Connect with us

Kommentar

Debat: 10 forslag til den nye kulturminister

Mediestøtten bidrager ikke nok til innovationen, men er nærmest indrettet til at styrke de etablerede mediers næsten kartel-lignende dominans på medieområdet. Her er ti forslag, der kan styrke den demokratiske samtale og skabe et medielandskab i Danmark med lige vilkår for alle

Udgivet

den

Mediestøtten bidrager ikke nok til innovationen, men er nærmest indrettet til at styrke de etablerede mediers næsten kartel-lignende dominans på medieområdet. Her er ti forslag, der kan styrke den demokratiske samtale og skabe et medielandskab i Danmark med lige vilkår for alle
Foto: Kasper Hellesøe for TechSavvy Media

Thomas Noppen er formand for Prauda – foreningen for eksperimenterende internetmedier. Prauda består blandt andet af: Altinget, Føljeton, Medietrends, POV International og Netudgaven.


Aftaleteksten mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten betyder, at der indbydes til nye politiske drøftelser af medieaftalen 2019-2023. Prauda har 10 konkrete forslag til en ny medieaftale.

De seneste års mediepolitik har desværre ikke bidraget til publicistisk innovation i Danmark. Etableringen af innovationspuljen var et skridt i den rigtige retning, men desværre var støttekriterierne indrettet på en sådan måde, at de bidrog til at styrke etablerede mediers næsten kartel-lignende dominans på medieområdet.

Det er væsentligt at huske, at formålet med mediestøtten i Danmark er at sikre og styrke den demokratiske samtale. Desværre har mediestøttens udformning i stedet betydet, at der nærmest har været tale om målrettet erhvervsstøtte til traditionelle medier og gammeldags forretningsmodeller.

Selv innovationsstøtten, hvis formål netop er at tænke nyt, er primært blevet endnu en pulje, hvor de primære modtagere i forvejen modtager støtte i millionklassen.

Derfor er der brug for en reform af mediestøtten og særligt af innovationsområdet. Den nuværende ordning støtter til publicistisk uniformitet og manglende innovation.

Men Danmark mangler ikke innovation på mediefronten, og de seneste mange år har en række innovative medier set dagens lys. Desværre konkurrerer de på ulige vilkår, og derfor blev Prauda – foreningen for eksperimenterende internetmedier dannet for snart fem år siden.

Foreningens formål er bistå medlemmerne og nye netmedier med at udvikle og udforske innovative mediemodeller. Foreningen tæller nu medlemmerne Altinget, Atlas Magasin, Baggrund.com, Føljeton, Globalnyt, Korrespondenterne.dk, RUC Paper, Magasinet F5, Medietrends, Netudgaven Podcast, POV International, Sønderborg Nyt, Techsavyy, Vink København og medlemstallet er voksende.

En ny regering er en enestående mulighed for at styrke den demokratiske samtale i Danmark og ændre på de nuværende regler. Reglerne begrænser publicistisk og forretningsmæssig innovation hos danske medier og derfor skal de moderniseres. Prauda foreslår derfor følgende ti punkter, der kan skabe et medielandskab i Danmark med lige vilkår for alle:

1.

Udviklingspuljen i mediestøttens innovationsordning skal bestå. Der er eksisterer en række små digitale medier i hele Danmark, der konkurrerer på ulige vilkår med de etablerede. Udviklingspuljen er deres mulighed for at vokse til en bæredygtig størrelse.

2.

En del af innovationspuljen skal øremærkes medier, der ikke i forvejen modtager et stort produktionstilskud.

3.

Der bør indføres et koncernloft, så enkelte mediehuse ikke modtager næsten halvdelen af den offentlige mediestøtte.

4.

Det skal være muligt at indberegne nuværende indtægter som forventede fremtidige indtægter, når der søges mediestøtte. Reglerne som de er nu udelukker medier med indtægter og favoriserer medier med store pengetanke.

5.

Der skal slækkes på omnibus-kravet om, at medier skal dække både kultur, samfund og politik, så det er tilstrækkeligt kun at dække to af de tre. En mangfoldig mediedebat er baseret på kvalitet, der kan leveres af nichemedier. Omnibus-kravet tilskynder at alle medier skal ligne hinanden og producere det samme, og det giver en fattigere offentlig samtale.

6.

Indgangsbarrieren til den redaktionelle produktionsstøtte bør sænkes fra tre til to årsværk.

7.

Når EUs copyright direktiv skal implementeres, skal regeringen garantere, at medier ikke skal tvinges til at indgå licensaftaler for at få deres indhold delt på nettet. Erfaringer fra Tyskland, Spanien og samtlige videnskabelige undersøgelser af direktivets konsekvenser viser, at direktivet favoriserer få meget store medier, mens resten rammes negativt økonomisk som en konsekvens af direktivet.

8.

Den digitale momsfritagelse skal dække alle abonnements- og støttemodeller.

9.

En mindre del af Public Service Puljen skal reserveres til podcast-produktioner fra producenter, der ikke modtager mediestøtte. Til denne pulje skal kravet om egenfinansiering slækkes.

10.

Frivilligt arbejde skal i højere grad kunne indgå som egenfinansiering. Al iværksætteri beror på at initiativtagerne lægger massiv arbejdstid i projektet. Derfor er det kontraproduktivt for innovationen, at dette ikke respekteres som et aktiv i ansøgningerne.

Kommentar

Blog: Unge ignorerer de traditionelle medier i valgkampen

Nærstudie af ti førstegangsvælgere viser, at de helt vender ryggen til traditionelle medier og de voksnes dagsordner i valgkampen. I stedet henter de inputs fra sociale medier

Udgivet

den

Unge ignorerer de traditionelle medier i valgkampen
Foto: PXHere

Generation Digital foretager under valgkampen et nærstudie af ti førstegangsvælgere. Studiet ledes af erhvervsforsker og ekstern lektor ved CBS Søren Schultz Hansen og head of politics and labour market i analyseinstituttet Wilke, Camilla Guldberg. Her skriver Søren Schultz Hansen om studiets første konklusioner:


Hvordan oplever unge førstegangsvælgere egentlig valgkampen? Sådan i dagligdagen og hvis de selv skal fortælle om det?

Det forsøger et mobiletnografisk studie under valgkampen at få svar på. Studiet viser hverdagen hos 10 meget forskellige unge førstegangsvælgere fra hele landet. Via en app indsamles løbende videoer, screenshot, billeder og lyd, som de unge optager med deres allestedsnærværende mobiltelefon. Lidt på samme måde som når de bruger Snapchat eller lægger et billede på andre sociale medier.

Her lidt over halvvejs i valgkampen viser der sig et billede af nogle unge, som kun synes marginalt påvirkede af den valgkamp og de centrale emner, som fylder de traditionelle medier, og som mange af vi andre – ældre – vælgere følger med i, og som vi synes, er med til at definere valgkampen.

Emner som nedslidning og udlændinge, for slet ikke at tale om dannelsen af en SV-regeringen, som har været nogle af de allermest eksponerede emner i de traditionelle medier i de første uger af valgkampen, er stort set ikke-eksisterende i de unge deltageres tilbagemeldinger om, hvilke budskaber, der har fanget dem og hvad de oplever der påvirker dem i valgkampen.

”alle politikere snakker om, at de er ih og åh så klimabevidste, men alligevel hænger de valgplakater op, og jeg tror ikke det er af genbrugspapir. Latterligt!”

Eller rettere, når disse emner bliver nævnt, er det snarere for at understrege hvor lidt relevant valgkampen er, og hvor ”vildt det er, at det kan skabe så meget debat,” som en bemærker om udlændingedebatten.

Klimaet udgør ikke overraskende en undtagelse: Her er et emne, som har været i centrum i de ’voksnes’ valgkamp og som også opfattes som ekstremt relevant af de unge. I en sådan grad, at næsten alt kan relateres hertil, og bliver målt efter en klimadagsorden: ”alle politikere snakker om, at de er ih og åh så klimabevidste, men alligevel hænger de valgplakater op, og jeg tror ikke det er af genbrugspapir. Latterligt!”, peger flere på, mens en anden, som ikke interesserer sig særligt meget for politik og angiver, at hun nok vil stemme på Enhedslisten ”så en annonce på Instagram og blev fanget, fordi den handler om miljø”. Annoncen var i øvrigt for Konservative og med et billede af Søren Pape.    

En tredje ung deltager i undersøgelsen bor på en ø i det fynske ø-hav, sammen med sine forældre, som er konventionelle landmænd, og det vil han også selv være. Han fortæller, at han formodentlig vil stemme på Dansk Folkeparti, og så taler han ivrigt og engageret om klimaet og miljøet som det allervigtigste emne.

Gamle fordomme om vælgersegmenter og partier holder ikke – slet ikke blandt de unge. Og klimaet sætter standarden for alt andet.

De meget forskellige unge deltagere fra hele landet angiver enten venner, kæreste, familie og skolen og lærere eller digitale og sociale medier som primære kilder til påvirkning af, hvad de mener og hvad de stemmer.

Henvisninger til ”traditionelle” medier er perifere eller grænsende til det komiske: ”Jeg har set Informations gratis tilbud på deres avis, det har jeg faktisk tilmeldt mig, jeg har godt nok kun været inde og læse én gang.”, som en ung vælger ivrigt fortalte, da han virkelig skulle understrege, hvor vigtigt det var for ham at følge med. Til gengæld følger han selvfølgelig de forskellige partier på FB, fortalte han også.

Samme billede tegner sig, når det gælder fx TV-debatter: “Jeg ser måske et lille klip fra en debat, men jeg ville nok ikke tænde for at se en hel debat.”

Til gengæld siger de selvfølgelig om deres kilder til input i valgkampen, at det “…bliver mest Facebook, måske Youtube.” I det hele taget går Youtube igen som primær kilde: “Socialdemokratiet har fanget mig meget, for de har lavet en masse youtubevideoer, så når jeg ligger om aftenen dukker der pludseligt en eller anden op” Men også Instagram er et sted, hvor de unge deltagere bliver fanget af annoncer fra politikere.

At det er Youtube og Instagram som primære daglige kanaler samt Facebook som en gennemgående hub, der giver adgang til alt muligt materiale på alle mulige kanaler, hvorimod de traditionelle medier og de emner, som fylder dem, ikke har den store bevågenhed, er måske ikke så overraskende.

Tværtimod bekræfter det andre undersøgelser.

Men de mobiletnografiske studier perspektiver alligevel denne viden og dokumenterer den fuldstændige selvfølgelighed med hvilken de unge ignorerer de “traditionelle” medier. Det indfanges bedst i citatet fra den meget ansvarlige og interesserede unge vælger, som virkelig vil strække sig langt for at følge med … så langt, så han faktisk har sagt ja tak til et (gratis) abonnement på noget så mærkeligt som avisen Information. Men som alligevel i praksis ikke strækker sig til rent faktisk at læse avisen.

Eller citatet om muligvis at se et kort klip af en TV-debat (sandsynligvis via feedet på Facebook), men aldrig en hel debat.

Et af de helt store problemer med kommunikationen i valgkampen i forhold til de unge er den manglende identifikation: Hvorfor handler valgkampen om politikerne, ikke om borgerne, og slet ikke om de unge, spørger flere af deltagerne.

Og når man bevæger sig ned på gaden og det første, der møder én er et mandshøj billede af venstrepolitikeren Jan E. Jørgensen på siden af en københavnsk bus eller en stor, rød outdoor reklame med et billede af Mette Frederiksen på Herning station, for slet ikke at tale om de velkendte valgplakater, som er overalt, synes de helt unge førstegangsvælgere at have fat i noget, når de kritiserer valgkampen for at være afsenderorienteret, selvcentreret og handle om politikerne og ikke om vælgerne.

Det er der selvfølgelig gode grunde til. For hvis en kandidat ikke er kendt, bliver han eller hun sandsynligvis ikke valgt.

Men det betyder ikke desto mindre, at hvis valgkampen og de enkelte partiers og kandidaters strategi for kommunikationen blev udsat for en kritisk vurdering i forhold til krav om at tænke på modtageren og sætte borgeren (eller kunden) i centrum, som principper i moderne, professionel markedsføring tilsiger, ville en rigtigt stor del af valgkommunikationen dumpe med et brag.

Kommunikation i forbindelse med den mest direkte demokratiske involvering af folket og borgerne: et folketingsvalg, er altså paradoksalt nok præget af en stor grad af afsenderorientering og mangel på at sætte modtageren i centrum. Og det boner særligt stærkt ud i forhold til de unge.

Igen er det vel egentlig ikke så overraskende, at unge 18-20-årige førstegangsvælgere har ekstra vanskeligt med at identificere sig med et kæmpe billede af 54-årige Jan eller 41-årige Mette.

Og netop derfor er det naturligvis heller ikke overraskende, hvad og hvor kommunikationen virker: “Mette Frederiksen har allieret sig med unge youtubere, hvor hun siger sin mening og den unge siger sin mening” fortæller flere af deltagerne og henviser blandt andet til en video på Youtube: ”Grænsehandel med Julia”, hvor Julia Sofia kaster glans over Socialdemokratiets måske kommende statsminister.

Og alene Rasmus Paludans status som youtuber har givet ham et forspring og en høj kendskabsgrad blandt de unge (og ifølge meningsmålinger også en højere stemmeandel blandt de unge). Og så selvfølgelig fordi han derudover – også her i valgkampen – stadig producerer indhold, handlinger og udtalelser, som bliver delt flittigt på alle sociale medier. Identifikation kan både opnås via personer og kanaler.

Læs resten af artiklen

Nye job

Brief

Roskildeborgmester Joy Mogensen er ny kulturminister. Mediernes og kulturens nye minister er overraskende blevet Roskildes borgmester Joy Mogensen. Sent torsdag var Kulturministeriets pressefolk endnu så uforberedte, at ministeriets hjemmeside blot henviser til Joy Mogensens Linkedin-profil. Joy Mogensen er gravid og forventes at tage barselsorlov, når hun nedkommer til oktober – DR

Chrome-ændringer spænder ben for betalingsvægge. Medier, der som fx New York Times, har en metered betalingsvæg, hvor brugerne har adgang til xx gratis artikler før de møder betalingsvæggen, får problemer efter sommerferien. Medierne lægger nemlig cookies på brugernes browser for at tælle, hvor mange gratis artikler, de har fået og hvis brugerne ”gemmer” sig bag incognito-søgning, har medierne hidtil kunne vælge at blokere dem. Men nye ændringer gør det umuligt for medierne at afklare om brugerne er i incognito-mode – Digiday

Facebookchef forklarer af de ikke lytter på dine samtaler. De fleste brugere af Facebook og Instagram har oplevet at få annoncer vist, der er relaterede til emner, de lige har talt om, men ikke søgt på. Facebook afviser konsekvent, at de sniglytter til vores samtaler, men det tror CBS-værten Gayle King ikke på. Hør hendes interview med Instagrams CEO og hans forklaring – CBS

Dine Facebookopslag afslører dit helbred. Forskere fra University of Pennsylvania hævder at de kan forudse 21 forskellige sygdomme, ved at analysere vores opslag på Facebook. Forskerne har gennemgået opslag fra 999 patienter og er nået frem til at, de især har held med at genkende Facebookbrugere med diabet, angst, depression og psykoser – Journals.plos.org

Hvordan nævnes medierne i den nye regeringsaftale? Partierne bag den 18 sider lange aftale, der skal indramme det politiske arbejde for den kommende S-regering, nævner medierne i sammenhæng med at højne den generelle tillid fra befolkningen. Samt et ønske om at genforhandle medieaftalen. Partierne skriver, at demokratiet skal styrkes ved blandt andet:

Styrke dansk public service. Efter folketingsvalget er der ikke længere flertal bag medieaftalen. Regeringen vil gøre status på implementeringen af aftalen og på den baggrund indbyde til politiske drøftelser med det mål at styrke dansk public service og blandt andet tage initiativ til, at streamingtjenester bidrager mere til danskproduceret indhold – Altinget.dk

Vinderne af Anders Bording-priserne kåret. Danske Mediers hæderspriser til specialmedier er nu uddelt. Fagbladet 3F fik tildelt Journalistprisen, mens Kristeligt Dagblads nichemedie, Kirke.dk, blev hædret med Medieprisen. Endelig blev der uddelt en særpris til tidligere journalistisk direktør i Danske Medier Christian Kierkegaard – Danske Medier.

1500 medier blev snydt af historie om norsk ø. Øen Sommarøy i det nordlige Norge har besluttet at droppe tid og alle ure. Det fremgik af en pressemeddelse, der for nylig blev sendt i omløb og som har fået 1479 medier verden over til at skrive artikler om den usædvanlige beslutning. Men det hele er et stunt sat i verden for at lokke flere turister til Nordnorge – NRK.no

Andre læser lige nu