For to måneder siden begyndte Googles assistent at tale dansk og en for en måned siden sprang de fire første danske medier ud på den nye platform.
Men hvordan er status i de lande, hvor Google Home og andre smart speakers, som fx Amazons Alexa, har eksisteret siden 2017?
Det har en ny rapport fra Reuters Institute for the Study of Journalism taget temperaturen på.
Den korte version er, at smart speakers indtil videre bruges flittigt til nyheder, men at nyheder (endnu) ikke er det, som brugerne værdsætter mest ved de smarte højtalere.
Faktisk er der ifølge rapporten en bemærkelsesværdig stor kløft mellem brugernes anvendelse og deres anerkendelse på lige netop nyhedsområdet. Se grafik.
En forklaring ifølge rapporten er, at mange brugere oplever, at de nyheder, som medierne stiller til rådighed enten er for lange eller for uaktuelle eller ofte begge dele. Den kritik rammer plet i mediernes aktuelle udbud af indhold på fx Google Home (kan også høres via smartphone og Google Home-app).
Langt de fleste medier stiller nemlig kun indhold til rådighed, som de i forvejen har produceret til andre platforme. Det er typisk den seneste radioavis eller den daglige podcast. Men, når det teknisk set er muligt at spørge sin højtaler om nyheder, er brugernes forventning, at det sker i ultrakorte briefs.
Det er der også en lang række medier, der har kastet sig ud i, men der er kritikken så, at de ofte er for uaktuelle, fordi de måske kun opdateres to-tre gange dagligt.
Ekstrem umodnet
Trods det, er der masser at glæde sig over for medierne og det er vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om en ekstrem “umodnet” platform, som først nu skal til at finde sig egen form. Blandt lyspunkterne er fx, at NPR, den amerikanske offentlige radiostation, nu modtager cirka 20 procent af deres lyttere via Google Home og Alexa. Vel at mærke uden at de har tabt på andre kilder.
Undersøgelsen kigger også på, hvordan et døgn forløber hos brugerne af smarte højtalere. Her er det tydeligt, at behovet for hurtige nyheder er størst om morgenen, mens underholdning og velkendte Google-søgninger stiger ud på eftermiddagen og aftenen.
Som det også fremgår af grafikken er der et stort forbrug af decideret flowradio via smart speakers. Det vil sige, at folk i høj grad bruger deres Google Home som en god gammeldags radio og blot siger “spil P1”.
Hvad kan medier gøre?
Der er fundamentalt fire discipliner, som medierne kan udvikle:
Nyhedsbriefs
Dette er nok den lavesthængende frugt for medierne, men samtidig den mest utaknemmelige. Dels er brugerne som tidligere nævnt ikke specielt begejstrede for nyheder, der er skabt til andre platforme og dels er de, som nyheder generelt, svære at tjene penge på.
Men producerer man alligevel lydnyheder som DR og Radio24Syv er det naturligvis oplagt også at gøre dem tilgængelige via Google Assistent. Men på længere sigt bør man nok overveje at udvikle nyhedsbriefs, der er mere skræddersyede og tilpassede de lyttevaner, der formentlig vil udkrystallisere sig i takt med at flere og flere indtager platformen.
Live streams og podcast
Dette er lige så indlysende som nyhedsbrief, hvis man i forvejen har produktet. Er man en radiostation er det oplagt at gøre hele sin flade tilgængelig og er man et medie med et eller flere podcastprodukter er de også oplagte at placere hos fx Google Home.
På dette område er indtægtskilderne også langt større end på nyhedsbriefs. Dels er formaterne længere og der kan derfor både være annoncer og sponsorater. Men det er også muligt at viderestille brugerne til indhold bag betalingsvæg på samme måde, som hvis brugerne ønskede at blive sendt videre til deres egen betalings Spotify.
Podcast og livestream må også forventes at kunne udnyttes til at lokke nye brugere ind i butikken.
Q & A
Google er vores allesammens opslagsværk og bare fordi det foregår via lyd, skal medierne ikke have en mindre del af kagen end de får på skrift. Men medierne kommer ikke langt med at henvise til en timelang podcast, der giver svar på et simpelt ja/nej-spørgsmål. Derfor er medierne nødt til – hvis de vil være med her – at producere indhold, der svarer klart og kortfattet på tænkte spørgsmål.
Faktisk skal indholdet AEO-optimeres! Ja, du læste rigtigt. AEO – Answer Engine Optimizing – er det nye sort og vil blive en metadata, som skal tages alvorligt.
Medierne kan så overveje om de synes det er investeringen værd. Blandt andet bliver det nok relativt svært at tjene penge på korte svar. Men har man som Berlingske allerede skrevet et utal af artikler om hvidvask, hvorfor så ikke også være dem, der leverer svaret, når danskerne spørger om hvidvask til deres Google Assistent.
Interaktive fortællinger
Interaktive fortællinger er nok den mest idealistiske og visionære udnyttelse af platformen. Kort beskrevet handler det om at bygge fortællinger, som brugerne selv kan navigere rundt i ved hjælp af dialog.
Det er et omfattende arbejde og kræver gode ressourcer. Derfor vil ideen nok især blive udnyttet til fortællinger med lang levetid.
Lyt og lær
Et godt argument for at kaste sig ud i det kommer fra The Economist deputy editor Tom Standage, som Medietrends interviewede i sidste uge. Han anser platformen for at have langsigtet relevans og derfor er det en nødvendig investering at lære at arbejde med formatet.
Snart vil The Economist give abonnenterne mulighed for at lytte til alle artikler oplæst og de har også flere gratisprodukter på vej. Dette gælder blandt andet en daglig podcast, som skal bruges til at lokke nye kunder til.
Læs rapporten fra Reuters Institute og se, hvordan internationale medier arbejder med platformen.