Ørskovs fire argumenter

I dag bekræfter Stig Ørskov, at han var sit hus repræsentant i det fælles analysearbejde. Men han afviser, at JP/Politikens Hus exit fra Piano havde noget med corporate forfængelighed at gøre. Tværtimod var der mange gode grunde til at bakke ud, forklarer han.

”Jeg var meget engageret i det analysearbejde, der knyttede sig til Piano. Især fordi det var undertegnede, der havde relationen til Tomas Bella, som skabte Piano, og det var det, der bragte ideen på bordet,” siger Stig Ørskov og fortsætter:

”Vi brugte megen tid på at analysere på Piano, men da vi nåede frem til målstregen, var der fire gode argumenter, der talte for, at det ikke var vejen frem for os:

  1. Sagt ligeud: Vi følte ikke, at det var vores opgave at redde andre mediehuse, der var mere optagede af at tale om digital udvikling end at investere i det. Vi vurderede, at Piano ville hjælpe andre mere, end det ville hjælpe os selv.
  2. Prispunktet var simpelthen ikke attraktivt nok. Slovakerne talte om 29 kroner og det var svært at se at vi kunne gå meget højere op. Vi var simpelthen bange for at binde os på en for lav pris, der ville låse os ud i fremtiden.
  3. Vi har altid været og er fortsat ekstrem varsomme med at skubbe andre ind mellem os og brugerne. Vi vil selv have den direkte relation med brugerne. Der var lidt kanalpakke over Piano, og når du først gik ind i det, låste du lidt dig selv og ville have svært ved at udvikle andre alternative salgskanaler.
  4. Hvis du begynder at samle journalistisk indhold i den samme pærevælling, så er der risiko for at det opfattes som et commodity (uforædlet råstof med lav værdi, red). Det er klart, at de enkelte titler stadig ville stå der, men indholdet ville i højere grad opfattes ens, fordi du havde købt det ens.

Netop det sidste argument vejer i dag tungt hos Stig Ørskov, fordi særligt de senere år har vist, at det at have et tæt forhold til brugerne er meget værdifuldt.

”Det er ikke fordi jeg vil påstå, at jeg havde samme bevidsthed om det dengang, som jeg har i dag, men Piano ville have været en defokusering for os i vores arbejde med at komme tættest muligt på kunderne.”

Stig Ørskov afviser derfor også prompte, at han bare ærgrer sig en lille smule over, at danske medier og danske mediebrugere ikke fik mulighed for at få adgang til alt indhold og mulighed for at betale for alt indhold.

”Nej, tværtimod. Jeg er i dag endnu mere overbevist om, at den store værdi ligger i den tætte relation med brugerne.”

Ørskov afviser ikke mikrobetaling

Til forskel fra mange med bekymringer for mediernes økonomi, er Stig Ørskov dog ikke afvisende over mikrobetaling – altså muligheden for at købe indhold stykvist.

”Man skal passe på med at afvise mikrobetaling. Der kan sagtens være muligheder i det. Lige nu er vi mest optagede af vores abonnementsforretning, men det ville være fjollet at afvise mikrobetaling som en indtægtsstreng, man kunne spille på, hvis man evner at gøre det ordentligt.”

”Mikrobetaling er ikke vores prioritet lige nu og så er vi nok lidt tilbøjelige til at se mikrobetaling, som en fugl på taget. Men det ville være tosset at afvise de muligheder, der ligger i det,” siger Stig Ørskov.

Han erkender samtidig, at der også kan være fordele i en afventende strategi, der giver mulighed for at lære af andres erfaringer med mikrobetaling.

Medietrends har tilbudt Mads-Jakob Vad Kristensen, at han kan kommentere på Stig Ørskovs udlæg af det tidligere samarbejde. Han skriver:

”Stig Ørskovs kommentarer viser med al tydelighed, hvorfor det er svært at skabe fælles fremdrift mod løsningen af et meget reelt problem for branchen. Det er ærgerligt, for jeg tror, mulighederne er bedre for at lykkes sammen end hver for sig. Men her tror vi helt åbenlyst på noget forskelligt.”

Læs hele Mads-Jakob Vad Kristensens blog om Piano-planerne

Foto: Per Folkver

Medieøkonomi

Uklart om små medier snydes for digital nulmoms

Nulmomsen kommer tidligst i 2020 og der er ikke planer om at udvide nulmomsen til andre end nyhedsmedier, oplyser kulturminister Mette Bock. Hun vil ikke forholde sig til om de mindste medier også får nulmomsen.

Udgivet

den

Ingen digital nulmoms på denne side af valget

Udsigten til digital nulmoms er allerede blevet fejret flere gange i mediebranchen, men den kontante gevinst for medierne trækker ud.

Det fremgår af et skriftligt interview, Medietrends har gennemført med kulturminister Mette Bock.

Den korte version af Mette Bocks svar er:

  • At den digitale nulmoms tidligst træder i kraft i 2020.
  • At den digitale nulmoms kun kommer til at begunstige nyhedsmedier.
  • At de mindste digitale medier fortsat risikerer at nulmomsen rammer dem som en boomerang fordi, nulmomsen kun bliver givet til de store medier.

Problemet for de mindste medier er, at nulmomsen ifølge medieaftalen fra juni, kun skal gives til medier, der er berettigede til mediestøtte. Det betyder, at kun medier med mindst tre årsværk, kan få nulmoms.

Sagt på anden måde vil nulmomsen ramme de mindste medier dobbelt hårdt, fordi deres større konkurrenter ikke alene får mediestøtte, men også slipper for at betale moms.

Medietrends spurgte kulturminister Mette Bock om hun er opmærksom på de ekstrem skæve konkurrencevilkår, som momsændringerne er ved at skabe, men hun har ikke ønsket at svare substantielt på spørgsmålet og henviser i stedet til at spørgsmålet vil blive afklaret i et lovforslag, som fremsættes i efteråret 2019 efter folketingsvalget og efter Europa Parlaments-valget, hvor Mette Bock er Liberal Alliances spidskandidat.

Oprindelig blev nulmomsen vedtaget som en del af medieaftalen, og i den fremgår det, at de mindste medier ikke får digital nulmoms. Men efter medieaftalen blev indgået i juni, har EU vedtaget et direktiv, der gør det muligt at gennemføre nulmoms som en del af skattelovgivningen.

Derfor er betingelserne for at opnå nulmoms atter til debat og det er ikke kun de mindste medier, der kan få øje på den skæve balance.

Administrerende direktør i landets største mediehus Stig Ørskov har fuld forståelse for de små mediers situation:

”Jeg tror medierne står sig bedst ved så lidt støtte som muligt og så lige vilkår som muligt. Der er små medier, der bidrager substantielt til den offentlige oplysende debat og jeg forstår til fulde, at de føler sig forskelsbehandlet – urimeligt forskelsbehandlet.”

Et af de små medier, som Stig Ørskov hentyder til, er nichemediet OLFI, der i den seneste tid har gjort sig bemærket med kvalitetsjournalistik, der har afsløret nepotisme i forsvaret.

Stifter af OLFI er Peter Ernstved Rasmussen og han er dybt forundret over, at de kommende momsregler ser ud til at straffe ham og belønne hans modstandere.

”Det virker bizart, at de største mediekoncerner med omsætninger i milliardklassen både kan få statsstøtte og momsfritagelse. Samtidig kan jeg og OLFI, som med ganske få midler forsøger at løfte sit samfundsansvar som uafhængigt og kritisk medie, hverken få støtte eller momsfritagelse. Det svarer til at lave en erhvervspolitik, der udbetaler statsstøtte til Maersk, Novo og Danske Bank, mens iværksættere som OLFI bare kan sejle sin egen sø. I det lys kan man undre sig over, hvad formålet med mediestøtten egentlig er?”

Et andet konfliktpunkt i den kommende nulmoms er, at magasiner, bøger og tidsskrifter også ønsker at slippe for momsen. Men på det punkt er Mette Bock klar. Den digitale nulmoms kommer kun til at gælde for nyhedsmedier.

Her er interviewet i sin helhed. Medietrends har efterfølgende opfordret Mette Bock til at forholde sig politisk til spørgsmålet om de mindste medier. Men det er blevet afvist af hendes pressefolk.

Hvor hurtigt kan og vil I implementere den digitale nulmoms? 

”I EU-regi er der nu skabt mulighed for at udvide momsfritagelsen for trykte aviser til at omfatte digitale nyhedsmedier. Det betyder, at der skal gennemføres justeringer i momslovgivningen for momsfritagelsen parallelt med, at reglerne om støtten til trykte og digitale nyhedsmedier revideres i 2019. Lovforslag forventes fremsat i efteråret 2019 med henblik på ikrafttræden den 1. januar 2020.”

I medieaftalen besluttede I at oprette en overgangsordning indtil det nødvendige EU retsgrundlag for digitale nulmoms var en realitet. I forbindelse med dette blev det besluttet samtidig at nedlægge den såkaldte supplementsordning for fritstående internetmedier. Er det forsat planen nu, hvor nulmomsen indføres via EU-modellen og ikke overgangsordning?

 Hvis ja, hvad er da dit svar til de medier, der i dag modtager støtte fra supplementsordningen og som ikke begunstiges af nulmoms, da de ikke har abonnementsindtægter?

”Vedtagelsen af EU-direktivet betyder, at der ikke er behov for den overgangsordning, som der var lagt op til med medieaftalen, i form af en pulje til internetmedier i regi af mediestøtteordningen, når momsfritagelsen gennemføres.”

”Det er korrekt, at enkelte digitale nyhedsmedier, som primært er finansieret via annonceindtægter eller bidrag fra læserne, og som hidtil har modtaget støtte fra supplementsordningen for fritstående internetmedier, vil miste støtten i forbindelse med nedlæggelsen af supplementsordningen. Til gengæld er der langt flere medier, som vil få gavn af momsfritagelsen.”

En betingelse for at opnå digital nulmoms efter overgangsordningen er, at mediet opfylder betingelserne til at modtage produktionsstøtte. Vil denne betingelse også være gældende for at opnå digital nulmoms via EU-reglerne? 

Hvis ja, er du da enig i, at den digitale nulmoms i så fald skaber konkurrenceforvridning mellem små og store digitale medier?

”De nærmere betingelser for momsfritagelsen bliver fastlagt i det nye år i forbindelse med, at der udarbejdes et lovforslag.”

Det diskuteres også om den digitale nulmoms skal udvides til at gælde for digitale magasiner. Hvad er din holdning til det?

”Med den seneste ændring af momsdirektivet er der åbnet mulighed for at ligestille satserne på fysiske og elektroniske versioner af aviser, bøger, magasiner og tidsskrifter. I Danmark betyder det, at vi kan udvide nulmomsordningen til elektroniske nyhedsmedier, fordi vi allerede har nulmoms på trykte nyhedsmedier. Der er altså ikke åbnet op for, at den danske ordning kan udvides til andre publikationsformer som fx tidsskrifter, magasiner eller bøger.”

”EU-Kommissionen har fremsat et andet direktivforslag, som vedrører momssats-området generelt. Forslaget åbner op for en øget anvendelse af reducerede satser.  Regeringen finder dog, at det danske momssystem med én momssats er mest hensigtsmæssigt.”

”Det følger af medieaftalen, at der her i efteråret 2018 skal påbegyndes en analyse af det konkurrencemæssige samspil mellem de traditionelle nyhedsmedier og magasiner. Det vil kunne være med til at danne et oplyst grundlag, når der skal tages stilling til fremtidig regulering på området.”

Læs resten af artiklen

Medieøkonomi

Økonomien stråler i JP/Politikens Hus

Tætte læserrelationer, rigtige priser og kærlighed til e-avis får økonomien til at blomstre mere lovende end Stig Ørskov kan mindes fra tidligere

Udgivet

den

Økonomien stråler i JP/Politikens Hus

Næsten alle kurver går i øjeblikket op af i landets største mediehus.

Salget af digitale abonnementer er i vækst hos både Politiken, Jyllands Posten, Ekstra Bladet, Finans.dk og Watch Medier. Forlaget holder fast i en vækst, der har stået på længe og distributionsforretningen bliver betegnet som en ”boomende forretning” af administrerende direktør Stig Ørskov.

”Vi har i de første ni måneder af året stabiliseret vores samlede indholdssalg og det kan vi knapt huske, hvornår sidst er sket. Samtidig har vi for første gang i mange år øget vores samlede omsætning. Det er meget opløftende,” fortæller Stig Ørskov.

En del af Stig Ørskovs forklaring på de mange gode takter er, at JP/Politikens Hus er kommet tættere på brugerne.

”Vi er blevet bedre til at producere indhold og produkter, som er relevante for dem. Det, der virkelig er det værdiskabende for os – især Politiken og Jyllands Posten – er vores abonnementsrelation med læserne. Det giver tydeligvis god mening for læserne, og vi samler uhyre megen viden op om dem.”

”Og så er vi blevet meget mere opmærksomme på at tale med brugerne og lytte til dem. Politikens hjemme-hos-kampagne har samlet ekstreme mængder af viden sammen og har bestyrket os i, at Politikens læsere har et meget nært forhold til Politiken,” siger Stig Ørskov.

Han peger også på, at prisstigningen for digital adgang til Politiken (299 kr. om måneden) har vist sig at være en succes. Stigningen betød ikke noget ”nævneværdigt fald” i nytegninger, ifølge Stig Ørskov.

”Vi har fundet de rigtige prispunkter og vi tager nu en ordentlig betaling for vores varer. Hvis vi lå og rodede med et prispunkt på under 100 kroner, ville vi simpelthen ikke kunne skabe en ordentlig langsigtet forretning, der kan finansiere kvalitetsjournalistik. Derfor er vi nødt til at tage mere for vores indhold og det er gudskelov lykkes.”

E-avisen – et overset aktiv

Ligesom flere andre i øjeblikket påpeger – blandt andet Lars K. Jensen – er e-avisen et overset aktiv i den digitale publicering og ikke mindst konsumering.

”For fem år siden ville jeg ikke have troet, at e-avisen ville være et så vigtigt omdrejningspunkt i 2018. Men den er helt afgørende og jeg tror, at det betyder meget, at e-avisen er et helt produkt, der både har en start og en slutning og hvor indholdet er redigeret, udvalgt og prioriteret.”

JP/Politikens Hus får også hjælp fra en uventet kant, nemlig den stigende streaming af tv, som gør, at danskerne i mindre grad end tidligere er afhængige af at følge tv på bestemte tidspunkter.

Det har åbnet et vindue for husets medier, som blandt andet via deres e-aviser nu langt bedre kan tage del i kampen om nyhedsbrugernes opmærksomhed i aftentimerne. Deadline er derfor allerede blevet tidligere og Stig Ørskov ser gerne, at e-aviserne kommer endnu tidligere ud, når det er muligt.

”20-20:30-tiden ville sikkert være godt,” siger han.

Fremgang på erhvervsmedier

Finans.dk, der apropos også netop er begyndt at udkomme med en e-avis, har øget indholdssalget med 25 procent i år og Watch Medierne har øget deres indholdssalg med 20 procent.

”Watch medierne er nu på en volumen, hvor det virkelig batter”, siger Ørskov og oplyser, at resultatet for Watch Medier og Finans tilsammen er på et to-cifret millionbeløb.

Distributionsforretningen går også strygende fordi Bladkompagniet og Dansk Avis Omdeling er begyndt at omdele breve og småpakker og på den måde har fået foden indenfor på et lukrativt vækstområde. Omsætningen i distributionsforretningerne vokser med mere end 10 pct. i år.

Selv det pressede annoncesalg har svært ved at ødelægge humøret hos Ørskov. Ganske vist er det fortsat under ”betydeligt pres”. Men den gode nyhed er, at printannoncer falder mindre end de har gjort længe. Til gengæld vokser digitale annoncer ikke helt så meget som tidligere.

Ekstra Bladet har dog øget det digitale annoncesalg med omkring 10 procent. Primært fordi de har øget trafikken med over 10 procent.

Strategi

Stig Ørskovs strategiske tanker på baggrund af 2018 er, at huset skal fortsætte med et fast fokus på den tætte relation til brugerne. Det er det, der skaber den højeste værdi.

”Og så skal vi selvfølgelig differentiere os fra, hvad man ellers kan få. Man kan ikke skabe værdi for nogen, hvis man laver det samme, som de andre. Det lyder banalt, men man er nødt til at piske sig selv til hele tiden at være opmærksom på det.”

Endelig er det også en benhård realitet at al produktudvikling starter ved mobilen. Snart er 75 procent af trafikken på husets medier på mobilen og Ørskov erkender, at en e-avis ikke er det mest fantastiske på en mobil med en mindre skærm.

”Men så må vi evne at udvikle mobilprodukter, der på anden måde holder fast i det gode fra e-avisen. Nyheder, der er nøje udvalgte og prioriterede, skaber større værdi for alle end bare flere og flere nyheder.”

Foto: Håkan Dahlström/Flickr

Læs resten af artiklen

Medieøkonomi

Fælles medie-adblocker-projekt er tættere på lancering

Snart kan du slippe for at se annoncer på 27 store amerikanske medier og alligevel støtte dem økonomisk.

Udgivet

den

Om alt går vel, kan du i løbet af 2019 slippe for at se annoncer hos 27 store amerikanske medier og alligevel støtte dem økonomisk. Det sker når det længe ventede Scroll-projekt bliver lanceret.

Bag Scroll står den tidligere CEO og stifter af Chartbeat, Tony Haile, og han har opbakning og finansiel støtte fra en lang række af de største mediehuse. De tæller blandt andet New York Times, News Corp og Axel Springer Co, der oprindeligt postede 3 millioner dollars i projektet. Men i denne uge har de sammen med venture kapitalister postet yderligere 7 millioner dollars i Scroll.

Derfor er Tony Haile nu istand til at øge bemandingen til 40 personer, som er nødvendigt for at gennemføre en big time launch i løbet af 2019, skriver Wall Street Journal.

Medietrends har fulgt Scrolls planer tæt og netop fordi de store mediehuse bakker op om projektet, er der god grund til at tro, at det kan blive bæredygtigt.

Ideen er, at brugerne betaler 5 dollars om måneden for at abonnere på Scroll og derefter kan de læse og se alt uden at blive forstyrret af annoncer på de medier, der er med i projektet. Mange af disse medier vil ellers udelukke brugere med adblockere. Men hvis det er Scroll-kunder får mediet en andel af de 5 dollars som kompensation.

Medierne vil modtage betaling udfra hvor stor en del af Scroll-kundernes tidsforbrug, der er foregået hos dem.

I en tidligere artikel på Medietrends er en undersøgelse fra Scroll blever refereret for at medierne kan tjene mere på at undlade at vise annoncer end på at vise dem.

Læs: Medierne kan tjene 40 procent mere på at droppe annoncer end på at vise dem

Forudsætningen for succes er naturligvis, at brugerne vil betale for at slippe for annoncer. Der er masser af gratis adblockere, men hvis medierne er tilpas hårde i filten og selv blokerer læsere med adblockere, synes der er at være et marked for betalt annoncefrihed.

I øjeblikket har omkring 30 procent af amerikanerne en adblocker og danske undersøgelser viser at andelen er omkring 20 procent i Danmark.

Her er de medier, som foreløbig har indgået partnerskab med Scroll og som derfor må formodes at bakke op om konceptet. Udover dem er der naturligvis også New York Times, News Corp og Axel Springer Co, der har skudt penge i Scroll.

Læs resten af artiklen

Medieøkonomi

Medier snydes: Annoncerobotter svindler for 124 milliarder kroner i år

Milliarder af ægte annoncekroner, der kunne bidrage til drift af medier og andre reelle digitale indholdsproducenter, forsvinder ned i et dybt hul, hvor fupmagere, digitale svindlere og robotter huserer.

Udgivet

den

Milliarder af ægte annoncekroner, der kunne bidrage til drift af medier og andre reelle digitale indholdsproducenter, forsvinder i stedet ned i et dybt hul, hvor fupmagere, digitale svindlere og robotter huserer.

Det afslører Buzzfeed News, der har optrævlet et netværk, der har specialiseret sig i at skabe bottrafik på rigtige annoncer. Det betyder, at annoncørerne betaler for, at robotter ser deres annoncer – altså penge lige ud af vinduet.

Blandt de annoncører, der har spildt deres penge på robottrafik er blandt andet Disney, L’Oréal, Facebook, Volvo og Lyft.

Eksperter vurderer overfor Buzzfeed News, at den omsiggribende svindel med digitale annoncer alene i år vil beløbe sig til 19 milliarder amerikanske dollars – svarende til 124 milliarder kroner. Andre anslår, at beløbet kan være helt op til tre gange højere. Penge, som annoncørerne betaler og som istedet kunne have bidraget til driften af ærlige medier og indholdsproducenter, hvor annoncerne var blevet set af rigtige forbrugere og ikke robotter.

Tricket, som Buzzfeed News afslører er en sofistikeret fidus, med mange led:

Først opkøber svindlerne forskellige reelle Android apps og benytter deres nye ejerrettigheder til at nærstudere brugernes (rigtige mennesker) adfærd. Derefter træner de deres robotter til at efterligne den menneskelige adfærd på digitale platforme. Når robotterne er dygtige nok, bliver de sluppet løs på diverse websites og apps og eftersom de blandes sammen med rigtig menneskelig trafik og iøvrigt selv agerer som mennesker, kan de forskellige annoncenetværk ikke genkende dem.

Robotterne er derfor med til at øge annonceindtægterne for de forskellige apps og websites, som de besøger.

Det største annoncenetværk er Google og de har naturligvis strenge regler imod botgenereret annoncetrafik. Men svindlerne har været så dygtige til at få robotterne til at opføre sig menneskeligt, at Googles kontrolsystemer ikke har opdaget noget. Efter Buzzfeed har kontaktet Google er der nu skredet ind over for det afslørede netværk. Men masser af andre eksisterer fortsat og skovler penge ind.

Det hører også med til historien, at annoncenetværk som for eksempel Google tjener penge på annoncerne uanset om det er mennesker eller robotter, der har set dem og klikket på dem.

Hele historien, der er meget lang, kan læses her.

Journalisten bag, Craig Silverman, der netop har optrådt på Medietrends kursus om CrowdTangle og som også bidrager på næste kursus, har lavet en pixiudgave på Twitter:

 


Foto: Pixabay

Læs resten af artiklen

Medieøkonomi

Tre lavthængende abonnementsfrugter fra Wall Street Journal

Det behøver ikke at være rocket science at skaffe nye abonnenter. Nogle gange skal man bare gøre det en smule lettere for de potentielle abonnenter. 

Udgivet

den

Tre lavthængende abonnementsfrugter fra Wall Street Journal

Det behøver ikke at være rocket science at skaffe nye abonnenter. Nogle gange skal man bare gøre det en smule lettere for de potentielle abonnenter.

Det er filosofien i et optimeringsprojekt på Wall Street Journal. Overfor INMA deler projektets leder, Peter Gray, ud af foreløbig tre meget enkle successer:

Fortæl at abonnenterne kan opsige

Rimelig simpelt skulle man mene. Men enhver der overvejer at tegne et abonnement frygter at blive bondefanget og få problemer med at komme ud af aftalen igen. Derfor informerer WSJ tydeligt, at abonnenterne kan opsige lige når de vil. Det har fået abonnementssalget på de konkrete annoncer til at stige med 10 procent.

Skær tilbuddet ud i pap

Når læsere af WSJ ramler ind i betalingsvæggen, bliver de ligesom på andre medier mødt med en “roadblock”, der forhindrer dem i at læse mere og som tilbyder, at de kan tegne et abonnement. Men tidligere var opfordringen alt for kryptisk og indforstået.

Efter WSJ har skåret budskabet ud i pap – Fortsæt med at læse ved at blive medlem” er salget steget 37 procent.

Man kan så indvende, at det tidligere budskab også var usædvanlig indforstået og at langt de flere andre medier er gode til klar kommunikation.

Forbind de løse ender

Størstedelen af WSJs nye læsere konverteres på hjemmesiden på desktop. Desværre er der hul i rejsen fra desktop til appstore, hvor WSJ gerne vil have at de nye læsere downloader deres app. Det er en problemstilling, som alle kender.

Men WSJ har løst det ved at tilbyde at læserne kan indtaste deres mobilnummer og derefter sender avisen et link til mobilen, hvorefter appen kan downloades helt gnidningsfrit. Resultat? 95 procent flere downloads.

One-size-fits-all

Peter Gray understreger, at disse tre staldtricks er one-size-fits-all og argumenterer for, at man ofte kan nå længere ved at skyde ud til alle fremfor at segmentere salgsbudskaberne. Blandt andet udregner han, at en offensiv rettet mod 5 procent af læserne skal have 200 procents succes for at opnå samme bundlinjeresultat som et budskab til alle læsere, der opnår 10 procent succes.

Så vidt jeg kan gennemskue ignorerer han, at segmenteringen jo ikke kun skal rettes mod 5 procent af læserne. Men derimod mod 5+5+5+5 osv.

Læs hans argumentation nederst i denne artikel

Foto: ***Karen/Flickr

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu