Connect with us

Data

Mette Frederiksen storsejrer på Facebook

Mette Frederiksen står bag 62 opslag på top 100 over samtlige politikeres mest virale facebookopslag i 2020.

Udgivet

den

Mette Frederiksen storsejrer på Facebook

Statsminister Mette Frederiksen er uden sidestykke, når folketingspolitikernes aktiviteter på Facebook skal gøres op.

Blandt de 100 mest virale opslag fra folketingspolitikerne sidste år, tegnede Mette Frederiksen sig alene for hele 62 af dem. Og måler man på politikernes samlede evne til at skabe liv – likes, delinger, kommentarer og reaktioner – er 4.781.389 interaktioner blevet sendt mod Mette Frederiksens 342 opslag på Facebook i 2020.

Det er næsten to millioner flere end hos Pernille Vermund, der indtager andenpladsen i det regnskab.

Det fremgår af Medietrends kortlægning af folketingspolitikernes i alt 30.094 facebookopslag i 2020.

Se hele kortlægningen og data om alle folketingspolitikerne.

Corona har naturligvis fyldt ekstremt meget i Mette Frederiksens liv på Facebook i 2020. Både blandt hendes opslag på politikernes top 100, hvor 37 ud af hendes 62 opslag handler om corona, men pandemien ses også tydeligt, når man nærstuderer interessen for hendes Facebook-profil igennem årets 12 måneder.

Hun lægger ud med godt 100.000 følgere ved årets begyndelse, men efter nedlukningen af Danmark eksploderer interessen for Mette Frederiksen på Facebook og ved årets afslutning har hun 266.706 følgere.

Screendump af Mette Frederiksens følgere i 2020. Medietrends.dk/Crowdtangle

Den stigende interesse for Mette Frederiksen afspejler sig naturligvis også i antallet af interaktioner på hendes opslag. Hun topper i julemåneden med hele 832.419 interaktioner.

Screendump af interaktioner på Mette Frederiksens Facebookopslag i 2020. Medietrends.dk/Crowdtangle

Som det ses af tabellen udgør “love”-reactions hele 9,43 procent af de interaktioner, der sendes til Mette Frederiksens opslag. Det skyldes især hendes opslag om bryllup og coronasmitte i familien.

Her er Mette Frederiksens fem største Facebook-successer i 2020:

1 – 121.650 interaktioner

2 – 62.711 interaktioner

3 – 55.644 interaktioner

4 – 53.048 interaktioner

5 – 50.307 interaktioner

Og årets dårligste opslag målt på interaktioner – 878 interaktioner

Læs hele kortlægningen af alle Folketingets politikeres aktiviteter på Facebook i 2020.

Læs også