Aller Medias opkøb af Heartbeats og nedlæggelse af 65 stillinger er led i en omfattende ny plan for fremtiden, som Aller netop har offentliggjort i en pressemeddelelse torsdag aften.
Ifølge administrerende direktør Lars Sander Matjeka er den nye plan et opgør med silotænkning og samtidig den endelig implementering af “en ambitiøs ‘digital first’-strategi med fokus på video, podcasts, sociale medier, billeder og interaktive artikler.”
“Hvis vi skal leve op til vores egne ambitioner, kræver det, at vi har den rigtige struktur, der samtidig frigør ressourcer, så vi kan investere i nye initiativer og skabe rammerne for fremtidens medievirksomhed. Det betyder desværre samtidig, at vi må sige farvel til gode kolleger på tværs af organisationen. Det er helt afgørende for virksomhedens fremtid og vækst, at vi tager denne opgave seriøst,” siger Lars Sander Matjeka.
Blandt de mange ændringer, som nu gennemføres i koncernen, fremhæves blandt andet:
- Aller køber
majoriteten af det digitale medie Heartbeats pr. 1. oktober 2019. Aller opkøber
80 %, mens stifter og direktør, Le Gammeltoft, fortsat vil eje 20 %. Med
Heartbearts bliver Aller en af Danmarks største spillere på podcast-produktion
med fem professionelle studier samt en leveringsaftale med podcastmediet Podimo.
- Aller etablerer et nyt
datterselskab, Alive, til at udvikle, skabe
og bistå med BtB-events. Her er der tale om Allers hidtidige eventafdeling, der
skilles ud i et separat datterselskab på grund af stort vækstpotentiale. Aller
skal bl.a. bistå den kommende Metro-åbning.
- Aller skaber en ny
redaktionel struktur med fem overordnede fagredaktioner med hver deres
mediechef. Det drejer sig om Ungdom, Familie, Kvindeliv, Livsstil og Nyheder.
Strukturen sikrer, at Allers brands arbejder endnu tættere sammen for at
imødegå brugernes behov og efterspørgsel.
- Aller implementerer en
ny ’digital first’-strategi, der øger udviklingen af nyt indhold, højere
kvalitet og helt nye produktionsformer på tværs af medier med fokus på lyd og
billeder.
- DG Media og Aller
Mediesalg samles i én enhed, så Aller bliver i stand til at levere hele
produktpaletten i 360 graders plug-and-play-løsninger til samarbejdspartnerne.
- Aller udbygger
samarbejdet med andre virksomheder og øger derved samdistributionen.
- Aller
lancerer Kære Hjem, et helt nyt digitalt livsstilsunivers og magasin, der
også skaber en ny kommerciel platform, og som benyttes til samdistribution.
- Aller omstrukturerer
abonnementsstrategien på såvel print som digitale produktioner. Der fokuseres
nu på målgrupper og segmenter fremfor isolerede enkelttitler. Denne indsats har
givet 100.000 nye abonnementer på 12 måneder.
- Aller foretager en
ekstraordinær investering i virksomhedens contentbureau OTW, for at sikre den
digitale forankring og yderligere udvikling af bureauet.
- Aller lancerer en helt
ny digital abonnementsplatform til kunderne.
- Aller har etableret
Aller Lab,
der er et internt uddannelsesforløb for alle medarbejdere med fokus
på f.eks. det digitale mediemarked, tendenser og målgrupper.
- Aller forventer at
nedlægge samlet set 65 stillinger, idet ressourcerne skal prioriteres på ny som
følge af ambitionen om at skabe fremtidens medievirksomhed.
Aller Media har i Danmark har en markedsandel på ugeblade på 71 procent og cirka 800.000 magasinlæsere. I alt læser 2,2 millioner danskere med hver måned og 2,1 millioner bruger et af Allers digitale universer, ifølge pressemeddelelsen.