Connect with us

Kommentar

Når manipulationerne kommer fra Slotsholmen og ikke Skt. Petersborg

Mens myndigheder og ministre frygter russiske manipulationer i valgkampen, manipulerer deres spindoktorer skamløst

Udgivet

den

Foto: Guillaume Baviere/Flickr

Kommentar/

Danmark er i valgkamp og der er begrundet frygt for at fremmede magter vil forsøge at manipulere den offentlige debat. Men hvad hvis den største og mest reelle fare for bevidste manipulationer rent faktisk kommer fra Slotsholmen selv?

De seneste dages begivenheder peger pinligt i den retning.

Som de fleste har opdaget, udviklede et besøg af undervisningsminister Merete Riisager på Ørestad Gymnasium torsdag sig i en uheldig retning. Hvad der præcist foregik og hvordan medierne håndterede episoden er en debat værdig. Men det, der er virkelig alarmerende er, hvordan politikere og ikke mindst statsbetalte spindoktorer udnyttede muligheden til at manipulere skamløst.

Et eksempel er udenrigsminister Anders Samuelsens spindoktor Niels Th. Dahl, som mod bedre vidende, bruger episoden til at bagvaske Enhedslistens moral.

Forløbet er, at TV2Lorry publicerer en artikel, hvoraf det fremgår, at Riisager blev mødt med protester og buhråb på gymnasiet. Artiklen skriver ikke om møntkast eller luderråb. Per Clausen fra Enhedslisten deler artiklen på Twitter med ordene: ”Dejligt at eleverne konfronterer ministeren med virkeligheden”.

Senere skriver andre medier, at der angiveligt også er kastet mønter (rettes senere til en mønt eller måske en kapsel), og at der blevet råbt luder. Dette får spindoktor Niels Th. Dahl til at insinuere, at Enhedslisten bakker op om at råbe luder og kaste med mønter. Og som ”dokumentation” retweeter Niels Th. Dahl Per Clausens oprindelige tweet, som altså er skrevet i en anden kontekst.

Inger Støjbergs spindoktor Mark Thorsen, der altid er flittig på Twitter, benytter samme greb – altså at få Per Clausens sympati for de verbale protester til at fremstå som en opbakning til møntkast og luderråb.

Nu kan det gå stærkt på de sociale medier og man kan tage fejl. Men hvis man er ansat som kommunikationsekspert på højeste niveau, så ved man, at man skal skynde sig at beklage og forsøge at gøre sagen god igen. Hvis altså man er enig i, at man er kommet til at skævvride virkeligheden.

Men ingen af de to spindoktorer har erkendt problemet. Flere har udfordret dem på Twitter, men alt preller af.

Når to fremtrædende kommunikatører på Slotsholmen bevæger sig rundt på dette niveau, og tilmed får retweets af Folketingets formand Pia Kjærsgaard, er der al mulig grund til, at det danske demokrati bør kigge lige så meget indad som østpå, når trusselsbilledet for den kommende valgkamp opmales.

Og når vi alligevel er i gang, bør politikere, ministre og embedsmænd, der igen og igen kommunikerer med bevidste mål om at vildlede frem for at lede også kigge sig selv i spejlet.

Et eksempel på det er fx selvsamme Merete Riisagers rapport om integration af tredjegenerations indvandrere som blev sendt i en version uden forbehold til Berlingske og en mere afdæmpet til Danmarks Statistik.

I de seneste måneder har der været afholdt møder mellem myndigheder og medier, myndigheder og Facebook, partier med partier og sikkert en masse andre kombinationer. Fælles dagsorden har været at undgå misinformationer og manipulationer i valgkampen.

Gode mål, men ikke en bønne værd, hvis ministre og toppolitikere vender det blinde øje til, når Slotsholmen selv er arnested for grove manipulationer.

Kommentar

Vil Facebook skade den danske valgkamp?

Amerikanerne mener, at de sociale medier ødelægger demokratiet. Hvordan vil de danske politikere undgå at det samme sker i valgkampen?

Udgivet

den

I løbet af de kommende måneder vil en dansk folketingsvalgkamp rulle sig ud for fuld damp og en stor del af den vil med garanti foregå på de sociale medier.

Er det godt eller dårligt for demokratiet?

Det spørgsmål er ikke let at besvare, men takket være de sociale mediers enorme muskler og betydning for den offentlige samtale, er det et spørgsmål, som ansvarlige politikere og partiorganisationer bør stille sig selv.

Er deres bidrag på Facebook, Twitter og Instagram godt eller skadeligt for demokratiet?

Hvis demokrati og sund parlamentarisme er lig med konstruktiv samtale med nuancer og respekt for fakta er det ikke nødvendigvis de sociale platforme, der styrker demokratiet mest. Men hvis demokrati handler om at få flest mulige i tale, har især Facebook et potentiale, der ikke matches af andre platforme.

Sådan ser de to yderpunkter ud i politisk brug af sociale medier og for den ansvarlige politiker gælder det naturligvis om at finde den ideelle balance, hvor man får den konstruktive dialog bredt ud til flest mulige.

Udfordringen med de sociale medier er bare, at de automatisk belønner den ukonstruktive og skingre debat. Jo, skarpere synspunkter er, jo flere reaktioner får de og jo større rækkevidde opnår de.

Sådan ser kombinationen af politik, algoritme og menneskelig psyke ud.

Og hvis ikke politikerne er bevidste om det, når de kaster både annoncekroner og synspunkter ud på de sociale medier, risikerer de at bidrage til et dårligere demokrati – stik imod budskabet i den Grundlov, som alle kandidaterne drømmer om at få lov at skrive under på, når og hvis de er blandt de 179, der vælges til Folketinget.

USA har lige gennemført midtvejsvalg og selvom helt ny forskning omtalt af Mandag Morgens Tjekdet-redaktion viser, at de sociale medier havde færre falske historier end ved præsidentvalget i 2016, er amerikanerne ikke glade for de sociale mediers bidrag til demokratiet.

Ifølge en undersøgelse foretaget af mediet Axios blandt 3.622 amerikanere i ugen efter midtvejsvalget mener et stort flertal på 57 procent, at de sociale medier skader demokrati og ytringsfrihed. Undersøgelsen er måske ikke den allermest valide da, der både spørges til demokrati og ytringsfrihed på en gang. Men eftersom ”kun” 43 procent mente det samme et år tidligere, er budskabet så klart, at det er umuligt ikke at tage alvorligt.

Hvordan en tilsvarende dansk undersøgelse vil falde ud, kan man kun gisne om og formentlig vil politikernes brug af de sociale medier i den kommende tid være afgørende for udfaldet.

Jeg overhørte en spændende debat arrangeret af Altinget på Folkemødet, hvor Socialdemokraternes og Venstres partisekretærer begge lovede sober valgkamp – også på de sociale medier. I lyset af Cambridge Analytica-skandalen oplyste de vist begge, at de ikke vil målrette opslag mod særlige målgrupper på Facebook.

Det er ellers en af de metoder, der er meget fristende og oplagt at anvende, når man vil have en effektiv og stærk kampagne. Men det er formentlig også et af de elementer, som er med til, at de fleste af os har et skeptisk blik til politik på de sociale medier.

For det er ikke ligefrem demokratisk sindelag, at man – sat på spidsen – kan markedsføre et sæt synspunkter til det ene segment og et andet til nogle andre vælgere. Samt forhindre nogle tredje i at se budskabet til de første.

Når valgkampen for alvor tager fat, bliver det spændende om partierne holder fast i en ansvarlige linje eller om de bruger de sociale platforme til at kaste benzin på de bål, som de i forvejen ved, der er brænde i.

Medietrends undersøgte for nylig, hvilke opslag de danske partier havde haft mest succes med på Facebook de seneste 12 måneder. Resultatet var opsigtsvækkende og viste, at to ud af tre af de 100 mest virale opslag handlede om udlændinge.

Læs: Burkaer, grænsebomme og danskhed storsejrer på Facebook

Der er intet galt i at markedsføre politiske synspunkter om udlændingepolitik på Facebook, men det havde nok givet anledning til større optimisme for politisk kampagne på sociale medier, hvis der blandt de virale opslag havde været en større bredde.

Facebook er en fantastisk platform til at dyrke demokratiet og nå ud med ideer, tanker og holdninger til stort set alle danskere. Man skal ikke glemme, at den tredjedel af de 100 mest virale opslag fra partierne også nåede langt omkring og var med til at udbrede en bred palette af politiske temaer til tusindvis af danskere, der alle kvitterede med likes, kommentarer og delinger.

Ved det svenske Rigsdagsvalg endte den politiske debat på Facebook faktisk med at brede sig ud over et meget bredt antal politiske emner og lige så mange svenskere engagerede sig i spørgsmål om klima, økonomi og sundhed som i indvandring – stort set.

Det viser de samlede resultater fra en analyse, som SVT foretog dagligt i den tre uger lange valgkamp med analyseværktøjet CrowdTangle – samme værktøj, som Medietrends anvender til sine analyser.

Størrelsen på boblerne angiver, hvor stort engagement, de har høstet på Facebook = likes, delinger og kommentarer

At den svenske valgkamp på Facebook blev så bred og mangfoldig er svært at oversætte til andet end, at Facebook i den sammenhæng har styrket svensk demokrati. Det bliver spændende at se, hvordan en dansk CrowdTangle-analyse af den danske valgkamp kommer til at se ud og hvad danskerne efter valget vil sige om de sociale mediers indflydelse på demokratiet.

Udfaldet ligger i høj grad i hænderne på de politikere, der lige nu er ved at fintune deres kampagnemetoder.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu