Connect with us

Original

Status: Så langt er medierne med Google Home

Medierne har fire veje at gå, hvis de vil være en del af det, der kan vise sig som fremtidens helt store platform for nyheder og journalistik

Udgivet

den

Status: Så langt er medierne med Google Home

For to måneder siden begyndte Googles assistent at tale dansk og en for en måned siden sprang de fire første danske medier ud på den nye platform.

Men hvordan er status i de lande, hvor Google Home og andre smart speakers, som fx Amazons Alexa, har eksisteret siden 2017?

Det har en ny rapport fra Reuters Institute for the Study of Journalism taget temperaturen på.

Den korte version er, at smart speakers indtil videre bruges flittigt til nyheder, men at nyheder (endnu) ikke er det, som brugerne værdsætter mest ved de smarte højtalere.

Faktisk er der ifølge rapporten en bemærkelsesværdig stor kløft mellem brugernes anvendelse og deres anerkendelse på lige netop nyhedsområdet. Se grafik.

En forklaring ifølge rapporten er, at mange brugere oplever, at de nyheder, som medierne stiller til rådighed enten er for lange eller for uaktuelle eller ofte begge dele. Den kritik rammer plet i mediernes aktuelle udbud af indhold på fx Google Home (kan også høres via smartphone og Google Home-app).

Langt de fleste medier stiller nemlig kun indhold til rådighed, som de i forvejen har produceret til andre platforme. Det er typisk den seneste radioavis eller den daglige podcast. Men, når det teknisk set er muligt at spørge sin højtaler om nyheder, er brugernes forventning, at det sker i ultrakorte briefs.

Det er der også en lang række medier, der har kastet sig ud i, men der er kritikken så, at de ofte er for uaktuelle, fordi de måske kun opdateres to-tre gange dagligt.

Ekstrem umodnet

Trods det, er der masser at glæde sig over for medierne og det er vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om en ekstrem “umodnet” platform, som først nu skal til at finde sig egen form. Blandt lyspunkterne er fx, at NPR, den amerikanske offentlige radiostation, nu modtager cirka 20 procent af deres lyttere via Google Home og Alexa. Vel at mærke uden at de har tabt på andre kilder.

Undersøgelsen kigger også på, hvordan et døgn forløber hos brugerne af smarte højtalere. Her er det tydeligt, at behovet for hurtige nyheder er størst om morgenen, mens underholdning og velkendte Google-søgninger stiger ud på eftermiddagen og aftenen.

Som det også fremgår af grafikken er der et stort forbrug af decideret flowradio via smart speakers. Det vil sige, at folk i høj grad bruger deres Google Home som en god gammeldags radio og blot siger “spil P1”.

Hvad kan medier gøre?

Der er fundamentalt fire discipliner, som medierne kan udvikle:

Nyhedsbriefs

Dette er nok den lavesthængende frugt for medierne, men samtidig den mest utaknemmelige. Dels er brugerne som tidligere nævnt ikke specielt begejstrede for nyheder, der er skabt til andre platforme og dels er de, som nyheder generelt, svære at tjene penge på.

Men producerer man alligevel lydnyheder som DR og Radio24Syv er det naturligvis oplagt også at gøre dem tilgængelige via Google Assistent. Men på længere sigt bør man nok overveje at udvikle nyhedsbriefs, der er mere skræddersyede og tilpassede de lyttevaner, der formentlig vil udkrystallisere sig i takt med at flere og flere indtager platformen.

Live streams og podcast

Dette er lige så indlysende som nyhedsbrief, hvis man i forvejen har produktet. Er man en radiostation er det oplagt at gøre hele sin flade tilgængelig og er man et medie med et eller flere podcastprodukter er de også oplagte at placere hos fx Google Home.

På dette område er indtægtskilderne også langt større end på nyhedsbriefs. Dels er formaterne længere og der kan derfor både være annoncer og sponsorater. Men det er også muligt at viderestille brugerne til indhold bag betalingsvæg på samme måde, som hvis brugerne ønskede at blive sendt videre til deres egen betalings Spotify.

Podcast og livestream må også forventes at kunne udnyttes til at lokke nye brugere ind i butikken.

Q & A

Google er vores allesammens opslagsværk og bare fordi det foregår via lyd, skal medierne ikke have en mindre del af kagen end de får på skrift. Men medierne kommer ikke langt med at henvise til en timelang podcast, der giver svar på et simpelt ja/nej-spørgsmål. Derfor er medierne nødt til – hvis de vil være med her – at producere indhold, der svarer klart og kortfattet på tænkte spørgsmål.

Faktisk skal indholdet AEO-optimeres! Ja, du læste rigtigt. AEO – Answer Engine Optimizing – er det nye sort og vil blive en metadata, som skal tages alvorligt.

Medierne kan så overveje om de synes det er investeringen værd. Blandt andet bliver det nok relativt svært at tjene penge på korte svar. Men har man som Berlingske allerede skrevet et utal af artikler om hvidvask, hvorfor så ikke også være dem, der leverer svaret, når danskerne spørger om hvidvask til deres Google Assistent.

Interaktive fortællinger

Interaktive fortællinger er nok den mest idealistiske og visionære udnyttelse af platformen. Kort beskrevet handler det om at bygge fortællinger, som brugerne selv kan navigere rundt i ved hjælp af dialog.

Det er et omfattende arbejde og kræver gode ressourcer. Derfor vil ideen nok især blive udnyttet til fortællinger med lang levetid.

Lyt og lær

Et godt argument for at kaste sig ud i det kommer fra The Economist deputy editor Tom Standage, som Medietrends interviewede i sidste uge. Han anser platformen for at have langsigtet relevans og derfor er det en nødvendig investering at lære at arbejde med formatet.

Snart vil The Economist give abonnenterne mulighed for at lytte til alle artikler oplæst og de har også flere gratisprodukter på vej. Dette gælder blandt andet en daglig podcast, som skal bruges til at lokke nye kunder til.

Læs rapporten fra Reuters Institute og se, hvordan internationale medier arbejder med platformen.

Foto: Ryan Boyles/Flickr

Original

Q&A: “Her finder man programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler, splitter, bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet”

DRs nye chef for aktualitet, kultur og dokumentar, Lisbeth Langwadt, vil lægge en strategi, der både er til glæde for dem der vil streame og dem der vil have flow.

Udgivet

den

"Alene i vildmarken" er et af de programmer, som både performer godt, når de streames og sendes live. DR Pressebilleder.

Dette interview blev bragt i sin helhed torsdag morgen i Medietrends ugentlige nyhedsbrev.

Hvis du fremover vil læse “mediefolk, der rykker – Q&A”to dage tidligere end her på hjemmesiden, kan du tilmelde dig det gratis nyhedsbrev her. Det har også et mere omfattende overblik – Brief – end på hjemmesiden.

Interviewet er lavet via Messenger.


Men nu til Lisbeth Langwadt, der netop er udpeget som ny DR-chef for aktualitet, kultur og dokumentar:

Tillykke med dit nye job. Programchef for aktualitet, kultur og dokumentar, hvad i alverden er det? Hvad skal du lave?

Tak! Min hovedopgave er at udvikle den strategiske retning for DR’s tv-tilbud inde for aktualitet, kultur og dokumentar på tværs af DR1 og DR2 – og selvfølgelig med stort fokus på streaming på DRTV.

Jeg står altså i spidsen for strategi og retning for en stor portefølje af programmer, som jeg sammen med et hold af dygtige redaktører bestiller enten internt i DR eller i den eksterne produktionsbranche. Det spænder over alt fra Aftenshowet, Debatten og Horisont til afslørende eller relationsbårne dokumentarer til fakta-serier, satire og kultur- og historiestoffet.

Ret bred portefølje. Er det nyt at det indhold samles på en person?

Ja, tidligere var der en chef pr tv-kanal. Altså en chef for hhv. DR1, for DR2 osv., som under hvert brand havde ansvaret for aktualitet osv. Nu organiseres det mere holistisk. For i 2020 ændres DR’s kanalportefølje ret dramatisk. DRK lukker som kanal, og stof rykker ind på DR2, som transformeres til en ny samfunds- og kulturkanal med mere kant til DR1 end i dag.

Samtidig sker der store ændringer på DR1, hvor TV-avisen rykker fra 21.30 til kl. 21.00. Og så har vi over hele linjen markant øget fokus på tv til streaming og DRTV. Det er store og vigtige ændringer for DR i en tid, hvor tv-seningen bliver mere og mere digital, og i den forbindelse har det været helt naturligt at ændre organiseringen også.

Jeg skulle ellers lige til at spørge til strategien og retningen, men det svarer du næsten på her. Hvis vi alligevel skal en smule tættere på, så tænker jeg, at primetime bliver en halv time kortere på grund af flytningen af TV-Avisen. Betyder det noget for de formater, man ellers oplever der?

Ja, det betyder jo konkret, at primetime er kortere hver dag, og at der derfor er plads til færre programmer. Vi vil her sætte kvalitet over kvantitet og have stærkere titler, som kan være drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til.  Så det er her, man vil finde programmer, der inspirerer til en fælles samtale om det, der samler og splitter os og det, der bevæger og udvikler os. Altid med noget på hjertet.

Det lyder svært at skabe titler, der er “drivere for både flow og DRTV, og som også de yngre streamere vil vælge aktivt til”. Kan man det?

Ja, det kan man faktisk godt. Vi er ikke i mål endnu. Men der er en del af de nuværende DR1-formater, som går godt på både flow og streaming – fx Alene i vildmarken, Løvens Hule og Rigtige mænd og også fx stærke dokumentarer som ‘Mens døden os skiller’ og Per Wennichs ‘Skøn, skæv og 98’. Det arbejde er langt fra slut, men vi bliver hele tiden klogere på at gøre det endnu bedre.

Og hvordan med den undersøgende og afslørende journalistik?

Der er der også gode eksempler. Fx ‘Mændene, der plyndrede Europa’, som har flotte streamingtal. Men vi er absolut heller ikke her i mål og har klare ambitioner om at blive stærkere på netop dokumentar til streamere. For DR’s vigtigste doks er journalistiske fyrtårne, som stiller magthavere til ansvar og bliver reference for danskernes fælles samtale om, hvor vi bevæger os hen. Derfor skal dokumentarerne altid være til at få øje på uanset din foretrukne platform.

Også DR2 har i øvrigt programmer, der går godt på streaming, fx Nak og Æd. Men kultur og samfund er helt klart den vanskeligste opgave at løse til yngre streamere, så her lancerer min kollega, Irene Strøyer, og hendes redaktørteam i 2020 DR2+, som er et subbrand til DR2. Det er et digitalt laboratorium og en ramme til at udvikle samfunds- og kulturindhold direkte til unge og med DRTV som den primære platform.

Jeg kan godt lide ambitionen om at skabe formater, der fungerer både på flow og streaming. Men jeg håber, at I også har blik for, at ikke alt skal kunne begge dele, men sagtens kan være fantastisk på hver sin hjemmebane?

Det er nemlig lige præcis det, vi har. Alt skal absolut ikke streame. DR spænder over hele Danmark og dermed forskellige målgrupper med forskellige behov.

Fx er Debatten og Deadline vigtige, profilskabende programmer på DR2 på flow. De er ikke streamingbaskere. Og det skal de heller ikke være. De er fantastiske flow-programmer, som er helt unikke for DR2 og gør de mange interesserede seere rigtig glade 🙂.

DR2 vil i 2020 være den passionerede og kontrastfyldte kanal, som med nerve og nysgerrighed hudfletter, hvem vi er, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen som mennesker, samfund og kultur.

DR2 kommer i 2020 til at favne alt fra gudstjenester til klassiske kunstarter over historie, trosstof, nyheder, debat og satire til nye eksperimenterende formater inden for samfund og kultur. Her vil noget af indholdet være klassisk flow – mens andet også i høj grad vil streame. Fælles for indholdet vil være, at det er indhold, du ikke finder nogen andre steder. Så hvis du er nysgerrig på samfundet og kulturen, er ambitionen helt konkret, at det er på DR2, du finder dit yndlingsprogram.

Ja, undskyld, hvis det bliver lidt langt. Men den tid, vi står i, er simpelthen så spændende – så der er så meget at gå i gang med og fortælle 🤗

Det gør ikke noget, at det langt, så får vi noget for licensen 🙂 Du skal have rigtig god fornøjelse med arbejdet og stort tak for chatten!

Hehe, altid til tjeneste i licensens navn 👌🏻. Selv tak for chatten!

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu