Connect with us

Medieøkonomi

Nytænkende forretningsmodel sender britisk medie flyvende fra start

Tortoise ønsker at blive læst af alle – også dem uden råd til medlemsskab. Derfor betaler donorer for over 11.000 medlemmer

Udgivet

den

Nytænkende forretningsmodel sender britisk medie flyvende fra start

Betalende læsere udgør den økonomiske rygrad hos flere og flere medier. Men hos britiske Tortoise er medlemsmodellen blevet gearet, så de også tjener vigtige penge på over 11.000 medlemmer, der ellers ikke har til at betale.

Det lyder måske mystisk, men forklaringen er, at Tortoise, der gik i luften i april sidste år, har skabt en model, hvor donorer, kaldet patrons, kan betale for de læsere, der ikke har råd til smide 50 £ om året for et medlemsskab.

På den måde er det lykkes for Tortoise at få en bredere sammensat læsergruppe og at få økonomi ud af over 11.000 læsere, som de ellers kun kunne hilse på igennem betalingsvæggen.

Tortoise har netop offentliggjort deres opsigtsvækkende medlemstal på et åbent medlemsmøde. Ialt tjener de penge på 28.338 medlemmer (høstet siden april), men “kun” 11.535 betaler selv.

Ud over de betalende medlemmer og medlemmerne, der er betalt af patrons, har Tortoise også godt 5.000 læsere, der er medlemmer via abonnementer på deres arbejdsplads.

Udover, at de 11.341 medlemmer, der er finansieret af patrons, luner godt i det nystartede medies økonomi, så er den reelle baggrund også, at Tortoise ønsker at have en læserskare, der er repræsentativ for det britiske samfund.

Derfor scanner Tortoise hele tiden sammensætningen af medlemmerne for at spotte underrepræsenterede grupper, som så tilbydes gratis medlemskaber. De gratis medlemsskaber fordeles ved hjælp af samarbejde med diverse sociale NGO’er.

Pengene kommer fra de såkaldte patrons, som er virksomheder og fonde, der har forpligtet sig til at betale for mellem 100 og 1000 medlemmer om året. Og prisen er fuld pris på 50 £ per medlem.

Både Tortoise og patrons begrunder den specielle forretningsmodel med, at demokratiet lider, når betalingsvægge forhindrer store grupper i at deltage i den offentlige samtale. Og Tortoise er netop baseret på en tanke om demokratisk journalistik, der i videst muligt omfang inddrager alle stemmer.

Medlemmerne er dog slet ikke Tortoises vigtigste indtægtskilde. Det er derimod partnerskaber. Det er aftaler der er indgået med 18 store virksomheder og fonde, som allerede før Tortoise gik i luften havde skudt så mange penge i projektet, at Tortoise er sikret økonomi i de første tre år.

Tilsyneladende (Tortoises oplysning) bidrager partnerne alene ud fra filantropiske motiver.

Indtægterne fra Intelligence stammer fra analysevirksomhed, som er et af Tortoises ben.

Partnerskaberne fylder p.t. forholdsmæssigt meget i det samlede regnskab fordi det er første driftsår og medlemskaberne stadig har begrænset volumen. I 2020 skal der speedes op og det kommer også til at betyde, at den hidtidige lille andel omkostninger til markedsføring, kommer til at stige i år.

Medietrends beskrev Tortoise som slow news, da de præsenterede deres planer i september 2018. Analysen hos folkene bag Tortoise er, at nyheder er blevet til støj og alt for mange medier jagter breaking, men misser selve historien. Derfor ønsker Tortoise at tage en dyb indånding og slow down.

På det tidspunkt var målet at udgive maksimalt fem historier om dagen. Så mange artikler, er Tortoise så vidt vides aldrig nået op på. Men redaktionen har netop besluttet at gå total slow og reducere antallet af produktioner til kun en om ugen.

Dermed er Tortoise nærmest på vej mod det udgangspunkt, som danske Zetland havde dengang de udgav de såkaldte singler.

Medieøkonomi

Corona får mikrodonationer til medier til at stige

Både i Danmark og i udlandet er lysten til at støtte favoritpodcasten eller nyhedsbrevet steget voldsomt under coronakrisen

Udgivet

den

Corona får mikrodonationer til medier til at stige
Foto: Karl Baron/Flickr

Det kan næppe kompensere for faldende annonceindtægter og hårde økonomiske vilkår, men i skyggen af coronakrisen er der kommet øget gang i donationer fra brugerne til medierne.

Det viser tal fra både amerikanske Patreon og danske 10er, der begge hjælper nyhedsbreve, podcast, blogs, medier og kunstnere med at modtage støtte fra brugerne. Konceptet er, at brugerne kan støtte projekterne med et mindre beløb hver gang, der publiceres nye udgivelser.

Hos amerikanske Patreon har coronakrisen sat voldsomt gang i butikken og hele 30.000 nye blogs, podcast, nyhedsbreve og udgivelser af enhver art har søgt til platformen i løbet af marts. Formentlig for at supplere faldende indtægter med støtte fra brugerne.

Tabel fra Patreon

Gudskelov for de mange projekter tilknyttet Patreon er lysten til at støtte dem steget lige så voldsomt. Patreon oplyser, at på tværs af de seks markeder i tabellen er der i gennemsnit kommet 36,2 procent flere støttere i forhold til februar.

Væksten skyldes ikke kun, at flere småmedier og små virksomheder har søgt mod Patreon, men formentlig også, at de promoverer støttemuligheden mere intenst end tidligere.

Mikkel Malmberg, der står bag danske 10er, som hjælper 226 danske projekter med at få donationer fra brugerne, tror også, at den stigning, 10er oplever lige nu, skyldes mere aktive projekter.

“Det er svært at sige præcist, hvad det skyldtes, men jeg forestiller mig, at flere projekter har opfordret lidt mere direkte til, at deres fans/lyttere/læsere burde tilmelde sig i disse tider.”

Hos 10er, kan brugerne vælge mellem at støtte deres favoritpodcast eller yndlings nyhedsbrev med 5, 10, 15, 25 eller 50 kroner per udgivelse.

Ifølge tal fra 10er steg antallet af støttere med et par hundrede måned for måned igennem sidste år og årets første måneder. Men i marts er antallet steget med hele 932, så der nu er 8002 støttere – altså mennesker, der frivilligt betaler hver eneste gang, deres podcast eller nyhedsbrev udsendes.

Det svarer til en vækst på 13 procent på kun en måned.

Borgen Unplugged får støtte fra 1099 personer, hver gang de sender et nyt afsnit

Det er ikke kun medie- og journalistiske projekter, som anvender 10er, men de er i overtal og hvis man klikker rundt på 10ers lister over tilmeldte projekter, kan man også se, at nogle af de mest succesfulde projekter målt i antal støttere, netop er medieprojekter.

De tæller blandt andet nyhedsbrevet Morgenpost, der udgives af Kristoffer Dahy Ernst og Føljeton (553 støttere), cykelpodcasten Veloropa (527 støttere), Schøtministeriet (957 støttere) og den politiske podcast Borgen unplugged med fætrene Qvortrup, der har 1099 støttere.

Nyhedsbrevet Morgenpost har brugt coronakrisen som anledning til at promovere støttemuligheden ved at lancere en såkaldt Care Package, der er et særligt nyhedsbrev med opmuntring midt i coronatiden.

Care Package udsendes kun til støtterne ligesom Morgenpost i ferierne i forvejen kun sendes til dem, der støtter via 10er eller abonnerer på Føljeton.

“Vi fik ideen til Care Package, fordi åbningsraten på den første almindelige Morgenpost efter nedlukningen var helt vildt høj. Det var tydeligt, at der var appetit efter noget veloplagt indhold til karantænen. Lidt frisk luft som modgift til dommedagsstemningen,” fortæller Søren Høgh Ipland, der er administrerende direktør for Føljeton, der sammen med skribenten bag Morgenpost Kristoffer Dahy Ernst udgiver nyhedsbrevet.

Søren Høgh Ipland oplyser, at antallet af støttere til Morgenpost er steget med 20-30 procent siden den særlige care Package blev lanceret i begyndelsen af corona-nedlukningen i Danmark.

10er beholder 10 procent af støttekronerne og sender resten videre til de mange projekter.

10er er den mest almindelige platform til frivillige donationer i Danmark, men flere mindre medier og blogs opfordrer også deres brugere til at støtte frivilligt med andre ordninger eller direkte. Det gælder blandt andet Point of View International og Medietrends, der begge kan støttes med for eksempel 25 kroner per måned.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu