Connect with us

Kommentar

Når manipulationerne kommer fra Slotsholmen og ikke Skt. Petersborg

Mens myndigheder og ministre frygter russiske manipulationer i valgkampen, manipulerer deres spindoktorer skamløst

Udgivet

den

Foto: Guillaume Baviere/Flickr

Kommentar/

Danmark er i valgkamp og der er begrundet frygt for at fremmede magter vil forsøge at manipulere den offentlige debat. Men hvad hvis den største og mest reelle fare for bevidste manipulationer rent faktisk kommer fra Slotsholmen selv?

De seneste dages begivenheder peger pinligt i den retning.

Som de fleste har opdaget, udviklede et besøg af undervisningsminister Merete Riisager på Ørestad Gymnasium torsdag sig i en uheldig retning. Hvad der præcist foregik og hvordan medierne håndterede episoden er en debat værdig. Men det, der er virkelig alarmerende er, hvordan politikere og ikke mindst statsbetalte spindoktorer udnyttede muligheden til at manipulere skamløst.

Et eksempel er udenrigsminister Anders Samuelsens spindoktor Niels Th. Dahl, som mod bedre vidende, bruger episoden til at bagvaske Enhedslistens moral.

Forløbet er, at TV2Lorry publicerer en artikel, hvoraf det fremgår, at Riisager blev mødt med protester og buhråb på gymnasiet. Artiklen skriver ikke om møntkast eller luderråb. Per Clausen fra Enhedslisten deler artiklen på Twitter med ordene: ”Dejligt at eleverne konfronterer ministeren med virkeligheden”.

Senere skriver andre medier, at der angiveligt også er kastet mønter (rettes senere til en mønt eller måske en kapsel), og at der blevet råbt luder. Dette får spindoktor Niels Th. Dahl til at insinuere, at Enhedslisten bakker op om at råbe luder og kaste med mønter. Og som ”dokumentation” retweeter Niels Th. Dahl Per Clausens oprindelige tweet, som altså er skrevet i en anden kontekst.

Inger Støjbergs spindoktor Mark Thorsen, der altid er flittig på Twitter, benytter samme greb – altså at få Per Clausens sympati for de verbale protester til at fremstå som en opbakning til møntkast og luderråb.

Nu kan det gå stærkt på de sociale medier og man kan tage fejl. Men hvis man er ansat som kommunikationsekspert på højeste niveau, så ved man, at man skal skynde sig at beklage og forsøge at gøre sagen god igen. Hvis altså man er enig i, at man er kommet til at skævvride virkeligheden.

Men ingen af de to spindoktorer har erkendt problemet. Flere har udfordret dem på Twitter, men alt preller af.

Når to fremtrædende kommunikatører på Slotsholmen bevæger sig rundt på dette niveau, og tilmed får retweets af Folketingets formand Pia Kjærsgaard, er der al mulig grund til, at det danske demokrati bør kigge lige så meget indad som østpå, når trusselsbilledet for den kommende valgkamp opmales.

Og når vi alligevel er i gang, bør politikere, ministre og embedsmænd, der igen og igen kommunikerer med bevidste mål om at vildlede frem for at lede også kigge sig selv i spejlet.

Et eksempel på det er fx selvsamme Merete Riisagers rapport om integration af tredjegenerations indvandrere som blev sendt i en version uden forbehold til Berlingske og en mere afdæmpet til Danmarks Statistik.

I de seneste måneder har der været afholdt møder mellem myndigheder og medier, myndigheder og Facebook, partier med partier og sikkert en masse andre kombinationer. Fælles dagsorden har været at undgå misinformationer og manipulationer i valgkampen.

Gode mål, men ikke en bønne værd, hvis ministre og toppolitikere vender det blinde øje til, når Slotsholmen selv er arnested for grove manipulationer.

Kommentar

Debat: 10 forslag til den nye kulturminister

Mediestøtten bidrager ikke nok til innovationen, men er nærmest indrettet til at styrke de etablerede mediers næsten kartel-lignende dominans på medieområdet. Her er ti forslag, der kan styrke den demokratiske samtale og skabe et medielandskab i Danmark med lige vilkår for alle

Udgivet

den

Mediestøtten bidrager ikke nok til innovationen, men er nærmest indrettet til at styrke de etablerede mediers næsten kartel-lignende dominans på medieområdet. Her er ti forslag, der kan styrke den demokratiske samtale og skabe et medielandskab i Danmark med lige vilkår for alle
Foto: Kasper Hellesøe for TechSavvy Media

Thomas Noppen er formand for Prauda – foreningen for eksperimenterende internetmedier. Prauda består blandt andet af: Altinget, Føljeton, Medietrends, POV International og Netudgaven.


Aftaleteksten mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten betyder, at der indbydes til nye politiske drøftelser af medieaftalen 2019-2023. Prauda har 10 konkrete forslag til en ny medieaftale.

De seneste års mediepolitik har desværre ikke bidraget til publicistisk innovation i Danmark. Etableringen af innovationspuljen var et skridt i den rigtige retning, men desværre var støttekriterierne indrettet på en sådan måde, at de bidrog til at styrke etablerede mediers næsten kartel-lignende dominans på medieområdet.

Det er væsentligt at huske, at formålet med mediestøtten i Danmark er at sikre og styrke den demokratiske samtale. Desværre har mediestøttens udformning i stedet betydet, at der nærmest har været tale om målrettet erhvervsstøtte til traditionelle medier og gammeldags forretningsmodeller.

Selv innovationsstøtten, hvis formål netop er at tænke nyt, er primært blevet endnu en pulje, hvor de primære modtagere i forvejen modtager støtte i millionklassen.

Derfor er der brug for en reform af mediestøtten og særligt af innovationsområdet. Den nuværende ordning støtter til publicistisk uniformitet og manglende innovation.

Men Danmark mangler ikke innovation på mediefronten, og de seneste mange år har en række innovative medier set dagens lys. Desværre konkurrerer de på ulige vilkår, og derfor blev Prauda – foreningen for eksperimenterende internetmedier dannet for snart fem år siden.

Foreningens formål er bistå medlemmerne og nye netmedier med at udvikle og udforske innovative mediemodeller. Foreningen tæller nu medlemmerne Altinget, Atlas Magasin, Baggrund.com, Føljeton, Globalnyt, Korrespondenterne.dk, RUC Paper, Magasinet F5, Medietrends, Netudgaven Podcast, POV International, Sønderborg Nyt, Techsavyy, Vink København og medlemstallet er voksende.

En ny regering er en enestående mulighed for at styrke den demokratiske samtale i Danmark og ændre på de nuværende regler. Reglerne begrænser publicistisk og forretningsmæssig innovation hos danske medier og derfor skal de moderniseres. Prauda foreslår derfor følgende ti punkter, der kan skabe et medielandskab i Danmark med lige vilkår for alle:

1.

Udviklingspuljen i mediestøttens innovationsordning skal bestå. Der er eksisterer en række små digitale medier i hele Danmark, der konkurrerer på ulige vilkår med de etablerede. Udviklingspuljen er deres mulighed for at vokse til en bæredygtig størrelse.

2.

En del af innovationspuljen skal øremærkes medier, der ikke i forvejen modtager et stort produktionstilskud.

3.

Der bør indføres et koncernloft, så enkelte mediehuse ikke modtager næsten halvdelen af den offentlige mediestøtte.

4.

Det skal være muligt at indberegne nuværende indtægter som forventede fremtidige indtægter, når der søges mediestøtte. Reglerne som de er nu udelukker medier med indtægter og favoriserer medier med store pengetanke.

5.

Der skal slækkes på omnibus-kravet om, at medier skal dække både kultur, samfund og politik, så det er tilstrækkeligt kun at dække to af de tre. En mangfoldig mediedebat er baseret på kvalitet, der kan leveres af nichemedier. Omnibus-kravet tilskynder at alle medier skal ligne hinanden og producere det samme, og det giver en fattigere offentlig samtale.

6.

Indgangsbarrieren til den redaktionelle produktionsstøtte bør sænkes fra tre til to årsværk.

7.

Når EUs copyright direktiv skal implementeres, skal regeringen garantere, at medier ikke skal tvinges til at indgå licensaftaler for at få deres indhold delt på nettet. Erfaringer fra Tyskland, Spanien og samtlige videnskabelige undersøgelser af direktivets konsekvenser viser, at direktivet favoriserer få meget store medier, mens resten rammes negativt økonomisk som en konsekvens af direktivet.

8.

Den digitale momsfritagelse skal dække alle abonnements- og støttemodeller.

9.

En mindre del af Public Service Puljen skal reserveres til podcast-produktioner fra producenter, der ikke modtager mediestøtte. Til denne pulje skal kravet om egenfinansiering slækkes.

10.

Frivilligt arbejde skal i højere grad kunne indgå som egenfinansiering. Al iværksætteri beror på at initiativtagerne lægger massiv arbejdstid i projektet. Derfor er det kontraproduktivt for innovationen, at dette ikke respekteres som et aktiv i ansøgningerne.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu