AI ændrer vores syn på værdi

Illustration skabt med ChatGPT

Hvem gider betale dyrt for noget, der kun koster en smule at skabe?

Her tænker jeg ikke på tændstikker eller papirklips men selvfølgelig på AI. 

De fleste forbrugere er jo ikke dummere end, at de forventer at få deres del af besparelsen, hvis noget er billigt at producere.

Det er derfor folk flyver Ryanair, handler på Temu og køber danske konventionelle koteletter. Hvis de produkter og services blev solgt til premium priser, ville ingen købe dem. Det er logik.

Derfor begynder der også så småt at brede sig et krav om at AI-gevinsterne kommer forbrugerne til gode. Forrest i den tendens ser vi lige nu amerikanske banker, der er vant til at betale formuer til deres advokater.

Fordi bankerne ved, at en masse af det juridiske benarbejde nu udføres med AI, så kræver de, at advokaterne sænker priserne. De store advokathuse forsvarer sig med, at deres produktion ikke er blevet billigere trods AI, men at den er blevet bedre.

Det sjove er, at selv hvis advokathusene er ærlige og faktisk ikke sparer penge på grund af AI, så er det jo dybest set ligegyldigt, hvis deres kunder føler det.

Perception is truth, og det er måske den vigtigste faktor i en prissætning.

Bevægelsen er interessant for alle brancher, der i disse år integrerer AI i centrale dele af arbejdet. Hvis kunderne oplever eller tror, at AI rent faktisk skaber produkterne, så vil de næppe i længden betale den pris, der blev fastsat den gang, alt var skabt af mennesker.

For mediebranchen er problemet ekstra stort, da prispunkterne også har deres udspring i en tidligere monopolstatus for både produktion af nyheder og distribution af dem. Den fordel eroderer også takket være AI.

Lige som advokaterne skal udnytte AI, skal medierne naturligvis også. Og helst på en måde, så journalistikken rent faktisk bliver bedre. Men de amerikanske bankers krav om rabat, skal være en påmindelse om, at det kan blive meget dyrt, hvis man lader AI få en for fremtrædende placering foran brugerne.

Hvis folk igen og igen oplever AI-oplæste artikler, AI-skabte illustrationer, AI-resumeer og sågar AI-chatbots, der sprøjter indhold ud, når vi beder om det, så bliver det kommunikativt meget svært at formidle, at der bag AI faktisk fortsat knokler en masse mennesker med relativt gode lønninger og pensionsopsparinger.

AI skal og må ikke blive det billede, som brugerne forbinder med et medie. I hvert fald ikke hvis journalistikken i længden skal kunne sælges for mere end vi vil betale for papirklips og tændstikker. 

Og selv den pris er måske højt sat. For AI skaber også en overflod af produkter, som er gratis mange andre steder end hos medierne. 

Jeg modtager for eksempel hver morgen et glimrende AI-genereret nyhedsbrev  fra Tim Frank Andersen om nyheder i AI-verden, og selvom det ikke er som sådan, er journalistik at overvåge et stofområde, udvælge og prioritere og opsummere, så er det en klassisk journalistisk arbejdsopgave, som man tidligere kunne tage gode penge for.

Det er ikke sådan, at medierne ikke skal tilbyde den service også, men det bliver næppe det, som folk betaler for. Topprioritet må derfor være at være knivskarpe på, hvad mediet rent faktisk bidrager med, som AI eller andre ikke kan levere gratis.

Og så skal man sørge for at diverse AI-features ikke forhindrer at det også er det billede, brugerne har på nethinden, når de forhåbentligt fornyer abonnementet. 

Hvis du i øvrigt vil vide, hvordan jeg bruger AI i mit arbejde, har jeg en hel infoside som jævnligt opdateres.

AI er moderat integreret i mit arbejde, men jeg følger mine egne anbefalinger om, hvordan man undgår at blive dummere af AI, som jeg har skrevet om her. 

Det betyder for eksempel, at det er MIG, der skriver og at jeg altid begynder med en blank skærm.

Jan

Google føjer e-bøger til NotebookLM

Hvis du kender AI-værktøjet NotebookLM, som i øvrigt har skiftet navn til Gemini Notebook, har du sikkert let ved at forestille dig, hvor nyttigt det kan være at have oploadet en hel lærebog og så bruge Notebook til at slå op i bogen.

Det koncept sætter Google nu i system ved at gør det muligt for alle, der køber en e-bog igennem dem, at tilføje den til en Notebook.

Jeg har ikke stor indsigt i forlagsbranchen og kan ikke gennemskue pros and cons, men Google argumenterer overfor forfattere af lærebøger, at de med dette koncept kan nå ud til flere læsere end ellers, og at hvis nogen deler en Notebook med deres bog, vil de nye brugere blive bedt om at betale for bogen, før de får adgang til Notebook.

Skelsættende AI-retssag nærmer sig

En afgørelse i retssagen mellem New York Times og OpenAI og Microsoft er rykket et skridt nærmere efter de tre parter mødtes i et retsmøde i fredags. Det skriver Axios.

Her kunne parterne fremføre deres synspunkter for dommeren i håb om at få en foreløbig kendelse inden den rigtige retssag går i gang.

Sagen, som bare er en ud af mange sager mellem medier og OpenAI, følges med stor interesse og forventes at kunne få en præcedens i forhold til mediers ophavsret og AI-selskabernes glubende appetit på nyheder.

Dommeren forventes at komme med sin såkaldte summary judgment i løbet af de kommende måneder. Den egentlige retssag går i går næste år.

Fire minutter med Milan Ganesan

Marlene Boel sendte i sidste uge stafetten videre til Milan Ganesan med disse ord:

Milan Ganesan. Han er en del af en generation af historiefortællere, der bevæger sig ubesværet mellem journalistik, dokumentar og fiktion og som insisterer på perspektiver, som overrasker.

Milan Ganesan er journalist, dokumentartilrettelægger og fiktionsinstruktør på TV 2 Østjylland – med en forkærlighed for nye fortælleformater. Og McDonalds.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Jeg lægger sidste hånd på et af Danmarks første mikrodramaer. Det har tvunget mig til at genopfinde min værktøjskasse: Hvordan skaber man troværdige karakterer, humor og en engagerende historie i højformat og afsnit på bare to minutter?

Samtidig stopper jeg efter seks år på TV 2 Østjylland, og det markerer en stor milepæl i mit liv – for hvad skal der nu ske?

På hjemmefronten er det Harry Potter, jeg arbejder mig igennem – jeg læser to forskellige bøger til to børn. Jeg får i øvrigt mere og mere ondt af Voldemort, jo længere jeg kommer ind i hans historie.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
Frede Dyrnesli. Han formår at skabe adgang og nærvær og samtidig sætte komplekse emner på spidsen med helt simple spørgsmål. Fx når han spørger Mette Frederiksen: “Aldersgrænse på TikTok eller færre flygtninge til Danmark?” Det vinder måske ikke en Cavling. Men det er der heldigvis andre, der kan gøre. Jeg synes, han viser, at politisk journalistik også kan være legende, direkte og enormt tilgængelig.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
Vi skal turde researche uden at kende historien på forhånd. Når alle journalister graver de samme steder, finder vi også de samme historier. Jeg elsker at gå ind i et miljø uden at vide, hvad jeg kommer ud med. Vi skal ud på blokken, i en landsby på Djursland eller i et onlinefællesskab i World of Warcraft. Nogle gange finder man ingenting. Andre gange finder man guld.

Og ja, nogle gange kræver researchen åbenbart også en World of Warcraft-konto.Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
Vi kan lære af content creators. Tag Rasmus Brohaves Bålsnak eller Rasmus Søndergaards Tænker alle rige ens? Det er lange samtaler om mennesker og værdier, som folk frivilligt bruger masser af tid på. Samtidig taler vi i mediebranchen konstant om kortere attention spans. Måske handler det mindre om længde og mere om relation, nærvær og indhold, folk faktisk opsøger. Den publikumsforståelse synes jeg, vi kan lære meget af.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Creatoren Håb. Han har formået at udvikle sit indhold markant uden at miste sit publikum undervejs. Fra et univers, der i høj grad var bygget på pranks og på at skabe sjove situationer på andres bekostning, til indhold, hvor han i højere grad griner med mennesker og selv tør være til stede. Senest tog han sammen med Rasmus Søndergaard til Grønland for at undersøge, hvordan det er at være ung dér. Det blev både nærværende og alvorligt – og stadig set af rigtig mange. Jeg synes, han er spændende, fordi han viser, at man ikke behøver vælge mellem rækkevidde og nærvær.