Kurateret

Går medierne i pagt med Djævlen?

Hvilket problem er størst? At medierne er tvunget til at sælge deres uafhængighed for at overleve, eller at den globale informationsmagt centraliseres hos nogle få?

Udgivet

den

20. maj 2016

Jan Birkemose

VÆRD AT LÆSE FORDI

Hvilket problem er størst? At medierne er tvunget til at sælge deres uafhængighed for at overleve, eller at den globale informationsmagt centraliseres hos nogle få?

HANDLER OM

Mediernes intime samarbejde med de sociale medier er som at gå i pagt med Djævlen. Det er der ihvertfald nogle, der mener og den britiske digitale guru Emily Bell tøver ikke med at fægte med disse menneskers sværd i denne tænksomme analyse. Hun svarer ikke selv, hvad hun mener om påstanden. Men her, såvel som i tidligere analyser, er hun stærkt kritisk overfor den udstrakte brug af distribueret indhold.

Distribueret indhold er når medier placerer deres indhold på de sociale medier, så læserne ikke behøver at forlade for eksempel Facebook for at læse indholdet. Til gengæld håber mediet at opnå en større udbredelse og indtjening.

I Danmark er det foreløbig kun få medier, der har kastet sig ud i Facebook Instant Articles (som er det distribuerede indholds flagskib), men teknikken har også kun være klar i en måneds tid. Til efteråret skal jeg udforske tendensen i et forskningsprojekt på SDU. Læs om det her.

I Djævle-analogien er det som at sælge sin sjæl og uafhængighed for at opnå en chance for overlevelse, skriver Bell.

Men det er værre endnu. For nok er det slemt, at medierne mister kontrol og magt over distributionen af deres eget indhold. Det er jo Facebooks algoritme, der bestemmer hvilket indhold, der rammer hvilken læser hvornår. Men set ud fra et demokratisk synspunkt er det også slemt, at nogle få mennesker (toppen af Facebook) får magt til at styre, hvilken journalistik 1,6 milliarder mennesker skal have – svarende til hver fjerde jordling.

Og jo, Facebook er i dag den største nyhedsleverandør. Større end Google. Så Emily Bell har bestemt fat i en væsentlig problemstilling.

Spørgsmålet er om det er en problemstilling, som vi kan forvente og forlange, at trængte medier, der langt hen af vejen er tvunget til at indgå i it-giganternes økosystem, skal løse, eller om det i virkeligheden er et politisk spørgsmål, der skal løse af for eksempel EU?

Læs Emily Bells analyse og få et par ekstra grå hår.

Analysen er snuppet fra Tinius Trust årsrapport, hvor der også er flere andre gode analyser . Tinius Trust er den fond, der ejer 26,1 procent af aktierne i Schibsted.