Fire minutter med Marlene Boel

Jamilla Sophie Alvi sendte i sidste uge stafetten videre til Marlene Boel med disse ord:

Marlene Boel. Chef for B&U, Ramasjang’erne og DR Ultra. Hun tager ledelse og talentudvikling på sig og forholder sig konstant til, hvorfor fx Ultra findes som nyhedsmedie. Sej som en slædehund, og så sætter hun desuden handling bag fine ord om diversitet, som mange mediehuse inklusive JPPOL i perioder er så glade for i årsrapporter.

Så længe branchen kan holde på mennesker som hende, skal det nok gå.

Marlene Boel er chef for B&U i Danmarks Radio.

Hvad fylder mest i dit arbejde for tiden?
Vi arbejder på en ny børnestrategi, hvor vi diskuterer, hvordan vi laver indhold, der betyder noget for børn, i en medievirkelighed, der forandrer sig ekstremt hurtigt for dem. Vi skal både turde flytte os med dem og holde fast i, at vores opgave ikke kun er at fange deres opmærksomhed, men også at bruge den til noget, der har værdi

Hvad eller hvem i mediebranchen giver dig mest håb?

De store børn. De ser shorts, laver memes og har et medieforbrug, som vi voksne elsker at bekymre sig om. Men jeg oplever dem som lynhurtige, kritiske, ansvarlige og empatiske og ofte langt klogere på verden end vi vil indrømme.

Store børn deler, kommenterer og bygger videre på det indhold, de møder, som så bliver til fælleskaber og ny børnekultur. Kæmpe fan!

Hvad bør mediebranchen gøre anderledes?

Jeg er træt af shitstorms og af den næsten festlige energi, der kan opstå, når nogen i branchen har røven på komedie. Kritik er nødvendig, men når trykket bliver voldsomt, drukner substans, læring og nuancer. Det gør hverken journalistikken eller branchen bedre.

Hvad kan mediebranchen lære fra andre brancher?
Jeg er optaget af brancher, der er nødt til at være kreative for at løse deres kerneopgave. Mediebranchen er ekstremt privilegeret med masser af talent, men vi rekrutterer stadig for ofte mennesker, der ligner os selv. Det udfordrer ikke bare vores relevans, men også forretningsmodellen, for hvem skal vælge os til, hvis vi ikke forstår dem?

Hvem bør svare på disse spørgsmål i næste uge?
Milan Ganesan. Han er en del af en generation af historiefortællere, der bevæger sig ubesværet mellem journalistik, dokumentar og fiktion og som insisterer på perspektiver, som overrasker.