💡

Flagene var for Dan Oshinskys 2-årige søns skyld.

Vi er 18 europæiske nyhedsbrevsnørder, som i denne uge er blevet vanvittigt meget klogere på nyhedsbreve og samtidigt sparet kloden for udledning af mindst 36.000 kg CO2.

Det havde vores klimabelastning nemlig løbet op i, hvis vi havde taget turen til New York for at lave masterclass med amerikanske Dan Oshinsky, der i mine øjne er denne klodes førende nyhedsbrevsekspert.

I stedet lokkede jeg Oshinsky til København (faktisk anden gang og bestemt ikke sidste gang), og så har vi ellers snakket nyhedsbreve i sammenlagt 20 timer.

Vi har nørdet helt ned i de mange detaljer, som nok vil trætte de fleste normale mennesker, og så har vi snakket en hel masse om strategisk brug af nyhedsbreve.

I en omskiftelig verden, hvor sociale medier for længst har vendt ryggen til de publicistiske medier, og hvor søgetrafikken også er på vej ud over kanten, vil nyhedsbrevene utvivlsomt igen vise sig som et af de vigtigste aktiver for alle, der har noget på hjertet.

Jeg har tidligere lokket andre udenlandske eksperter til landet og jeg har mod på meget mere.

Så hvis du går og tænker, at det kunne være spændende at komme på kursus med en eller anden specifik person, så giv mig gerne et tip, så jeg kan undersøge mulighederne for at lave en dansk workshop med vedkommende.

—

Hvis du kun skal læse en ting i dette nyhedsbrev, skal du straks spole frem til Jakob Nielsen fra Altinget. Han er altid værd at lytte til, selvom det nok ikke er alle, der bliver lige begejstrede for hans budskaber i hans fire minutter.

Dette bliver i øvrigt det næstsidste nyhedsbrev på denne side af sommerferien. 

—

God læselyst med resten af nyhedsbrevet

Jan

AI-Bots overtræder adgang forbudt

Hvis medier og andre udgivere ikke ønsker, at deres indhold crawles af AI-platforme, kan de lægge en såkaldt robots.txt ind i deres kode, hvor de fortæller AI-bottene, at de skal smutte uden at stjæle.

Det har blandt andre OpenAI lovet at respektere.

Men en ny undersøgelse fra Toolbit – et netværk, der arbejder for fair betaling til medier – viser, at de mange AI-bots i høj grad ignorerer anmodningen.

Procentdelen af AI-bot-skrabninger, der omgår robots.txt, steg fra 3,3 % i fjerde kvartal 2024 til 12,9 % ved udgangen af første kvartal 2025.

Medier vækster med nye platforme

Det er ikke nyt, at medier forsøger at vækste med hjælp fra tredjeparts platforme som for eksempel sociale medier. Og det er heller ikke nyt, at medier satser på nyhedsbreve.

Men det er en relativ ny ting, at de to greb kombineres.

Her hjemme har Finans igennem længere tid haft succes med at udgive nyhedsbreve via Linkedins platform, og i Storbritannien arbejder det store mediehus Reach med platformen Substack, der er en slags hybrid mellem en klassisk nyhedsbrevsservice og et socialt medie.

Begge initiativer sker for at opnå større rækkevidde.

Mandag gik Finans i luften med sit fjerde nyhedsbrev på Linkedin, kaldet Den gode nyhed er...

Linkedins nyhedsbrevskoncept, som jeg også bruger til at udgive indledningen fra mit nyhedsbrev, har en række fordele, som er svært fristende for udgivere.

Dels kan man skrive længere end man ellers kan på et normalt opslag på Linkedin, men man når også længere ud i Linkedins algoritme end man som udgangspunkt gør med et klassisk opslag.

Når man har udsendt sit nyhedsbrev, sender Linkedin nemlig mails til alle tilmeldte om, at nyhedsbrevet er udsendt, og hvis modtagerne ikke har fravalgt notifikationer, får de også en notifikation.

Sammenholdt med at folk på Linkedin kan dele, like og kommentere, giver det nyhedsbrevet et ekstra gear i forhold til et normalt nyhedsbrev.

Substack-platformen kan lidt det samme + noget mere. 

Den er i princippet skabt med soloudgivere for øje og er designet til at give dem en alt-i-en-pakke, så de hverken skal tænke i abonnementssystemer, betalinger eller distribution.

Men ud over det, har Substack også indbygget en meget effektiv anbefalelsesfunktion, hvor de mange nyhedsbreve anbefaler hinanden, og dermed potentielt kan skabe viral vækst.

I praksis betyder det, at hvis man er tilmeldt et nyhedsbrev, så vil Substacks algoritme foreslå andre tilsvarende nyhedsbreve.

Udgiver man nyhedsbreve på engelsk eller et af de andre store sprog, kan der derfor være meget vækst at hente. På dansk har jeg endnu til gode at se en succeshistorie.

Men netop for at udvide mediehusets samlede rækkevidde har det britiske mediehus Reach lanceret en hel serie af nichenyhedsbrev på Substack. De er alle gratis og skal alene fungere som brohoved for at nå nye målgrupper, skriver PressGazette. 

Et andet eksempel er amerikanske New Republic, der har fået over 27.000 tilmeldinger via deres Substack-nyhedsbrev.

Medierapport: Danmark er anderledes

Tirsdag landede den årlige rapport om den globale mediesituation fra Reuters Institute for The Study of Journalism, og afhængig af, hvor man har sit fokus, er der nok forskellige bud på, hvad der er mest interessant.

Her er et par nedslag fra rapporten, som jeg skal skynde mig at sige, at jeg ikke har nået at læse i sin helhed på 171 sider.

Men here goes:

• Nyhedsinfluencere får en stadig stigende indflydelse på spredning og forklaring af nyheder. I Frankrig når den unge nyhedsskaber Hugo Travers (HugoDécrypte) ud til 22 % af franskmændene under 35 år. Og i USA oplyser 22 %, at de stødte på nyheder eller kommentarer fra den populære podcaster Joe Rogan i ugen efter indsættelsen af Donald Trump.
• Sociale medier som primære nyhedskilde er også i stigning. I USA oplyser hele 34%, at sociale medier er deres primære nyhedskilde. I Danmark er den tilsvarende andel 12%, hvilket er et svagt fald.
• Generelt peger mediebrugerne på, at de vender sig mod traditionelle medier, når de ønsker verificerede nyheder eller vil tjekke de oplysninger, de får andre steder.
• Brugen af traditionelle medier er dog faldende internationalt set. Men ikke i Danmark, hvor brugen af traditionelle mediekilder ifølge forskerne bag den danske del af undersøgelsen, er i svag stigning.
• Lysten til at betale for digitale nyheder er fortsat ikke prangende med mindre man er i Norge og Sverige, hvor henholdsvis 42% og 31% betaler. På tværs af 20 rige lande i undersøgelsen er andelen der betaler 18%. I Danmark er det 19%
• Kun 10% danskere føler sig tilpas (comfortable) ved nyheder, der er overvejende skabt af AI men med kontrol af mennesker. Dermed er danskerne blandt de mest AI-skeptiske mediebrugere i undersøgelsen. 

Gå selv på jagt i undersøgelsen her.

Evergreen: Friske tabstal

Det er nok helt forudsigeligt, at føljetonen om faldende søgetrafik kan spices op med nye skræktal hver uge. 

Så derfor får du lige et par friske nedslag på konsekvenserne af Googles AI Overviews og AI Mode.

Men først lige et recap af de seneste uger. Du kan også hoppe ned til bunden af teksten og få ugens tabstal.

Måske husker du mine jamrende ord i nyhedsbrevet i forrige uge om fremtiden for søgetrafik.

Emnefelt var: “Hvis du synes, det er slemt nu, så bare vent”.

Men du skal ikke vente længere, for nu har jeg lige læst en minianalyse af SEO-eksperten Barry Adams, som påpeger en detalje, jeg ikke kendte til i sidste uge. 

Nemlig, at AI Mode ikke freder nyhedsindhold på samme måde som AI Overviews gør.

Og nu er du måske med rette forvirret, så her en hurtig brush up. 

AI Overview (AIO) er Googles funktion, der viser AI-sammenfattede svar øverst i søgeresultaterne i stedet for den sædvanlige liste med links. De er dog stadig længere nede på samme side. Typisk et skærmbillede længere nede.

AIO er netop udrullet i Danmark og selvom de generelt ikke sammenfatter decideret nyhedsindhold, forventes det alligevel at koste trafik for medier, da de fleste medier har meget andet indhold end aktualitetsindhold.

AI Mode er en ny, mere ekstrem version, hvor søgeresultaterne er helt fjernet. I stedet får man svar via en chatbotlignende brugerflade direkte i Google – uden incitament til at besøge andre sider.

AI Mode er netop lanceret i USA, og i følge Barry Adam inkluderer Google nyheder i AI Mode, hvilket altså potentielt er en katastrofe for medier, der er vandt til store mængder søgetrafik på deres nyheder.

Barry Adams bruger ordet kollaps og anvender også termen Google Zero, der er ved at brede sig som betegnelsen for scenariet, hvor søgetrafikken er død.

Et lille lyspunkt lige nu er, at kun 1 procent bruger AI Mode i deres søgninger i USA. Men AI Mode er også spritnyt og kræver, at man aktivt vælger det ved at klikke på dens fane. 

Barry Adams vurderer derfor, at Google næppe er færdige med udvikle AI Mode og højest sandsynligt vil fremme brugen af det. Det kunne for eksempel være ved at gøre det muligt at gå direkte fra AIO til AI Mode.

Det er lidt teknisk, men kan også oversættes til, at det er slemt…

Og hermed friske tal ifølge Wall Street Journal:

• New York Times har mistet søgetrafik fra at udgøre 44% for tre år siden til nu at udgøre 36,5%.
• Business Insider har tabt 55% af deres søgetrafik i samme periode.
• Washington Post og HuffPost har mistet 50%.

Fire minutter med Jakob Nielsen

Foto: Arthur Cammelbeeck

Karen Keinicke sendte i sidste uge stafetten videre til Jakob Nielsen med disse ord:

For tiden bruger jeg meget tid på LinkedIn, og jeg elsker især at følge dem, der har noget ægte på hjertet om vores fag. Sådan en er Jakob Nielsen, chefredaktør på Altinget, der ærligt deler sine refleksioner. Det er oplivende på en platform, der godt kan drukne i selvpromovering og nemme synspunkter.

Jakob Nielsen har været chefredaktør på Altinget siden 2017.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Min spurt frem mod sommerferien handler om at blive færdig med den podcast-serie om USA, som jeg i et øjebliks vanvid besluttede mig for at producere. Den slags har jeg slet ikke tid til, men min indre publicist insisterede, og nogle gange får man også energi af at kaste sig ud i ting, bare fordi man ikke kan lade være. 

Som sideprojekt er jeg med til at skrive udkast til en ændring af offentlighedsloven, så vi kan komme af med den forfærdelige ministerbetjeningsregel. Jeg tror, det kan lykkes, og det vil være et stort fremskridt for åbenheden i Danmark. Tror, jeg skylder mine afsindigt dygtige redaktionschefer på Altinget en is for at holde butikken kørende!

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Umuligt at komme uden om Zetland og Lea Korsgaard. Efter mine begreber den suverænt dygtigste leder i den danske mediebranche, fordi hun insisterer på at forstå og handle på de trends, der præger mediebrugernes vaner i disse år. 

Lanceringen i Finland er årets mest underdækkede mediesucces. Det er ikke, fordi alle skal være som Zetland – men alle kunne have gavn af at lade sig inspirere af deres fokus på relationen mellem afsender og modtager. 

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Listen er lang – og vil altid være det. Forandring er den eneste konstant. Jeg er meget optaget af lokaljournalistikken, som jo lider enormt i disse år. 

En af mine kæpheste er, at mediestøtten må laves om, så vi ikke holder kunstigt liv i lokale mastodonter, som alligevel hele tiden fyrer folk. I stedet skal det være langt nemmere at få støtte til mindre lokalmedier drevet af nogle få ildsjæle og med fokus på brugerbehov. Så når du spørger, hvad mediebranchen kunne gøre anderledes, er mit svar: Vær mindre systembevarende og giv plads til innovation. 

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Heldigvis er mediebranchen blevet meget mere åben i de (gisp!) 27 år, der er gået, siden jeg forlod Journalisthøjskolen. Der er flere indgange til faget, og de fleste har indset, at vi kun kan overleve, hvis vi arbejder på tværs af fagligheder og koordinerer tæt med vores kommercielle afdelinger. 

Men der er stadig plads til forbedring. Og når det gælder diversitet, synes jeg, mediebranchen (mig selv inklusive) har utrolig meget at lære af det private erhvervsliv, som i langt højere grad har forstået, at diversitet er et spørgsmål om at være relevant og dermed om overlevelse.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Apropos lokaljournalistik: 

Hvert forår, når jeg flytter ud i kolonihaven på Amager, glæder jeg mig til at læse avisen 2770 Tårnby, som kommer hver 14. dag. Den skrives og redigeres af en enmandshær ved navn Ulf B. Bjørton. Han dækker alt fra de lokale fodboldhold til partikelforureningen fra lufthavnen – ofte med solohistorier og altid med en sund, kritisk pen. Jeg kender ikke Ulf Bjørton, men jeg er dybt imponeret over, hvordan han uge efter uge leverer relevant og væsentlig lokaljournalistik. Jeg gad godt høre, hvad han tænker om lokaljournalistik – også uden for Tårnby!