Vi skriver mere som AI end AI selv

@shløms X-opslag

Jeg kom til at tænke på et X-opslag, den anonyme kryptokunstner @shløms lavede tidligere på året, da jeg i denne uge faldt over en opsigtsvækkende undersøgelse, der viser, at vi mennesker faktisk skriver mere AI-agtigt end de nyeste sprogmodeller.

Shløms delte et AI-genereret maleri in the style of Monet og bad sine følgere om at beskrive så detaljeret som muligt, hvorfor det var dårligere kunst, end hvis det havde været en original.

Flere end 1.300 mennesker kastede sig ivrigt ud i den svære opgave med at forklare, hvorfor plagiatet ikke nåede originalen til sokkeholderne. Der var masser af gode forklaringer om værdien ved menneskelig intention, unøjagtigheder og overfladisk AI-middelmådighed.

Men Monet-maleriet viste sig at være en original, og på den måde fik shløms udstillet både kunstsnobberi og ikke mindst de enorme paradokser, som AI skaber for os mennesker.

Undersøgelsen, som fik mig til at tænke på shløms prank, udstiller dybest set det samme. Nemlig at det bliver sværere og sværere at skelne mellem menneskeskabt indhold og AI-skabt.

For en uge siden skrev jeg om AI-humanizere, som menneskeliggør AI-tekst, og om, hvordan vi mennesker formentlig ender med at skrive som AI, fordi vi får så massive påvirkninger af AI-tekst i vores hverdag.

Og blot for at øge kompleksiteten viser den nye undersøgelse, at vi mennesker faktisk allerede er langt mere som AI, end AI selv er.

Forvirret? Det er jeg også.

Nogle af de kendetegn, som AI-tekst hidtil har haft, er nemlig kraftigt udtyndet hos de nyeste sprogmodeller.

Her er et par eksempler:

• Em dash – den lange amerikanske tankestreg – bruges langt oftere af mennesker end af nye sprogmodeller som for eksempel ChatGPT 6 Astra. Mennesker anvender em dash 3,13 gange per 1.000 ord. Nye sprogmodeller som Gemini 3.1 Pro og ChatGPT 6 Astra er næsten nede på nul med henholdsvis 0,37 og 0,014 lange tankestreger per 1.000 ord. Claudes Opus 5 er dog oppe på 2,93.
• Udprægede AI-mønstre som for eksempel ”Det er ikke X, men Y”, som hidtil har været gode indikationer på, at AI har været ved tasterne, er i kraftigt fald. I takt med udviklingen af nye versioner af sprogmodellerne er anvendelsen reduceret med helt op til 86 procent.

Undersøgelsen er lavet af det amerikanske analyseselskab Graphite Growth, som først har indsamlet 10.000 tekster skrevet af mennesker før 2022, hvor AI blev almindeligt. Derefter er ni forskellige sprogmodeller blevet promptet til hver at skrive 10.000 tekster om de samme emner.

Nogle andre af konklusionerne er, at AI har et langt større ordforråd end mennesker, og at vi mennesker er tossede med at anvende udråbstegn og indskudte parenteser, der afbryder vores budskaber. Unoder, som er stort set ukendte i AI-tastaturet.

Mennesker skriver også oftere i første person og henvender sig mere direkte til læseren med du og dig. Ligeledes har mennesker ikke overraskende flere små anekdoter at dele – plus naturligvis personlige følelser.

Undersøgelsen er meget omfattende, og jeg vil ikke trætte dig med hundredvis af detaljer, men dyk selv ned i den og tag så det forbehold, at det er engelske tekster, og at billedet formentlig ser lidt anderledes ud, hvis det havde været danske tekster, der var analyseret.

Jeg vil spare dig for længere filosolyser og blot konkludere, at vi lever i en spændende tid.

God læselyst med resten af dette menneskeskabte nyhedsbrev

Jan

Google Discover får deep dive

Du går på Google nyhedsservice Google Discover og i stedet for links til medier, tilbyder de dig AI-sammenskrevne tekster.

Øv, men det er måske på vej og hedder ifølge en Google-chef Deep dive. 

Lige nu testes det og det vides ikke om eller hvornår det indfases. 

Paven bekymrer sig om AI-sikkerhed

Mens Donald Trump i endnu en gang storhedsvanvid forsøger at bestemme, hvad vi skal kalde ting, forlanger, at AI omdøbes til SI – Super Intelligence –  udtrykker paven dyb bekymring over udviklingen.

Ifølge Financial Times kritiserede paven Nividias CEO Huang Jensen Huang for at nedtone risikoen ved AI ved en pressekonference.

Fra 0 til 250.000 abonnenter med AI-betalingsvæg

I 2018 havde det amerikanske mediehus Advance Local, der ejer omkring 40 medier forskellige steder i USA, ingen digitale abonnenter. 

I dag har de flere end 250.000 digitale abonnenter og over 9 millioner registrerede brugere. 

Nøglen til den markante vækst har været dynamiske betalingsmure, som i stedet for blot at låse artikler, analyserer den enkelte brugers adfærd, enhed og historik for dynamisk at bestemme om læseren skal møde en betalingsmur, en tilmeldingsvæg eller have fri adgang. 

Hør hele historien om Advance Local i podcasten The Future of Media.

Fire minutter med Agnes Thiele Berggreen

Abdul Habib “Håb” Afzali sendte i sidste uge stafetten videre til Agnes Thiele Berggreen med disse ord:

Jeg har altid været lidt skeptisk over for mediebranchen og har haft en forestilling om, at mange måske primært ser på, hvad de selv kan få ud af én. Jeg har også haft en opfattelse af, at nogle mennesker i branchen kan virke lidt arrogante eller utilgængelige. Men Agnes har faktisk vist mig noget helt andet. Hun har vist sig at være et ordentligt menneske, som oprigtigt gerne vil hjælpe mig – også selvom hun sagtens kunne være ligeglad. Det synes jeg fortjener at blive fremhævet.

Agnes Thiele Berggreen er produktionsleder på TV2.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden? 

Lige nu fylder Echos nye satsning på YouTube meget. Det er en vildt spændende udvikling, fordi den klassiske mediebranche for alvor er begyndt at kigge mod en verden, hvor unge creators i årevis har tænkt indhold, formater og fællesskaber på helt nye måder.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb? 

De unge creators giver mig håb – og de lærer mig faktisk meget. Selvom jeg selv er 27 og jævnaldrende med mange af dem, er jeg blevet skolet i den klassiske mediebranche og har derfor også et ret traditionelt syn på medier. Det er en sjov erkendelse, og jeg bliver især inspireret af, hvordan de hjælper og passer på hinanden.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes? 

Vi skal turde slippe lidt af kontrollen. Vi behøver ikke altid have det perfekte svar, før vi går i gang. Mediebranchen kunne med fordel teste mere, lytte mere og justere undervejs. Nogle af de bedste idéer opstår først, når man tør give dem plads til at udvikle sig.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Musikbranchen har lært, at man ikke kan holde fast i den gamle måde at distribuere og opleve indhold på. Det synes jeg, medierne kan lære af. Når publikums vaner ændrer sig, skal vi ikke bare forsøge at få dem tilbage – vi skal være nysgerrige på, hvor de er på vej hen, og følge med.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?

Jeg vil gerne sende stafetten videre til Christina Boeriis. Hun så et potentiale i mig, før jeg selv helt kunne se det, og har været en kæmpe inspirationskilde for mig – ikke mindst i forhold til ledelse. Hun har lært mig, at god ledelse både handler om at skabe retning og resultater og om at huske mennesket bag medarbejderen. Jeg tror, hendes perspektiv på ledelse og mediebranchen vil være interessant for mange.