Connect with us

Kurateret

108 tendenser rammer medierne nu

Ny rapport fra Future Today. Få overblik over de mange tendenser, der er relevante for medierne lige nu og i nær fremtid.

Udgivet

den

108 tendenser rammer medierne nu

Man kan godt beskylde techfremtidsforskeren Amy Webb og hendes Future Today Institute for at skyde med så mange spredehagl, at de er sikre på at ramme et eller andet med ihvertfald nogle af haglene.

Uagtet det, så syder det med substans og udsyn i den netop frigivne rapport 2019 Trend Report For Journalism, Media & Technology, der indeholder i alt 108 tendenser, som vil påvirke medieverden lige om lidt.

Det fører for vidt at omtale alle sammen her og det er bestemt værd selv at browse i rapporten. Men overordnet set er der især tre metatrends, som dominerer i rapporten.

Link til rapporten nederst i artiklen

Blockchain

Fra 2019 og fremefter vil blockchains være som et enzym, der forandrer medieverdenen. Blockchain økosystemet er fortsat i en modningsproces, men allerede nu kan man ifølge Future Today konstatere nok udvikling og konsolidering til, at der er masser af muligheder for medier og journalister.

Det kan være som teknologien bag billige betalingsløsninger, der kan sikre journalister og fotografer betaling for deres arbejde eller medier som kan mikrosælge deres indhold uden at den lave pris per artikel bliver ædt op af gebyrer til bankerne.

Blockchains har også store potentialer for research i real time, hvor teknologien kan decentralisere indsamling af viden og fakta.

Mixed Reality

Sammenblandingen af ægte virkelighed og kunstigt skabte forbedringer er nu så langt fremme, at Future Today ser mange muligheder for medierne. Det kan være alt fra video med AR og VR, til wearables, proximity news og rekonstruktioner af begivenheder, der ellers ikke er filmet.

Future Today mener, at teknologien nu er så mainstream, at medier bør kortlægge deres strategi for, hvordan de vil udnytte teknologien.

Hvis du er usikker på, hvad alt den snak om den ene og den anden form for reality egentlig er, så tjek denne video, hvor augmented reality får fuld gas efter de første 42 sekunder.

Kunstig Intelligens

Kunstig intelligens er overalt og er en fundamental præmis for masser af de 108 tendenser i rapporten.

30 tendenser, der er set før

Future Today opfinder ikke selv de mange tendenser og derfor er mange af dem set før – og så i Future Todays rapporter.

Det gælder blandt andet disse 30 medierelaterede tendenser, som Medietrends skrev om i marts, hvor instituttet sidst udgav forventninger til fremtiden:

  1. Natural Language Generation er en teknik, hvor computere både kan skrive og omskrive tekster, så de sprogligt er på niveau med det et menneske, ville have skrevet. Baseret på fakta og data, kan computeren fx skrive en tale, som Obama ville have gjort det eller omskrive en tekst, så den passer individuelt til diverse målgrupper – fra børn til akademikere.
  2. Computational Photography er en sammensmeltning af alt det man allerede i dag kan med billeder – bare i real time. Det betyder, at fotografer mens de tager billedet kan fjerne skygger og elementer eller at manglende indhold i et billede opfindes digitalt og lægges ind. Det sker allerede, når du lægger et halvdårligt 360 grader billede på Facebook, så retter Facebook det til.
  3. Computational Journalism er CAR (computer assisted reporting) version 2. Hvor CAR-journalistikken byggede på analyse og databehandling af reelle data, går computational journalism skridtet videre og skaber sammenhæng mellem de ikke-forbundne data. Med andre ord, kan teknikken der drives af kunstig intelligens og maskinlæring udfylde hullerne i researchen på samme måde som en kreativ og analyserende menneskelig hjerne ville kunne.
  4. I-team for Algorithms and Data er betegnelsen for et nyt speciale eller et team, som har til formål at udforske algoritmer. Algoritmer er blevet så magtfulde og har så stor indflydelse på beslutninger og holdninger, at det er en magtbase, der fortjener samme kritiske behandling som andre magtbaser.
  5. Voice Interfaces For News and Books er stemmestyrede enheder, som både forstår tale og selv kan tale. De er allerede kendt fra Amazon Echo og Google Home, men kommer i de kommende år til at få stigende betydning for medier og forlag. I sin helt enkle form kan journalister og forfattere bare indtale deres tekster, som så bliver skrevet af computeren. Men brugerne kan også sniksnakke med enhederne og få det redaktionelle indhold fortalt. Instituttet vurderer, at halvdelen af alle interaktioner mellem nordamerikanere og computere vil foregå med tale allerede i 2020.
  6. Proximity News – nære nyheder. Dette er et felt som man kan forvente meget af. Ved hjælp af små dimser, kaldet beacons – ledestjerner, der er placeret strategiske steder, kan diverse operatører konstatere med stor sikkerhed, hvilke brugere, der er i nærheden. Teknikken bruges allerede kommercielt, men kan let overtages af medier, der for eksempel vil give abonnenterne relevante og nære nyheder, når de befinder sig et konkret sted. Det kunne fx være til en begivenhed eller bare en geografisk lokation. Den funktion i din smartphone, som skal kommunikere med ledestjernerne, er allerede installeret på din iPhone.
  7. Crowdlearning – ikke sourcing. Du har sikkert hørt om crowdsourcing, hvor man bruger befolkningen, læserne, brugerne, dem fra Twitter eller andre grupper til at hjælpe med at skaffe oplysninger. Med Crowdlearning nøjes man med at kigge på deres adfærd og lærer af det. Den slags passive data kan fra tid til anden gemme på store erkendelser. Kongeeksemplet er den enorme vækst i Googlesøgningen på “Hvad er EU?” i timerne efter Brexit-afstemningsresultatet stod klar i Storbritannien.
  8. Digital Frailty er den skrøbelighed, som al vores arbejde og historie befinder sig i, når det kun er digitalt. Der er flere eksempler på hele avisarkiver, der er forsvundet fra jordens overflade efter aviserne har skiftet CMS-systemer og hvad med alt det indhold, vi placerer på tredjeparts platforme som fx Facebook. Her har vi ingen garanti for at det gemmes til fremtiden. Hvis ikke vi har en debat om, hvad der skal gemmes får fremtidige historikere svært ved at forstå vores nutid. Dermed ikke sagt, at hvert eneste tweet og snap skal gemmes, men det bliver en debat, der kommer til at fylde mere i årene, der kommer.
  9. Radical Transperancy kender vi allerede i Danmark, hvor i de seneste 5-10 har diskuteret transparens og varedeklarering af journalistik. Radical Transperancy er ganske enkelt at fortælle, hvordan ens journalistik er kommet til. Begrebet har fået ekstra betydning på grund af fake news.
  10. Limited Edition News Products er, som navnet antyder, at man skaber et produkt, som er pop up og kun skal eksistere i kort tid. Her hjemme har blandt andet Altinget lavet pop up chatbot til Folkemødet og Politiken har lavet festivalavis til Roskilde Festivalen og Copenhagen Jazz Festival. Pop up medier er mulige fordi teknikken er billig og fordi mediehusene i dag kan betjene sig af præfabrikrede skabeloner, som kun skal finjusteres lidt for at kunne genbruges igen og igen til nye pop up-produkter.
  11. One-to-Few Publishing er at udgive indhold til meget små målgrupper. Vi kender det fra podcast, nyhedsbreve, blogs og chatbots, hvor der ofte udgives kvalitetsindhold til meget små målgrupper og for meget små penge. De kan finansieres fordi smalle medier ofte kan få høje annoncebetalinger, fordi deres brugerskare er homogene.
  12. Notification layer. Du kender det fra din smartphone, hvor notifikationer fra den ene og den anden fylder hele skærmen allerede inden man har låst den op. Det er selvfølgelig fordi notifikationer er effektive til at pirre til vores FOMO (fear of missing out). I fremtiden kommer der endnu flere notifikationer og medierne skal dygtiggøre sig i at få værdi ud af funktionen uden at bidrage til notifikationskaos på brugernes smartphones.
  13. Journalism as a Service – JaaS. Begrebet har allerede fået en forkortelse, som du kan se. Det dækker over en tankegang om at journalistik har en langt større værdi end, der udvindes ved at sælge den på traditionel vis. Hvad nu hvis man udvikler adgang til journalistikken, til arkiverne, til viden og analyse – at man omformer alt den opsparede intelligens, der er i et mediehus, til en service, som så sælges som licens? Mandag Morgen, Altinget og den sags skyld Medietrends er delvise eksempler på tankegangen.
  14. Transparency in Metrics. I de senere år er Facebook blevet taget i både at levere forkerte data om videosening og i at at undertrykke konservative nyhedshistorier i det feed, der hedder Trending Topics, som ellers skulle være suverænt styret af brugertal. Den slags begivenheder er med til at sætte fokus på måleenheder. Hvor meget vi kan stole på dem og hvor beskrivende de er for virkeligheden. Derfor er der også i dag stor lyst til at debattere, hvordan man får skabt mere kvalitative data end bare klik-tal.
  15. Real-time Fact Checking. Tidligere blev udsagn og oplysninger først faktatjekket efter de var live transmitterede. Men i de senere år har journalister og computere været i stand til at faktatjekke for eksempel politiske taler med meget lille forsinkelse. I fremtiden kommer kunstig intelligens til at speede processen endnu hurtigere op og det vil endda blive så sofistikeret, at computerne selv kan vurdere om oplysninger er taget ud af en sammenhæng, er overdrevne eller nedtonede.
  16. Offline is The New Online. I Danmark er datatrafik billig og denne trend giver derfor ikke stor mening. Men i lande, hvor mediebrugerne ofte er uden wifi eller 4G i mange timer om dagen forbedrer medier og andre hele tiden deres apps til at de kan opsuge mest muligt indhold, når de er online, så brugerne også kan bruge dem offline.
  17. Audio Search Engines. Stemmestyret søgninger bliver en af de meget store trends i de kommende år. Mens tekster i årevis har været relative lette at søge frem ved hjælp af søgeord, er lyd anderledes kompliceret. Kunstig intelligens kan dog transkribere det meste lyd og på den måde give søgeresultater som om det var tekst. Istedet for at klikke på et resultat og få en artikel frem, får man så en lydstump. Det helt store fremskridt sker dog nu, hvor kunstig intelligens ikke leder efter ord i lyden, men efter mening. Det giver nogle meget mere kvalificerede søgeresultater og vil være et afgørende parameter for brugen af stemmeaktiverede enheder til journalistik.
  18. Synthetic Data Sets. Ja, det er syntetiske data, som skal forstås som data, der er helt identiske med data om rigtige menneskers adfærd, men da de er syntetiske så krænker de ikke nogens privatliv. Syntetiske data kan blive relevante i uendelig mange sammenhæng og i takt med at regler om personbeskyttelse strammer til samtidig med at behovet for at udvikle nye algoritmer øges, bliver der behov for syntetiske data. Algoritmer kodes jo på baggrund af brugeradfærd og helst mange brugere.
  19. Connected TVs. TV, der får sit signal digitalt uden om antenner o.s.v. er ikke nyt. Men udbredelsen begynder at tage så meget fart på, at Future Today Institute vurderer, at det snart kan betyde døden for blandt andet lokale traditionelle tv-stationer.
  20. Decentralizing The Web. Flere forskellige teknologier udfordrer det klassiske internet. Det er blandt andet blockchains og WebRTC – real-time-communication, som skaber nye muligheder for at computerer og mobiltelefoner kan kommunikere med hinanden udenom de sædvanlige centrale aktører. Fx kan WebRTC forbinde din desktop computer med din mobil og på den måde sikre dig den bedste oplevelse. Det kan for eksempel være at du læser en artikel på mobilen, men noget af indholdet bedst vises på en stor skærm. Eller omvendt at noget bedst formidles med de muligheder en mobil har og som en desktop ikke kan. WebRTC vil også på overflødiggøre centrale aktører som Skype.
  21. Streaming Social Video. Facebook, Twitter , Snapchat og Instagram giver mulighed for at alle kan broadcaste til hele verden. Og Snapchat og Facebook giver endda mulighed for at medier og andre kan embedde de streamede videoer. Teknologien giver os mulighed for at være med live på første parket til store begivenheder – men det rejser også en voldsom etisk diskussion, som især udfordre medierne, der ikke er klar til at håndtere livesignaler sendt fra tredjeparter, der ikke kender til de enkelte medies etik – og iøvrigt heller ikke ved, at livetransmissionen videresendes af x antal medier.
  22. New Video and Audio Story Formats. Nye teknologier som augmented reality, mixed reality og virtual reality skaber helt nye muligheder for storytelling. I takt med at både medier og mediebrugere bliver fortrolige med de nye mulighed vil helt nye formidlingsformater udvikle sig. Fuldstændig som tv anno 2018 er meget forskellig fra tv anno 1950 selvom teknologien fundamentalt set er den samme.
  23. Media Consolidation. Amerikanske medier har igennem de senere år konsolideret sig i en ekstrem grad og den publicistiske magt centraliseres på færre og færre hænder.
  24. Tweaks To Social Network Algorithms. Vi har alle hørt rigeligt om ændringerne af Facebooks algoritme, så lad os gøre det kort. Future Today Institute har også opdaget det.
  25. The First Amendment in a Digital Age. Hvordan er det lige med ytringsfriheden hos private selskaber som Google, Facebook og diverse webhoteller? Og har robotter frihed til at ytre og hvem skal straffes, hvis de kommer med dødstrusler eller hate speech? Ytringsfriheden er traditionelt formuleret som et værn mod stater der undertrykker ytringer. Men når private selskaber bliver så store, at de er infrastruktur, bør de juridiske regler så ikke også gælde her? Future Today Institute forudser masser af debat i de kommende år om dette område. Og det har de helt sikkert ret i.
  26. Mixed Reality kombinerer det fysiske og det digitale rige. Mixed Reality sammenfatter diverse teknologier, augmented reality, virtual reality, hologrammer og 360 graders video. Det er ikke nyt, men teknologien udvikles voldsomt i øjeblikket og kombineret med at omkostningerne hele tiden falder, er det et område, som Future Today Institute vurderer, at medier vil prioritere højt.
  27. Holograms er under fuld udvikling og særligt Microsofts lancering af Hololens skubber teknikken fremad. Basalt set er der tale om 3D-objekter, som optræder i enten live-sammenhænge eller i mere lukkede produktioner.
  28. Virtual Reality giver brugeren en computersimuleret oplevelse af at være i et andet miljø. Det opleves ved hjælp af særlige briller eller ved at placere sin mobil i en særlig box, som man kigger ind i igennem nogle linser. Teknikken udvikles hurtigt i øjeblikket, men blandt andet fordi det kræver særlig udstyr hos brugerne vurderer Future Today Instituttet, at virtual reality får større værdi for underholdningsindustrien end for medierne.
  29. 360-degree Video er teknikken, hvor du med din smarphone kan panorere 360 grader rundt om dig selv og på den måde filme hele dit miljø. Når du deler din optagelse på fx Facebook kan andre enten trække sig rundt i optagelsen med en finger eller ved selv at dreje mobilen rundt. Fordi tekonologien ikke kræver særligt udstyr, har rapporten et godt øje til, at det kommer til at fylde mere i den nærmeste fremtid – også for medier.
  30. Augmented Reality er den teknik, som de fleste kender fra Pokemon Go. Altså en teknik, der hiver kunstige objekter ind i det miljø, som du befinder dig i (altså når du ser det gennem smartphonens kamera og skærm). Alle store teknologivirksomheder investerer voldsomt i AR i øjeblikket og Apple har udviklet værktøjer, der efter sigende er så lette at producere augmented reality med, at der nærmest er tale om drag-and-drop. Teknikken er ofte blevet fremhævet som en med store potentialer for medierne og Future Today Institute deler det syn.

Future Todays nye rapport med 108 tendenser kan downloades her

Modtag Medietrends ugemail og hold dig opdateret.

Kurateret

Dansk streaming når babylonske højder

Fire ud af ti unge streamer mindst to timer om dagen. På bare et år er danskernes udgifter til streamingtjenester fordoblet

Udgivet

den

Danskerne streamer som aldrig før. Så godt som alle unge streamer og blandt hele befolkningen er det nu 62 procent, der i løbet af en uge streamer serier, film, video eller tv.

Det viser en ny undersøgelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Danskernes streaming blev sidst undersøgt i 2016 og siden da er der sket stigninger på alle parametre – tidsforbrug, økonomisk forbrug og antal abonnementer.

Hele undersøgelsen kan studeres her.

I en pressemeddelelse opsummerer specialkonsulent Anders Sebastian Kauffeldt fra Slots- og Kulturstyrelsen rapporten:

”Danskerne har taget streamingtjenester som Netflix og HBO til sig i en sådan grad, at 62 procent af os nu streamer eksempelvis serier, film, tv og videoklip mindst én gang om ugen, og ofte streamer vi i mange timer ad gangen. Det er ret bemærkelsesværdigt, at 40 procent af de 19 til 34-årige fortæller, at de streamede indhold i mindst to timer, når de blev spurgt om, hvor lang tid de streamede dagen før. Samtidig viser tallene, at stadigt flere ældre er begyndt at streame tv, film og serier, selvom de dog streamer i kortere perioder ad gangen end de unge.”

Slots- og Kulturstyrelsen fremhæver desuden:

• Næsten alle unge streamer: Blandt de 12 til 18-årige og de 19 til 34-årige streamede henholdsvis 95 procent og 94 procent ugentligt eller oftere i 2018. Andelene er noget mindre, men dog i vækst, blandt de ældre aldersgrupper. Eksempelvis steg andelen blandt de 34 til 55-årige fra 58 procent i 2016 til 67 procent i 2018.

• Særligt de yngre streamer i lang tid ad gangen: I 2018 oplyste eksempelvis 40 procent af de 19 til 34-årige, at de havde streamet to timer eller mere, når de blev spurgt, hvor lang tid de havde streamet dagen før. Hver fjerde unge streamer dagligt mere end tre timer.

• Streaming går frem, mens traditionelt tv går tilbage: Samtidig med en stigning i danskernes brug af streaming, går antallet af timer tilbragt foran tv-skærmen tilbage. Udviklingen er særligt udtalt blandt de yngre seere. Af tallene for 2018 fremgår det, at 36 procent af de 12 til 34-årige svarede nej til spørgsmålet, om de havde set tv i går. Det er et fald på 8 procentpoint i forhold til 2016.

• Stor forskel på tjenesterne: Der er store forskelle på tidsforbruget, når der ses på tværs af de tre mest udbredte tjenester YouTube, Netflix og DRTV. YouTube er den af de tre tjenester, der har flest besøg, men samtidig er det den tjeneste, der besøges i kortest tid ad gangen. Netflix har færre besøg end YouTube, men besøgene her varer i længere tid. DRTV har færrest besøg, men igen varer besøgene her væsentligt længere end besøg hos YouTube, men dog i noget kortere tid end besøg hos Netflix.

• Mange husstande har flere abonnementer: 53 procent af husstandene havde i 2018 abonnement på en eller flere af i alt seks streamingtjenester, der kan abonneres på særskilt, eksempelvis HBO, Netflix og ViaPlay. Det er 3 procentpoint mere end i 2017. 35 procent af de danske husstande havde i 2018 desuden abonnement på to eller flere af de seks streamingtjenester.

• Øget forbrug på streamingtjenester: En gennemsnitslig, dansk husstand brugte i 2017 584 kroner om året på streamingtjenester, hvor de i 2016 brugte 275 kroner. Dertil kommer det indirekte forbrug på streamingtjenester, som man har adgang til via tv- og teleabonnementer.

• Store variationer i forbruget: Husstandenes gennemsnitslige forbrug varierer en del på tværs af de forskellige husstandstyper. Husstande med børn bruger væsentlig mere på streamingtjenester end gennemsnittet, mens husstande med ældre beboere bruger markant mindre. Eksempelvis brugte husstande med to voksne med børn i alt 1.116 kroner på streamingtjenester i 2017, mens husstande med to voksne, hvoraf den ene er over 60 år, kun brugte 215 kroner på streaming i samme periode.

Læs resten af artiklen

Andre læser lige nu