Det er lidt over en måned siden, at Google Assistenten begyndte at tale dansk og nu er de første danske medier begyndt at servere nyheder på platformen.

Hvis man siger “lyt til nyheder” begynder assistenten automatisk at afspille den seneste radioavis fra DR. Derefter fortsætter den med Radio24Syv, Radio Information og endelig Altingets podcast Parlamentet.

Det er den rækkefølge som ihvertfald min assistent har sammensat. Men man kan selv gå ind og ændre rækkefølgen og tilføje nye nyhedskilder.

P.t. er der dog ikke andre medier på platformen, men mon ikke de snart kommer.  Altinget har dog to andre podcast, som kan tilvælges.

Google har selv henvendt sig til flere af medierne, som så efterfølgende har fået deres lyd igennem en godkendelsesproces. Lidt på samme måde, som apps godkendes i Appstore.

Hvis man ønsker, at ens lyd, som ikke behøver at være nyheder, serveres af Google Assistenten, kan man anvende dette link link hos Google.

Tilbudet om nyheder kommer ikke kun, når man selv beder om det, men bliver også tilbudt i Googles morgenrutine, der først fortæller, hvad klokken er, derefter hvordan vejret er og så et tilbud om nyheder.

Læs også: ”Vi befinder os i tilblivelsen af en spirende teknologi”

Foto: Bikecopenhagen.dk/Flickr

Dit Input er navnet på en ny Facebookgruppe, der netop er gået i luften for at give magten til brugerne. Alle medlemmer af gruppen kan komme med artikelideer og de historier, der får flest likes og stemmer, bliver skrevet.

Bag projektet står fire journaliststuderende fra RUC og de håber, at den radikale brugerinddragelse kan afdække om mediebrugere bliver mere villige til at betale for journalistik, hvis de selv får mere indflydelse og lov til at bestemme indholdet.

I første omgang bliver alt journalistik dog gratis, men Tanja Straagaard Jensen, der er en de fire initiativtagere, ser gerne, at projektet på længere sigt kan udvikle sig til et selvstændigt medie eller et ad on til et eksisterende medie.

Her og nu hander det dog primært om at få gruppen til at vokse sig så stor og aktiv, at der kan blomstre gode artikelideer frem.

Hvis ideerne får mange likes og opbakning i gruppen, kommer de med på en shortlist, som alle medlemmer af gruppen kan stemme på.

“Udgangspunktet er crowdstyring og det giver meget magt til brugerne. Der vil naturligvis være et filter i forhold til upassende indhold, som fjernes, men alle emner er i princippet velkomne. Der er helt klart et krav til brugerne om seriøse, konkrete forslag, og det bliver uden tvivl en udfordring, men det er en af de ting, som vi må tage undervejs. Vi har ingen idé om, hvad der kommer ind af forslag,” skriver Tanja Straagaard Jensen i et skriftligt interview med Medietrends.

På Facebook lyder opfordringen til medlemmerne af Dit Input således:

“DIT INPUT er et medie, hvor det udelukkende er dig, der bestemmer. Du bidrager med idéerne, og vi leverer historierne. Vil du have indflydelse på, hvilke emner og historier der skal fylde dit mediebillede? Er der for eksempel noget, du undrer dig over? Noget, der mangler at blive belyst i nyhedsdækningen? Eller et emne, du gerne vil vide mere om?”

Artiklerne, der kommer ud af eksperimentet, vil blive publiceret på Facebookgruppens væg. Men de er naturligvis også til salg, hvis nogle medier er interesserede.

Dit Input kan besøges her

Indtil du læste denne artikel kunne du roligt og helt straffrit dele en viral video med en ung russisk feminist, der har taget hårde metoder i brug mod manspreading.

Men nu får du af vide, at det formentlig er iscenesat propaganda fra Kreml og derfor vil du i fremtiden kunne blive straffet for med forsæt (for nu ved du det jo) at overtræde straffelovens paragraf 108.

Paragraf 108 handler om at hjælpe fremmede efterretningstjenester med at påvirke den almene meningsdannelse.

I følge et nyt lovforslag, som netop nu er i høring, ønsker regeringen at præcisere, at det er strafbart at dele indhold, der er fabrikeret af fremmede magter for at påvirke danske holdninger. Og samtidig vil lovforslaget sætte straframmen til seks år fængsel eller 12 år, hvis det strafbare foregår i forbindelse med en valgkamp.

Det skrev Medietrends om i sidste uge og beskrev blandt andet et eksempel fra lovforslagets bemærkninger, der ville kunne udløse 12 års fængsel til en dansk Facebook-bruger:

   En udenlandsk efterretningstjeneste ønsker at påvirke den danske opfattelse af NATO-samarbejdet i negativ retning og indgår derfor et samarbejde med en såkaldt troll- og botfabrik.

   Troll- og botfabrikken hyrer en selvstændig programmør til at udbrede NATO-kritiske synspunkter, der spredes ved hjælp af bots på dansksprogede Facebook-sider og grupper. Programmøren er instrueret i at opgavens ophav i videst muligt omfang skal holdes skjult.

   En dansk bruger på Facebook ser opslagene og deler dem fordi han er enig i synspunkterne.

Hvis en dansk anklagemyndighed efterfølgende kan bevise, at troll- og botfabrikken, den selvstændige programmør og den danske Facebook-bruger var bevidste om, at de hjalp en udenlandsk efterretningstjeneste til at påvirke den almene meningsdannelse vil de kunne idømmes op til seks år fængsel for at overtræde straffelovens §108.

Sker påvirkningen i en valgkamp stiger strafferammen til det dobbelte – nemlig op til 12 års fængsel.

Videoen med den unge russiske feminist, der hælder blegemiddel på mænd, der “manspreader” i Sankt Peterborgs undergrundstog er tilsyneladende iscenesat fiktion fra Kreml. Det oplyser EUs task force mod russisk propaganda, East Stratcom Task Force.

I en artikel i EU vs Disinfo oplyses det, at mediet, In the Now, der først bragte videoen til torvs er ejet af Russia Today, som er det statsejede russiske medie. Det er i sig selv ikke ny viden, men samtidig hævdes det, at videoen er iscenesat med skuespillere, der har fået penge for at lade sig sjaske til med den flydende væske, som så nok heller ikke er blegemiddel.

Hvorfor skulle russerne bruge resourcer på at påvirke nogens holdninger til manspreading? Fordi at mange vil reagere negativt på videoens metoder og det vil øge modstanden mod feminisme generelt. Eller sagt på anden måde. Videoen eksponerer ekstreme feministiske metoder og fremprovokerer derfor ekstreme antifeministiske reaktioner.

Næsten 50.000 har foreløbigt delt videoen globalt, men gør du det i fremtiden, når det danske lovforslag er vedtaget, vil det formentlig være en klar overtrædelse af paragraf 108 – ikke mindst nu, hvor du er oplyst om videoens sandsynlige ophav.

I bemærkningerne til loven står der, at den ikke vil ramme journalistisk virksomhed. Men for en sikkerheds skyld må du hellere selv google videoen, hvis du vil se den.

Læs: Det skal koste op til 12 års fængsel at manipulere dansk valg

Hvis en dansk Facebook-bruger deler opslag, som er fabrikeret af udenlandske efterretningstjenester for at påvirke et dansk valg, skal det koste op til 12 års fængsel.

Det fremgår af bemærkningerne til et lovforslag, der i øjeblikket er i høring. Lovforslaget er en del af regeringens 11 punkts plan mod udenlandsk indblanding i det kommende folketingsvalg. Planen blev præsenteret den 7. september.

I lovforslaget beskrives en situation, der i sidste ende kan komme til at koste op til 12 års fængsel for en dansk Facebook-bruger:

👎   En udenlandsk efterretningstjeneste ønsker at påvirke den danske opfattelse af NATO-samarbejdet i negativ retning og indgår derfor et samarbejde med en såkaldt troll- og botfabrik.

👎   Troll- og botfabrikken hyrer en selvstændig programmør til at udbrede NATO-kritiske synspunkter, der spredes ved hjælp af bots på dansksprogede Facebook-sider og grupper. Programmøren er instrueret i at opgavens ophav i videst muligt omfang skal holdes skjult.

👎   En dansk bruger på Facebook ser opslagene og deler dem fordi han er enig i synspunkterne.

Hvis en dansk anklagemyndighed efterfølgende kan bevise, at troll- og botfabrikken, den selvstændige programmør og den danske Facebook-bruger var bevidste om, at de hjalp en udenlandsk efterretningstjeneste til at påvirke den almene meningsdannelse vil de kunne idømmes op til seks år fængsel for at overtræde straffelovens §108.

Sker påvirkningen i en valgkamp stiger strafferammen til det dobbelte – nemlig op til 12 års fængsel.

I lovforslaget defineres valgkamp som de sidste tre uger op til et folketingsvalg eller de sidste tre måneder op til et valg, hvor valgdatoen har været kendt længe. Det kan være kommunalvalg, Europa-Parlamentsvalg, folkeafsteminger eller de sidste tre måneder af den fire år lange valgperiode for Folketinget.

I forbindelse med lanceringen af regeringens initiativer mod udenlandsk indblanding i kommende valg, udtalte justitsminister Søren Pape Poulsen (Konservative):

”Med risikoen for påvirkningskampagner står vi over for en trussel mod vores frie demokrati, som vi bliver nødt til at bekæmpe med håndfaste midler. Derfor lancerer vi nu denne handlingsplan, så myndigheder, folkestyret og pressen står bedre rustet, hvis fremmede lande forsøger at påvirke væsentlige beslutninger, der har stor betydning for Danmark. Danmarks sikkerhed og tryghed står øverst for mig som justitsminister, og i dag tager vi endnu et skridt for at værne om netop de værdier.”

Bemærkningerne til lovforslaget understreger at fortsættet skal være til stede. Den danske Facebook-bruger kan ikke straffes hvis han/hun i god tro blot deler indhold, som vedkommende er enig i. Men ved man, at man hjælper en udenlandsk efterretningstjeneste, falder hammeren.

Baggrunden for regeringens offensiv mod eventuel udenlandske forsøg på at påvirke folketingsvalget med misinformationer og manipulerede debatter er, at det sket ved en række andre europæiske valg. Og ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste er det meget sandsynligt, at det også vil kunne ske i Danmark.

Lovforslaget kan læses her

Mandag Morgens faktatjekkersite Tjekdet.dk har indgået et tæt samarbejde med Facebook forud for det kommende danske folketingsvalg. Det meddelte Facebook onsdag aften.

Når danske brugere af Facebook i fremtiden angiver, at et opslag eller en historie er falsk eller misvisende bliver Tjekdet.dk adviceret og kan kaste sig over at verificeringsopgaven. Den form for partnerskaber har Facebook i forvejen med 25 andre faktatjekkere i 14 forskellige lande.

Fælles for de mange faktatjekkere er, at de er certificerede efter nogle særlige krav, der er definerede af Poynter. Læs dem her.

Facebook har valgt partnerskaberne med uafhængige faktatjekkere fordi selskabet notorisk har afvist at være dommer over, hvad der er sandt eller falsk. Og den opgave ligger ret beset også bedre i hænderne på en journalistisk organisation end hos en techgigant.

“Falske nyheder er et problem, fordi de fordrejer beslutningsgrundlaget og underminerer demokratiet, men det er også et komplekst problem, som ikke kan løses med et enkelt greb. Vi ønsker at bekæmpe misinformation, men vi vil ikke være dem, der afgør, hvad der er sandt og falsk. Der, hvor vi kan hjælpe, er ved at give folk viden om det, de ser, så de derfra selv kan vurdere, hvad de skal læse, dele og stole på”, siger Peter Münster, kommunikationschef hos Facebook i Norden.

Hos Tjekdet.dk ser Lisbeth Knudsen samarbejdet som meget oplagt.

“Vi ser det som en naturlig opgave for os i forlængelse af arbejdet med vores faktatjek-site at bidrage til, at fabrikerede påstande og falske historier ikke kommer til at undergrave en af demokratiets bærende funktioner, som handler om frie valg på et oplyst grundlag. Vi skal ikke være overdommere på politiske synspunkter og holdninger, men vi har i Facebook-samarbejdet den helt regulære, journalistiske opgave at tjekke manipulerende indhold og bevidst vildledende påstande, som måtte blive delt på Facebook,” siger Lisbeth Knudsen.

Hvis Tjekdet.dk vurderer, at en artikel eller et opslag på Facebook er misvisende, skriver de en dokumenterende modartikel og informerer Facebook om vurderingen.

Derefter træder sker der fire aktioner:

1. Facebook skruer ned for opslagets rækkevidde. Tidligere erfaringer viser, at algoritmebremsen reducerer rækkevidden med cirka 80 procent.
2. Tjekdet.dks “modartikel” bringes i sammenhæng med den falske, så brugerne får noget modvægt.
3. Brugere der allerede har delt eller er ved at dele historien får en notifikation om artiklens manglende sandhedsværdi.
4. Tjekdet.dks øvrige faktatjekkerartikler kan vises i feedet hos de brugere, der har delt den falske historie.

Lisbeth Knudsen har skrevet et blogindlæg, hvor hun forklarer hvorfor og hvordan Tjekdet.dk vil gribe opgaven an. Læs det her

Oprindeligt krævede Facebook, at der skulle to uafhængige faktatjek til før de skrev ind med restriktioner over for fake news. Men formentlig som en konsekvens af manglende udbud af faktatjekkere, har Facebook ændret kravet til bare en.

Foto: Marco Verch/Flickr