Når vi begynder at skrive som AI

Illustration skabt med ChatGPT

Der er nul tvivl om, at AI bliver bedre og bedre til at skrive som mennesker. Gad vide, om ikke også mennesker bliver bedre til at skrive som AI?

Mennesker og AI har jo det til fælles, at begge lærer at skrive ved at læse. Og når mere og mere af den tekst, vi mennesker læser, i fremtiden er skrevet af AI, så er det jo temmelig oplagt, at det vil påvirke vores skrivestil.

Vi kan for eksempel forestille os, at vi skruer op for vores brug af tankestreger, fordi vi hele tiden ser det i AI-tekster. Eller at bullet points og den helt igennem AI-agtige argumentationskæde ”det er ikke A, men derimod B” bliver mainstream i vores sprog.

Det er så fair at indvende, at AI ikke har skabt hverken bullet points, tankestreger eller A/B-argumentationskæder. Det har AI netop lært fra kompetente menneskeskribenter. Men det understøtter vel egentlig bare, at vi er ude i en gang cirkulær sprogligt indavl.

Desværre er det sådan, at AI kun tager det ”bedste” fra menneskerne og sætter det på et monotont samlebånd og sprøjter det ud i formuleringer, der mest af alt minder om noget, der er udtænkt af IKEA. 

Det virker, det er effektivt, det er pænt, men lidt kedeligt, fordi det hele ser ens ud.

Skru bare tiden en lille smule frem, og forestil dig, at millioner af mennesker hver time skaber tekst eller læser tekst, der stammer fra de samme sprogmodeller. Sætning efter sætning, der er som pillet direkte ned fra IKEAs tag selv-reoler.

Allerede nu befinder vi os i en tåget sprogvirkelighed, hvor det er svært at se forskel på menneskeskabte og AI-skabte tekster. Jo, hvis man har et godt øje, kan man ofte fornemme forskellene, men AI-selskaber arbejder intenst på at forbedre såkaldte humanizere, som kan menneskeliggøre de AI-skabte tekster.

Det handler blandt andet om at opløse tendensen til, at hver eneste sætning i en AI-tekst er skrevet, som var det den vigtigste. Det er blandt andet derfor, AI-tekster kan virke kedelige og sterile. De mangler den dynamik, der opstår, når et menneske komponerer en tekst, hvor nogle sætninger har høj prioritet, og andre bare skal forbinde til den næste pointe.

Spørgsmålet er, hvordan vi reagerer den dag, hvor vi reelt ikke kan se forskel på mennesketekst og AI-tekst. 

Mange vil sikkert være ligeglade, fordi sprog og skrift trods alt bare er et værktøj for dem. 

Men for dem/os, der har et mere romantiseret forhold til skrift, vil der helt sikkert opstå et behov for at verificere tekst, der er skrevet af mennesker. 

Det kan være, vi vender os mod litteratur skrevet før 2022, fordi den med garanti er skrevet af mennesker, eller måske udvikles der en form for svanemærke, der ikke bare hævder, men på en eller anden måde garanterer, at nye tekster er menneskeskabte.

Er der ikke et svanemærke, må vi forvente, at AI har været på spil. 

Hvor absurd det end er, kommer vi (skrift)mennesker til dagligt at bevise, at vi er mennesker. 

Jeg har for sjov skyld kørt en del af mine nyhedsbreve igennem AI-indholdsdetektoren Pangram og fik, som jeg forventede, en helt clean dom, der sagde 100 % menneskeskabt. 

Men hvad skal jeg gøre, hvis Pangrams algoritme eller en anden detektor tager fejl og laver en falsk positiv?

Hvordan skal jeg nogensinde kunne bevise, at jeg har brugt en formiddag på denne tekst? 

Og hvad hvis man synes, at jeg skriver dårligt, fordi AI har ændret vores opfattelse af, hvad godt sprog er?

Der er spørgsmål nok, der kan forstyrre, men virkeligheden er jo nok, at fordi menneskeligheden bliver en begrænset resurse i en udvikling, der har AI som overflod, så vil værdien af den stige. Hvis altså man kan genkende den.

God læselyst med resten af dette menneskeskabte nyhedsbrev

Jan

Mediestafetten er er tilbage. Læs fire minutter med content creator Abdul Habib “Håb” Afzali nederst i nyhedsbrevet

Søgetrafik fortsætter frit fald

Nye tal fra SimilarWeb viser ifølge Axios, at de 100 største amerikanske medier nu kun månedligt modtager 47,6 millioner klik fra søgemaskiner mod flere end 70 millioner i 2024 lige før Google indførte AI Overviews i USA.

Amerikanske medier forsøger at kompensere for faldet ved at købe betalt søgetrafik (stigning på 160 %), men det dækker ikke det store tab.

Eneste trafikkilder, der har reel stigning er nyhedsbreve og affiliate links. Direkte trafik er faldet med 25 procent.

Less is more virker hos britiske medier

På den netop afholdte Publisher Summit i London delte tre britiske medier deres erfaringer med at nedsætte produktionen og bruger kræfterne på at forbedre kvaliteten.

Hos The Times er den daglige artikelproduktion faldet fra cirka 200 til 160, og erfaringen er, at det har øget engagementet for de tilbageblevne.

Et eksempel er sportsredaktionen, der har sænket produktionen med 30 %, men oplever en trafikstigning på hele 50 %.

Hos Hearst har man identificeret en voldsom mængde daglige artikler, som nærmest ingen gad at læse. De er nu udfaset og kræfterne bruges på meget færre artikler og på bedre nyhedsbreve – særligt til abonnenterne.

Hos The Telegraph har man lavet storvask i afdelingen for nyhedsbreve og nedbragt dem fra 40 til 26. Resultatet, ifølge avisen, er bedre nyhedsbreve med højere åbningsrater.

Desuden har man forladt princippet om at hver redaktion skulle have sit nyhedsbrev til i stedet at designe dem med brugernes behov i fokus. Det betyder, at nyhedsbreve nu kan trække indhold fra flere redaktioner.

Kuren mod AI er nyhedsbreve

Endnu et eksempel fra UK er Computer Weekly, der har mistet 20 procent trafik siden AI Overview blev lanceret. Her satser de ifølge PressGazette på stærkere nyhedsbreve og sociale medier.

Forretningsmodellen er i øvrigt interessant for alt indholdet er gratis, men der er en hård registreringsmur. Det vil sige, at man kun kan læse, hvis man er logget ind. Og de data kan sælges til producenter af IT-udstyr som bruger dem til at markedsføre deres produkter for de potentielle kunder, hvor et salg er mest sandsynligt.

Nichemedier om forsvar vælter frem

Alene i år er der dukket tre nye danske nichemedier om forsvar op, og dermed er der nu fem danske medier med speciale i forsvar, sikkerhed og beredskab, skriver Journalisten.

Jeg udtaler mig i artiklen og vurderer, at der er plads til dem alle sammen. Selvom der er et overlap mellem dem, har de hver deres vinkel på stofområdet. 

Olfi har forsvaret som målgruppe, Watch Medier og Nordiske Medier har erhvervslivet og forsvarsindustrien som målgruppe, Altinget dækker politik, og A4 har sit publikum i den offentlige sektor, organisationer og ngo’er.

Flere end 12.000 nye medlemmer til Zetland

Zetlands årlige ambassadørkampagne, hvor medlemmerne hjælper med at skaffe nye medlemmer havde som mål at nå 7.500 nye medlemmer.

I går eftermiddag kunne jeg se, at tælleren passerede nummer 12.361

Fire minutter med Abdul Habib “Håb” Afzali

Milan Ganesan sendte i sidste uge stafetten videre til Abdul Habib “Håb” Afzali med disse ord:

Creatoren Håb har formået at udvikle sit indhold markant uden at miste sit publikum undervejs. Fra et univers, der i høj grad var bygget på pranks og på at skabe sjove situationer på andres bekostning, til indhold, hvor han i højere grad griner med mennesker og selv tør være til stede. Senest tog han sammen med Rasmus Søndergaard til Grønland for at undersøge, hvordan det er at være ung dér. Det blev både nærværende og alvorligt – og stadig set af rigtig mange. Jeg synes, han er spændende, fordi han viser, at man ikke behøver vælge mellem rækkevidde og nærvær.

Abdul Habib “Håb” Afzali er content creator og pædagogmedhjælper

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Lige nu fylder det rigtig meget, at jeg skal finde min retning og tydeliggøre, hvad mit brand skal stå for. Jeg har altid skabt indhold, fordi jeg synes, det er sjovt, og fordi jeg elsker at underholde. Men nu er jeg også nødt til at tænke mere strategisk, hvis jeg skal bygge mit brand op og gøre det til en reel levevej.

Jeg flyttede til København for at jagte min drøm om at kunne leve af at skabe underholdning, men jeg havde ikke helt nogen idé om, hvad jeg egentlig gik ind til. Det er jeg så småt ved at finde ud af og jeg lærer undervejs. Samtidig er jeg også blevet mere bevidst om, at det tager tid at bygge noget op fra bunden – og det prøver jeg at lære at være tålmodig med.

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?
Glæde. Når jeg laver noget, som giver mig glæde, så giver det mig også håb. Følelsen af at kunne skabe noget hver dag, som giver mig glæde, oplevelser og mulighed for at udvikle mig, er det, der får mig til at fortsætte.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?
Det her kommer måske til at lyde lidt stereotypt, men jeg synes helt klart, at mediebranchen skal blive bedre til at give mennesker med anden etnisk baggrund en reel chance.

Jeg har været i gang med min karriere i syv år, men jeg føler egentlig, at jeg har haft talentet og lysten til det her i alle syv år. Jeg håber derfor, at branchen i højere grad vil se på menneskers potentiale, talent og personlighed frem for deres baggrund.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
Der må jeg simpelthen indrømme, at jeg ikke kender andre brancher godt nok til at kunne sige, hvad mediebranchen konkret kan lære af dem.

Men for mit eget vedkommende kunne det være fedt, hvis branchen blev endnu bedre til at se, hvem folk er, i stedet for hvad folk er. Altså at man ser mennesket, personligheden og potentialet før ens baggrund eller andre ting, der måske umiddelbart placerer én i en bestemt kasse.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Det synes jeg, produktionsleder Agnes Thiele Berggreen fra TV2 skal.

Jeg har altid været lidt skeptisk over for mediebranchen og har haft en forestilling om, at mange måske primært ser på, hvad de selv kan få ud af én. Jeg har også haft en opfattelse af, at nogle mennesker i branchen kan virke lidt arrogante eller utilgængelige.

Men Agnes har faktisk vist mig noget helt andet. Hun har vist sig at være et ordentligt menneske, som oprigtigt gerne vil hjælpe mig – også selvom hun sagtens kunne være ligeglad. Det synes jeg fortjener at blive fremhævet.