Bruger vi den kunstige intelligens intelligent?

Illustration skabt sammen med ChatGPT/Sora

Vi mennesker er simpelthen for langsomme til at holde trit med udviklingen i den teknologiske verden.

Og det er der ikke noget nyt i.

Hver gang der kommer en teknologisk gamechanger, er vi hurtige til at gribe den, men først flere år senere går det op for os, hvad de nye muligheder i virkeligheden kan bruges til.

Typisk fortsætter vi med at løse de opgaver, vi plejer at løse, på den samme måde, bare med et nyt værktøj.

Da radioen blev opfundet, gik der årtier før medierne fandt ud af bruge den til broadcast og endnu længere tid, før de fandt ud af at udvikle et særligt radioformat og ikke bare læse avisartiklerne op.

Samme mønster gentog sig, da TV kom, da internettet kom, da de sociale medier kom, og nu igen, hvor AI vælter frem.

Eneste forskel på disse gamechangers er, at vi har kortere og kortere tid til at reagere på dem, før der kommer noget endnu nyere, som vi også skal forholde os til.

Lige nu står vi i en AI-mellemfase, hvor mange går mere op i om folk bruger AI, end om de bruger det til noget fornuftigt og værdiskabende.

Et par eksempler:

På erhvervsmediet Business Insider måler ledelsen, hvor meget medarbejderne bruger ChatGPT, og de hylder dem, der bruger det mest. 

Det kom ifølge NiemanLab frem, da ledelsen for nylig holdt en peptalk til medarbejderne og blandt andet viste et slide, der navngav de 10 medarbejdere, der brugte ChatGPT mest. 

Andre steder – mange steder – bruger medarbejderne AI i skjul. Ifølge en ny undersøgelse blandt 3.449 amerikanske lønmodtagere bruger 32 procent AI i skjul for ledelsen, når de løser deres arbejdsopgaver.

Den hyppigste forklaring på hemmelighedskræmmeriet er, at det er dejligt at have en lille hemmelig fordel, samt at de er bange for at få flere opgaver, når chefen opdager, hvor hurtigt de faktisk kan arbejde.

På Northeastern University i Boston handler AI-diskussionen også om at bruge AI eller ikke bruge AI. 

På den ene side har de studerende, ifølge New York Times, fået forbud mod at bruge AI, og på den anden side, er en underviser netop blevet afsløret i at bruge ChatGPT til sit undervisningsmateriale til de studerende.

Det har nu fået en studerende til at kræve en fjerdedel af sit studiegebyr refunderet.

Man kan jo sagtens forstå den studerendes vrede, eftersom hun betaler en formue for at blive undervist af et menneske og ikke en algoritme, som hun i princippet selv kunne have chattet med. Men hvad nu hvis lærerens undervisningsmateriale rent faktisk blev bedre på grund af ChatGPT? Er det så helt forfærdeligt, at han fik hjælp fra ChatGPT? 

Det overfladiske fokus på om, vi bruger AI eller ikke gør det, er et pseudotema, som skygger for de rigtige spørgsmål, som vi alle bør stille os selv.

• Hvilke opgaver kan AI bidrage værdifuldt til?
• Hvad er det, jeg er særligt god til, som AI kan gøre mig endnu bedre til?
• Hvilke opgaver er for essentielle til at outsource til AI?

(Find selv på flere og del dem gerne med mig.)

Disse spørgsmål er lige relevante for mennesker og for organisationer.

AI er ikke noget vi blindt skal implementere for at leve op til nogle KPI’er. Tværtimod risikerer det at skabe en kultur, der er i værste fald, er direkte skadelig, fordi det belønnes at bruge AI (meget) fremfor at bruge AI rigtigt.

Omvendt erkender jeg, at vi lige nu er i fasen mellem early adaptors og early majority og at det på den måde er rimeligt nok, at det fylder lidt at få alle med. Men vi har ikke årtier til at vænne os til AI, ligesom vi havde med radioen. 

AI er et vildt teknologisk paradigmeskifte, og derfor er vi også nødt til at nurse et paradigmeskifte i vores tankegang.

Brug ikke energien på at diskutere om, du skal udnytte AI. For det skal du, lige som du også udnytter din computer og mobil. Brug energien på at finde den rigtige måde at bruge AI på. Udforsk, hvordan AI kan bidrage til at løse virkelige problemer og skabe reel værdi. 

For dig og for din arbejdsplads.

-.-

God læselyst med resten af nyhedsbrevet

Jan

AI: Du skal aldrig forlade Google

Google var engang gatekeeperen, der hurtigt hjalp os videre til vigtig viden. Men nu er strategien tydeligvis, at du aldrig skal forlade Google , når først du er havnet hos dem.

Lige i øjeblikket udruller Google de såkaldte AI Overviews i Danmark. De giver os sammenskrevne artikler, der besvarer vores spørgsmål, så vi ikke behøver at klikke videre til dem, der har skabt den bagvedliggende viden.

Dette er der allerede skrevet meget om. Også her.

Men tirsdag gik Google endnu videre og præsenterede AI Mode.

Det er en særlig funktion, som nu udrulles i USA, og som gør det muligt at stille opfølgende spørgsmål til de svar, som Google præsenterer dig for.

Endnu en grund til at blive hængende endnu længere hos Google.

Præsentationen skete på Googles I/O konference, hvor de også leverede adskillige andre nyheder. 

Blandt andet forskellige shopping-funktioner, hvor man virtuelt kan prøve tøj ved at oploade et helkrops bilede, og så genererer Google billeder af dig i forskellige outfits.

Eller du kan bede Google om at finde en bestemt vare til et maksimalt beløb, hvorefter den køber for dig, hvis den kan finde varen til din ønskede pris.

Den populære NotebookLM, som nu også fås på app, får desuden snart en visuel overview funktion, som kan omdanne diverse indhold til visuelle præsentationer. 

Tysk medie indfører opsummeringer af debatspor

Bayerischer Rundfunk modtager dagligt over 3.000 kommentarer til deres mange artikler, og det betyder, at det kan være svært for brugerne at overskue, hvilke holdninger, der er på spil.

Derfor indfører redaktionen nu en opsummering af debatten, som placeres sammen med kommentarsporet.

En sprogmodel læser de mange kommentarer i realtid og sammenfatter holdningerne i op til fire områder.

Le Monde indgår partnerskab med Perplexity

Franske Le Monde er indtil videre det eneste franske medie, der har indgået partnerskab med OpenAI, og nu er de også det første, som laver en aftale med Perplexity.

Måske faktisk de første i Europa, men det er jeg lidt usikker på.

Ifølge deres egen pressemeddelelse handler aftalen ikke om, at Perplexity må træne deres sprogmodel på Le Mondes indhold, men at de må bruge indholdet i nyhederne til at skrive deres egne AI-sammenskrevne nyheder.

På den måde er aftalen interessant, fordi den vidner om, at AI-platformene allerede er rykket videre fra første fase, hvor de ville træne deres sprogmodeller, til nu, hvor de har lært at tale rent, og derfor har brug for viden, herunder nyheder.

Når Perplexity, som i parantes bemærket er den klart bedste AI til at surfe nyheder, laver nyheder, der baserer sig på Le Mondes artikler, vil der være links til dem. Det håber Le Monde kan udvikle sig til en ny trafikkilde.

The Guardian US runder 1 mio. nyhedsbrevsabonnenter

Den amerikanske afdeling af The Guardian har nu rundet nyhedsbrevsmodtager nummer 1 millioner.

Det skriver deres nyhedsbrevsredaktør på Linkedin, og nævner et lille udvalg af de nyhedsbreve, der har drevet væksten.

Og her bider jeg mærke i, at det er “This week in Trumpland” samt flere nyhedsbreve, der handler om livskvalitet. Blandt andet hvordan man slipper af med skærmafhængighed, hvordan man slipper af med skadelige stoffer i husholdningen og Well Actually, som handler om et bedre liv.

Alle der måtte være interesseret i at vækste deres nyhedsbreve, bør skæve til The Guardians mangfoldige udvalg af nyhedsbreve.

Fire minutter med Kjeld Hansen

Marie Sainabou Jeng sendte i sidste uge stafetten videre til Kjeld Hansen med disse ord: 

Jeg giver stafetten videre til journalist, forfatter og økologisk landmand, Kjeld Hansen, for hans utrættelige og modige journalistik på gylle.dk. Han er en af landets få grundige og gravende landbrugsjournalister, der i dekader har dækket skyggesiderne af dansk landbrug med alt fra pesticidforbrug, inhabilitet i plante- og landbrugsfonde, lobby og magtmisbrug.

Kjeld Hansen er freelance journalist (DJH), forfatter og økologisk gårdejer.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden? 

Køkkenhaven skal op at køre trods tørken, så jeg slæber en del vand. Gylle.dk skal have sin daglige historie, og hvad er mere naturligt (!) end at afsløre de nye Samsø-kartofler, der dyrkes med op til 23 forskellige sprøjtegifte? 

Over det hele svæver bogprojektet ”Som gjaldt det selve livet”, med det store søgelys på den kemiske forurening af alt og alle – skriver den sammen med professor Hans Jørn Kolmos, der håndterer kødbranchens svinske anvendelse af antibiotika, mens jeg tager mig af det eksploderende forbrug af pesticider.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb? 

Det mest spændende initiativ i tiden er nok projektet Naturens Retshjælp. Det vil med stor sandsynlighed skabe dønninger i den etablerede medieverden, når stævninger og søgsmål mod myndigheder og interesseorganisationer begynder at komme i større antal.

Vores stævning mod Miljøstyrelsens ulovlige dispensationer til forbudte sprøjtegifte har allerede vist resultater, som flere medier har opfanget.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes? 

Tiden er ikke til eftersnakkere, så begynd at ansætte journalister, der er fagligt klædt på til at håndtere kommunikationsfolk hos politikerne og lobbyister i Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer m.fl. 

Drop pop og pjank samt den bevidstløse videreformidling af pressemeddelelser, som fylder stadig mere i omnibusmedierne – sats i stedet på original, afslørende journalistik til fordel for borgerne.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Aner det ikke.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg sender stafetten videre til den politiske løsgænger Theresa Scavenius. Theresas styrker som politiker ligger i hendes kompromisløse faglighed, etiske integritet og vilje til at tænke klima- og miljøpolitik som et fundamentalt samfundsanliggende snarere end blot et teknisk-politisk spørgsmål. Hun repræsenterer en mere radikal og forskningsbaseret tilgang i dansk politik, som er nødvendig for at tage klimakrisen alvorligt. Og så tager hun konsekvent folkestyret for pålydende.