Farvel til artiklen – goddag til indholdsbeholderen

Den skrevne artikel dør om kort tid.

Så bombastisk lød det flere gange fra scenen, da mediefolk fra de nordiske lande for nylig mødtes i København til to spændende dage med fokus på AI i medieverdenen.

Lad mig tilføje, at så er der også risiko for, at journalistikken dør.

Selvom jeg er glad for gennemarbejdede og velskrevne artikler, er dette egentlig ikke et forsvar for netop det format. For mig er indholdet det vigtigste, og hvis folk foretrækker en podcast eller video frem for en artikel, så fint med mig.

Men det, som der er på spil i AI-udviklingen, er selve slutredigeringen af journalistikken. Der, hvor de mange stumper research sammensættes til en bæredygtig helhed. Der, hvor en dygtig journalist ser kritisk på sit eget arbejde, der, hvor de mulige huller i historien bliver synlige, og der, hvor detaljerne, nuancerne og forbeholdene får den nødvendige vægt.

Sagt med andre ord: Der, hvor information omdannes til journalistik.

Forvirret? 

Beklager, lad mig begynde et andet sted. 

Hvis en generativ sprogmodel kigger på en journalistisk artikel, vil den blot se en beholder fuld af datapunkter. De datapunkter, som for eksempel er fakta eller citater, kan sprogmodellen hapse og ændre til en ny artikel, en video, en podcast eller for den sags skyld en tegneserie.

Nyhederne, baseret på de samme komponenter, er grundlæggende de samme, men formatet er forskelligt.

Eftersom dette kan ske i lyntempo, når nyheden møder sin slutbruger, snakker man om liquid journalism. Et fænomen, som allerede træder sine første spæde skridt, og som kort og godt handler om, at mediebrugeren selv vælger sit format.

Så langt, så godt. 

Liquid journalism er isoleret set en sympatisk ide fordi den nedbryder mediernes monopol til at definere formidlingen, og fordi vi måske kan nå ud til nye målgrupper på denne måde.

Problemet er bare, at det næste logiske skridt er at droppe artiklen eller andre færdigarbejdede formater. For de er jo blot beholdere af informationer og hvorfor spilde tid på at håndbrodere en artikel eller video, når AI alligevel ender med at splitte det hele ad for at sammensætte en individuel fortælling til hver eneste bruger.

Hvis vi stopper med at fortælle vores egne historier og i stedet nøjes med at lægge de forskellige komponenter i pæne bunker i en beholder, som AI selv kan hente fra, så går det ikke kun ud over den vigtige kvalitetssikring, som jeg allerede har nævnt. 

Der er også risiko for, at historien ikke udløser sit fulde potentiale. 

For hvad er det, der sker når vi skriver eller redigerer? Medmindre det er sidst på dagen og i hast, før børnene skal hentes, så foregår der ideelt set en intellektuel og analytisk proces, hvor historien faktisk skrives frem, og hvor nye perspektiver fremkaldes.

Denne værdi forsvinder, hvis vi reducerer journalistik til at fylde beholdere med datapunkter.

Bare lige for at slå det helt fast, så er jeg kæmpe tilhænger af at udnytte AI i alle tænkelige led af det journalistiske arbejde. Siden ChatGPT blev lanceret har jeg undervist mange hundrede journalister og kommunikatører i, hvordan de kan bruge AI til at blive bedre eller hurtigere til deres mange opgaver.

Og jeg har oplevet igen og igen, hvordan deres arbejde er blevet forbedret. Så jeg er bestemt ikke en AI-kostfornægter.

Men vi skal anvende den kunstige intelligens til at styrke os. Og vi skal tænke os godt om, før vi outsourcer nogle af de vigtigste og mest essentielle opgaver til AI.

Hvis artiklen dør, er jeg ikke sikker på, at det er det eneste, der dør.

-.-

God læselyst med resten af nyhedsbrevet

Jan

PS: Senere i eftermiddag skal jeg være medvært i DR-podcasten Tabloid. Jeg glæder mig. Hvis du vil lytte med, bliver den vist lagt ud, der hvor du henter dine podcast allerede i aften.

Så kom Googles AI Overview

“Endnu en brik i en usikker tilværelse for digitale medier”, lod jeg mig citere i Mediawatch, da det tirsdag blev bekræftet fra Googles side, at de nu ruller deres AIO – AI Overviews – ud i Danmark.

Det betyder, at vi fremover ofte får tilbudt færdigskrevne svar, når vi googler i stedet for at få de sædvanlige links. Konsekvensen er indiskutabelt lavere trafik, til dem, som har skabt den viden, som Google anvender til de færdigskrevne svar.

Der er forskellige undersøgelser i omløb, som har forskellige konklusioner om mediernes tab i de lande, hvor AIO er lanceret, men selvom tallene er forskellige, viser de alle, at AIO reducerer trafikken til medierne.

Det er dog især evergreen-indhold, som rammes i det aktuelle nyhedshistorier typisk ikke omfattes af AIO, viser erfaringerne (indtil Google finder på noget andet).

Bedste strategi er som, det hele tiden har været, at styrke sine egne kanaler, for eksempel nyhedsbreve, og at skabe indhold, som ikke så let kan omskrives af en AI. Det kan for eksempel være interaktive elementer, eller god video og lyd.

Her er mediet, der faktisk ikke bruger AI

404 Media er nok ikke det eneste medie i verden, der ikke har implementeret AI i en eller anden grad, men det længe siden , jeg sidst har hørt om et.

Men i en rundtur til en lang række amerikanske medier med  spørgsmålet om, hvad AI bruges til, dukker 404 Media op som the odd one out.”Det er uklogt at alliere sig med virksomheder, der udvikler teknologier med det formål at erstatte os,” lyder det fra 404 MediaReuters beretter, at en fjerdedel af koden hos dem skrives af AI, Washington Post fortæller, at AI bruges til genkendelse af armerede køretøjer på satellitbilleder.Andre fortæller om klimaskam i forbindelse med brug af AI.

Forklar din journalistik og øg tilliden

En ting er folk ikke stoler på medierne, en anden ting er, at de samtidig er godtroende over for uærlige aktører.

Sådan sammenfatter Jelani Cobb, dekan for Columbia Journalism, mediernes tillidsudfordring i forbindelse med en ny undersøgelse fra Reuters Institute for the Study of Journalism, der dels kortlægger, hvordan udvalgte medier arbejder med transparens og dels undersøger mediebrugernes tillid til medierne.

Det er lidt svært at uddrage nogen skarp konklusion af undersøgelsen, men jeg læser undersøgelsen sådan, at transparens-initiativer virker befordrende for tilliden. 

Ganske vist, er der kun få der gider læse mediernes metodeafsnit eller etiske begrundelser for redaktionelle valg, men alene det, at det er tilgængeligt, øger tilliden.

En survey i forbindelse med rapporten blandt mediebrugerne fra fire forskellige lande viser, at diverse initiativer med åbenhed generelt øger tilliden til medierne.

Vidste du forresten, at jeg i flere måneder har haft en side, der transparent forklarer, hvordan AI bruges i mit arbejde?

Du finder link til den nederst i footeren i alle nyhedsbreve 😇

Radiostation brugte AI-vært – uden at fortælle det til lytterne

I flere måneder kunne australiere lytte til “Workdays with Thy” på radiokanalen CADA – et fire timers dagligt program med hiphop, R&B og pop. Værten lød ægte nok, men det var hun ikke. “Thy” var nemlig fuldstændig AI-genereret.

Det har stationens ejer, ARN Media, nu bekræftet i følge The Verge. 

De fortæller, at både stemmen og hele præsentationen blev skabt med AI-værktøjet ElevenLabs – baseret på en virkelig medarbejder fra firmaets økonomiafdeling. Men det blev aldrig oplyst nogen steder. Hverken på stationens hjemmeside eller i selve udsendelsen.

Fire minutter med Marie Sainabou Jeng

Foto: Liv Kastrup

Marie Sainabou Jeng:

Stifter, programdirektør og podcastvært i Madland. Et madpolitisk samlingspunkt, hvor vi gennem medier og møder oplyser, engagerer og begejstrer borgere og professionelle i gentænkning og forandring af madsystemerne. Vi udgiver podcast, artikler, guides og publicerer nyhedsbreve og på SoMe. 

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden

At spotte kilder til vores nyheder og historier, som der typisk ikke får plads i traditionelle medier, da de ikke passer ind i de redaktionelle siloer. Tag for eksempel historien om en urban gartner, der både driver økologisk bylandbrug og restaurant, underviser skolebørn i jord-til-bord og sikrer københavnerne friskhøstede grøntsager dyrket lokalt. Hendes historie er samfunds-, klima-, landbrugs-, gastronomi- og erhvervsstof.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Nye medier, som for eksempel Impact Insider, der har mod til at åbne redaktionslokalet op og få kilder og vinkler, som de måske ikke selv ville finde. Jeg hepper også på journalister, der formår at undvige konflikten som omdrejningspunkt for nyheden, eller som går til kilder objektivt, kritisk uden en på forhånd skarpt vinklet nyhed, der bare skal i kassen. 

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Mikrobetalinger og flere invitationer til demokratisk deltagelse fra læsere, seere, lyttere og brugere. Foreningen Nye Medier har lige delt et studie fra Center for Nyhedsforskning på RUC, der viser, at 18-24-årige er blevet mere villige til at betale for nyheder, og at der er et ønske blandt nogle brugere om styksalg af nyheder. Det er ekstremt passivt at være abonnent i traditionelle medier. Hvad sker der, hvis betaling og deltagelse gentænkes til fremtidens mediebrugere? 

Hvad kan mediebranchen lære af andre brancher?

Jeg kunne godt unde særligt nyhedsmedierne noget langsomhed, ro og rum til aktivt og gennemsigtigt at tage åbent stilling til deres ansvarlighed, aftryk og værdikæde. Tag for eksempel bevægelsen Slow Food, der opstod i 80’erne som en protest mod fastfood. De fremmer god, ren og retfærdig mad, hvor håndværk og kvalitet fylder frem for hastighed. Har vi som mediebrugere virkelig behov for så stort et nyhedspres og så mange gengivede nyheder, og hvilken pris kommer det med? 

Hvem bør svare på spørgsmålene i næste uge?

Jeg giver stafetten videre til journalist, forfatter og økologisk landmand, Kjeld Hansen, for hans utrættelige og modige journalistik på gylle.dk. Han er en af landets få grundige og gravende landbrugsjournalister, der i dekader har dækket skyggesiderne af dansk landbrug med alt fra pesticidforbrug, inhabilitet i plante- og landbrugsfonde, lobby og magtmisbrug.