Fire minutter med Christina Boeriis

Agnes Thiele Berggreen sendte i sidste uge stafetten videre til Christina Boeriis med disse ord:

Jeg vil gerne sende stafetten videre til Christina Boeriis. Hun så et potentiale i mig, før jeg selv helt kunne se det, og har været en kæmpe inspirationskilde for mig – ikke mindst i forhold til ledelse. Hun har lært mig, at god ledelse både handler om at skabe retning og resultater og om at huske mennesket bag medarbejderen. Jeg tror, hendes perspektiv på ledelse og mediebranchen vil være interessant for mange.

Christina Boeriis er chef for produktionslederne i Nyhedsafdelingen på TV 2.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?

Excel-ark, processer og økonomi fylder altid meget hos mig. Og det er jeg faktisk ret vild med.

Men hvis jeg for alvor mærker efter, hvad der driver mig som leder, er det helt tydeligt: Jeg vil prøve at forstå mennesker. Forstå og acceptere, at vi er forskellige, men at vi samtidig skal i samme retning. Den balance og det indbyggede dilemma, synes jeg er vanvittigt spændende at arbejde med i min ledelsesgerning. Hvis jeg hævder, at der ikke findes standardmennesker, hvordan bygger vi så systemer og processer, der rummer både systemet og individet? Ikke bare på et teoretisk plan, men sådan ægte i hverdagen?

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

Det gør de mennesker, som tør være nysgerrige. Som lytter til andre perspektiver end deres egne og tør ændre holdning, når de møder ny viden og erfaring. Og som samtidig er tydelige og evner at sætte en retning. Altså mennesker, som har fundet den hårfine balance mellem at stå fast og være åbne. Som ikke oplever det som et nederlag at blive klogere eller ændre holdning undervejs.

Det giver mig håb, når mennesker møder forskellighed med interesse i stedet for at blive irriterede. Når de stopper op og prøver at forstå, før de konkluderer. Jeg tror, vi får bedre arbejdspladser, bedre ledelse og bedre medier, hvis vi bruger lidt mindre energi på at placere os i hver vores lejr og lidt mere på at forstå hinandens virkeligheder.

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Jeg er groet i et journalistisk hus, hvor vi er trænet i at stille kritiske spørgsmål og lede efter hullerne i osten. Det er en vigtig del af det journalistiske håndværk. Men måske betyder det også, at vi indimellem bliver lidt hurtige til at dele ting op i rigtigt og forkert – og til at afgøre, hvilket perspektiv der står stærkest.

Jeg fornemmer, at der er en bevægelse i gang, hvor særligt de unge ikke rigtigt orker, når diskussioner og uenigheder bliver unuancerede og uden nysgerrighed. Når der bare skal kåres en vinder. Vi er heldigvis godt i gang med at åbne den samtale, og jeg vil så gerne, at vi i branchen forholder os endnu mere nysgerrigt til vores forskelligheder.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?

Det går stærkt hos os i mediebranchen, og vi udvikler os som aldrig før. Vi prøver nye formater, produktionsformer og indholdsgreb af, og helt naturligt lykkes alt ikke første gang.

Jeg oplever, at frygten for at fejle er en stor del af det, der gør udvikling svær og skaber modstand i hverdagen. Vi taler ofte om at lære af vores fejl, men én ting er at sige det. Noget andet er at arbejde struktureret med det.

Jeg er fascineret af de brancher, hvor fejl ses som en naturlig og nødvendig del af udviklingsprocessen. Ikke fordi kvaliteten er mindre vigtig, men fordi fejl ikke automatisk bliver gjort til et personligt nederlag.

Her tror jeg, vi har noget at lære. Ikke fordi vi nødvendigvis skal fejle mere, men fordi vi skal gøre det mindre farligt at prøve noget nyt. Vi skal være nysgerrige på, hvordan vi skaber en kultur, hvor fejl i højere grad bliver til læring end til selvkritik.

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge? 

Jeg vil gerne sende stafetten videre til Jakob Moll fra Zetland. Han har netop været forbi vores ledelsesseminar, hvor han fortalte om Zetlands rejse med innovation og forandring. Jeg er især optaget af deres fokus på læring, deres evne til at udfordre egne perspektiver og deres nysgerrighed. Det gælder både i forhold til indhold og i måden at lede på. Det ligger tæt på de spørgsmål, jeg selv tumler med som leder: Hvordan skaber vi plads til forskellige mennesker, forskellige måder at tænke på og nye idéer uden at miste retning og fællesskab?