Lad os få fælles standarder for mærkning af AI

Illustration skabt sammen med ChatGPT

Hvis du surfer en tur rundt på danske hjemmesider, kan du godt få indtrykket, at AI blot er noget, der bruges i Kina og USA.

Der er stort set ikke noget indhold, der er deklareret som AI-skabt, og du møder formentlig ingen oplysninger om, hvordan AI generelt anvendes i produktionen.

Men qua min post som iagttager i medie- og kommunikationsbranchen, og som underviser af mange hundrede journalister og kommunikatører i at bruge AI i dagligdagen, kan jeg garantere dig, at AI naturligvis er flyttet ind over alt.

Det er bare ikke noget, vi taler højt om til brugerne.

Stort set alle ansvarlige har ellers fra begyndelsen lovet deklarationer og fuld transparens.

Men da det hurtigt stod klart, at det ville udløse en skilteskov af deklarationer, hvis der skulle flages hver gang, der var blevet anvendt AI, er det fornuftigt nok endt med, at det typisk kun er indhold som er skabt 100 procent eller tæt på af AI, der deklareres.

Eftersom det endnu er meget begrænset med rene AI-indholdselementer betyder det, at man som bruger stort set aldrig bliver mindet om, at AI faktisk er flyttet ind overalt. 

AI hjælper ellers ofte med research, korrektur, ideudvikling, oversættelse, transskription, tekstforbedringer, analyse og så videre.

Jeg plæderer ikke for at kvæle hjemmesider i AI-deklarationer, men hvis man i øvrigt går ind for transparens, kunne det være, at det var en god ide at henvise til en informationsside, der åbent fortæller, hvordan AI generelt anvendes.

Det besluttede jeg at gøre i februar og siden har der været en henvisning til informationssiden i alle nyhedsbreve og øverst på hjemmesiden. 

I et debatindlæg i Finans efterlyser tech-analytiker Thomas Telving og juridisk chef Lotte Helms fra Sikkerhedsstyrelsen en ærlig samtale om, hvordan vi mærker AI-indhold – især det indhold, som kun er delvist skabt ved hjælp af AI.

De to debattører stiller det interessante spørgsmål om det ville give mening, at indføre en form for vejledende standarder for deklarationer. De foreslår for eksempel, at en mærkning kunne se således ud:

• 80 pct. af denne tekst er skabt af AI. 100 pct. er faktatjekket af et menneske.
• Denne tekst er skabt med inspiration fra AI, men redigeret og færdigskrevet af et menneske.
• Denne tekst er 100 pct. AI-genereret, men et menneske har faktatjekket den og står inde for vejledningen.

I praksis vil jeg mene, at det bliver svært at sætte procenttal på noget som helst, men ideen om en standardiseret mærkning af AI er god og kan kun bidrage til øget tillid til afsenderne.

Mit bud på en generel vejledning er at mærke indhold, hvor AI har spillet en afgørende rolle, og så ellers supplere med en informationsside, som løbende opdateres og som informerer ærligt om, hvilke værktøjer, der typisk anvendes til hvilke opgaver.

Du kan se min informationsside her. Den er netop blevet opdateret med at værktøjet Midjourney ikke længere anvendes, men er blevet erstattet af billedegeneratoren i ChatGPT 4.o.

-.-

God læselyst med resten af nyhedsbrevet

Jan

AI-opsummeringer truer upersonlige nyhedsbreve

Gmail har længe haft en ret velfungerende opsummeringsfunktion, som er nyttig til at skabe hurtigt overblik over lange mailtråde. 

AI-opsummeringer har været et frivilligt tilvalg fra brugerens side, og når man klikkede på det, gled det diskret ind fra bunden af skærmen på mobilen eller ind i et sidepanel på desktop.

Men fremover bliver opsummeringerne standard og lægger sig automatisk som et card øverst, før du får mulighed for at læse selve din mail eller nyhedsbrev.

Det skriver TechCrunch, som dog oplyser, at man kan vælge funktionen fra.

Uden at male fanden på væggen, er det svært ikke at se funktionen, som en trussel mod nyhedsbreve. Især den type nyhedsbreve, som giver hurtige overblik og som ikke er designet til at give store læseoplevelser.

Funktionen kan naturligvis også udfordre håndskrevne nyhedsbreve som for eksempel mit. Men her er der måske en chance for, at nogle læsere netop åbner det, for blandt andet også at få læseoplevelsen med og ikke bare de rå destillerede facts fra nyhedsbrevet.

Indtil videre udrulles den automatiske AI-opsummering kun på engelsksprogede mails. Men den “gamle” AI-opsummering, som du selv aktiverer, virker fint på dansk.

Times strategi i en ny verden

101-årige Time er i fuld sving med at lave en succesfuld omstilling, der blandt andet handler om at definere sig som et btb-medie, at løsrive sig afhængighed af techplatforme og deres traditionelle forretningsmodeller og samtidig gå all in på AI.

Det lyder som lidt af en mundfuld, og derfor tager det også en god time at lytte til en spændende samtale mellem Times CEO Jessica Sibley og Brian Morrissey fra The Rebooting Show.

Et par af de pointer, der gør indtryk her:

• Times indtægter fra events udgør nu 33 procent. Til sammenligning udgør indtægter fra webannoncer kun 15%.
• Events sker blandt andet i forbindelse med signaturenheder som Person of the year og lignende. Events er også med til at opbygge fællesskaber og adgang til vigtige personer. Både for Times selv og for deres btb-kunder.
• Ved at diversificere indtægterne er Time mindre udsatte for faldende søgetrafik og faldende digitale annoncepriser.
• Time blokerer ikke webcrawlere fra AI-selskaberne, men kører en offensiv strategi, hvor de laver aftaler med flest mulige for dels at få penge den vej, og dels eksperimentere maksimalt med AI.
• Sidstnævnte så vi blandt andet ved lanceringen af Person of the year(Trump), som blev præsenteret som en slags liquid journalism, hvor brugerne kunne vælge mellem at læse kort eller langt, lytte eller chatte med tekst eller snak.
• Time er også på vej med en daglig AI-genereret podcast, som tager udgangspunkt i fire artikler, der er skrevet og udvalgt af mennesker, men som de to AI-personaer Henry og Lucy tager en snak om. Podcasten skulle lanceres i denne uge.

Endnu en giftig detalje i Googles AI Mode

Måske du husker mine jamrende ord i nyhedsbrevet i sidste uge om fremtiden for søgetrafik.

Emnefelt var: “Hvis du synes, det er slemt nu, så bare vent”.

Men du skal ikke vente længere, for nu har jeg lige læst en minianalyse af SEO-eksperten Barry Adams, som påpeger en detalje, jeg ikke kendte til i sidste uge. 

Nemlig, at AI Mode ikke freder nyhedsindhold på samme måde som AI Overviews gør.

Og nu er du måske med rette forvirret, så her en hurtig brush up. 

AI Overview (AIO) er Googles funktion, der viser AI-sammenfattede svar øverst i søgeresultaterne i stedet for den sædvanlige liste med links. De er dog stadig længere nede på samme side. Typisk et skærmbillede længere nede.

AIO er netop udrullet i Danmark og selvom de generelt ikke sammenfatter decideret nyhedsindhold, forventes det alligevel at koste trafik for medier, da de fleste medier har meget andet indhold end aktualitetsindhold.

AI Mode er en ny, mere ekstrem version, hvor søgeresultaterne er helt fjernet. I stedet får man svar via en chatbotlignende brugerflade direkte i Google – uden incitament til at besøge andre sider.

AI Mode er netop lanceret i USA, og i følge Barry Adam inkluderer Google nyheder i AI Mode, hvilket altså potentielt er en katastrofe for medier, der er vandt til store mængder søgetrafik på deres nyheder.

Barry Adams bruger ordet kollaps og anvender også termen Google Zero, der er ved at brede sig som betegnelsen for scenariet, hvor søgetrafikken er død.

Et lille lyspunkt lige nu er, at kun 1 procent bruger AI Mode i deres søgninger i USA. Men AI Mode er også spritnyt og kræver, at man aktivt vælger det ved at klikke på dens fane. 

Barry Adams vurderer derfor, at Google næppe er færdige med udvikle AI Mode og højest sandsynligt vil fremme brugen af det. Det kunne for eksempel være ved at gøre det muligt at gå direkte fra AIO til AI Mode.

Det er lidt teknisk, men kan også oversættes til, at det er slemt…

Fire minutter med Karen Keinicke

Foto: Henrik Bo

Nadia Nikolajeva sendte i sidste uge stafetten videre til Karen Keinicke med disse ord:

Nu, tidligere chefredaktør i Det Nordjyske Mediehus, Karen Keinicke, der har været forbilledligt ærlig omkring sin exit i huset. Karen har en energi og faglig gejst, som jeg beundrer meget. Så hun er absolut værd at tilbringe 4 minutter sammen med.

Karen Keinicke er tidligere chefredaktør i Det Nordjyske Mediehus, og nu på udkig efter sit næste job, oplyser hun

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Siden maj har jeg for første gang prøvet ikke at have et arbejde, og det er mindst lige så krævende som at have et. Lige nu har jeg fokus på at blive helt skarp på, hvad jeg egentlig har samlet sammen af kompetencer, og hvad jeg allerhelst vil bruge dem til. 

Rent praktisk foregår det ved, at jeg opsøger kloge folk, som jeg mener, kan hjælpe mig. Indtil videre har jeg kun mødt velvilje og ægte hjælpsomhed, hvilket føles som et professionelt bjørnekram. 

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Jeg er fascineret af – og hepper på – Signe Wennebergs nystartede medie “Den Lille Grønne Avis”. Tjek den ud! Både for den aktivistiske journalistik og for forretningsmodellen. Jeg elsker både gejsten og den måde at udnytte sin egen platform på. Måske er der virkelig en vej ud af afhængighedsforholdet til techgiganterne. 

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Som nyslået lystlæser af nyheder er jeg blevet overrasket over, hvor negativ effekt volumensygen har på mit medieforbrug. Nyhedstempoet, især hos de landsdækkende medier, er så højt, at selv en ret dedikeret medieforbruger, som mig mister gejsten. En af mediernes vigtigste opgaver er at prioritere, og den opgave tager meget få medier på sig. 

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

I min korte tid som fri fugl har det slået mig, at vi i mediebranchen tager det som en selvfølge, at alle andre kender vores verden og synes, at den er spændende. Journalistik og frie medier er noget af det vigtigste i et demokrati, men det er vi som branche alt for ringe til at oversætte til alle andre. 

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

For tiden bruger jeg meget tid på LinkedIn, og jeg elsker især at følge dem, der har noget ægte på hjertet om vores fag. Sådan en er Jakob Nielsen, chefredaktør på Altinget, der ærligt deler sine refleksioner. Det er oplivende på en platform, der godt kan drukne i selvpromovering og nemme synspunkter.