Et bud på fremtidens medievirkelighed

Illustration skabt sammen med ChatGPT

Godmorgen,

Vi går ud fra, at alle i fremtiden har adgang til en Einstein-hjerne, uanset hvad de har brug for hjælp til. 

Vi forestiller os, at medieforbruget flytter over på nye AI-platforme og enheder, der kender os lige så indgående, som vi kender os selv. 

Vores liv og tanker vil blive formet og håndteret af AI i et omfang, vi slet ikke kan forestille os i dag. 

Vores viden, vaner, smag og arbejde vil smelte fuldstændig sammen med vores skærme eller måske de små AI-enheder, vi bærer som nåle eller armbånd.

Sådan ser udgangspunktet for en 2028-strategi ud for et af verdens hidtil mest innovative og toneangivende mediehuse, nemlig det amerikanske Axios.

Axios er kun 10 år gammelt, men deres nyhedsbreve, der dækker alle tænkelige emner, har med deres særlige formidlingsformat for længst sat standard for nyhedsbreve overalt i verden.

Men takket være AI forestiller Axios sig ikke, at nyheder i fremtiden vil blive læst i deres nyhedsbreve. I hvert fald ikke de generelle nyheder. 

For hvem gider det, når AI-platformene kan fortælle dig præcis, hvad du har brug for at vide på det tidspunkt, hvor det er vigtigt for dig?

Axios forventer derimod, at de seriøse nyhedsbrugere vil vende sig sultent mod de medier, der kan bidrage med menneskegodkendt og menneskeverificeret indhold. Kritiske brugere vil kræve mere, end hvad AI kan give dem, lyder det i 2028-forventninger fra Axios.

De vil derfor følge to spor i deres journalistik. Dybde og menneskelig forbindelse.

Konkret betyder det blandt andet:

• Axios Social Club. Kontakten til rigtige mennesker skal accelereres voldsomt med events, møder og middage.
• AI skal redde lokaljournalistikken. Axios begyndte for nogle år siden at lancere lokale nyhedsbreve i USA, og de skal nu støttes med et såkaldt Axios Supersystem, der gransker al national lovgivning og finder de lokale vinkler, der har betydning.
• Nye vertikaler til jobtitler. I stedet for altid at udvikle nyhedsbreve/stofområder på baggrund af emner vil Axios lancere nyhedsbreve til jobtitler på tværs af brancher. Et nyhedsbrev til direktører, et andet til økonomichefer og så videre. Til at begynde med lægger de ud med de øverste ledelseslag.

Axios har også oprettet et direkte feed til deres nyheder, som sælges til virksomheder og platforme, der skaber deres egne AI-analyser, og som har brug for at stå på pålidelige informationer. Axios kalder det Axios Direct, og det minder om tilsvarende produkter, som Reuters, Associated Press og tyske DPA også tilbyder.

Konklusionen fra Axios er, at medier – ligesom andre brancher – kun har kort tid til at tilpasse sig den titaniske udvikling.

De betrygger dog sig selv og andre i branchen med, at de grundlæggende eksistensvilkår for mediebranchen står fast.

Nemlig at journalistik kun er værdifuld, når den er troværdig, nyttig og oplysende. Og kun menneskejournalister kan få kilder til at dele eller lække informationer, følelser og oplevelser.

Resten er blot teknik, formater, økonomi og distribution.

❓

Det gode spørgsmål: Hvad hvis AI får os til at ændre kultur, og vi rent faktisk stiller os tilfredse med det AI leverer? 

God læselyst med resten af nyhedsbrevet – der er desværre ikke nogen episode i fire minutter-stafetten i denne uge.

Jan

AI har bedre dømmekraft end TV2

Ved godt det er lidt billigt, men vi siger jo hele tiden, at mennesker har bedre dømmekraft end AI, så jeg fik lyst til at tjekke, hvad Claude ville have sagt, hvis den var blevet bedt om at forholde sig til den nu afpublicerede “Alle elsker Rasmus”.

Lad mig bare spoile. Det tog Claude 11 sekunder at levere et nuanceret og velargumenteret stort nej tak.

Du kan se hele svaret på mit Linkedin-opslag

AI citerer medier sjældnere

Intet er så småt, at det ikke kan blive endnu mindre. En ny undersøgelse viser, at AI-platformene citere medier endnu mindre end tidligere.

Ifølge Generative Pulse udgjorde medier 27 procent af alle citering i maj måned, men er nu faldet til 22 procent.

Danskere er utrygge ved AI-skabte nyheder

En undersøgelse i ni lande viser, at danske nyhedsbrugere hører til de mest skeptiske over for nyheder skabt med AI.

Kun ni procent føler sig godt tilpas med nyheder, der er helt skabt af AI. 

Hvis der har været et menneske ind over, stiger tallet til til 18 %, mens journalistik skabt af mennesker med hjælp fra AI får opbakning fra 48 %.

Hvis journalistikken er helt menneskeskabt uden AI, er hele 69 % komfortable med det.

Undersøgelsen fra Reuters Institute for The Study og Journalism viser også, at kun seks procent danskere i løbet af en uge benytter AI til at finde nyheder. 

Til sammenligning oplyser hele 51 %, at de benytter AI i lkøbet af en uge. Sidste år var det tal kun 34 % og i 2024 så lavt som 15 %.